Det er i dag erkendt, at nogle kemiske stoffer i byggevarer giver anledning til
sundhedsskader og/eller skader i det ydre miljø. Nogle af stofferne er i dag forbudt,
eller der er krav om en begrænset anvendelse, men stofferne kan stadig i forbindelse med
bortskaffelse af affald give risiko for skader. Der savnes oplysninger om kemiske stoffer.
Således vil nogle stoffer ikke være klassificeret på grund af manglende data, og den
lange levetid for produkterne i bygninger gør det sandsynligt, at flere kemiske stoffer i
løbet af en bygnings levetid klassificeres som farlige. Det er derfor væsentligt at få
overblik over hvilke byggevarer, der indeholder farlige stoffer. Det er ligeledes vigtigt,
at denne information videregives på en overskuelig måde, idet den skal forstås og
anvendes af de mange parter med forskellig baggrund, der involveres i løbet af en
bygnings levetid.
Livscyklusvurderinger (LCA) omfatter beregning af alle potentielle effekter, der
opstår ved brug af produkter set over hele livsforløbet, fra råstofudvinding til
bortskaffelse af materialer eller fra natur til natur, se figur 2.
Beregning af de potentielle effekter sker ved at multiplicere den emitterede mængde af
et stof med en effektfaktor, der er specifik for det pågældende stof og effekt.
Effektfaktoren fastlægges ud fra kendskab til både stoffets skæbne og dets potentielle
effekter, men da kemiske stoffer kan forårsage mange forskellige effekter, må hvert
enkelt stof vurderes med hensyn til dets potentielle effekter. Denne vurdering er særlig
vanskelig, fordi alle kemiske stoffer i princippet kan bidrage til toksicitet, og fordi
der kun for et fåtal af stofferne findes toksiske data. Effektfaktorer for human
toksicitet og økotoksicitet varierer for de forskellige LCA-modeller, der anvendes i
Europa.
Se her!
Figur 2.
Figuren viser, at der tilføres ressourcer som energiråstoffer, materialeråstoffer,
vand og landskab, og der opstår miljø- og sundhedseffekter i løbet af en bygnings
livsforløb.
The figure shows the supply of resources (energy, materials, water and landscape)
and impact categories in the life cycle of a building (greenhouse effects, acidification,
eutrophication photochemical oxidants formation, human toxicity (water and air),
ecotoxicity, human health in the work environment and in the indoor climate together with
changed landscape).
1.1.1 Fremstilling af byggevare
Der bruges kemiske stoffer ved fremstilling af byggevarer, f.eks. tilsættes der
stoffer for at ændre byggevarens tekniske egenskaber.
I dag er det som regel muligt at fremskaffe oplysninger om indholdet af farlige stoffer
i byggevarer, og muligvis kan energiforbrug til fremstilling af disse stoffer skønnes.
Der mangler imidlertid data for produktspecifikke emissioner ved fremstilling af
stofferne, og det synes også i fremtiden at være overordentligt vanskeligt at fremskaffe
disse data.
1.1.2 Opførelse af bygningen
På byggepladsen anvendes der byggevarer med kemiske stoffer til imprægnering og
overfladebehandling, men der mangler data for emissioner til arbejdsmiljøet. Nyeste
erfaringer viser, at det i livscyklusvurderinger er muligt at inkludere effekter i
arbejdsmiljøet på brancheniveau, men ikke på produktniveau.
I dag sker reguleringer af arbejdsmiljøet ved, at der angives en MAL-kode for et
kemisk produkt med farlige stoffer. MAL-kode består af to tal (koder), hvortil der er
knyttet regler for sikkerhedsforanstaltninger for at undgå henholdsvis skader ved
indånding af dampe og skader på hud og øjne. For kemiske produkter med farlige stoffer
udarbejdes der sikkerhedsdatablade, og i dag er der etableret en database, som samler
sikkerhedsdatablade for produkter, der bruges under opførelse af bygninger, (en
demoversion er tilgængelig på internettet: www.entrep-bst.dk).
