| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

5. Stedsanalyse for Christiansø – trin II

I det følgende afsnit vil der blive opstillet massestrømme for de udvalgte spildevandsløsninger. Dette er en del af baggrunden for en vurdering af spildevandsløsningerne. Ved opstilling af massestrømmene er der taget udgangspunkt i forskellige forudsætninger og antagelser, som findes i den indledende stedsanalyse i kapitel 3 samt i bilag A.

Med udgangspunkt i den indledende stedsanalyse, hvor der blev opstillet forudsætninger og massestrømme for vand, N, P og BOD₅ for Christiansø, er der i det følgende opstillet massestrømme for N, P og BOD₅ for de 6 udvalgte principløsninger (kapitel 4.3).

Efterfølgende illustreres det resulterende transportbehov af slam og urin/fækalier ved hver enkelt spildevandsløsning.

5.1 Massestrømme for N, P og BOD₅

Resulterende udledning af N, P og BOD₅

Tabel 5.1 og figur 5.1 sammenstiller de 6 alternativer udfra deres resulterende udledning af N, P og BOD₅ til Østersøen.

Tabel 5.1:
Belastning med N, P og BOD₅ fra de spildevandsløsninger, der indgår i projektet. Tallene er angivet i kg/år samt i rensegrad (%), udregnet i forhold til den samlede spildevandsproduktion (tabel 3.4).

* mekanisk/biologisk/kemisk rensning - MBNDK (mekanisk ~ forventede rensekrav).
+ forventede krav svarer til mekanisk rensning, jfr. afsnit 3.6.

Det bemærkes at 50 % af N og P (ca. 2 kg N og P / år) og 85 % af BOD₅ (ca. 607 kg BOD₅ / år) i det grå spildevand fra hytteboere og camping/båd er medtaget i ovenstående opgørelse som værende uden for det egentlige spildevandssystem (spredes ud i egne haver eller hældes i havnen). Således antages det, at der både under de eksisterende forhold og ved den lange rørføring sker en vis reduktion af NPO (~ 0 %, 1 % og 13 %) pga. denne diffuse afledning.

For løsningen med traditionelt renseanlæg på Frederiksø (4.3.5) arbejdes der med den rensegrad, der findes på et biologisk renseanlæg med kvælstof og fosfor fjernelse.

Den lange ledning ud i Østersøen (4.3.1) medfører, som det fremgår af opgørelsen, ikke nogen egentlig rensning af spildevandet, kun reduktion ved lokal udspredning af gråt spildevand (primært hytte og camping).

Actiflo-løsningen (4.3.3) er ikke effektiv mht. reduktion af kvælstof (ammonium), men lever op til de forventede udledningskrav. Af samme grund er der en synergieffekt mellem disse kompaktanlæg og urinopsamling som nedbringer kvælstofbelastningen effektivt.

Det mest effektive (største reduktion af miljøbelastningen med NPO) alternativ er derfor urinopsamlingsløsningen kombineret med Actiflo (4.3.6) hvor størstedelen af urinen opsamles og genanvendes som gødning i landbruget på Bornholm (eller tilføres renseanlæg). Det bemærkes at denne løsning også er mere hensigtsmæssig end den traditionelle løsning, som ydermere kræver et omfattende anlægsarbejde. Løsningen med urinopsamlingen vil kræve et vist anlægsarbejde og transportarbejde (med tankbil og færge).

Den anden sorterende løsning, der er blevet valgt, er en urin- fækaliesorterende løsning med installation af offentlige vakuumtoiletter (4.3.2). Som det fremgår af opgørelsen renser løsningen tilstrækkeligt for N og P, mens udledningen af organisk stof ligger lige over det forventede tilladte niveau. Suppleres tiltaget med et Actiflo-anlæg (4.3.4), opfyldes kravende.

