| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

3. Den indledende stedsanalyse

Stedsanalysen skal tilvejebringe den nødvendig information og viden om det pågældende sted for spildevandshåndtering.

Betydningen af stedet

Erfaringerne viser, at en tilpasning af systemet til det konkrete sted er en forudsætning for en velfungerende løsning, det gælder ikke mindst ved lokale decentrale anlæg. Især er det nødvendigt, at et spildevandsanlæg forholder sig til de givne miljøforhold på stedet og den lokale ’kultur’, herunder de aktører, der indgår i brugen og driften.

Gennem stedsanalysen fremskaffes den viden, der skal bruges til den videre vurdering. En viden af meget forskelligartet karakter - fra for eksempel vandforbrug og recipientfølsomhed over arealplaner og forvaltningspraksis til brugernes vaner og ønsker. Således skal også de lokale aktører og deres viden og krav inddrages.

Tjekliste

Den indledende stedsanalyse er udført med udgangspunkt i en tjekliste, der består af følgende elementer:

1. Fysiske forhold
2. Miljømæssige forhold
3. Tekniske forhold
4. Relationer til andre områder
5. Økonomiske forhold
6. Institutionelle forhold
7. Aktørbaserede forhold

Ovenstående tjekliste er gennemgående disposition for stedsanalysen.

Stedsanalysen udføres i to trin. I det første trin indsamles eksisterende og let tilgængelig viden (den indledende stedsanalyse). I andet trin indsamles den detaljerede viden, der er nødvendig for en dybdegående vurdering af de foreslåede løsninger. Der kan indgå uddybning af elementer fra den indledende stedsanalyse i trin II.

Kildematerialet

De fysiske forhold på Christiansø er meget specielle i forhold til resten af Danmark.

1. Areal, topografi etc.

Ertholmene er en øgruppe i Østersøen, der består af to beboede øer - Christiansø og Frederiksø - samt nogle ubeboede klippeskær. Øgruppen ligger ca. 20 km nordøst for Bornholm.

De to største øer udgør tilsammen et areal på 26 ha - heraf udgør Christiansø 22 ha og Frederiksø 4 ha.

Det højeste punkt på Christiansø er 22 m.o.h. Terrænet er så kuperet, at pumpestationer ved etablering af rørledninger ikke kan undgås. Frederiksø er noget fladere (højeste punkt 8 m.o.h), men også her vil pumpestationer formodentlig være nødvendige.

2. Jordbunds- og grundvandsforhold

Christiansø er en klippeø uden grundvandsforekomster. Det vand, der findes i sprækker i klipperne, må betegnes som overfladevand, fordi vandet bevæger sig i et system af klippesprækker og kun i meget ringe grad i en jordmatrice, der ellers er kendetegnende for grundvand i Danmark. Nogle steder er klipperne dækket af et tyndt muldlag, men mange steder er klipperne helt blotlagte.

3. Landskab

Det åbne land på øerne fremstår som kuperet klippe-kystlandskab med spredt bevoksning. Mellem klipperne findes mange steder små damme eller vandhuller. I nogle af disse damme lever en eller flere sjældne paddearter.

Der stilles særlige krav til, at eventuelle nye anlæg tilpasses øens natur- og kulturværdier.

4. Brug og vedligeholdelse af udearealer og naturområde

Øens naturområder er hårdt belastet af turisme i sommersæsonen. Udover de mange turister, der opholder sig få timer på øerne for at opleve stedet, bruges udearealerne af turister til fiskeri, lystsejlads, badning samt studier af fugle.

I følge fredningsbestemmelserne er landskab, plante-, fugle- og dyreliv fredet. Der må ikke ske ændringer i terræn eller dyre- og plantesammensætning.

Der er kun få og små dyrkede arealer - mindre haver, 1 fodboldbane, 1 lille park samt et mindre areal med køkkenhaver.

Brugen af udearealerne er trods øens ringe størrelse mangeartede. Et system til håndtering af spildevandet må ikke forringe eller begrænse brugen af udearealerne.

