Udgangspunktet for beregning af behandlingshyppigheden er det dyrkede
landbrugsareal i omdrift, dvs. det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende
græsarealer (166.000 ha i 2000), udyrkede brakarealer (191.000 ha i 2000) samt diverse,
mindre arealer med gartneriprodukter og lignende. Omdriftsarealet var i 2000 på ca. 2,28
mill. ha. Herfra trækkes yderligere de økologisk dyrkede arealer, ca. 89.000 ha i 2000,
hvorved for 2000 fås et konventionelt dyrket omdriftsareal på ca. 2,19 mill. ha.
Størrelsen af det samlede, dyrkede landbrugsareal har, set over en længere årrække
været svagt faldende. Således var det dyrkede areal 2,82 mill. ha i 1986, mens det i
2000 var 2,65 mill. ha. Arealgrundlaget har været nogenlunde konstant (ca. 2,3 mill. ha)
siden midten af 1990'erne, hvor der skete et fald på små 200.000 ha som følge af
introduktionen af en række braklægningsordninger. I de sidste par år har den tiltagende
størrelse af de økologisk dyrkede arealer dog bevirket, at de konventionelt dyrkede
arealer, for hvilke behandlingshyppigheden beregnes, er blevet lidt mindre.
Afgrødefordelingen på det samlede landbrugsareal (omdriftsareal) udlagt til konventionel
planteavl fremgår af tabel 2.1.
Tabel 2.1
Arealanvendelsen i dansk, konventionelt landbrug (planteavl), 1997-1999. Økologisk
dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i
oversigten.
1
Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
2 Inkl. ærter til konserves
I forhold til 1999 adskiller fordelingen på afgrødetyper i 2000 sig væsentligst ved,
at arealerne med vårsæd er forøget med ca. 37.000 ha, og det samlede rapsareal, der er
reduceret med mere end 40.000 ha, nu er nede under 100.000 ha. Endvidere bemærkes endnu
en gang en markant nedgang i arealet med markærter, denne gang med 31.000 ha, og en pæn
stigning i arealerne med majs (med 13.000 ha til 60.000 ha).
De klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og
ukrudt samt for udviklingen af sygdomme og skadedyr. Derfor gives der i det følgende et
kort resumé af klimaforholdene i vækståret 1999/2000.
Efteråret 1999 bød på en del fine dage til såning af vintersæd og efterfølgende
gode betingelser for afgrøderne samt muligheder for at foretage ukrudtsbekæmpelse.
Vintermånederne i 1999/2000 var præget af temperaturer, der lå noget over normalen
(især januar og februar med hhv. 3,0 og 3,6 grader over gennemsnittet) og der var derfor
vækst i både afgrøder og ukrudt gennem det meste af vinteren. December og februar var
mere nedbørsrige end normalt, mens januar og marts var tæt på gennemsnittet.
Den milde vinter blev efterfulgt af et forår, der også var varmere end normalt.
Specielt var perioden april (8,2°C mod normalt 5,7°C) til medio maj meget varm. Antallet af solskinstimer var højt,
især i maj. Nedbørsforholdene i forårsmånederne var tæt på normalen. Sammenlagt gav
vejrforholdene i foråret anledning til tidlig og kraftig vækst i afgrøderne.
Vejret slog om i sidste halvdel af maj og sommermånederne juni, juli og august havde
alle gennemsnitstemperaturer, der lå 0,5-0,7 grader under normalen. Sommermånederne var
mindre solrige end sædvanligt (især juli måned), og juli og august var tillige relativt
nedbørsfattige i forhold til gennemsnittet; hhv. 42 mm mod 66 mm og 48 mm mod 67 mm).
Slutningen af vækstsæsonen 2000 bød på en september måned med klimaforhold tæt
på normalen, mens oktober var både varmere og gav mere nedbør end gennemsnittet.
Den milde vinter i 1999/2000 gav anledning til en del efterbehandlinger mod ukrudt i
vintersæd i foråret, ligesom den udbredte dyrkning af vinterafgrøder i almindelighed
har bevirket, at græsukrudt er et udbredt problem. Ukrudtsforekomsterne i vårsæd var
beherskede i 2000, men der forekom en del ukrudt i kornmarkerne efter høsten.
Med hensyn til sygdomme i kornafgrøder var Septoria udbredt i vinterhvede i 2000, mens
angreb af meldug og gulrust indtraf så sent, at de reelt ikke havde nogen betydning. I
vinterbyg forekom en del bygrust og havrerødsot, mens udbredelsen af svampesygdomme i
vårbyg var ret moderate. I frøgræsafgrøder og raps var svampeangrebene gennemgående
ret svage, mens der i markærter forekom en del ærtesyge. I kartoffelmarkerne forekom
angreb af skimmel gennemgående forholdsvis sent og udviklede sig relativt langsomt i det
kølige sommervejr. Der var en del problemer med indvendig rust.
Det var tidlige og kraftige angreb af bladlus i vårbyg og havre, mens forekomsten af
kornbladbiller var moderat. I vinterhvede var bladlusangreb moderate og kornbladbiller kun
af ringe betydning. På grund af vejrforholdene i vinter- og forårsmånederne forekom der
nogle steder angreb af snegle i kornafgrøderne.
I raps var rapsjordloppens larve et problem i den sydlige del af landet, mens der nogle
steder på svær lerjord var angreb af agersnegle. I øvrigt var skadedyrsangreb i raps
moderate. I markærter var der moderate til kraftige angreb af bladlus, mens der i roer
ikke var de store problemer med skadedyr i 2000.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|