| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000

Sammenfatning

Baseret på en spørgeskemaundersøgelse udført for Miljøstyrelsen har Skov & Landskab (FSL) opgjort pesticidforbruget i 1999 i amter, staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og forbruget i 2000 i kommuner, som er medlem af Kommunernes Landsforening (KL). Undersøgelsen omfatter den del af pesticiderne, der er plantebeskyttelsesmidler, således som det er defineret i aftalen fra december 1998.

Amterne og staten har reduceret deres totale pesticidforbrug i 1999 med hhv. 79 % og 42 % i forhold til forbruget i 1995. Amterne brugte 351 kg aktivt stof i 1999 mod et forbrug på 1.674 kg i 1995. De tilsvarende tal for forbruget i staten var 7.820 kg i 1999 og 13.370 kg i 1995. Frederiksberg Kommune har helt udfaset brugen af pesticider og havde intet forbrug i 1999. Københavns Kommune brugte 13 kg aktivt stof i 1999.

I undersøgelsen indgår svar fra 250 kommuner, der viser at kommunerne i KL har reduceret deres totale pesticidforbrug med 74 % fra 1995 til 2000. De 250 kommuner brugte i 2000 3.634 kg aktivt stof mod de 13.721 kg, der blev brugt af 213 kommuner i 1995 - inklusiv Københavns og Frederiksberg kommuner - der dengang svarede på spørgeskemaet.

Der er 70 kommuner, der i 2000 oplyste, at de ikke har haft noget forbrug af pesticider mod kun 6 i 1995. Desuden brugte 88 kommuner under 10 kg aktivt stof. I alt 84 % af kommunerne brugte under 36 kg aktivt stof, hvor dette kun var tilfældet for 50 % af kommunerne i 1995.

Generelt er forbruget af en række midler faldet i 1999, således at det nu overvejende består af midler indeholdende aktivstoffet glyphosat. I amterne udgjorde glyphosat 94 % af den totale mængde aktivt stof i herbicider, i staten var denne andel 87 % af det specificerede herbicidforbrug. I 2000 udgjorde aktivstoffet glyphosat 61 % af forbruget i kommunerne mod 43 % i 1995.

I staten var pesticidforbruget i 1999 ulige fordelt mellem de forskellige ministerier, idet Trafikministeriet brugte 3.928 kg aktivt stof svarende til 50 % af statens samlede forbrug, hovedsageligt til at friholde jernbanearealer for ukrudt. Trafikministeriet har i 1999 reduceret sit forbrug med 4 % i forhold til 1995. Miljø- og Energiministeriet, som havde det største ministerielle forbrug i 1995, har reduceret forbruget med 79 % fra 1995 til 1999. Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, som havde hhv. det tredje- og fjerdestørste forbrug i 1995, har begge reduceret deres forbrug med 60 % i 1999.

Samtlige amter har en handlingsplan eller er allerede stoppet med brugen af pesticider. I alt seks amter har handlingsplaner, der forpligter dem til at stoppe med brugen af pesticider senest år 2003.

Københavns Kommune er meget langt med udfasningen af pesticider. I dag benyttes stort set kun pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Frederiksberg Kommune er ophørt med brugen af pesticider.

Inden for staten er der en række ministerier, der er langt med udfasningen af pesticider. Det er typisk de ministerier, der ikke er ansvarlige for forvaltning af arealer i væsentlig udstrækning. Desuden har Skov- og Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet, som en stor statslig arealforvalter, formuleret en plan for pesticidudfasningen. Staten forvalter en række landbrugsarealer, hvor udfasningen ikke alle steder er lige langt samt en række forsøgs- og kontroldyrkningsarealer, der ikke er omfattet af aftalen om udfasning.

I alt 117 kommuner har en handlingsplan for udfasningen af pesticider. Af disse har 89 kommuner samtidigt haft et forbrug af pesticider, mens 28 kommuner helt har udfaset dem. Til gengæld er der 133 kommuner, der ikke har en handlingsplan, hvoraf 91 har haft et pesticidforbrug i 2000. Af disse har 42 kommuner udfaset pesticidforbruget uden handlingsplan og forventes derfor ikke at udarbejde én.

Alle arealforvaltere i staten, amterne og kommunerne anvender pesticidfri bekæmpelsesmetoder i stort omfang. I forhold til undersøgelsen fra 1995 er der opbygget et øget kendskab til de forskellige metoder. Derimod fremgår det, at der ikke er sket nogen driftsmæssig udvikling af metoderne, der fremmer den generelle anvendelse. I staten er der sket en fordobling i anvendelse af flammebehandling som bekæmpelsesmetode på befæstede arealer. Anvendelsen er typisk på mindre arealer ved institutioner og lignende steder.

I kommunerne er der en udbredt anvendelse af pesticidfri metoder til bekæmpelse af ukrudt. Undersøgelsen viser, at anvendelse af pesticidfri metoder er mest udbredt på græsarealer og mindre på beplantede arealer og befæstede arealer. Denne fordeling i anvendelsen af pestidcidfri metoder svarer til situationen i 1995. Der er en del flere, der anvender børstebehandling på befæstede arealer hvilket kan skyldes, at der fra 1995 til 2000 antageligvis er sket en generel stigning i mængden af ukrudt på grund af ophør med pesticidanvendelse.

De økonomiske konsekvenser ved ophør eller yderligere reduktion angives af mange forvaltere som en væsentlig barriere for at holde op med at bruge pesticider.

Undersøgelsen identificerer desuden områder, hvor en yderligere reduktion og et eventuelt totalt ophør vil volde store tekniske eller arbejdsmæssige problemer. Det er helt typisk tekniske og funktionelle anlæg f.eks. vejanlæg, torve, pladser, jernbaner og flyvepladser, hvor sikkerhed og hensyn til anlægsinvesteringer anføres som barrierer for yderligere nedsættelse af forbruget.

Til anvendelse på større arealer, f.eks. vejarealer, anfører såvel kommuner, amter som Vejdirektoratet, at der ikke findes udstyr, der teknisk set er godt nok til at kunne foretage en pesticidfri drift inden for de nuværende økonomiske rammer. Af kommunernes besvarelser fremgår det, i modsætning til undersøgelsen fra 1995, at der er store problemer med indgroning i kanterne på mindre asfaltveje på landet. Vejene er i så dårlig stand, at bekæmpelse med ukrudstbørste vil medføre direkte ødelæggelse af belægningen, og flammebehandling vil medføre betydelig antændelsesrisiko.

Banestyrelsen mener ikke, at det med de nuværende pesticidfri metoder vil være muligt at ophøre med brugen af pesticider på sporarealer. Derfor satser de i stedet på udvikling af teknikker, der kan begrænse pesticidforbruget.

Forsvarsministeriet har en række tekniske installationer på deres flyvestationer, som kræver ukrudtsbekæmpelse med brug af pesticider, og som bevirker, at de ikke kan gennemføre et totalt stop.

Bekæmpelse af den aggressive ukrudtsart Kæmpe-bjørneklo angives af halvdelen af amterne samt af Skov- og Naturstyrelsen og Vejdirektoratet som et specifikt problem. Bekæmpelse lader sig kun vanskeligt gøre uden brug af pesticider og kun mod en betydelig merudgift. Således er der flere amter, der på trods af et gennemført stop for brugen af pesticider dispenserer herfra for at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo med pesticider. Af de 180 kommuner, der anvender pesticider, angiver 19 uopfordret, at deres forbrug udelukkende er til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Desuden angiver Skov- og Naturstyrelsen også problemer med pesticider til bekæmpelse af snudebiller i skovbruget.