3.2 Miljømæssige forhold

Følgende punkter er en gennemgang af de miljømæssige forhold på øerne, samt hvilke miljømæssige krav der stilles til fremtidige spildevandssystemer. Forureningsbelastningen fra spildevandet på Christiansø består af organisk stof, næringsstoffer samt i mindre grad uønskede miljøfremmede stoffer. Belastningen stammer primært fra husholdningsspildevand. Organisk stof stammer fra fækalier og diverse køkkenaffald. Næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P) stammer hovedsageligt fra urin og fækalier.

Udover belastningen af Østersøen og havnen med spildevand belastes havnebassinet af fiskeaffald. Det bør vurderes, om dette fiskeaffald skal indgå i en håndteringsløsning.

Der er anvendt en række forudsætninger i projektet omkring vandforbrug og belastning med kvælstof (som NH₄⁺ - der kan nitrificeres), fosfor (Total-P) og organisk stof (BOD₅ i g O₂/PE), der vil blive præsenteret i det følgende.

5. Mængde og karakter af spildevand

De opgørelser og beregninger af massestrømme for vand, N, P og BOD₅ (NPO), der præsenteres i det følgende, hviler så vidt muligt på registreringer fra Christiansø’s forvaltning. I mange tilfælde har det imidlertid været nødvendigt at anvende erfaringsværdier fra litteraturen. Disse værdier er, sammen med en række nødvendige antagelser, vurderet kritisk i forbindelse med projektets udarbejdelse.

I bilag A findes en gennemgang af de værdier og antagelser, der ligger til grund for massestrømsanalyserne for Christiansø og de beskrevne spildevandsalternativer. De væsentligste parametre og antagelser bag denne vurdering findes præsenteret i det følgende.

Tabel 3.1:
Opgørelse af antal personer fordelt på persongrupper og omregnet til PE (personækvivalenter).

Antallet af besøgende omfatter de personer, der besøger fastboende på øen. Beregningerne er baseret på et skøn over antallet af besøgende i 1998, der stammer fra Administrationen. Dette skøn er baseret på bl.a. antal betalende gæster på campingpladsen og i havnen samt antal solgte billetter til overfarterne fra Bornholm. Der er erhvervet detaljerede oplysninger omkring persontransporten til Christiansø (bilag A). Dette materiale viser et lavere besøgstal end ovenstående opgørelse specielt for 3-timers turisterne. Dimensioneringen i nærværende projekt er foretaget efter ovenstående skøn, hvilket giver en overkapacitet i løsningerne.

Beregningerne inkluderer industri spildevand (spildevand fra rensning af fisk), der er vurderet til at udgøre 1 - 2 PE (vandmængder) (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Der tages ved opstillingen af løsningerne ikke videre hensyn til industri spildevand, eftersom mængderne er meget beskedne.

De fastboende på Christiansø antages at opholde sig på øerne hele året, dvs. 365 dage. For de øvrige persongrupper antages det, at de primært kommer til øerne i sommermånederne, dvs. ca. 60 dage om året. Tabel 3.2 illustrerer beregningsgrundlaget for spildevandsproduktionen (vandmængder) fra fastboende og turister. Det bemærkes, at det er forsøgt at anvende Christiansø´s forvaltnings egne opgørelser over forbruget af ferskvand (gråt spildevand) og saltvand (sort spildevand) til at vurdere øens spildevandsproduktion. Det har dog vist sig vanskeligt at bruge dette materiale, eftersom specielt opgørelser over saltvandsforbruget er præget af usikkerheder pga. utætheder i forsyningsnettet. Det erhvervede datamateriale på aktuelt vandforbrug fremgår af bilag A.

Tabel 3.2:
Spildevandsproduktionen fra fastboende og turister på Christians ø.

*svarer til at 50% af hytteboernes toiletbesøg foretages på offentlige toiletter med vandskyllende toiletter (jfr. bilag A)

Spildevandets indhold af N, P og BOD₅

Beregningerne af belastningen med NPO fra spildevandet på Christiansø og fordelingen af belastningen på forskellige spildevandsfraktioner i de spildevandssystemer, der bliver præsenteret i rapporten, hviler på nedenstående fordeling af NPO i spildevandets fraktioner. Tabel 3.3 angiver mængderne af NPO fordelt på gråt og sort spildevand. Det sorte spildevand opdeles i urin og fækalier. Det grå spildevand svarer til spildevandet fra husstandens køkken, tøjvask, bad og håndvaske. For detaljer omkring de fremsatte mængder i opgørelsen henvises til bilag A.

