Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

Forord

Nærværende rapport udgør slutrapporten for projektet "Økologisk håndtering af spildevand på Christiansø ", der blev gennemført i perioden 1998-2000. Projektet blev gennemført under ’Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning’ under Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet.

I projektet er der foretaget en opstilling og vurdering af en mulig spildevands-håndtering på Christiansø og Frederiksø, samlet kaldet Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm. Baggrunden for projektet udspringer af et ønske fra Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) om at undersøge mulige alternativer til en foreslået traditionel løsning med renseanlæg.

Undersøgelsen er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem følgende institutioner:
Miljø & Ressourcer DTU (M&R) og BYG· DTU,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Opstilling og vurdering af løsninger, redigering af rapporter, databearbejdning og hovedrapport
Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS),
Rekvirent med bidrag af materiale
Christiansøīs forvaltning (CHF),
Projektledelse, rekvirent og bidrag af materiale

Rapporten er udarbejdet af:

Morten Smith, M&R
Mikkel Boye Hauger, M&R
Birgitte Hoffmann, BYG· DTU
Peter Steen Mikkelsen , M&R
Søren Gabriel, M&R

Projektets styregruppe bestod af:

Adam Frølund, FNS
Mogens Kaasgaard, Miljøstyrelsen
Jan Kidholm Christensen, CHF (oprindeligt Peter Holmgaard Christensen)
Peter Steen Mikkelsen, M&R
Linda Pejtersen, Forsvarets Bygningstjeneste
Rikke Solberg Rasmussen, FNS

Rapporten understøttes af 4 bilag (A-D). Indholdet af disse bilag appellerer til læseren, der bl.a. vil have detailindblik i de udførte beregninger.

 

Lyngby, 12 juni 2001