| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøzoner, partikler og sundhed
I dette kapitel gives en kort teknisk beskrivelse af partikelforureningen fra
trafikken.
Luften i vore omgivelser indeholder en meget kompleks blanding af partikler med
forskellig størrelse og kemiske sammensætning. Typisk optræder partiklerne i tre
relativt klart adskilte størrelsesfraktioner: ultrafine (0,01-0,1 m
m eller 10100 nm), fine (0,1-2,5 m m) og grove (>2,5 m m) partikler (se figuren nedenfor).

Den lodrette akse har en arbitrær skala. Formen på fordelingen afhænger af denne
akse; viser den lodrette akse massen vil den ultrafine fraktion forsvinde og viser den
antallet af partikler så vil den grove fraktion være ubetydelig.
Figur 3.1
Skematisk illustration af de tre almindeligt forekommende størrelsesfraktioner af
partikler i byluft: Ultrafine, fine og grove partikler (Palmgren, DMU)
Kilder til størrelsesfraktioner
I trafikerede gader stammer en stor del af partikelforureningen fra trafikken. Den
direkte emission fra bilernes udstødning indeholder dels partikler, som er dannet i
motoren under forbrændingen ved høje temperaturer, og dels partikler som er dannet i
luften i og umiddelbart efter udstødningsrøret. Denne partikelemission afhænger
primært af trafikmængden, dens fordeling på type og alder samt køremønstret. Denne
emission bidrager til den ultrafine størrelsesfraktion af partikler i gaden. Trafikken
bidrager imidlertid også med mekanisk dannede partikler i form af slid på dæk og
vejbelægning samt ophvirvlet vejstøv. Disse partikler findes især i den grove
størrelsesfraktion.
Den fine fraktion er kemisk dannet
I den fine størrelsesfraktion finder man hovedparten af den partikulært bundne
ammonium og sulfat, og endvidere en stor del af den partikelbundne nitrat. Sulfat stammer
fra oxidation af svovldioxid i atmosfæren og nitrat tilsvarende fra oxidation af
kvælstofoxider. Ammonium dannes ved at ammoniak reagerer med salpetersyre eller sure
partikler i atmosfæren. En stor del af partiklerne i den fine fraktion er derfor såkaldt
sekundære partikler dannet i stort omfang ud fra menneskeskabte emissioner af forurening
på gasform. Partiklerne er et resultat af de kemiske omdannelser, koagulation af
partikler samt kondensation af gasser og vanddamp på overfladen af partikler eller andre
langsomme processer. Partiklerne i denne fraktion fjernes stort set kun ved våddeposition
i form af optag i sky- eller regndråber. Hvis en luftpakke ikke møder et nedbørsområde
kan partiklerne i denne størrelsesfraktion have levetider på over en uge og
transporteres fra det sydlige Europa og helt op til Danmark.
Den grove fraktion
I den grove fraktion finder man partikler fra havsprøjt og ophvirvlet støv (bl.a. det
allerede nævnte vejstøv), men også pollen kan bidrage til denne fraktion. Disse
partikler har en relativt stor masse og afsættes derfor bl.a. ved gravitation.
Tørdepositionen af disse partikler foregår derfor betydeligt hurtigere end for de fine
og ultrafine partikler, og opholdstiden i atmosfæren er derfor også mindre.
Mål for partikler i luften
Det er adskillige måder at opgøre luftens indhold af partikler på. Valget afhænger
af hvilke egenskaber ved partiklerne man er interesseret i. For det eksterne miljø er det
almindeligt at karakterisere luftforurening med partikler som TSP (Total Suspended
Particulate matter), PM10 eller PM2.5. Disse mål er baseret på
vægt af partikler hhv. under 25, 10 og 2,5 m m. Tællinger af
antallet af partikler er imidlertid ligeledes ved at vinde frem.
Niveauer af og udvikling i partikelforurening
TSP målinger TSP måles rutinemæssigt inden for det landsdækkende luftkvalitets
(LMP) måleprogram (Kemp & Palmgren, 2000) ved vejning af partikelfiltre. Data fra
måleprogrammet kan ses på DMUs hjemmeside:
www.dmu.dk/AtmosphericEnvironment/netw.htm.
Over de seneste 12 til 13 år har der været en generelt faldende tendens i TSP i de
danske byer. Der er kun foretaget ganske få målinger af TSP uden for LMP byerne, men for
den regionale station Lille Valby (tæt ved Risø) har der i knapt 4 år været foretaget
målinger. Målingerne viser, at TSP i Lille Valby udgør mellem en tredjedel og halvdelen
af TSP på gadestationerne i byerne.
Fine og ultrafine partikler
De fine og specielt de ultrafine partikler emitteret direkte fra diesel og benzindrevne
biler bidrager kun lidt til massen af TSP og PM10. En karakterisering af disse
partikler kræver derfor andre målemetoder. Derfor har DMU taget en Differential Mobility
Analyser (DMA) i brug. En DMA kan måle med stor tidsopløsning og er baseret på
separation i størrelsesfraktioner vha. partiklernes mobilitet. Mobiliteten bestemmes ved
bevægelse i et elektrisk felt. Resultaterne er blevet analyseret ved brug af
receptormodeller og beregninger med gadeluftmodellen OSPM. Foreløbige undersøgelser har
vist, at ultrafine partikler ikke ændres væsentligt under den kort opholdstid i gaden
(Vignati et al., 1999).
Vha. en receptormodelberegning foretaget på partikeltællingerne samt monitordata for
NOx og CO kan bidraget til størrelsesfordelingen fra hhv. diesel og
benzindrevne køretøjer bestemmes (Wåhlin et al., 2001). En sådan analyse er
gennemført for en længere tidsserier fra Jagtvej i København og Albanigade i Odense, og
ligger til grund for vurderingerne af effekten for de ultrafine partikler af montering af
filtre på tunge køretøjer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|