Tabel 3.3:
Mængder af N, P og BOD₅ i gråt og sort spildevand.
Tal i kg/PE/år.

Massestrømme for N, P og BOD₅ på Christiansø

Tabel 3.4 og figur 3.2 illustrerer belastningen af spildevandet med NPO fordelt på fastboende, besøgende og øvrige turister (hytter, camping/båd og 3-timers). Ligeledes illustreres, fordelt på persongrupper, belastningen med NPO fra henholdsvis sort og gråt spildevand.

Tabel 3.4:
Mængder af N, P og BOD₅ fordelt på fastboende, deres besøgende og de øvrige turister, tal i kg/år. Ligeledes vises den totale sommer- og vinter belastning i kg/dag.

Som det fremgår af opgørelsen genererer de fastboende og øvrige turister hovedparten af spildevandets næringsbelastning (N, P og BOD₅).

Den årlige mængde er beregnet ud fra en antagelse om en to måneder lang sommersæson med maksimumsbelastning og 10 måneder med minimumsbelastning. Som det fremgår af ovenstående opgørelse er dagsbelastningen med NPO i sommerperioden (2 måneders højsæsonen) væsentligt højere (faktor 4) end den tilsvarende belastning uden for højsæsonen.

Figur 3.2:
Relativ belastning med N, P og BOD₅, fordelt på persongrupper og opdelt i bidrag fra sort og gråt spildevand.

I figur 3.2 er summen af fastboendes, besøgendes og turisters bidrag med hver enkelt spildevandskomponent lig med 100 %.

Som det fremgår af figuren, stammer belastningen med kvælstof og fosfor hovedsageligt fra det sorte spildevand. Ligeledes tegner de fastboende sig for mere end 60 % af den totale årlige belastning med kvælstof, mens en meget begrænset del findes i det grå spildevand. Hertil kommer at de fastboende også tegner sig for mere end 60 % af den totale årlige belastning med fosfor og organisk stof. Det fremgår af figuren er der en overvægt af organisk stof i det grå spildevand i forhold til det sorte spildevand, hvilket skyldes at det grå spildevand fra køkkenet regnes med under gråt spildevand.

6. Recipienter

Potentielle recipienter for spildevand er Østersøen, havnen, jordbunden og grund/overfladevandet på øen. I sidste ende vil alt behandlet vand ende i Østersøen. Restprodukter fra spildevandshåndtering kan sejles til Bornholm, hvor de kan blive kørt til forbrændingsanlæg, renseanlæg eller blive genanvendt i landbruget.

Christiansø er som klippeø ikke egnet til nedsivning. Ved nedsivning af spildevand i jorden er der på dele af øen risiko for forurening af øens ferskvandsressource. Toiletter skylles med saltvand. Nedsivning vil derfor resultere i saltforurening af jord og vand på øen.

Øens ringe udstrækning gør spredning af urin, fækalier eller slam vanskelig, da det er meget begrænsede arealer, der er egnede til formålet.

De små damme og vandhuller er af stor betydning for dyrelivet. Det er derfor vigtigt, at disse damme beskyttes mod forurening. Den største risiko udgøres på nuværende tidspunkt af øens 4 septiktank anlæg. I det projekterede renseanlæg planlægges en trykledning fra Lægeboligen til renseanlægget at passere lige forbi to damme. Et brud på denne ledning vil med stor sandsynlighed føre til forurening af disse damme.

Flere af øernes damme viser tegn på at være forurenet med næringsstoffer.

Udledning til havnen løber videre direkte til Østersøen. Udledning direkte til havnen resulterer desuden i æstetiske gener og i hygiejniske problemer i relation til badning og rensning af fisk i havnen. Disse problemer er størst i sommersæsonen.

Figur 3.3:
Billede af toiletbygningen. Bemærk udløbet i molen.

