| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner, partikler og sundhed

8. De økonomiske konsekvenser

I dette kapitel redegøres kort for de økonomiske konsekvenser af indførelse af krav om partikelfiltre i miljøzoner. Afsnittet indeholder en beskrivelse af hvilke omkostninger et krav vil medføre for transportørerne, samt en beskrivelse af hvilke sundhedsmæssige gevinster i form af reduceret partikeleksponering at kravet forventes at medføre. Øvrige økonomiske konsekvenser behandles kun på et meget overordnet plan, og der er derfor grund til at understrege, at der ikke er gennemført en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de samlede gevinster er vejet op mod de samlede omkostninger.

For at gennemføre en robust samfundsøkonomisk analyse skal alle betydelige effekter opgøres som en årlig omkostning og tilbagediskonteres til et fælles udgangspunkt. Først herefter kan de samlede omkostninger vejes op mod de samlede gevinster.

8.1 Omkostningerne til montering af partikelfiltre

De samlede omkostninger til montering af partikelfiltre kan i princippet simpelt beregnes ved en multiplikation af skønnet over antallet af lastbiler, som monteres med filter og omkostninger pr. montering af filter. Denne beregning vil imidlertid ikke resultere i et helt nøjagtigt estimat for omkostningerne til montering af filtrene, fordi meromkostningerne for den enkelte transportør ikke i alle tilfælde vil bestå af omkostningerne til eftermontering af et filter. For at få et mere præcist billede af omkostningerne er der behov for at tage hensyn til lastbilernes alder, levetid og udskiftningsfrekvens.

I en situation uden offentlig medfinansiering vil en simpel multiplikation på den ene side overestimere omkostningerne til filtrene, idet vognmændene kan stå overfor alligevel at skulle udskifte en lastbil og derfor købe en ny lastbil med filter, hvilket sandsynligvis vil være forbundet med færre omkostninger over tid for transportøren (merudgiften for en lastbil med filter er mindre end 60.000 kr.). I andre tilfælde vil kravet betyde, at det vil være mest omkostningseffektivt for transportøren at fremskynde udskiftningen af en lastbil fremfor at eftermontere den med et filter. Endvidere er det sandsynligt at omkostningen på 60.000 kr. til eftermontering af et partikelfilter falder over tid, i takt med at værkstederne får mere erfaring med monteringen og teknologien bliver mere efterspurgt.

På den anden side vil en simpel multiplikation underestimere omkostningerne, hvis lastbilernes alder har betydning for muligheden for at montere et filter og der ikke indføres dispensationer for gamle lastbiler. Eksempelvis kan en transportør med en ældre lastbil, der ikke kan monteres med filter, blive tvunget til at udskifte en lastbil han ellers ville have benyttet til transport i mange år fremover. Dette vil påføre transportøren højere meromkostninger end blot omkostningerne til eftermontering af et filter.

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvad nettoeffekten af disse aspekter betyder for transportørernes samlede omkostninger over tid.

Omkostningerne er derfor beregnet ved pragmatisk at forudsætte, at alle de lastbiler, der er vurderet at skulle eftermonteres med et filter, eftermonteres når kravet træder i kraft.

Tabel 8.1
De samlede omkostninger til montering af partikelfiltre

Tabel 8.1 viser de samlede omkostninger til eftermontering af partikelfiltre for hver af de tre case-byer isoleret. Omkostningerne afspejler de udgifter som transportørerne/myndigheder vil skulle afholde, før et eventuelt krav træder i kraft, forudsat at alle lastbiler eftermonteres med filter.

Det er vanskeligt at opgøre hvad et krav vil betyde målt i årlige omkostninger for transportøren. Dette vil først og fremmest afhænge af lastbilernes (og dermed partikelfilterets) restende levetid. Desuden vil det have betydning, hvornår et eventuelt krav indføres, fordi EURO 4-normen forventes at ville medføre at nye lastbiler skal have påmonteret et partikel. Indføres et krav tæt på datoen for ikrafttrædelse af EURO 4-normen vil meromkostningerne for transportørerne være mindre end hvis kravet indføres hurtigst muligt. Transportøren vil i dette tilfælde, i stedet for eftermontering, vælge at udskifte lastbilen hurtigere end ellers for derved at minimere de samlede omkostninger over tid.

I skønnet over omkostningerne til partikelfiltrene er det implicit antaget, at ældre biler kan monteres med filter. Hvis det viser sig at ældre og dårligt vedligeholdte lastbiler ikke kan eftermonteres med et partikelfilter, vil det have økonomiske konsekvenser, men det vil ikke betyde noget for, hvor mange lastbiler med filter der er behov for til kørsel inden for zonerne. Transportører med gamle og dårligt vedligeholdte lastbiler vil være nødt til at udskifte lastbilen tidligere end planlagt for at kunne leve op til kravet. Kun hvis man indfører undtagelser for krav om partikelfilter på gamle og dårligt vedligeholdte lastbiler, vil det have en betydning for, hvor stor en andel af de lastbiler der i dag kører i zonen, som skal have filter.

8.2 Sundhedsgevinster

Den opgjorte sundhedsgevinst stammer alene fra en reduceret befolkningseksponering af partikelemissioner. Sundhedsgevinsten er opgjort i afsnit 7.6 og heraf fremgår det at man ved indførelse af en miljøzone i København, Aalborg eller Vejle årligt vil kunne spare hhv.21, 4 og 2 millioner kr. i form af reduceret sygdom og dødelighed i scenariet hvor medfinansieringsgraden er 0%.

Resultaterne skal betragtes som et groft estimat, der er forbundet med betydelig usikkerhed.

8.3 Øvrige effekter