Da vurderingsværktøjet inddrager det lokale sted som udgangspunkt for vurderingerne
om bæredygtighed, vil prioriteringen af kriterierne være forskellige fra case til case.
Valg og gruppering af hvilke kriterier, der skal medtages, udgør en væsentligt del af
vurderingen, idet kriterierne danner grundlaget for den samlede vurdering og skaber
sammenhæng mellem stedsanalysen, de udvalgte kriterier og vurderingen.
Antallet af kriterier kan variere fra sted til sted, fordi lokaliteten og herunder
eventuelle interesser indgår som en del af udgangspunktet for vurderingen. Antallet af
kriterier er en afvejning af, dels et tilstrækkeligt højt antal så en fornuftig
struktur kan opnås, dels et tilstrækkeligt lavt antal så overblikket ikke mistes. Det
største problem med opstilling af kriterierne er struktureringen af de elementer, der er
indeholdt i kriterierne på en sådan måde at alt væsentligt er talt med én gang og at
intet er talt med to steder.
Vurderingskriterier
Der er i det følgende anvendt 8 vurderingskriterier, der beskrives kortfattet
nedenfor:
Ressourceforbrug og miljøbelastning (Miljø) - i anlæg, drift
og bortskaffelse, potentiale for genanvendelse, transportbehov samt lokale og globale
miljøeffekter, herunder emissioner.
Hygiejne og sikkerhed (Hygiejne) - hygiejneforhold lokalt og
regionalt, sikkerhed ved brug og drift.
Drift og vedligeholdelse (Drift) - driftssikkerhed og behov for
menneskelige ressourcer (økonomiske og tidsmæssige krav til drift, vedligeholdelse,
uddannelse af brugere og driftspersonale).
Brug og renholdning (Brug) - komfort, varme, lugt, støj,
enkelthed i brug og rengøring.
Økonomi - investeringskrav, drift, rentabilitet,
omkostningseffektivitet - mest miljø for pengene.
Selvforvaltning - lokal recirkulering, deltagelse, forståelse
og indflydelse på beslutninger, anlæg og drift.
Robusthed - fleksibilitet i forhold til ændringer i krav,
lovgivning og produktion af spildevand (herunder mertilførsel fra skibe).
Demonstrationsværdi - fremvisning af alternative teknologier
for at udbrede kendskabet til disse.
I vurderingen inddrages de aspekter, som er specifikke for de 4
overordnede typeområder (tæt og spredt bebyggelse, hytter og offentlige toiletter) og
for det samlede system (alle typeområderne). Vurderingen findes sammenfattet i tabel 6.1.
Systemerne (de 6 principløsninger) er vurderet i forhold til den eksisterende løsning
og omfatter de 8 overordnede kriterier.
Miljø og hygiejne
Miljøvurderingen af løsningerne bunder alene i deres resulterende belastning af
Østersøen, jfr. kapitel 5. Vurderingen af de hygiejniske forhold er fokuseret på
forholdene i havnen og ved klipperne, hvor hytteboerne tømmer deres latriner.
Overordnet gælder, at udledningen fra Christiansø er lille og har forsvindende lille
betydning for Østersøen. På grund af strømforholdene og dybden omkring øen vurderes
den eneste væsentlige effekt af den gældende praksis at være uhygiejniske og
uæstetiske forhold som følge af spildevandsudløb i havnen og i klipperne, hvor
latrinspande tømmes.
En løsning, hvor spildevandet samles og ledes væk fra havnen vil løse disse
problemer. Alle løsningerne medfører en væsentlig forbedring af de hygiejniske
problemer ved den eksisterende udledning af spildevand direkte til havnen. Ved tømning af
latrinspandene fra hytterne i fælles brøndanlæg forbedres hygiejnen lokalt.
Miljøforholdene ved de foreslåede løsninger sammenfattes i det nedenstående:
Miljøforholdene er bl.a. vurderet i forhold til de krav, der forventes opstillet ved
en myndighedsbehandling af Christiansø's spildevandsforhold.
Det skal bemærkes at der ikke foretages en decideret livscyklusanalyse af
miljøeffekterne (herunder ressourceforbrug) ved anlæg, drift og bortskaffelse af
opsamlet materiale i forbindelse med de forskellige løsninger.
Drift og brug
De væsentligste driftsopgaver i forbindelse med det eksisterende spildevandssystem er
at sikre, at kloakken fungerer. Hertil kommer tømning af hytternes latriner, der også
kan regnes for en driftsfunktion.
For alle løsninger gælder, at latrinerne i hytterne med de dertil hørende problemer
med komfort, drift og håndtering bevares.
Ved ombygning af systemet vil omfanget af driftsproblemer afhænge af, hvordan
kloakeringen bliver ændret. I det omfang, den eksisterende kloak bevares, vil den også
fortsat give anledning til driftsproblemer. Nye pumpestationer og trykledninger vil
derimod ikke medføre væsentlige driftsproblemer.
Både et traditionelt renseanlæg og et kompakt anlæg som Actiflo vil være forsynet
med SRO-anlæg. Under normale forhold vil driftskravet være på niveauet ugentlige
tilsyn.
Velfungerende vakuumsystemer giver ikke store problemer i brug og drift under normale
forhold. Toiletterne er dog følsomme over for "sabotage", hvor fremmedlegemer
(hygiejnebind, håndklæder etc.) stopper ventiler og rør.
De urinsorterende toiletter, der findes på markedet, er ikke færdigudviklede. En
løsning med urinsorterende toiletter kræver derfor et lokalt engagement hos
driftsfolkene, for at de kan fungere som offentlige toiletter. Sorteringen i
urinsorterende toiletter kræver, at brugerne sidder ned. På offentlige toiletter kan det
derfor være hensigtsmæssigt at supplere toiletterne med urinaler. Toiletterne stiller
krav om højere frekvens af rengøring end traditionelle toiletter eller vakuumtoiletter.
Økonomi
I projektet indgår ikke en projektering af de enkelte løsninger og derfor heller ikke
en detaljeret vurdering af de økonomiske forhold. Fælles for løsningerne er, at
omfanget af kloakering og kloakrenovering vil have stor indflydelse på de samlede
projektomkostninger.
Alle løsninger kræver forøgede driftsudgifter i forhold til det eksisterende anlæg.
Hvis kloaksystemet bliver renoveret, vil der kunne spares mindre beløb på den løbende
vedligeholdelse.
Det vurderes, at den dyreste løsning vil være etablering af urinopsamling med
efterfølgende rensning af det resterende spildevand. Den billigste løsninger vil være
etablering af en lang rørføring ud i Østersøen.
Selvforvaltning
I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse er selvforvaltningsperspektivet, efter
aftale med Christiansøīs forvaltning, nedtonet i løbet af projektet. Det skyldes bl.a.,
at der har været meget fokus på kraftvarmeprojektet på Christiansø, og at
spildevandsproblemet ikke fylder meget i dagligdagen for øernes beboere.
For valget af løsninger har det betydet, at der for de fastboende primært er
fokuseret på traditionelle, centrale løsninger, der kræver et minimum af engagement fra
brugerne. Eneste undtagelse er løsningerne med urinsorterende toiletter, der vil kræve
udskiftning af toiletterne og accept og samarbejde fra brugerne for at sikre en
tilfredsstillende urinkvalitet. Denne løsnings perspektiv er imidlertid begrænset af, at
lokal recirkulering af næringsstoffer ikke er muligt pga. arealkrav og de fysiske forhold
på Christiansø.
I alle de foreslåede projekter vil hytteboerne fortsat selv skulle bortskaffe deres
latrin. Det vurderes, at denne løsning er acceptabel for brugerne, idet den har fungeret
gennem mange år. Etablering af brønde (forbundet til kloaknettet) til tømning af
latrinspande vil kunne lette tømningen og forbedre hygiejnen i de områder, hvor spandene
hidtil er blevet tømt. Dette kan dog medføre hygiejneproblemer ved brønden, der
således vil være et offentligt sted. Det vurderes imidlertid at dette er at foretrække
fremfor de eksisterende forhold.
Brugerne af de offentlige toiletter vil ved vakuumløsningerne og i endnu højere grad
ved de løsninger, der kræver urinsorterende toiletter, skulle vise mere hensyn ved
toiletbesøg.