Fra kroen og Store proviantmagasin er der henholdsvis ca. 225 m og 270 m til havet syd for Søndre havn. Afstanden fra alle bebyggelser på Frederiksø til havet er mindre end 75 m og for de flestes vedkommende 20-40m.

7. Hygiejniske forhold

Udledning af spildevand til havnen er det største hygiejniske problem. Embedslægen på Bornholm har konstateret at det vand, der benyttes til rensning af fisk i havnen, er forurenet (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Men også den praksis, der anvendes i sommerhytterne, hvor latrinspande tømmes mellem klipperne, kan være hygiejnisk set uhensigtsmæssig. Ikke mindst for badende i nærheden af de steder, hvor latrinspandene tømmes, rummer denne praksis en risiko.

Nogle få huse er som nævnt forsynet med septiktank og efterfølgende nedsivning, hvilket rummer en potentiel risiko for forurening af drikkevandet.

8. Arealer til genanvendelse af slam eller næringsstoffer

Genanvendelse eller deponering af næringsstoffer, slam eller kompost er kun muligt i meget beskedent omfang på Christiansø. Alternativet til lokal genanvendelse eller deponering kan være at sejle restprodukterne væk eller udlede dem til Østersøen. Volumenet af eventuelle faste eller flydende restprodukter fra rensning skal derfor reduceres til et minimum.

Leijon & Salomonsson (1999) har identificeret i alt 1,3 ha jord på Christiansø, hvorpå der potentielt kan genanvendes næringssalte. Hvis den mængde næringssalte, der er beregnet som et overslag under punkt 5 skal genanvendes fuldstændigt, kræver det 6,7 ha. (Det er tilladt at sprede 30 kg P/ha/år jfr. Bekendtgørelse 823 af 16/9 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål). Afstanden til egnede arealer på Bornholm er ca. 20 km til søs plus eventuel landtransport. Økonomisk og i relation til emissioner er landtransporten på Bornholm mindre, men dog betydende i forhold til den samlede transport.

9. Krav til miljøforbedringer ved nye systemalternativer

Det vil være vanskeligt at tilpasse et traditionelt renseanlæg til eksisterende bygninger eller til landskabet på en sådan måde, at anlægget ikke springer i øjnene.

3.3 Tekniske forhold

Eksisterende forhold og dimensioneringskriterier findes beskrevet i programoplægget for kloakrenovering på Frederiksø og Christiansø (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Enkelte centrale tal og oplysninger er resumeret i det følgende.

10. Eksisterende anlæg

Eksisterende afledning af spildevand er beskrevet i (Leijon & Salomonsson, 1999) og (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). De eksisterende ledninger modtager en del regnvand, som det ikke vil være hensigtsmæssigt at føre gennem et renseanlæg.

Ingeniørfirmaet Krüger har undersøgt det eksisterende kloaknet for FNS og vurderer, at systemet på nær en enkelt strækning (øst for Østre Længe på Christiansø) er i god stand. Driftslederen, der står for det daglige opsyn med systemet, oplyser at der er en del problemer med bl.a. tilstopning af rørene.

11. Tekniske rammer for nyanlæg

Ny kloakering er vanskelig på grund af klippegrund. Enhver form for anlæggelse af faskiner, sandfiltre eller bassiner er tilsvarende vanskeligt, fordi det vil kræve sprængningsarbejde.

Ifølge Forsvarets Bygningstjeneste (1998) vil et sandfilter til 450 PE kræve 1800 m² (eks. 60 m x 30 m). Det er ikke muligt at finde arealer i den størrelsesorden på Christiansø. Arealkravet sætter tilsvarende en begrænsning for mulighederne for udspredning og genanvendelse af urin og komposterede fækalier eller slam.

Med hensyn til rodzoneanlæg og andre plantebaserede anlæg skal man være opmærksom på, at det ifølge fredningsbestemmelserne som udgangspunkt er forbudt at indføre planter, der er fremmede for øen, eller at ændre på den generelle plantesammensætning.

Generelt er det et krav til et fremtidigt spildevandsanlæg på Christiansø, at det konstrueres så kompakt som muligt, og at det indpasses i forhold til naturen eller i bygninger.

