| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000

1. Udvikling i pesticidanvendelsen fra 1995-2000

1.1 Undersøgelsens omfang

I nedenstående tabeller er amternes og statens forbrug af pesticider i 1999 samt kommunerne i KLīs forbrug i 2000 opgjort. Opgørelsen bygger på besvarelserne fra samtlige 14 amter, Københavns og Frederiksberg kommuner, samtlige 20 ministerier og 250 kommuner i Kommunernes Landsforening. Følgende ni ministerier har opgivet ikke at have noget forbrug og optræder derfor ikke i statistikken: Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kirkeministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet samt Økonomiministeriet. Driften af de arealer, der knytter sig til disse ministeriers bygninger, bliver i stort omfang varetaget af Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Tabel 1 viser det samlede pesticidforbrug i amterne og staten i 1999 opgivet som kg aktivt stof fordelt på pesticidtyper. Det samlede forbrug i amterne var 351 kg aktivt stof heraf 90 % som herbicider. Sammenlignet med amternes forbrug i 1995 er der tale om et væsentligt fald i pesticidforbruget på 79 %, idet forbruget dengang blev opgjort til 1.674 kg aktivt stof. Det samlede forbrug i staten var 7.820 kg aktivt stof i 1999 hvoraf 82 % var herbicider. Forbruget er reduceret med 42 % i forhold til 1995, hvor forbruget blev opgjort til 13.370 kg aktivt stof.

Tabel 1.
Pesticidforbrug i kg aktivt stof i amterne og staten i 1999.

Opgørelsen af forbruget i 1995 i denne og de følgende tabeller er fra rapporten: "Pesticidanvendelse på offentlige arealer" i Park- og Landskabsserien nr. 11 – 1996.

Som det ses af tabellen, udgør herbicider (ukrudtsmidler) langt den største del af det samlede pesticidforbrug i såvel amterne som i staten. Amterne reducerede herbicidforbruget med 78 % i 1999, og tilsvarende reduceredes forbruget i staten med 40 % sammenlignet med 1995-forbruget.

Tabel 2.
Pesticidforbrug i kg aktivt stof i kommunerne i 2000

Tabel 2 viser det samlede pesticidforbrug i kommunerne i 2000 opgivet som kg aktivt stof fordelt på pesticidtyper. Det samlede forbrug i kommunerne var 3.634 kg aktivt stof. Sammenlignet med kommunernes forbrug i 1995 er der tale om et væsentligt fald på 74 %, idet forbruget dengang blev opgjort til 13.721 kg aktivt stof. Forbruget af insekticider er steget med 88 % i perioden.

Den største del af herbicidforbruget i det offentlige udgøres af midler, der indeholder aktivstoffet glyphosat typisk i form af midler med handelsnavnet Roundup. Glyphosatforbruget er derfor vist for sig selv i tabel 3.

Tabel 3.
Forbrug af glyphosat i amterne, staten og kommunerne i KL i kg aktivt stof.

Det ses, at reduktionerne af glyphosatforbruget er mindre end den totale reduktion af pesticidforbruget (tabel 1 og 2). Især for staten er reduktionen af glyphosatforbruget på 19 % væsentligt mindre end de 42 % , som den totale reduktion andrager. Den mindre reduktion i forbruget af glyphosat formodes at hænge sammen med, at en række problematiske driftsopgaver, der vanskeligt kan substitueres med pesticidfri metoder, typisk løses ved anvendelse af glyphosat. På de statslige land- og skovbrugsarealer er der fra 1995-1999 derimod sket en reduktion af anvendelse af øvrige midler. Der er således relativt set sket en forskydning mod brug af glyphosat i stedet for andre midler.

1.2 Forbrug i amterne

Tabel 4 viser herbicidforbruget i amterne i 1999 fordelt på aktive stoffer. Glyphosat er altdominerende med en andel på 94 % af herbicidforbruget. Det resterende forbrug fordeler sig med ca. 5 % på pendimethalin (handelsnavn Stomp SC) og en række aktivstoffer, som samlet udgør mindre end 1 % af forbruget. I 1995 var herbicidforbruget, ud over glyphosat, fordelt på dichlobenil, MCPA, propyzamid, simazin, diuron og terbuthylazin, som tilsammen udgjorde 27 % af forbruget. Disse aktivstoffer er praktisk taget udfaset, idet forbruget i amterne er helt ophørt eller som for simazins vedkommende reduceret med 98 % i 1999.

Tabel 4.
Herbicidforbrug i amterne fordelt på aktivt stof.

Tabel 5 viser herbicidforbruget i amterne fordelt på anlægstype. 38 % af det aktive stof benyttedes i 1999 på veje og stier. Derefter fulgte sociale institutioner og landbrugsarealer med hhv. 26 % og 19 % af forbruget. Forbruget på sygehuse blev reduceret med 95 % hvilket resulterede i, at sygehuse rykkede ned fra en andenplads til at være den anlægstype, der stod for det fjerdestørste forbrug. Der blev ikke benyttet herbicider på idrætsarealer i 1999, mens der var et lille forbrug i 1995.

Tabel 5.
Herbicidforbrug i amterne fordelt på anlægstyper.

* Summeringen bygger på uafrundede tal, derfor kan der være en lille forskel på "i alt" og summen af de enkelte poster.

Sammenligner man med tallene fra 1995, ses det at veje og stier stadig har det største forbrug i 1999, selvom forbruget blev reduceret med 81 %. I vurderingen af nedgangen af forbruget på veje og stier skal inddrages de ændringer i driftsopgaverne, der har været i samme periode. Den 1. januar 1998 overgik visse af statsvejene fra at have været drevet af amterne for staten til, at Vejdirektoratet herefter selv forestår driften via udlicitering til private entreprenører. Hermed flyttes driften af 1600 km vej og 6000 ha grønne sidearealer, hvor der formentlig har været anvendt pesticider. Den forbrugte pesticidmængde til drift af statsvejene er ikke synlig i undersøgelsen fra 1995 og kan derfor ikke direkte fratrækkes det forbrug, der blev opgjort dengang.

1.3 Forbrug i Københavns og Frederiksberg kommuner

I 1999 har Københavns Kommune haft et forbrug af pesticider på 13 kg aktivt stof. Forbruget har været koncentreret til punktbekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Ryvangen Naturpark med glyphosat samt et minimalt forbrug af fungicider til bekæmpelse af meldug og rust i prydroser.

Frederiksberg Kommune har ikke haft noget pesticidforbrug i 1999.

1.4 Forbrug i staten

Tabel 6 viser statens pesticidforbrug fordelt på ministerium og anlægstype. I alt forbrugte staten 7.820 kg aktivt stof i 1999. Trafikministeriet forbrugte 3.928 kg aktivt stof svarende til 50 % af statens samlede forbrug, hvilket næsten udelukkende skyldes driften af jernbanearealer i regi af Banestyrelsen samt privatbanerne under Jernbanetilsynet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde det næststørste forbrug med 1.220 kg aktivt stof svarende til 16 % af det samlede statslige forbrug. Det skal bemærkes, at dette forbrug primært er foregået på forsøgsarealer, som ikke er omfattet af aftalen om udfasning inden år 2003. Forsvarsministeriet stod for 12 % af forbruget, i alt 947 kg, hovedsageligt fordelt på øvelsesarealer, tekniske anlæg (inkl. flyvepladser) og administrationsbygninger (inkl. kaserner). Miljø- og Energiministeriet benyttede 863 kg aktivt stof, svarende til 11 % af statens forbrug. Heraf blev 822 kg brugt af Skov- og Naturstyrelsen på skov- og naturarealer. Det femte største forbrug på 586 kg aktivt stof, svarende til 7 % af det samlede ministerielle forbrug, stod Justitsministeriet for. Det meste af Justitsministeriets forbrug skyldes drift af landbrugsarealer i forbindelse med fængsler. De resterende ministerier stod tilsammen for mindre end 5 % af det statslige forbrug.

Tabel 6.
Pesticidforbrug i staten i 1999 i kg aktivt stof fordelt på ministerium og anlægstype.

Se her!

I tabel 7 er ministeriernes pesticidforbrug i 1999 sammenlignet med forbruget i 1995. Det samlede forbrug faldt fra 13.370 kg aktivt stof i 1995 til 7.820 kg aktivt stof i 1999 svarende til en reduktion på 42 %. Trafikministeriet reducerede sit forbrug ubetydeligt i forhold til 1995. Dengang var forbruget 4.080 kg aktivt stof, dvs. forbruget er reduceret med ca. 4 % i 1999. I forhold til 1995, hvor Trafikministeriets andel af statens forbrug var 31 %, udgjorde andelen i 1999 omtrent halvdelen af det samlede statslige forbrug. Miljø- og Energiministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet havde reduceret deres forbrug i 1999 med hhv. 79, 60 og 60 % i forhold til 1995.

