Muligheder for økologisk spildevandshåndtering på Christiansø

6. Vurdering af de opstillede spildevandssystemer

6.1 Vurderingmetode
6.2 Vurdering kriterier
6.3 Vurdering af enkeltkriterier
6.4 Sammenfattende vurdering

6.1 Vurderingsmetode

Ved multikriterievurderingen foretages en vurdering af de mulige løsninger i forhold til et eller flere referencesystemer. Mulige referencesystemer i denne forbindelse kan f.eks. være:
En traditionel renseløsning,
Eksisterende løsning,
’State of the art’ mht. bæredygtig spildevandshåndtering.

Da vurderingsværktøjet inddrager det lokale sted som udgangspunkt for vurderingerne om bæredygtighed, vil prioriteringen af kriterierne være forskellige fra case til case.

Valg og gruppering af hvilke kriterier, der skal medtages, udgør en væsentligt del af vurderingen, idet kriterierne danner grundlaget for den samlede vurdering og skaber sammenhæng mellem stedsanalysen, de udvalgte kriterier og vurderingen.

6.2 Vurderingskriterier

Antallet af kriterier kan variere fra sted til sted, fordi lokaliteten og herunder eventuelle interesser indgår som en del af udgangspunktet for vurderingen. Antallet af kriterier er en afvejning af, dels et tilstrækkeligt højt antal så en fornuftig struktur kan opnås, dels et tilstrækkeligt lavt antal så overblikket ikke mistes. Det største problem med opstilling af kriterierne er struktureringen af de elementer, der er indeholdt i kriterierne på en sådan måde at alt væsentligt er talt med én gang og at intet er talt med to steder.

Vurderingskriterier

Der er i det følgende anvendt 8 vurderingskriterier, der beskrives kortfattet nedenfor:

Ressourceforbrug og miljøbelastning (Miljø) - i anlæg, drift og bortskaffelse, potentiale for genanvendelse, transportbehov samt lokale og globale miljøeffekter, herunder emissioner.

Hygiejne og sikkerhed (Hygiejne) - hygiejneforhold lokalt og regionalt, sikkerhed ved brug og drift.

Drift og vedligeholdelse (Drift) - driftssikkerhed og behov for menneskelige ressourcer (økonomiske og tidsmæssige krav til drift, vedligeholdelse, uddannelse af brugere og driftspersonale).

Brug og renholdning (Brug) - komfort, varme, lugt, støj, enkelthed i brug og rengøring.

Økonomi - investeringskrav, drift, rentabilitet, omkostningseffektivitet - mest miljø for pengene.

Selvforvaltning - lokal recirkulering, deltagelse, forståelse og indflydelse på beslutninger, anlæg og drift.

Robusthed - fleksibilitet i forhold til ændringer i krav, lovgivning og produktion af spildevand (herunder mertilførsel fra skibe).

Demonstrationsværdi - fremvisning af alternative teknologier for at udbrede kendskabet til disse.

6.3 Vurdering af enkeltkriterier

I vurderingen inddrages de aspekter, som er specifikke for de 4 overordnede typeområder (tæt og spredt bebyggelse, hytter og offentlige toiletter) og for det samlede system (alle typeområderne). Vurderingen findes sammenfattet i tabel 6.1.

Systemerne (de 6 principløsninger) er vurderet i forhold til den eksisterende løsning og omfatter de 8 overordnede kriterier.

Miljø og hygiejne

Miljøvurderingen af løsningerne bunder alene i deres resulterende belastning af Østersøen, jfr. kapitel 5. Vurderingen af de hygiejniske forhold er fokuseret på forholdene i havnen og ved klipperne, hvor hytteboerne tømmer deres latriner.

Overordnet gælder, at udledningen fra Christiansø er lille og har forsvindende lille betydning for Østersøen. På grund af strømforholdene og dybden omkring øen vurderes den eneste væsentlige effekt af den gældende praksis at være uhygiejniske og uæstetiske forhold som følge af spildevandsudløb i havnen og i klipperne, hvor latrinspande tømmes.

