| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2000

3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed

3.1 Pesticidsalget i 2000

3.1.1.1 Det samlede salg i 2000

Salget af pesticider til landbrugsformål i 2000 udgjorde 2841 tons aktivstoffer, hvilket er lille fald i forhold til året før. Der blev derudover solgt ca. 48 tons fungicide og insekticide bejdsemidler.

I tabel 3.1 og tabel 3.2 vises oversigter over udviklingen i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salgstallene for de enkelte aktivstoffer (kun andelen til landbrugsanvendelse) i 2000 kan findes i Bilag 1.

Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl, 1997 - 2000.

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2
Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 1997 - 2000.

3.1.1.2 De enkelte grupper af midler

Salget af herbicider udgjorde i 2000 ca. 1982 tons eller 70% af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål, og forholdsmæssigt lå forbruget af stoffer til bekæmpelse af ukrudt dermed på linie med de foregående år. Det er fortsat midler til bekæmpelse af forskellige former for græsukrudt, der dominerer salget af herbicider. Salget af græsmidler udgjorde 1164 tons, hvilket svarer til salget i 1999, men relativt er en smule lavere (59% mod 62%) pga. et større, samlet salg af herbicider i 2000. Salget af glyphosatmidler steg fra 693 tons i 1999 til 878 tons i 2000, en stigning der dog blev mere end modsvaret af bortfaldet af isoproturonmidler.

Sulfonylureamidlerne, de såkaldte minimidler, udgør mængdemæssigt kun en forsvindende del af herbicidsalget (0,3%), mens de traditionelle hormonmidler (phenoxysyrer) tegner sig for små 8%. De mest solgte ukrudtsmidler i 2000 var, ud over glyphosat, stofferne prosulfocarb (248 tons), pendimethalin (243 tons), MCPA (142 tons) og metamitron (100 tons).

Chlormequat-chlorid er forsat det altdominerende vækstregulerende middel og tegnede sig i 2000 for ca. 95% (194 tons) af aktivstofferne til disse formål (i alt 204 tons). Salget af vækstregulerende midler udgjorde kun 6,6% af det samlede salg af pesticider i 2000.

Forbruget af fungicider faldt med 14% i forhold til 1999 til i alt 614 tons. Inden for fungicidgruppen er mancozeb mængdemæssigt det dominerende stof med næsten 311 tons svarende til godt 50% af det samlede salg. De fire mest solgte stoffer i 2000 (azoxystrobin, fenpropimorph, mancozeb og tebuconazol) udgjorde 88% af det samlede salg af fungicider. Der blev derudover solgt ca. 33 tons fungicide bejdsemidler.

Insekticidsalget faldt til godt 41 tons eller med små 10% i forhold til 1999. Mængdemæssigt er dimethoat det dominerende stof. Det udgjorde i 2000 små 25 tons svarende til ca. 59% af insekticidforbruget. På grund af de større problemer med snegle mange steder steg salget af metaldehyd markant (til ca. 8 tons) og det var i 2000 det næstmest solgte insekticid (19%). Gruppen af syntetiske pyrethroider tegnede sig tilsammen for 17% af insekticidsalget i 2000. Heraf stod tau-fluvalinat for størstedelen (12% af det samlede salg). Øvrige stoffer inden for gruppen tegnede sig således tilsammen kun for ca. 5% af salget.

3.2 Behandlingshyppighed i 2000

Som nævnt i indledningen sker beregningen af behandlingshyppighed indtil videre efter to metoder; den oprindelige metode, der blev benyttet under Pesticidhandlingsplan I, og en "ny" (revideret) metode, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998.

Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i perioden 1997-2000 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.3, mens en oversigt for samme periode beregnet efter gammel metode er vist i tabel 3.4.

Fordelingen af behandlingshyppigheden for 2000 på hovedafgrøder beregnet efter henholdsvis ny og gammel metode fremgår af tabel 3.5 og tabel 3.6. Oversigter på aktivstofniveau over de teoretisk behandlede arealer i 2000 findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gl. metode).