Tabel 7.
Pesticidforbrug i staten fordelt på ministerier.

Tabel 8 viser herbicidforbruget i staten fordelt på aktivstoffer. Som i amterne domineres forbruget af glyphosat med 87 % af det samlede herbicidforbrug. Derefter følger pendimethalin, simazin, isoproturon og diuron alle med ca. 2 % af forbruget. Desuden benyttede ministerierne en række aktive stoffer, der hver udgjorde mindre end 1 % af forbruget. I forhold til tallene fra 1995, hvor glyphosat udgjorde 64 % af herbicidforbruget, udgjorde glyphosat i 1999 en væsentlig højere andel af forbruget. Simazin var i 1995 det næst mest anvendte aktive stof i herbicider, hvorimod pendimethalin rykkede op fra en ottendeplads til en tredjeplads i 1999.

Tabel 8.
Herbicidforbrug i staten fordelt på aktivt stof.

Som nævnt under omtalen af tabel 6 var den største del af Miljø- og Energiministeriets forbrug knyttet til Skov- og Naturstyrelsens drift af skovarealer. Skov- og Naturstyrelsens besvarelse mht. pesticidforbrug kan ses i tabel 9. Skov- og Naturstyrelsen brugte i alt 863 kg aktivt stof til driften af sit areal. Den største post var 362 kg aktivt stof brugt i forbindelse med skovrejsning på tidligere landbrugsjord. Det er samtidig der, hvor forbruget procentvis er reduceret mindst. Pesticidforbruget ved skovrejsning hænger nøje sammen med den årlige aktivitet på dette område. I 1995 opgav styrelsen et forbrug på i alt 3.482 kg aktivt stof. Der er altså sket er reduktion på 75 % siden 1995. Dengang var forbruget på planteskoler størst med 947 kg aktivt stof, men dette forbrug kun udgør 41 kg aktivt stof i 1999 svarende til en reduktion på 96 %.

Tabel 9.
Skov- og Naturstyrelsens pesticidforbrug fordelt på anvendelsesområder.

1.5 Forbruget i kommunerne i KL

Kommunerne har i 2000 reduceret deres pesticidforbrug - målt som kg aktivt stof - med 74 % i forhold til forbruget i 1995. Disse tal er beregnet på baggrund af spørgeskemaer fra 250 af de 273 kommuner, som indgik i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 92. Blandt de 250 besvarelser angiver 70 kommuner helt at have udfaset brugen af pesticider. Af de resterende 180 kommuner, som anvender pesticider, angiver 19 kommuner uopfordret, at deres forbrug udelukkende går til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo.

I opgørelsen af pesticidforbruget indgår udelukkende bekæmpelsesmidler, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Således indgår de 2.700 kg natriumklorat, som én kommune angiver at have benyttet til ukrudtsbekæmpelse i 2000, ikke i den samlede opgørelse af kommunernes pesticidforbrug, idet natriumklorat senest optrådte på listen over godkendte bekæmplesesmidler i 1989. Udeladt er ligeledes en kommunes forbrug af 400 l eddikesyre til ukrudtsbekæmpelse, som er blevet benyttet i forbindelse med et forsøg godkendt af Miljøstyrelsen.

I afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen fra 1995 indgik en estimering af det faktiske pesticidforbrug i kommunerne. Den var baseret på opskalering af forbruget beregnet ud fra svarprocenten samt et tillæg på 15 % for at modvirke tendensen til underestimering. En tilsvarende beregning på basis af 2000-tallene giver en estimering af det faktiske forbrug, der svarer til 4.542 kg aktivt stof. Sammenlignes de opskalerede tal, har kommunerne reduceret deres pesticidforbrug med 78 % i forhold til 1995. I det følgende vil det dog udelukkende være de opgivne mængder - og ikke de estimerede - som afrapporteres.