I tabel 5.1 og figur 5.1 er den resulterende udledning fra de 6 alternativer sammenstillet med de forventede udledningskrav til spildevandshåndteringen på Christiansø. Sammenfattende fremgår det at alle alternativer, hvori der indgår sortering/rensning, lever op til kravene. Dog ligger løsningen med offentlige vakuumtoiletter (ikke suppleret med Actiflo) lidt under kravet mht. organisk stof. Den lange ledning ud i Østersøen lever ikke op til kravene men er taget med for at illustrere den belastning af Østersøen, som Christiansø bidrager med på nuværende tidspunkt. Ligeledes er den taget med for at kunne diskutere, hvorvidt det overhovedet er "rimeligt" at rense de forholdsvis beskedne spildevandsmængder fra Christiansø inden udledning til Østersøen.

En egentlig vurdering af de 6 alternativer følger i et senere kapitel, hvor andre kriterier for vurderingen også vil blive inddraget.

Se her!

Figur 5.1:
Resulterende udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof til Østersøen ved de vurderede spildevandsløsninger.

5.2 Transportbehov for slam og urin

Hver enkelt spildevandsløsning medfører et transportbehov for slam, urin og fækalier, som vil blive vurderet i detaljer i det følgende. Der regnes generelt med en slamproduktion (i tørstof) på 40 g TS/PE/dag for traditionelle renseanlæg (Forsvarets Bygningstjeneste, 1998). Ligeledes regnes der for de kompakte renseanlæg (Actiflo) med en slamproduktion på ca. 6 % af de behandlede spildevandsmængder (bilag D).

Nogle af spildevandssystemerne medfører tillige en borttransport af adskilte fraktioner (urin eller urin og fækalier). Disse mængder er ligeledes medtaget i nedenstående opgørelser. Detaljerede beregninger der danner baggrund for opgørelsen findes i bilag A.

Transportbehov af slam/urin

Tabel 5.2:
Behov for transport af opsamlet spildevand, urin og slam til Bornholm fra de spildevandsløsninger, der indgår i projektet. Tal i m³/år.

De angivne slammængder udenfor parentes svarer til et tørstofindhold på 20 %, hvilket kan opnås ved at afvande slammet lokalt inden transport. Tal i parentes svarer til et indhold på 3 procent. Opgørelsen af totale mængder svarer til summen af urin/spildevand og slam med et tørstofindhold på 20 %.

Det bemærkes at transportbehovet for løsninger med offentlige vakuumtoiletter ikke er baseret på afvanding af opsamlet materiale inden borttransport. En sådan afvanding vil nemlig resultere i en lavere rensegrad (for NPO) for disse løsninger, eftersom vandet fra slamafvandingen igen må betragtes som spildevand.

Tabel 5.3:
Behov for transport (sommer/vinter) af opsamlet spildevand, urin og slam til Bornholm fra de spildevandsløsninger, der indgår i projektet. Tal i m³/dag.

Som det fremgår af tabel 5.3 er der generelt ikke noget voldsomt transportbehov af slam (efter afvanding) for de fleste løsninger. Dog vil der være et vist dagligt transportbehov af urin/fækalier til Bornholm ved installation af offentlige vakuumtoiletter.

5.3 Aftagemuligheder på Bornholm

I forbindelse med en løsning med offentlige vakuumtoiletter kan der blive tale om tilledning af opsamlet materiale til et renseanlæg på Bornholm. Det er blevet undersøgt, hvorvidt en sådan tilledning er mulig (hvor og hvordan), og omkostninger forbundet hermed er blevet undersøgt.

Modtageanlæg på Bornholm

I Svaneke ligger der et renseanlæg af samme type (MBNDK) som de af Vandmiljøplanen godkendte anlæg i Bornholms Amt (disse ligger i Tejn, Neksø og Rønne (Miljøstyrelsen, 1999)). Den nuværende belastning på anlægget i Svaneke er 4.071 PE (Bornholms Amt, 2000). Rensegraderne for BOD₅, N og P ligger på henholdsvis 98, 80 og 82 %.

Udledningskravene til anlægget i Svaneke er 20 og 1,5 mg/l for henholdsvis BOD₅ og Total-P. Umiddelbart ville dette anlæg være en oplagt modtager af spildevandet fra Christiansø. Herved slipper man nemlig for landtransport på Bornholm (spildevandet kan formentlig hældes i Svaneke havns kloaksystem), hvilket vil gøre løsningerne med bortsejlads af spildevand mere økonomisk forsvarlige og mindre miljøbelastende. Kloakspildevandet kan pumpes direkte i kloaksystemet i Svaneke havn – dog skal der tages højde for mulige transportproblemer i rørføringen.