3.4 Relation til andre områder

Der er i stedsanalysens øvrige del fokuseret på beskrivelsen af spildevandsforholdene og faktorer, der vedrører spildevand. I punkterne 12-14 er beskrevet nogle forhold, der ikke direkte vedrører spildevand, men som er nødvendige at inkludere i en stedsanalyse for at tegne et fyldestgørende billede af lokaliteten.

12. Affaldshåndtering

Affald brændes af på øen direkte på klipperne. Slaggerne opsamles og sendes til deponi på Bornholm. Der har været planer om at lave et mindre forbrændingsanlæg, men miljøstyrelsen har afvist ansøgningen med henvisning til, at det planlagte anlæg ikke opfylder gældende national og international lovgivning. Selvom de nuværende forhold er utilfredsstillende fandt Miljøstyrelsen ikke, at der var tilstrækkelig grund til at bevilge dispensation.

Der er etableret nogen grad af kildesortering. I øjeblikket indsamles olieaffald på havnen, organisk affald komposteres på øen, og flasker, glas, metal og i mindre grad storskrald indsamles og sendes til Bornholm. En lignende aftale kan blive relevant vedr. spildevand og slam.

13. Energiforsyning

Christiansø forsynes med el fra lokalt elværk. Elektriciteten produceres i et dieseldrevet generatoranlæg. Der er i øjeblikket ved at blive opført et nyt kraftvarmeværk med en større kapacitet.

Den permanent beboede del af Christiansø er i øjeblikket ved at blive lagt om til fjernvarme, der forsynes med overskudsvarme fra elværkets generatorer. Der etableres ikke fjernvarme på Frederiksø i denne omgang.

14. Vandforsyning

Drikkevandet indvindes fra overfladevand, der opsamles i Store Brønd ca. midt på Christiansø. Det lokale overfladevand har en ringe kvalitet, da det er umuligt at friholde Store Brønd for fugle og padder. Specielt fugle kan være en kilde til bakteriel forurening af drikkevandet. Den nuværende uhensigtmæssige håndtering af spildevandet medfører også forurening af overfladevandet. Det er defor nødvendigt med tilsætning af klor i relativt store mængder.

Vandværket er i øjeblikket ved at blive restaureret. Forbedringerne omfatter indsættelse af flere pumper, så vandet hele tiden cirkulerer rundt i vandværket, bedre iltning og en optimering af kulfiltre og klordosering. I sommerperioden fragtes desuden op til 16m³ ferskvand per døgn til Christiansø med postbåden Peter. Der bruges som nævnt saltvand til toiletskyl.

Vandforbruget på øen er lavt sammenlignet med landsgennemsnittet, eftersom beboerne er vant til at spare på vandet. Der er forventninger om at vandkvaliteten vil blive væsentligt forbedret ved ombygningen af vandværket.

3.5 Økonomiske forhold

Det skitserede anlæg med kloakering og renseanlæg er estimeret til at koste 11-12 mio. kroner i 1998 priser (Forsvarets Bygningstjeneste 1998). Prisoverslaget er lavet på et meget beskedent grundlag og er behæftet med stor usikkerhed. Generelt er det vanskeligt at forudsige anlægsomkostninger på Christiansø, fordi forholdene er så specielle.

Generelt må det forventes, at etablering af nye anlæg bliver dyrere end tilsvarende anlæg andre steder pga. klippegrund, fredningsbestemmelser, vanskelige adgangsforhold osv.

Forsvarsministeriet står for driften af øerne. Midler til vedligeholdelse og renovering af infrastrukturen kommer således fra Forsvarsministeriet.

3.6 Institutionelle forhold

En række forskellige institutionelle vilkår er relevante for spildevandsplanlægningen.

15. Lovgivning og forventede rensekrav

Christiansø er fredet i henhold til Bekendtgørelse nr. 576 af 20/11-1984 fra Miljø- og Energiministeriet. Fredningsbestemmelserne udgør en barriere i relation til anlægsarbejder på Christiansø. Enhver etablering af nyanlæg skal godkendes i henhold til fredningsbestemmelserne.

Som nævnt har Christiansø en særstatus i forhold til gældende lovgivning, da øerne administreres af forsvaret. Det er derfor uklart, hvilke krav der vil blive fastsat for udledningen af spildevand fra Christiansø. I det følgende afsnit gennemgås kort den eksisterende lovgivning angående udledningstilladelser og rensekrav, samt Østersøkonventionens bemærkninger om udledning af husspildevand.

Miljøbeskyttelsesloven har bl.a. det formål at forebygge og bekæmpe forurening af vand, jord og luft. Der står bl.a., at stoffer, der kan forurene vandløb, søer eller havet, ikke må tilføres disse.

Østersøkonventionen indeholder lignende formuleringer. Ifølge konventionen er de omkringliggende lande forpligtigede til at fjerne og forebygge forurening fra landbaserede kilder ved at anvende den bedste miljømæssige praksis og den bedste tilgængelige teknik fra alle landbaserede kilder (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1993).

Da der ikke er noget amt til at fastsætte udledningskravene er det Miljøstyrelsen, der skal fastsætte udledningskravene. Udlednings-tilladelsen vil blive givet ved at FNS og Christiansø´s administration indsender en forespørgsel til Miljøstyrelsens Spildevandskontor, der så vil tage stilling til hvilken rensning, der skal foretages af spildevandet.

16. Planlægning og forvaltning

Der er ikke på Christiansø en traditionel demokratisk organisering som i kommunerne og dermed heller ikke kommune- eller lokalplaner.

Der er i stedet oprettet et øråd, der skal styrke udbredelsen af information og samarbejdet mellem beboerne og administrationen. Ørådet bliver løbende orienteret om spildevandsprojektet.

Forsvaret har ansat et administrator, der sammen med sin souschef - i denne rapport kaldet driftslederen - styrer den relevante del af infrastrukturen.

17. Organisering af kontrol

Den løbende kontrol af spildevandsudledningerne bør indarbejdes som en del af planene til håndtering af spildevandet. Traditionelt står amterne for kontrol af rensningen. Det er uklart, hvem der skal stå for denne kontrol på Christiansø. Driftslederen udtager i dag prøver på drikkevandet.

3.7 Aktørbaserede forhold

De forskellige aktører er centrale for valg af spildevandshåndtering - både vedrørende produktionen af spildevand samt drift og vedligehold.

18. Brugerne

Der er kloakeret i de permanent beboede huse. Udover forureningen af havnebassinet er de fastboende ikke umiddelbart særlig interesserede i spildevandssystemet.

Beboerne i sommerhytterne er vant til selv at håndtere deres latrin.

Turisterne bruger øens offentlige toiletter i havnen og ved Store proviant magasin. En del turister lader formodentlig vandet i naturen.

Det kan diskuteres, om turisterne er en barriere for et alternativt system, der stiller større krav til brugerne, eller om de udgør et potentiale for at oplyse om alternative systemer.

19. Andre aktører

Andre relevante aktører, der har betydning for spildevandsplanlægningen, er FNS, Administratoren, Driftslederen og Embedslægen. Dertil kommer aktører fra øvrige ministerier - primært Miljø- og Energiministeriet.

20. Viden og organisering

Driften af et kommende anlæg bør indgå som et element i planlægningsfasen. Den eksisterende viden og organisering omkring den tekniske infrastruktur må indgå som et udgangspunkt.

Administratoren og Driftslederen har tilsammen et stort overblik over praksis på øen. Planlægning og beslutninger vedr. spildevandshåndtering sker i et samarbejde mellem FNS og administratoren.

Beboerne informeres som nævnt gennem ørådet. Der er samtidig en tradition for at opsætte informationsskrivelser forskellige steder på øen. Erfaringerne vedrørende informationsvejene ved indførelsen af affaldssortering kan bidrage til planlægningen af informationen om ændringerne af spildevandshåndteringen.

3.8 Opstilling af typeområder

I dette afsnit inddeles Christiansø i nogle typeområder. Denne opdeling skal fungere som udgangspunkt for at opstille løsningsalternativer.

Der er forskel på hvilke spildevandssystemer, der er bedst egnet for områder med permanent beboelse, og hvilke systemer, der er egnet til områder domineret af turister. Inddelingen af en lokalitet i typeområder tjener således det formål at identificere relativt homogene delområder, så den efterfølgende vurdering er dækkende for hele delområdet.

Beskrivelsen af typeområderne inkluderer bygningerne i de enkelte områder, deres placering og deres nuværende sanitære status.

Typeområde inddeling for Christiansø

Christiansø inddeles i 6 områder, hvoraf nogle har meget få beboere og dermed små mængder spildevand (typeområdernes fysiske placering er illustreret på figur 3.4 - index i det følgende henviser til dette kort).

A.1. Bebyggelse langs havnen (Østre- og Vestre længe samt gamle kro)

I dette område bor størstedelen af øboerne. I område A.1 og D.2 tilsammen er der boliger til i alt ca. 100 personer. Der bor dog i øjeblikket lidt færre. Område A1 er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 3-6. Belastningen må vurderes at være rimelig konstant over året. Ved dimensionering af spildevandshåndteringen skal der tages højde for, at den uudnyttede boligkapacitet igen kan blive taget i anvendelse samt at antallet af besøgende og turister kan stige.

B.1. Lægeboligen og Gamle kardusmagasin m. m.

Lægeboligen ligger på øens centrale del, et stykke fra hovedparten af øens bebyggelse, der er placeret nær havnen. Gamle Kardusmagasin er placeret ca. 100m nordvest for lægeboligen. Derudover er fire mindre hytter medtaget under område B.1. Hytterne er beliggende henholdsvis 50m og 100m syd for lægeboligen samt 50m nordøst og 130m øst for lægeboligen. Lægeboligen har afløb til en septiktank. Spildevandsmængderne er meget små i dette område - omkring 4 PE. Fra de øvrige bygninger tømmes latrinspandene formodentlig mellem klipperne.

B.2. Skolen og Bagerens hus

Disse to bygninger ligger på øens nordlige del. En lille hytte beliggende 60m nord for Bagerens hus hører også under område B.2. Både skolen og Bagerens hus har afløb til septiktank. Belastningen på de to tanke er skønnet til henholdsvis 10 og 4 PE. I den nordlige hytte formodes det, at der anvendes latrinspand. Der vil i fremtiden ske kloakering til havnen fra dette område i forbindelse med fjernvarmeprojekt (indikeret på figur 3.1).

C.1. Sommerhytter på øens sydvestlige del

Dette område omfatter ca. 30 hytter beliggende øst og sydøst for Østre længe. Meget få (eller ingen) af hytterne benyttes til permanent beboelse. De fleste af hytterne lejes af ’hytteboere’, der tilbringer en større eller mindre del af sommerhalvåret på Christiansø. Belastningen er derfor væsentlig større i turistsæsonen. Sæsonen må formodes at være længere for hytteboerne end for ’3-timers turisterne’. Hytterne benytter sig i dag af tømning af latrinspande direkte mellem klipperne.

D.1. Store proviantmagasin (offentligt toilet og bad)

Store proviantmagasin er beliggende ved siden af kirken, ca. 50m nordøst for den nordlige ende af bebyggelsen langs ved havnen. Proviantmaga-sinet har udløb direkte til havnen via det i (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998) benævnte udløb 1. Udløbenes placering kan ses på figur 3.4. I vintersæsonen er belastningen fra dette område tæt på 0, men i sommersæsonen er der en stor belastning - fra område D.1 og D.2 skønnes der tilsammen at være 300 PE. Campister på teltpladsen og sejlende bader i denne bygning. Bygningen tjener som toilet for størstedelen af ’3-timers turisterne’ (op til 1000 om dagen) og en stor del af de overnattende turister.

D.2. Nordlige del af bygningerne langs med havnen fra kiosken til og med gl. Bryggeri

I dette område ligger bl.a. kiosk, kro (inkl. hotel), købmand, administration samt et offentligt toilet. Hele området er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 1, 2 og 3. Ledningsnettet er i god stand (Leijon & Salomonsson, 1999) og (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Udløb 1 afvander de nordlige bygninger. Udløb 2, der udleder vand fra det offentlige toilet, munder ud lige ved siden af Christiansøfartens anløbsplads, der står for størstedelen af turistfarten. Det er uheldigt, at turisternes første møde med Christiansø er toiletpapir mellem klipperne, hvilket ofte kan observeres. Resten af bygningerne afleder til udløb 3. Der er ganske stor forskel på belastningen sommer og vinter på grund af det offentlige toilet og kroen, der begge er højt belastet i sommer-sæsonen. Uden for turistsæsonen er belastningen fra dette område ganske lav. Alternative metoder i dette område kan have stor demonstrationsværdi.