En løsning, hvor spildevandet samles og ledes væk fra havnen vil løse disse problemer. Alle løsningerne medfører en væsentlig forbedring af de hygiejniske problemer ved den eksisterende udledning af spildevand direkte til havnen. Ved tømning af latrinspandene fra hytterne i fælles brøndanlæg forbedres hygiejnen lokalt.

Miljøforholdene ved de foreslåede løsninger sammenfattes i det nedenstående:

Miljøforholdene er bl.a. vurderet i forhold til de krav, der forventes opstillet ved en myndighedsbehandling af Christiansø's spildevandsforhold.

- Alle de opstillede løsninger løser de hygiejniske problemer i havnen og i klipperne, hvor latrinspandene tømmes.
 
- For alle løsninger gælder at latrinerne i hytterne og de deraf følgende hygiejniske forhold bevares.
 
- Alle løsninger undtagen den lange rørføring medfører en væsentlig reduktion i udledning af NPO til Østersøen.
 
- Et traditionelt renseanlæg (4.3.5) vil reducere udledningen til Østersøen væsentligt samt leve op til de forventede rensekrav og til eventuelle fremtidige skærpede krav.
 
- Actiflo (4.3.3) som eneste rensetiltag resulterer i en væsentlig reduktion af belastningen med P og BOD5 og vil leve op til de forventede rensekrav.
 
- Løsningen med urinopsamling og Actiflo-anlæg (4.3.6) resulterer i den bedste reduktion af NPO-belastningen, og vil kunne leve op til de forventede rensekrav og eventuelle fremtidige skærpede krav.
 
- Genanvendelsespotentialet er størst ved urinopsamling, men den mængde af næringsstoffer, der kan opsamles med urinen er meget lille set i jordbrugssammenhæng, og næringsstofferne kan ikke anvendes lokalt.
 
- Løsningen med de offentlige vakuumtoiletter og en lang ledning (4.3.2) resulterer i en afskæring af sommerens spidsbelastning og reducerer på årsbasis udledningen i næsten samme omfang som en mekanisk rensning, der ville leve op til de forventede rensekrav. Den lever dog ikke op til det forventede rensekrav for BOD5 (30 %).
 
- Offentlige vakuumtoiletter kombineret med Actiflo (4.3.4) vil leve op til de forventede rensekrav.
 
- Ved alle rense- og sorteringsløsninger opstår behov for transport af slam mm. til Bornholm, bortset fra den lange ledning.

Det skal bemærkes at der ikke foretages en decideret livscyklusanalyse af miljøeffekterne (herunder ressourceforbrug) ved anlæg, drift og bortskaffelse af opsamlet materiale i forbindelse med de forskellige løsninger.

Drift og brug

De væsentligste driftsopgaver i forbindelse med det eksisterende spildevandssystem er at sikre, at kloakken fungerer. Hertil kommer tømning af hytternes latriner, der også kan regnes for en driftsfunktion.

For alle løsninger gælder, at latrinerne i hytterne med de dertil hørende problemer med komfort, drift og håndtering bevares.

Ved ombygning af systemet vil omfanget af driftsproblemer afhænge af, hvordan kloakeringen bliver ændret. I det omfang, den eksisterende kloak bevares, vil den også fortsat give anledning til driftsproblemer. Nye pumpestationer og trykledninger vil derimod ikke medføre væsentlige driftsproblemer.

Både et traditionelt renseanlæg og et kompakt anlæg som Actiflo vil være forsynet med SRO-anlæg. Under normale forhold vil driftskravet være på niveauet ugentlige tilsyn.

Velfungerende vakuumsystemer giver ikke store problemer i brug og drift under normale forhold. Toiletterne er dog følsomme over for "sabotage", hvor fremmedlegemer (hygiejnebind, håndklæder etc.) stopper ventiler og rør.

De urinsorterende toiletter, der findes på markedet, er ikke færdigudviklede. En løsning med urinsorterende toiletter kræver derfor et lokalt engagement hos driftsfolkene, for at de kan fungere som offentlige toiletter. Sorteringen i urinsorterende toiletter kræver, at brugerne sidder ned. På offentlige toiletter kan det derfor være hensigtsmæssigt at supplere toiletterne med urinaler. Toiletterne stiller krav om højere frekvens af rengøring end traditionelle toiletter eller vakuumtoiletter.

Økonomi

I projektet indgår ikke en projektering af de enkelte løsninger og derfor heller ikke en detaljeret vurdering af de økonomiske forhold. Fælles for løsningerne er, at omfanget af kloakering og kloakrenovering vil have stor indflydelse på de samlede projektomkostninger.

Alle løsninger kræver forøgede driftsudgifter i forhold til det eksisterende anlæg. Hvis kloaksystemet bliver renoveret, vil der kunne spares mindre beløb på den løbende vedligeholdelse.

Det vurderes, at den dyreste løsning vil være etablering af urinopsamling med efterfølgende rensning af det resterende spildevand. Den billigste løsninger vil være etablering af en lang rørføring ud i Østersøen.

Selvforvaltning

I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse er selvforvaltningsperspektivet, efter aftale med Christiansøīs forvaltning, nedtonet i løbet af projektet. Det skyldes bl.a., at der har været meget fokus på kraftvarmeprojektet på Christiansø, og at spildevandsproblemet ikke fylder meget i dagligdagen for øernes beboere.

For valget af løsninger har det betydet, at der for de fastboende primært er fokuseret på traditionelle, centrale løsninger, der kræver et minimum af engagement fra brugerne. Eneste undtagelse er løsningerne med urinsorterende toiletter, der vil kræve udskiftning af toiletterne og accept og samarbejde fra brugerne for at sikre en tilfredsstillende urinkvalitet. Denne løsnings perspektiv er imidlertid begrænset af, at lokal recirkulering af næringsstoffer ikke er muligt pga. arealkrav og de fysiske forhold på Christiansø.

I alle de foreslåede projekter vil hytteboerne fortsat selv skulle bortskaffe deres latrin. Det vurderes, at denne løsning er acceptabel for brugerne, idet den har fungeret gennem mange år. Etablering af brønde (forbundet til kloaknettet) til tømning af latrinspande vil kunne lette tømningen og forbedre hygiejnen i de områder, hvor spandene hidtil er blevet tømt. Dette kan dog medføre hygiejneproblemer ved brønden, der således vil være et offentligt sted. Det vurderes imidlertid at dette er at foretrække fremfor de eksisterende forhold.

Brugerne af de offentlige toiletter vil ved vakuumløsningerne og i endnu højere grad ved de løsninger, der kræver urinsorterende toiletter, skulle vise mere hensyn ved toiletbesøg.

Robusthed

Løsninger, hvor spildevandet opsamles og renses, resulterer i en væsentlig bedre rensning, end der kræves i dag (forventede krav). Disse løsninger er derfor mere fremtidssikrede end de øvrige løsninger. Vurderingen i tabel 6.1 er udelukkende foretaget udfra en forventning om, at der i fremtiden vil blive stillet krav til en spildevandshåndtering på Christiansø.

Det skal dog bemærkes at robustheden af løsningerne også skal vurderes i forhold til en fremtidig situation, hvor der ikke kommer nogle specifikke krav til en løsnings miljømæssige præstation. Enhver nutidig løsning med opsamling og rensning af spildevandet fra Christiansø ville således være unødvendig, hvis der ikke i fremtiden stilles nogle særlige krav og dermed ikke robust. Nødvendigheden af en given løsning skal sættes i relation til de miljø- og energimæssige omkostninger der er forbundet med anlæg, drift og vedligeholdelse.