Robusthed
Løsninger, hvor spildevandet opsamles og renses, resulterer i en væsentlig bedre
rensning, end der kræves i dag (forventede krav). Disse løsninger er derfor mere
fremtidssikrede end de øvrige løsninger. Vurderingen i tabel 6.1 er udelukkende
foretaget udfra en forventning om, at der i fremtiden vil blive stillet krav til en
spildevandshåndtering på Christiansø.
Det skal dog bemærkes at robustheden af løsningerne også skal vurderes i forhold til
en fremtidig situation, hvor der ikke kommer nogle specifikke krav til en løsnings
miljømæssige præstation. Enhver nutidig løsning med opsamling og rensning af
spildevandet fra Christiansø ville således være unødvendig, hvis der ikke i fremtiden
stilles nogle særlige krav og dermed ikke robust. Nødvendigheden af en given løsning
skal sættes i relation til de miljø- og energimæssige omkostninger der er forbundet med
anlæg, drift og vedligeholdelse.
Udledning af urenset spildevand er under alle omstændigheder problematisk i forhold
til gældende regler. Ved ændring af danske eller internationale love eller konventioner
kan der ske yderligere stramninger, der vil umuliggøre denne praksis.
Demonstrationsværdi
I projektbeskrivelsen indgår overvejelser om, at man skulle introducere alternative
toiletsystemer (eks. urinsorterende toiletter eller multtoiletter) på Christiansø for at
fremvise og demonstrere dem for turisterne. Eftersom disse løsninger ikke kan indpasses i
de fysiske forhold på lokaliteten (der er ikke mulighed for lokal genanvendelse af
næringsstoffer), bortfalder en sådan demonstrationsværdi.
Løsningen med offentlige vakuumtoiletter vil demonstrere et vandbesparende
toiletsystem med opsamling af urin og fækalier med efterfølgende bortskaffelse. Da den
miljømæssige gevinst ved denne løsning i forhold til udledning gennem en lang
rørledning er tvivlsom, og da vakuumtoiletter ikke kan forventes at vinde indpas i
private hjem, er demonstrationseffekten tvivlsom. Det bør dog endeligt bemærkes at de
sorterende løsninger, jfr. tabel 6.1, har en større demonstrationseffekt end de
eksisterende forhold.

Figur 6.1:
Billede af Østre og vestre længe
I nedenstående tabel findes en sammenfattende vurdering af de seks spildevandssystemer
i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingsskalaen spænder fra, at det foreslåede
system er meget dårligere/dyrere/besværligere end det eksisterende (---) til at det er
meget bedre (+++).
De seks systemer kan således sammenlignes inden for hver af de otte
vurderingsparametre. Sammenligningen kan derimod ikke ske vandret, idet parametrenes
vigtighed ikke er vægtet i forhold til hinanden. Hvis man forsøger at inddrage beboerne
i en beslutning omkring en fremtidig spildevandshåndtering, kunne en sådan vandret
sammenligning blive aktuel i forbindelse med vurderingen. Beboerne kunne hermed få
lejlighed til at vægte de enkelte kriterier i den samlede vurdering. En sådan
borgerinddragelse er udeladt efter aftale med forvaltningen.
Systemet kan forklares ved et eksempel:
Etablering af urinsortering kombineret med rensning med actiflo (4.3.6) scorer
karakteren +++ under miljø. Det betyder, at miljøgevinsten (reduktionen af
næringsstofbelastning til Østersøen) er større ved dette system end for det
traditionelle renseanlæg, der scorer ++. Begge systemer opnår hygiejnekarakteren ++, da
de løser de hygiejniske problemer i havnen og ved klipperne, hvor latrinspandene hidtil
er blevet tømt. Scoren for de to vurderingsparametre kan imidlertid ikke sammenlignes.
Miljøgevinsten er ubetydelig for begge systemer, da Christiansø's udledning til
Østersøen er negligibel, mens hygiejnen vurderes til at være et langt mere væsentligt
problem ved de eksisterende spildevandsforhold.
Tabel 6.1:
Samlet vurdering af de 6 principløsninger i forhold til de eksisterende forhold