Figur 3.4:
Kort over typeområder på Christiansø

Typeområde inddeling for Frederiksø

Frederiksø kan inddeles i 4 typeområder.

Belastningen fra område A.2, B.3 og D.3 er opgjort totalt til 40 PE, hvoraf ca. 30 PE stammer fra område A.2.

A.2. Bebyggelse på den centrale del af øen fra Månen til Gamle sygehus

Langt størstedelen af bygningerne på øerne befinder sig i dette område. Bortset fra Månen, der er forsamlingshus, og nogle enkelte hytter, er bygningerne permanent beboede. Området er kloakeret og har udløb til havnen via udløb 7 og 9. Østre længe, Vestre længe og Månen har udløb til havnen via udløb 7, de øvrige bygninger til øens vestside via udløb 9.

B.3. Smedeboligen og Bådsmandsboden

I alt rummer området fire bygninger inklusiv Lille tårn, der fungerer som museum. I Smedeboligen findes en af øernes to sildeforarbejdnings virksomheder. Området har afløb til havnen via afløb 8. Der forekommer lugtgener fra sildeforarbejdningen i beboelsesdelen af smedens bolig.

C.2. Sommerhytter midt på øen

Området omfatter 5 små sommerhytter beliggende mellem område A.2 og D.3 og 3 hytter beliggende mellem område A.2 og B.3. Den sanitære status er uvis, men hytterne benytter sig formodentlig af tømning af latrinspande mellem klipperne. Belastningen opgøres til 10-15 PE, men der er sandsynligvis en del forskel på sommer og vinter belastning.

D.3. Statsfængslet, Malerens hus og Kanonbådeskuret

Området rummer bebyggelsen på Frederiksø´ sydlige del. Den største del af spildevandet fra dette område stammer fra Statsfængslet, der i dag er gæstebolig med plads til ca. 10 PE.

Vurdering af typeområder

Ved en sammenligning af typeområderne ses det, at nogle områder er karakteriseret ved stort set de samme afløbs- og beboelsesforhold.

A. Tæt bebyggelse: område A.1 og A.2 indeholder størstedelen af de permanent beboede bygninger. Begge områder er karakteriseret ved at være væsentlig tættere bebygget end de øvrige områder og ved at have en nogenlunde jævn spildevandsbelastning over året.

B. Spredt bebyggelse: område B.1 og B.2 på Christiansø og område B.3 på Frederiksø er meget ens i karakter. Alle områder kan beskrives som permanent bebyggelse i åbent land. Ved en grovere område indeling, der ikke anvender geografisk placering som kriterie, kunne disse områder med fordel slås sammen til ét område.

C. Hytter: område C.1 og C.2 er begge sæsonbeboelse i åbent land (hytter). Spildevandsbelastningen er meget skævt fordelt over året. Det nuværende spildevandssystem er meget primitivt (tømning af latrinspande mellem klipperne).

D. Områder med offentlige toiletter: område D.1 og D.2 på Christiansø og område D.3 på Frederiksø er alle karakteriseret ved meget lav belastning om vinteren og stor belastning i turistsæsonen, fordi en stor del af turistaktiviteterne er centreret omkring disse områder.

Som skitseret ovenfor kan de 10 beskrevne områder altså reduceres til 4 områder, uden opdelingen efter typer af bebyggelse går tabt. Ved en opdeling i kun 4 typeområder vil den geografiske opdeling i nogen grad gå tabt. Til gengæld opretholdes en inddeling i 4 overordnede "boligtyper", der danner grundlag for opstillingen af massebalancerne for de 6 alternative spildevandsløsninger for Christiansø, der i det følgende vil blive udvalgt og vurderet.