Tabel 10 viser det samlede pesticidforbrug i kommunerne i 2000 fordelt på pesticidtyper. Forbruget faldt fra 13.721 kg aktivt stof i 1995 til 3.634 kg aktivt stof i 2000 svarende til en reduktion på 74 %.

Tabel 10.
Pesticidforbrug i kommunerne fordelt på pesticidtype.

Forbruget fordelte sig på 98 % herbicider og 2 % insekticider, fungicider og øvrige pesticider. 67 % af pesticidforbruget bestod af herbicider, der ikke har hormonvirkning. Desuden benyttedes herbicider med hormonvirkning i et omfang, som udgjorde 31 % af det samlede pesticidforbrug. Denne fordeling er meget lig 1995, hvor fordelingen af pesticidforbruget på herbicider eksklusiv hormonmidler og hormonmidler var hhv. 71 og 29 %. Der er altså - udover den væsentlige reduktion af forbruget - ikke sket et relativt fald i brugen af hormonmidler i forhold til andre pesticider.

Figur 1 viser forbruget af pesticider afbildet som et histogram med intervaller på 10 kg aktivt stof. De 250 besvarelser, som indgik i undersøgelsen, fordelte sig med 180 kommuner, der angav et pesticidforbrug, samt 70 kommuner der ikke anvender pesticider.

Figur 1.
Anvendelse af pesticider i kommuner som har angivet et specificeret forbrug i 2000 fordelt i intervaller på 10 kg aktivt stof opgjort i antal kommuner.

Af de 180 kommuner med et pesticidforbrug manglede der en mængdeopgørelse i 12 besvarelser, som derfor ikke indgår i figur 1. Den største del af de kommunersom havde et forbrug, fordeler sig på lave værdier. 88 kommuner har anvendt mindre end 10 kg aktivt stof i 2000. En nærmere specificering af undersøgelsens resultater viste, at 25 % brugte mindre end 4 kg aktivt stof, at 50 % brugte mindre end 9,2 kg, og at 75 % brugte 24 kg og derunder. Der var én kommune, som brugte mere end 180 kg aktivt stof i 2000.

Til sammenligning fordelte herbicidforbruget sig i 1995 på 25 % af kommunerne, som brugte mindre end 17 kg aktivt stof, 50 % brugte mindre end 36 kg og 75 % brugte 78 kg og derunder. Fordelingsmønstret var således næsten det samme i 2000 sammenlignet med 1995, idet et stort antal kommuner fordelte sig omkring og under gennemsnittet, og et fåtal kommuner angav et relativt højere forbrug.

For at vise en eventuel sammenhæng mellem kommunernes areal og pesticidforbrug er disse parametre sammenholdt i figur 2. En stor mængde kommuner klumper sig sammen med et lavt pesticidforbrug under 20 kg aktivt stof, og et areal som ligger mellem 10 og 300 km². For de større kommuner med arealer over 300 km² er der et meget varierende forbrug med flere kommuner, som har udfaset pesticider og enkelte med et højt forbrug. Der er således ikke nogen umiddelbar synlig sammenhæng mellem pesticidforbrug og kommunernes areal.

Figur 2.
Pesticidforbrug i 2000 i forhold til kommunernes areal.

Det samme gør sig gældende, når man betragter pesticidforbruget i forhold til kommunernes befolkningstal som vist på figur 3. Et stort antal kommuner med befolkningstal under 20.000 havde et pesticidforbrug på mindre end 20 kg aktivt stof, men der var også blandt de mindre kommuner en del med højt forbrug. For de befolkningsmæssigt større kommuner tegner der sig et tilsvarende billede. F.eks. var der 18 kommuner med mere end 30.000 indbyggere, som forbrugte mindre end 20 kg aktivt stof i 2000, mens der var 8 større kommuner med et forbrug på over 20 kg. Der var således ikke nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes befolkningsstørrelse og pesticidforbrug.

Figur 3.
Pesticidforbrug i 2000 i forhold til kommunernes befolkningstal. Tre kommuner med mere end 150.000 beboere er udeladt.

Som det ses af tabel 10, udgør herbicider (ukrudtsmidler) langt den største del af det samlede pesticidforbrug i kommunerne, hvorfor der i det følgende kun foretages specificering i aktivstoffer for herbicider inklusiv hormonmidler.

