| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøvurdering af kemiske stoffer i byggevarer
Der eksisterer et stort antal forenklede vurderingsmetoder. Her er det valgt at
fokusere på metoder, der falder i tre hovedtyper, listning af stoffer, mængde af
forskellige kategorier af stoffer samt scoremetoder, hvor der tildeles en score for
emission og en for effekt. Tabel 5 giver en oversigt over de anvendte metoder.
Tabel 5.
Oversigt over metoder, der er anvendt i dette projekt.
Overview of simple methods used.
Typer |
Valgte metoder |
Listning |
Listning af stoffer |
Mængde af forskellige kategorier af
stoffer |
Type 1, 2, 3
UPH-metode |
Scoremetoder |
UMIP-screeningsmetode |
EURAM-metode |
De nævnte metoder baserer sig på oplysninger om indhold af farlige stoffer i
byggevaren, og det kan derfor overses, at kemiske stoffer forsvinder, når
tokomponentprodukter blandes. Det fremgår heller ikke umiddelbart, at der dannes kemiske
stoffer senere i byggevarens livsforløb.
Ved listning af stoffer benyttes de officielle lister. En listning af stoffer baserer
sig på klassificering af farlige stoffer, som gives i sikkerhedsdatablade.
2.1.1 Officielle lister
Ud fra tilgængelige oplysninger har eksperter vurderet hvilke kemiske stoffer, der
(evt. i en given anvendelsessituation) er farlige/risikable. I Danmark findes flere
lister, men der er valgt at anvende tre lister, som afspejler den generelle farlighed af
stofferne:
 | Effektlisten |
 | Listen over uønskede stoffer |
 | Listen over farlige stoffer. |
Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste over stoffer, som anses for at have særligt
betænkelige sundheds- og/eller miljømæssige effekter, den såkaldte effektliste.
Effektlisten (Weddebye et al., 2000) indeholder ca. 1.400 stoffer, som er udvalgt fra
en liste på 9.400 stoffer, der enten er "high production volume" (HPV) stoffer
eller indgår i produkter, der er anmeldt til Kontoret for Produktdata. Effektlisten
indeholder en lang række stoffer, hvor der savnes data, men som på baggrund af QSAR1 computerberegninger vurderes at
være miljøskadelige. Kriterierne for udvælgelse af sundhedsskadelige stoffer til Effektlisten
fremgår af tabel 7.
Listen over uønskede stoffer, (Miljøstyrelsen, 2000) indeholder ca. 68 stoffer
eller stofgrupper, som er udvalgt fra Effektlisten, fordi de anvendes i stor
mængde (> 100 t/år) og repræsenterer således stoffer, som danske myndigheder på
sigt ønsker at forbyde eller begrænse anvendelsen af.
Liste over farlige stoffer (Bekendtgørelse nr.733, 2000) indeholder stoffer,
der ud fra fastlagte kriterier klassificeres som farlige stoffer. Stofferne på listen har
ikke tidligere været vurderet med hensyn til miljøfare, men nu klassificeres stofferne
også ud fra risiko for miljøeffekter. I dag skal en producent eller importør af kemiske
produkter (som f.eks. maling, fugemasse, vandtætningssystemer, spartelmasser, lim m.m.)
fremskaffe oplysninger om farlige stoffer i produkterne. Indeholder produktet farlige
stoffer, skal det mærkes korrekt, og der udarbejdes et sikkerhedsdatablad, som følger
produktet. Oplysningerne skal indberettes til Kontoret for Produktdata, hvor de indlægges
i en database.
2.1.2 Andre lister
Der findes en række andre lister, som Arbejdstilsynet benytter, f.eks. liste over
stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende. Proaktive virksomheder inden for
byggesektoren har udarbejdet lister over stoffer, som man på langt sigt ønsker at udfase
eller begrænse brugen af. Listerne kan benyttes til at stille krav til byggevarer, (i
appendiks 7.2 er der givet en oversigt over stoffer i disse lister).
I sikkerhedsdatabladene angives indhold af farlige stoffer, og herudfra kan
mængde af forskellige kategorier af stoffer beregnes. Der foretages en første sortering
af stofferne i tre kategorier afhængig af deres sundheds- og miljømæssige egenskaber,
f.eks. mængde af type 1, 2 og 3 stoffer eller mængde af uønskede (U), problematiske (P)
og håndterbare stoffer (H).
2.2.1 Mængde af type 1, 2 og 3 stoffer
I Håndbog i miljøvurdering af produkter, (Miljøstyrelsen, 2001) er der valgt
at inddele i følgende kategorier på basis af stoffernes fareklassifikation:
Type 1: Yderst problematiske stoffer
 | Stoffer, der er optaget på Listen over uønskede stoffer |
 | Stoffer, der er optaget på Effektlisten |
 | Stoffer, der er optaget på Listen over farlige stoffer med særligt betænkelige
effekter, f.eks. kan give kræft eller skader på reproduktionen, eller er klassificeret
som miljøfarlige. |
Type 2: Problematiske stoffer
 | Stoffer, der er optaget på Listen over farlige stoffer bortset fra stoffer, som
er klassificeret på grund af fare for brand eller eksplosion |
 | Stoffer, der ikke er oplysninger om. |
Type 3: Mindre problematiske stoffer
 | Stoffer, som alene er optaget på Listen over farlige stoffer, fordi de er brand-
eller eksplosionsfarlige. |
Kriterierne er etableret i forbindelse med udvikling af en forenklet trinvis metode til
livscyklusvurderinger af produkter i små og mellemstore virksomheder, og er beskrevet i Håndbog
i miljøvurdering af produkter (Miljøstyrelsen, 2001).
2.2.2 Mængde af U, P og H stoffer
I UPH-metoden udnyttes ligeledes fareklassifikationen af de kemiske stoffer, jf. tabel
7. Stoffer, som har særligt skadelige egenskaber, tildeles et U (Uacceptabel), og stoffer
med skadelige egenskaber tildeles et P (Problematisk), mens dem, som har begrænset
skadelige virkninger, f.eks. hudirritation, tildeles et H (håndterbare). Når det drejer
sig om miljømæssige egenskaber, inddeles stofferne i A, B og C stoffer i henhold til Vejledning
vedrørende tilslutning af spildevand til kommunale spildevandsanlæg,
(Miljøstyrelsen, 1994). Denne vejledning indeholder dog ikke særlig mange stoffer, og
UPH-metoden benyttes derfor her til vurdering af sundheden. Kriterierne er fastlagt i et
projekt, som havde til formål at prioritere kemikalier, der anvendes i
industrivirksomheder, (Erhvervsfremmestyrelsen, 1996). UPH-metoden anvendes også i et
forslag til miljøvaredeklarationer, (Toldsted et al., 1997).
Scoremetoder anvendes til at screene kemiske stoffer i forhold til deres farlighed, og
der fokuseres således på de stoffer, som har de største potentielle skadevirkninger.
Der findes mange scoremetoder (Davis et al., 1994), nogle er udviklet i Danmark (f.eks.
UMIP-screeningsmetode) og nogle i EU's kemiske kontor (EURAM-metoden). Metoderne er
udviklet for at kunne prioritere kemiske stoffer. De nævnte metoder giver en score for
eksponering og en for effekt. For begge metoder bygger effektscoren for sundhed på
risikosætninger for kemiske stoffer. Effektscoren for miljø fastlægges primært ud fra
toksicitetsværdier for vandlevende organismer LC50 (dvs. den koncentration,
hvor 50 % af organismerne dør).
2.3.1 Eksponeringsscore
I scoremetoder gives der en score for eksponering, men scoren er ikke et mål for
eksponering i de enkelte faser af livsforløbet. Det antages enten, at alt stoffet
emitteres, dvs. at scoren reelt baserer sig på farlighed udtrykt ved risikosætninger,
eller at scoren fastlægges på baggrund af beregninger, hvori der indgår mængde af
stoffet, der anvendes, stoffets nedbrydelighed i miljøet (bionedbrydelighed) og dets evne
til at koncentrere i levende organismer (bioakkumulering).
I UMIP-screeningsmetode (Hauschild et al., 1998a og 1998b) tildeles scoren for
eksponering en værdi ud fra, om stoffet forventes udledt, om stoffet kan forventes at
forblive i miljøet (ikke let-bionedbrydeligt, R53), eller om det forventes at kunne
ophobes i levende organismer (bioakkumulerende, R58), jf. tabel 6. Principielt indgår
mængden af stoffet ikke i denne metode, men den kan modificeres, således at den anvendte
mængde multipliceres med scoren, UMIP-mængde screeningsmetode.
Tabel 6.
Eksponeringsscore i UMIP screeningsmetoden.
Score for exposure in the EDIP screening method (Environmental Design of Industrial
Products, EDIP) is based on an assessment of expected exposure and risk-phrases.
|
Forventet udledning |
Klassificeret med
R53 (ikke let-bionedbrydeligt) eller R58 (log Pow ³ 3) |
Score |
Ja |
Nej |
Ja |
Nej |
4 |
0 |
4 |
0 |
1) Pow: Oktanol/vand fordelingskoefficient.
EURAM-metoden (Hansen et al., 1999) beregner stoffets fordeling i miljøet. Når det
drejer sig om eksponering af mennesker, er den udelukkende baseret på mængde,
damptryk/kogepunkt og oktanol/vand fordelingskoefficient. Når det gælder eksponering i
miljøet, anvendes flere parametre til beregningen bl.a. damptryk, vandopløselighed,
nedbrydelighed og oktanol/vand fordelingskoefficient. Eksponeringsscoren i EURAM-metoden
er forklaret nærmere i appendiks 7.1.