Det skal overvejes om anaerobe forhold og dermed dannelse af svovlbrinte kan opstå i forbindelse med transporten. Eksempelvis kunne tilsættes nitrat som iltningsmiddel. Detaljer omkring en sådan tilslutning bør undersøges, hvis alternativet med offentlige vakuumtoiletter skal realiseres.

5.4 Økonomiske forhold

I henhold til Neksø kommunes tekniske forvaltning er der umiddelbart ingen problemer med at modtage de forholdsvist beskedne mængder kloakspildevand fra Christiansø om sommeren. Eftersom Svaneke havn i forvejen modtager kloakspildevand fra skibe og tilleder dette Svaneke renseanlæg, kan Christiansø også få lov til at gøre dette uden tilslutningsafgift.

Tilledningsafgift

Dog skal der betales en tilledningsafgit på 14 kr/m³ excl. moms (fra 2001). Der skal regnes med en opkoncentreringsfaktor på ca. 6 eftersom spildevandet er højkoncentreret. Dette skyldes at ovennævnte tilledningsafgift er baseret på normalt-koncentreret kloakspildevand.

Med ca. 2,4 m³/dag (løsningen med offentlige vakuumtoiletter) skal man altså regne med ca. 200 kr/dag excl. moms for at få spildevandet behandlet på Bornholm (Svaneke).

5.5 Institutionelle forhold

I det følgende gennemgås lovgivningen i forbindelse med modtageordninger for kloakspildevand fra skibe på Christiansø, hvilket kan have betydning for dimensioneringen af en spildevandsløsning.

Afsnittet er skrevet i henhold til Lov om beskyttelse af havmiljøet, Lov nr. 476 af 30 juni 1993 fra Miljø- og Energiministeriet. Ligeledes indgår betragtninger fra Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 576 af 20/11-1984. De fremsatte paragraffer i Lov nr. 476 af 30 juni 1993 søger at forebygge og begrænse forureningen af miljøet (særligt havmiljøet) fra skibe, luftfartøjer og platforme.

Udtømning af kloakspildevand

I henhold til Lov nr. 476 af 30 juni 1993 fra Miljø- og Energiministeriet må udtømning af kloakspildevand på dansk søterritorium og i Østersøområdet kun finde sted såfremt:

Hertil kommer at Miljøministeren kan fastsætte særlige regler for udtømning af kloakspildevand, herunder forbud mod udtømning i havne, bugter, fjorde og lign. områder eller forbud mod udtømning fra bestemte skibe.

Modtageordninger for kloak spildevand

Et sådant forbud gælder ikke for Christiansø´ havn, og Christiansø har derfor en lovgivningsmæssig forpligtigelse til at modtage kloakspildevand fra skibe.

I henhold til Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 631 af 27/6-2000, skal der i alle havne etableres en ordning til modtagelse af kloakspildevand. Ligeledes skal der etableres et særligt koblingsled mellem modtageanlæg og skib.

Fredningsbestemmelser

I henhold til "Bekendtgørelsen om fredning af øgruppen Ertholmene og omliggende søterritorium" (Miljø- og Energiministeriets Bek. nr. 576 af 20/11-1984) skal enhver foranstaltning til bortskaffelse af fast affald, spildevand og løsning af sanitære problemer aftales mellem forsvarsministeriet og fredningsstyrelsen, særligt vedrørende søterritoriet.

I følge samme bekendtgørelse må der ikke henkastes eller anbringes affald på øgruppen.

Ovenstående gennemgang af de institutionelle forhold vedr. modtageordninger for kloakspildevand på Christiansø har vist, at der er en vis uoverensstemmelse mellem fredningsbestem-melserne og de lovgivningsmæssige forpligtelser omkring modtagelse af kloakspildevand fra skibe. Disse uoverensstemmelser skal afklares forud for etablering af en egentlig spildevandsløsning, eftersom dimensioneringen af denne afhænger heraf.