Tabel 11 viser herbicidforbruget i kommunerne i 2000 fordelt på samtlige forekommende aktivtstoffer, i alt 18 forskellige bestående af 13 herbicider, der ikke er hormonmidler samt 5 hormonmidler (hormonmidler benyttes primært til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i græsboldbaner). I 1995 angav kommunerne, at de benytter herbicider indeholdende i alt 49 forskellige aktivstoffer. Den største del af herbicidforbruget i 2000, 61 %, udgøres af midler, der indeholder aktivstoffet glyphosat typisk i form af midler med handelsnavnet Roundup. Derefter følger hormonmidlerne MCPA, dichlorprop-P, 2,4-D og mechlorprop med hhv. 16, 7, 5 og 4 % af forbruget.

Tabel 11.
Herbicidforbrug i kommunerne fordelt på aktivt stof.

Ifølge tabel 11 udgjorde forbruget af glyphosat i 1995 43 % af det totale herbicidforbrug. Derefter fulgte diclobenil med 12 % og hormonmidlerne 2,4-D, MCPA og mechlorprop med hhv. 12, 9 og 6 % af forbruget. Diclobenil er ikke længere godkendt som bekæmpselsmiddel, hvorfor det ikke benyttedes i 2000. Derudover er der en lang række stoffer, i alt 31, som indgik i forbruget i 1995, og som ikke længere benyttes. Den væsentligste ændring i herbicidforbruget, udover reduktionen på 74 %, er faldet i antallet af forskellige aktivstoffer, samt at glyphosat nu dominerer i endnu højere grad end i 1995. Derimod er brug af hormonmidler - relativt set - ikke blevet indskrænket.

Herbicidforbruget, fordelt på anlægstype, er angivet i tabel 12. Anlægstyperne er ordnet efter forbrugets størrelse. Idrætsarealer er den anlægstype, som havde det største forbrug af pesticider i 2000. Det udgjorde 41 % af det totale specificerede forbrug og omfatter formodentlig hele forbruget af hormonmidler. Derefter fulgte veje og stier med 28 % af forbruget og parker og anlæg med 11 % af det totale forbrug. Forbruget på disse anlægstyper udgjorde i 1995 hhv. 30, 26 og 20 %. Der er således sket en forskydning af forbruget, idet brugen af herbicider på idrætsarealer relativt udgør en større andel af det totale forbrug i 2000 end i 1995, selvom der er sket en mængdereduktion på 61 %. Derimod er forbruget i parker og anlæg reduceret både opgjort som absolutte tal og relativt set i forhold til 1995.

Ud over denne forskel var forbruget temmeligt ens fordelt på de forskellige anlægstyper i 2000 og 1995: Af de 14 anlægstyper, hvor der var angivet et forbrug, var rækkefølgen fra anlægstyper med højt forbrug til anlægstyper med lavt forbrug den samme for 12 af disse. De eneste undtagelser var campingpladser og sygehuse, som i 2000 byttede plads med kirkegårde og kolonihaver.

Tabel 12.
Herbicidforbrug i kommunerne fordelt på anlægstyper.

1.6 Det offentlige pesticidforbrug i forhold til det samlede forbrug

I tabel 13 er det indberettede offentlige pesticidforbrug i 1995, 1999 og 2000 angivet i forhold til det samlede pesticidsalg i Danmark. Pesticidsalget i 1999 er fra "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999", som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 1995-tallene er fra "Branchestatistisk Bekæmpelsesmiddelsalg for 1994 og 1995" udgivet af Dansk Agrokemisk Forening.

Tabel 13.
Offentligt pesticidforbrug og samlet salg af pesticider (tons aktivstof) i Danmark

Som det ses af tabellen, udgjorde det opgjorte offentlige pesticidforbrug i 1995 0,6 % af det samlede danske pesticidsalg. I 1999 udgjorde staten og amternes forbrug 0,2 % af det samlede salg, mens kommunernes andel i forbruget i 1999 ikke kendes, da deres forbrug først blev opgjort i 2000.

Lægges det statslige og amtslige forbrug i 1999 sammen med kommunernes pesticidforbrug i 2000, som et udtryk for det totale offentlige forbrug, udgør dette ca. 0,3 % af det samlede pesticidsalg i 1999. Da der ikke forventes en øgning af det samlede salg i 2000 kan det konkluderes, at der er sket en reduktion af det offentliges andel af det samlede pesticidforbrug siden opgørelsen i 1995.