2.3.2 Score for sundhedseffekter
Scoren baserer sig på fareklassifikation af stoffer. Der er forskel på, hvor stor
en vægt de enkelte metoder tillægger de forskellige effekter, se tabel 7. En væsentlig
egenskab ved EURAM-metoden i forhold til de andre metoder er, at der lægges betydelig
større vægt på kroniske skader som kræft, skader på arveanlæg og reproduktion end
på akutte skader. I indeklimaet, hvor der oftest vil være tale om meget små emissioner
over lang tid, er det rimeligt også at lægge vægt på de kroniske skader, idet det ikke
er sandsynligt, at der optræder koncentrationer, der kan give akutte effekter bortset fra
lugtgener og slimhindeirritation. Det vurderes derfor, at scoren i EURAM-metoden er
relevant for indeklimaet i det omfang, det drejer sig om skadelige langtidsvirkninger af
stofferne. Scoren i EURAM-metoden vil også være yderst relevant for produkters
sundhedsskader, f.eks. i arbejdsmiljøet.
Tabel 7.
Oversigt over effekter, der indgår i de valgte scoremetoder.
Scores for human health in the simple methods are based on risk phrases.
|
R-sætninger |
Effektlisten |
UPH 1) |
UMIP 2) |
EURAM 3) |
Akutte effekter |
R 20-21-22 (sundhedsskadelig) |
|
H |
1 |
1 |
R 23-24-25 (giftig) |
X |
P |
4 |
2 |
R 26-27-28 (meget giftig) |
X |
U |
8 |
3 |
R 36-38 (irriterende) |
|
H |
1 |
5 |
R 37 (irriterer luftveje) |
|
P |
1 |
5 |
R 34 (ætsende, lang tid) |
|
P |
4 |
6 |
R 35 (ætsende, kort tid) |
|
P |
4 |
6 |
R 41 (irriterende,
alvorlig øjenskade) |
|
P |
4 |
6 |
Allergi |
R 43 (allergi kontakt) |
X |
P
U (hum. evidens) |
4 |
6 |
R 42 (allergi indånding) |
X |
P
U (hum. evidens) |
8 |
7 |
Langtids- virkninger af
gentagne eksponering |
R 33 (kan ophobes i kroppen) |
X |
P |
4 |
5 |
R 39, T (giftig) |
X |
P |
4 |
|
R 39, Tx (meget giftig) |
X |
U |
8 |
|
R 48 Xn (sundheds- skadelig) |
X |
U |
4 |
6 |
R 48 T, (giftig) |
X |
U |
8 |
7 |
R 40 (Xn, mulig varig skade
på helbred) |
X |
P |
4 |
9 |
R 62-63 (rep. Tox. Rep 3) Xn |
X |
P |
8 |
9 |
R 64 |
X |
|
|
9 |
R 46 (mutagen) |
X |
P (U mut.1) |
8 |
10 |
R 45 (kræft) |
X |
U |
8 |
10 |
R 49 (kræft ved indånding) |
X |
U |
8 |
10 |
R 60-61 (rep 1 og 2) T |
X |
U |
8 |
10 |
Slimhindeirritation er ikke nødvendigvis fareklassificeret, men stoffer klassificeret
med R37 vil have denne effekt (samt ofte stoffer med R34-35-36-38-41).
1) |
UPH |
(Uacceptabel, Problematisk, Håndterbar,
Erhvervsfremmestyrelsen, 1996). |
2) |
UMIP |
(Udvikling af Miljøvenlige
IndustriProdukter, Wenzel et al., 1996). |
3) |
EURAM |
(European Risk Ranking Method, Hansen et
al., 1999). |
2.3.3 Score for miljøeffekter
I UMIP-screeningsmetoden tildeles scorer for effekter i miljø efter stoffets
fareklassifikation, jf. tabel 8.
Tabel 8.
Tildeling af effektscorer for miljø i UMIP-screeningsmetoden.
Parameters for the effect score in the EDIP screening method.
Akvatisk økotoksicitet |
Terrestrisk økotoksicitet |
R50
LC50 £ 1 mg/l |
4 |
R54
Giftig for planter eller
R55
Giftig for dyr eller
R56
Giftig for organismer i jordbunden
R57
Giftig for bier |
4 |
R51
1 mg/l < LC50 £ 10 mg/l |
2 |
R52
10 mg/l < LC50 £ 100 mg/l |
1 |
EURAM-metoden fastsætter en score ud fra stoffets giftighed over for organismer
i miljøet. Der anvendes data for NOEC (NO Effect Concentration, dvs. den koncentration,
der ikke giver effekter ved længere tids påvirkning), eller LC50 (Lethal
Concentration, dvs. koncentrationen, hvor 50 % af organismerne dør). Hvis ingen af disse
data er til rådighed, anvendes der en standardværdi på 10 ng/l (0,000000001 g/l).
1 QSAR betyder kvantitative
strukturaktivitetrelationer. Ved hjælp af computersimuleringer kan det på baggrund af
viden om lignende stoffer forudsiges, hvilke egenskaber et stof har i miljø- og
sundhedsmæssig sammenhæng.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|