Udledning af urenset spildevand er under alle omstændigheder problematisk i forhold til gældende regler. Ved ændring af danske eller internationale love eller konventioner kan der ske yderligere stramninger, der vil umuliggøre denne praksis.

Demonstrationsværdi

I projektbeskrivelsen indgår overvejelser om, at man skulle introducere alternative toiletsystemer (eks. urinsorterende toiletter eller multtoiletter) på Christiansø for at fremvise og demonstrere dem for turisterne. Eftersom disse løsninger ikke kan indpasses i de fysiske forhold på lokaliteten (der er ikke mulighed for lokal genanvendelse af næringsstoffer), bortfalder en sådan demonstrationsværdi.

Løsningen med offentlige vakuumtoiletter vil demonstrere et vandbesparende toiletsystem med opsamling af urin og fækalier med efterfølgende bortskaffelse. Da den miljømæssige gevinst ved denne løsning i forhold til udledning gennem en lang rørledning er tvivlsom, og da vakuumtoiletter ikke kan forventes at vinde indpas i private hjem, er demonstrationseffekten tvivlsom. Det bør dog endeligt bemærkes at de sorterende løsninger, jfr. tabel 6.1, har en større demonstrationseffekt end de eksisterende forhold.

Figur 6.1:
Billede af Østre og vestre længe

6.4 Sammenfattende vurdering

I nedenstående tabel findes en sammenfattende vurdering af de seks spildevandssystemer i forhold til de eksisterende forhold. Vurderingsskalaen spænder fra, at det foreslåede system er meget dårligere/dyrere/besværligere end det eksisterende (---) til at det er meget bedre (+++).

De seks systemer kan således sammenlignes inden for hver af de otte vurderingsparametre. Sammenligningen kan derimod ikke ske vandret, idet parametrenes vigtighed ikke er vægtet i forhold til hinanden. Hvis man forsøger at inddrage beboerne i en beslutning omkring en fremtidig spildevandshåndtering, kunne en sådan vandret sammenligning blive aktuel i forbindelse med vurderingen. Beboerne kunne hermed få lejlighed til at vægte de enkelte kriterier i den samlede vurdering. En sådan borgerinddragelse er udeladt efter aftale med forvaltningen.

Systemet kan forklares ved et eksempel:

Etablering af urinsortering kombineret med rensning med actiflo (4.3.6) scorer karakteren +++ under miljø. Det betyder, at miljøgevinsten (reduktionen af næringsstofbelastning til Østersøen) er større ved dette system end for det traditionelle renseanlæg, der scorer ++. Begge systemer opnår hygiejnekarakteren ++, da de løser de hygiejniske problemer i havnen og ved klipperne, hvor latrinspandene hidtil er blevet tømt. Scoren for de to vurderingsparametre kan imidlertid ikke sammenlignes. Miljøgevinsten er ubetydelig for begge systemer, da Christiansø's udledning til Østersøen er negligibel, mens hygiejnen vurderes til at være et langt mere væsentligt problem ved de eksisterende spildevandsforhold.

Tabel 6.1:
Samlet vurdering af de 6 principløsninger i forhold til de eksisterende forhold

Løsning

Kriterie

Miljø*

Hygi- ejne

Drift

Brug

Øko- nomi

Selv- forvaltning

Robust- hed

Demo

Eksisterende forhold

0

0

0

0

0

0

0

0

Lang rørføring
(4.3.1)

0

++

0

0

-

0

+

0

Offentligt vakuumtoilet (4.3.2)

+

++

-

0

-

0

+(+)

+

Kompakt anlæg (Actiflo) (4.3.3)

+

++

-

0

--

0

++

0

Vakuumtoilet / Actiflo (4.3.4)

++

++

--

0

---

0

+++

+

Traditionelt renseanlæg (4.3.5)

++

++

-

0

---

0

+++

0

Urinopsamling / Actiflo (4.3.6)

+++

++

--

-

---

0

+++

++

* primært en vurdering af forureningsbelastningen af Østersøen