Tabel 3.3
Behandlingshyppighed i 1997-2000 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 1997-2000 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Det fremgår af ovenstående tabeller, at der, trods et beskeden fald i det mængdemæssige forbrug af aktivstoffer fra 2874 i 1999 til 2841 tons i 2000 (1%), er sket et betydeligt fald i behandlingshyppigheden (ca. 16 % efter ny metode, ca. 14% efter gammel metode). Dette skyldes især, at nogle midler, der anvendes i ret høje doseringer (primært glyphosat ) har haft et betydeligt mersalg i 2000.

Målsætningen fastlagt i Pesticidhandlingsplan II for pesticidanvendelsen i landbruget er, at behandlingshyppigheden skal reduceres til under 2,00 (gammel metode) med udgangen af 2002. Behandlingshyppigheden for 2000 er således meget tæt på målsætningen.

Som det var tilfældet med de solgte mængder, tegner herbicidgruppen sig også med hensyn til behandlede arealer for den største del af pesticidanvendelsen i dansk landbrug. Af de samlede, teoretisk behandlede arealer på næsten 4,7 millioner hektarer hidrører 60% (mere end 2,8 millioner ha) således fra herbicidbehandlinger. Græsmidlerne udgjorde i 2000 ca. 35% af de samlede herbicidbehandlinger og minimidlerne ca. 31%. Øvrige, arealmæssigt vigtige herbicider var fluroxypyr, MCPA og bromoxynil.

219.000 ha blev behandlet med vækstregulerende midler, heraf alene næsten 200.000 ha med chlormequat-chlorid (91%).

Størrelsen af fungicidbehandlede arealer gik ned fra 1,33 millioner ha i 1999 til 1,09 millioner ha i 2000. De fungicidbehandlede arealer udgjorde i 2000 ca. 24% af de samlede, pesticidbehandlede arealer. De fem vigtigste enkeltstoffer blandt fungiciderne var i 2000 azoxystrobin (275.000 ha), fenpropimorph (158.000 ha), mancozeb (208.000 ha), propicinazol (170.000 ha) og tebuconazol (155.000 ha), der sammenlagt tegner sig for 89% af fungicidbehandlingerne. Forbruget af tebuconazol er steget stærkt, mens der har været markante fald i anvendelsen af azoxystrobin og især krexosim methyl (fra 182.000 ha til blot 17.000 ha).

2000 var samlet set et moderat bladlusår, og også med hensyn til andre skadegørende insekter var problemerne i de fleste afgrøder temmelig begrænsede. Dette har givet sig udtryk i behandlingshyppigheden for insekticider, der nærmest er halveret i forhold til 1999 (fra 0,37 til 0,19). Anvendelsen af dimethoat er steget en smule, men til gengæld er anvendelsen af syntetiske pyrethroider faldet fra 711.000 ha i 1999 til 307.000 ha i 2000. Dimethoat tegnede sig i 2000 for en større relativ andel af insekticidsprøjtningerne end i 1999 (20% mod 10%), mens pyrethroidernes relative andel faldt fra 85% til 75%. På grund af de mere omfattende angreb af snegle i korn og raps i 2000 blev anvendelsen af metaldehyd mere end fordoblet i forhold til året før.

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til plantebeskyttelse i landbruget og dermed indgår i beregningen af behandlingshyppighed, var 70 i 2000 mod 71 i 1999 (bejdsemidler ikke medregnet). 42 af stofferne var herbicider, 5 vækstregulerende midler, 14 fungicider og 9 insekticider. Hertil skal lægges 13 aktivstoffer i bejdsemidler (gengangere fratrukket).

3.2.1.3 Pesticidhandlingsplan II

Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er, at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som mulig. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Det er blevet tilkendegivet, at evalueringen af, hvorvidt målsætningen er opfyldt vil ske med udgangspunkt i behandlingshyppigheden beregnet efter den gamle metode.

Tabel 3.5  Se her!
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2000 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

Tabel 3.6  Se her!
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2000 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform