Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport omhandler en opstilling og vurdering af en mulig spildevandshåndtering på Christiansø og Frederiksø, samlet kaldet Ertholmene, en lille øgruppe nordøst for Bornholm.

Baggrunden for projektet udspringer af et ønske fra Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekretariat (FNS) om at finde nogle alternative spildevandsløsninger til en foreslået traditionel renseløsning.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under Tema 1 af Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Tema 1 omhandler projekter i relation til økologisk håndtering af spildevand i det åbne land.

Arbejdsmetodens elementer

En metode til planlægning og vurdering af spildevandshåndtering er blevet afprøvet i nærværende projekt. Den anvendte arbejdsmetode består af følgende delelementer, der er koblet sammen i planlægningsprocessen:
Stedsanalyse
Dialogværktøjer
Opstilling af teknologialternativer
Multikriterievurdering

Den anvendte metode er under udvikling i forbindelse med projektet ’Vurdering af bæredygtig spildevandshåndtering i kloakløse bebyggelser’ (ligeledes finansieret under Aktionsplanens Tema 1), hvis formål er at udvikle en planlægnings- og vurderingsmetode til brug i forbindelse med spildevandsplanlægning i det åbne land. Heri indgår Christiansø som caseområde.

Den skitserede metode til vurdering af spildevandshåndtering i det åbne land omfatter brug af dialogværktøjer. I den aktuelle case er disse værktøjer dog ikke blevet taget i brug, eftersom man har skønnet at en sådan dialog ikke er nødvendig. Man har vurderet at de løsninger, der teknisk set kan etableres på Christiansø, ikke vil indvirke på øboerne i højere grad end under de eksisterende forhold. I forbindelse med øens affaldshåndtering, har Christiansøīs forvaltning til gengæld valgt at komme i dialog med øboerne, da en fremtidig effektiv affaldshåndtering, vil afhænge af deres accept af systemet.

Indledende stedsanalyse

Den indledende stedsanalyse er baseret på et kildemateriale, der kan deles op i fire kategorier:
officielle juridiske papirer og planer fra Miljø- og Energiministeriet, Forsvarsministeriet og EU
interviews med administration og beboere på Christiansø
egne undersøgelser på øerne, samt
eksisterende litteratur om Christiansø og om alternativ spildevandshåndtering.

Den indledende stedsanalyse har peget på, at de nuværende spildevandsforhold er uacceptable set i forhold til gældende lovgivning og i forhold til hygiejniske, æstetiske og miljømæssige gener.

Det er ikke helt klart hvilke krav, der vil gælde for spildevandshåndteringen på øerne. På den ene side kan man argumentere for, at Christiansø er et meget specielt tilfælde med meget små mængder af spildevand, der derfor godt kan udledes til Østersøen. På den anden side kan man også se Christiansø som en principiel sag med stor demonstrationseffekt, og at det derfor vil være problematisk at tillade urenset udledning.

Da Christiansø ikke er underlagt noget amt er det Miljøstyrelsen, der skal fastsætte udledningskravene. Udledningstilladelsen vil blive givet ved at FNS og Christiansøīs administration indsender en forespørgsel til Miljøstyrelsens Spildevands- og Vandforsyningskontor, der så vil tage stilling til hvilken rensning, der skal foretages af spildevandet.

I Bornholms Amt har gældende praksis for mindre anlæg (få hundrede PE) været kun at stille krav om simpel mekanisk rensning. Argumentationen for disse lempelige krav er, at Østersøen er en meget åben recipient og at udledningen fra mindre anlæg ikke vil kunne forværre næringsstofforholdene i Østersøen. Lignende krav kan formentlig forventes som fremtidige krav til spildevandshåndtering på Christiansø.

At Christiansø er fredet har vidtrækkende konsekvenser for anlægsprojekter og projekter til håndtering af spildevand. Projekter bliver fordyret, da der skal træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at bygninger og infrastruktur ikke ændres. Opførelse af nye anlæg og bygninger kræver særlig tilladelse. Det er også et krav til nye anlæg, at risikoen for negative påvirkninger af dyre- og planteliv minimeres.

Den nuværende forsyning af drikkevand er meget sårbar, eftersom den er baseret på overfladevand. Det er umuligt at friholde dette overfladevand for fugle og padder. Ligeledes vil udspredning/nedsivning af spildevand på jorden, medføre forurening af overfladevandet. I en del af bebyggelsen anvendes havvand til toiletskyl, og ved dimensioneringen af systemalternativer skal der derfor tages højde for det usædvanlige saltindhold i spildevandet.

Spildevandsmængderne er opgjort til ca. 100 PE i vintersæsonen og op til 635 PE i sommersæsonen. Vinterbelastningen kan øges til 135 PE, hvis boligkapaciteten udnyttes fuldt ud. Opgjort i næringsstoffer er den årlige belastning ca. 760 kg Total-N, 200 kg Total-P og 4630 kg BOD5. Den totale spildevandsproduktion på Christiansø opgøres til knap 9500 m3.

De løsninger, der normalt vælges ved etablering af alternative spildevandsanlæg, såsom rodzoneanlæg, nedsivningsanlæg og kildesortering af fækalier eller urin vanskeliggøres på grund af klippegrunden og de meget begrænsede egnede arealer til genanvendelse. Den potentielle værdi af restprodukterne forringes sammenlignet med værdien af restprodukter andre steder, fordi minimum 20 km søtransport kræves for at finde egnede arealer.

Der er ansat en administrator på øen, der sammen med souschefen, forvalter den tekniske infrastruktur. De uformelle samtaler med beboerne peger på, at disse ikke er specielt interesserede i spildevandshåndtering men generelt ønsker at passe godt på øerne. Hytteboerne er vant til at håndtere spildevand og kan formodentlig nemt tilpasse sig alternative løsninger. Den store udfordring for spildevandssystemet er imidlertid de mange endagsturister, der enten kan opfattes som en barriere for alternative systemer eller som en mulighed for at udbrede kendskabet hertil.

Indelinger i typeområder

Den indledende stedsanalyse har mundet ud i en inddeling af Christiansø i forskellige "typeområder" der danner basis for en senere vurdering af forskellige spildevandsløsninger. Typeområderne kan inddeles i 4 overordnede områder: Tæt bebyggelse, spredt bebyggelse, hytter og offentlige toiletter.

Opstilling af teknologialternativer

Med udgangspunkt i en bruttoliste over alternative spildevandssystemer, er der udvalgt 6 forskellige spildevandsløsninger der har relevans for Christiansø. Hvorvidt en løsning har relevans på Christiansø, er vurderet på baggrund af den indledende stedsanalyse.

Udvalgte løsninger

De 6 opstillede spildevandsløsninger præsenteres her:

  1. Lang rørføring ud i Østersøen for direkte udledning af spildevandet.
  1. Installation af offentlige vakuumtoiletter med bortsejling af opsamlet materiale til Bornholm.
  1. Etablering af kompakt renseanlæg (Actiflo) for rensning af spildevandet.
  1. Offentlige vakuumtoiletter suppleret med Actiflo-anlæg for rensning af resterende spildevand.
  1. Traditionelt renseanlæg.
  1. Urinopsamling fra tæt bebyggelse og offentlige toiletter samt rensning af resterende spildevand i et kompakt renseanlæg.

Der følger nu et andet trin af stedsanalysen. Her gives en kvantitativ vurdering af de 6 spildevandsløsninger, udfra deres resulterende belastning af Østersøen med kvælstof, fosfor og organisk stof. Ligeledes udføres beregninger på et eventuelt transportbehov for slam og spildevand til Bornholm. Både den indledende stedsanalyse og stedsanalysens trin II understøttes af Bilag A.

Efter at have udført en massestrømsanalyse på de opstillede spildevandssystemer vurderes de forskellige alternativer (heriblandt den traditionelle løsning) i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingen deles op på 8 kriterier (miljø, hygiejne, drift, brug, økonomi, selvforvaltning, robusthed og demonstrationsværdi). En sådan vurdering kaldes en multikriterievurdering.

Multikriterievurdering

Opstillingen af spildevandsløsninger har vist, at der med stor rimelighed kan etableres et alternativ til den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø. Hovedparten af de opstillede løsninger (undtagen lang rørføring og offentlige vakuumtoiletter) vil kunne leve op til forventede udledningskrav svarende til mekanisk rensning.

En løsning med en lang rørføring illustrerer meget godt det paradoksale i projektet. En direkte udledning svarer i næringsstofbelastning (N og P) til 8-10 køerīs gødningsværdi. Sammenholdes dette med overvejelser omkring Østersøens generelle forureningstilstand, er bidraget fra Christiansø forsvindende. En sådan anskuelse af den aktuelle spildevandsbelastning giver anledning til at diskutere, om etablering af en egentlig spildevandshåndtering er nødvendig.

Det vurderes dog, at det ikke er forsvarligt at fortsætte den eksisterende udledning og håndteringspraksis udfra generelle etiske synspunkter. Hermed menes at den eksisterende spildevandshåndtering på Christiansø ikke følger den generelle regulering i Danmark. Hygiejniske og æstetiske problemer omkring havnen og i klipperne kan løses ved at anlægge en lang rørføring, men løsningen vil ikke reducere belastningen af Østersøen.

Projektarbejdet har vist, at de meget specielle fysiske forhold på Christiansø medfører, at mange af de løsninger man normalt opfatter som værende økologiske, på forhånd er blevet udelukket. Således ender projektet op med nogle løsninger, der medfører et vist omfang af anlægs- og/eller transportarbejder.

Anbefalinger

På baggrund af rapportens vurderinger er der opstillet følgende generelle anbefalinger for det fremtidige arbejde med en spildevandsløsning på Christiansø:
Løsning af de hygiejniske problemer prioriteres højt.
Miljøkravene til et ændret spildevandssystem bør afklares.
Det anbefales, at tage stilling til i hvilken udstrækning kloakken skal renoveres i forbindelse med indførelse af nye spildevandsløsninger.
Reduktion af næringsstofudledningen prioriteres ikke højt ved valg af spildevandsløsning.
Hvis der etableres renseanlæg på øen skal anlægget udformes, så det kan ombygges til at leve op til eventuelle skærpede krav i fremtiden.
Håndteringen af slam mv. skal tænkes ind i en fremtidig løsning af Christiansø's affaldsbortskaffelse.
Der etableres ikke urinsorterende spildevandssystemer på Christiansø.

Konkret anbefales det, at:

Christiansø med henvisning til de specielle forhold (fredning, klippegrund etc.), øens placering og minimale forureningsbidrag ansøger Miljøstyrelsen om tilladelse til at samle og eventuelt neddele spildevandet og lede det ud via en havledning.

Hvis Miljøstyrelsen stiller krav om en reduktion af belastningen fra Christiansø, anbefales følgende:

På baggrund af en beslutning om behovet for kloakrenovering sammenlignes og vurderes en traditionel renseløsning og en løsning, hvor alene belastningen fra de offentlige toiletter afskæres (offentlige vakuumtoiletter)