I "Center for kemikalier i industriel produktion" arbejdes der i tæt samarbejde
med producenter med udvikling af modeller, der kan benyttes, når der skal ske en
substitution af stoffer til mindre farlige stoffer.
1.1.3 Vedligehold og brug af bygningen
Der bruges materialer til vedligehold og renovering af bygninger. Ud fra erfaringer
fastsættes type og mængde af disse materialer. Oplysningerne indgår sammen med andre
miljødata for materialerne i livscyklusvurderinger.
Under brug kan der ske afgasninger fra byggevarer til indeklimaet, som kan give
sundhedseffekter. I Dansk IndeklimaMærkningsordning (DIM) måles afgasninger, og
ordningen vurderer effekter fra disse afgasninger. Der angives således en tid inden for
hvilken, der kan være risiko for sundhedsbelastninger. Data fra DIM kan benyttes til at
beregne effekter i indeklima efter samme paradigme som de øvrige effekter i den danske
livscyklusmodel, UMIP-modellen (Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter) og således
indgå i livscyklusvurderinger. Effekter i indeklimaet kan dermed tydeliggøres i
oversigter over miljøbelastninger fra bygningsdele, og der kan således på et meget
tidligt tidspunkt i bygningens livsforløb tages hensyn til indeklimaet.
1.1.4 Nedrivning og bortskaffelse
I dag opgøres mængder af forskellige typer affald, der opstår ved nedrivning af
bygningen. Der vurderes, om affaldet kan genbruges, om materialerne kan genindvindes, om
energien i materialet kan udnyttes ved forbrænding af materialet, eller om affaldet skal
deponeres. I livscyklusmodeller skelnes der mellem volumenaffald, farligt affald samt
slagge og aske.
Meget af byggeaffaldet benyttes i dag som delkomponent i veje (alternativ til stabilt
grus), og der er således risiko for, at der kan ske udvaskning til miljøet, men der
mangler data for udvaskning af byggeaffald. Der arbejdes i dag med modeller, der beregner
effekter fra deponering af affald, men der arbejdes ikke specifikt med byggeaffald.
I dag indeholder livscyklusmodeller således ikke effekter fra kemiske stoffer, enten
fordi der mangler data for emissioner, eller fordi der mangler modeller til beregning af
potentielle effekter i visse dele af livsforløbet for et produkt. Det er et udbredt
ønske i langt højere grad at kunne medtage effekter fra kemiske stoffer for dermed at
motivere til et mindre forbrug af skadelige stoffer.
Tabel 4.
Oversigt over manglende data og operationelle modeller i forbindelse med vurderinger
af kemiske stoffer i LCA.
Lack of data and models for assessing chemicals in life cycle assessments.
LCA-vurderinger af bygningsdele giver derfor ikke et fuldstændigt billede af
belastninger fra brug af kemiske stoffer i byggevarer. Der må derfor vælges en anden
metode til vurdering af kemiske stoffer f.eks. en scoremetode. Det er vigtigt, at
resultatet fra en sådan metode anvendes i miljøprofiler, og at resultaterne normaliseres
og vægtes efter samme principper som de øvrige effekter.

GWP: Drivhuseffekt, AP: Forsuring, NP: Næringssaltbelastning, HT: Human toksicitet,
PT: Persistent toksicitet, TOX: Toksicitet af kemiske stoffer, muligvis i en anden enhed.
Transport: Råmaterialer til fabrik. PEM: Personækvivalenter vægtet efter målsatte
udledninger.
Se appendiks 7.
GWP: Global warming potential, AP: Acidification potential, NP: Nitrification
potential, HT: Human toxicity potential TOX: Toxicity of chemicals, in the future results
from the score method.
Figur 3.
Miljøprofil med udvalgte miljøeffekter af en badeværelsesvæg med
vandtætningssystem af acrylat, hvor der er angivet en speciel søjle for toksicitet af
kemiske stoffer.
Eco-profile of a bathroom wall (1m2 ), life time 40 years.
Inden for byggesektoren vanskeliggøres vurderingen af kemiske stoffer af: