| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøzoner, partikler og sundhed

9. Konsekvenser ved indførelse af miljøzoner i flere byer

Konsekvenserne af et krav om partikelfilter i miljøzoner er vurderet ved at belyse konsekvenserne for tre case-byer separat. For hver af byerne er det vurderet, hvor mange lastbiler og busser der forventes at få påmonteret partikelfilter, ligesom trafikarbejdet med køretøjerne med partikelfiltre i og uden for miljøzonerne er skønnet. Vurderingerne er baseret på en antagelse om, at kun den aktuelle case-by indfører et krav om partikelfilter i miljøzonen.

Ved belysning af konsekvenserne for indførelse af miljøzoner i flere byer er det ikke umiddelbart muligt at opregne konsekvenserne fra de tre case-byer, da de samme lastbiler bruges til transport i flere byer. Denne effekt er dog beskeden i de tilfælde, hvor et krav indføres for byer spredt over et stort geografisk område som eksempelvis de tre case-byer. Men hvis miljøzoner indføres i byer, som ligger tæt på hinanden, vil effekten ikke kunne ignoreres.

9.1 Antallet af køretøjer der monteres med filter

På baggrund af undersøgelsen af de trafikale konsekvenser for tre case-byer, er det som nævnt ikke umiddelbart muligt at beregne/udlede hvor mange køretøjer, der monteres med filter ved indførelse af miljøzoner i flere byer. Antallet er alligevel skønnet for de to scenarier - dog kun i tilfældet med en medfinansieringsgrad på 0%. Skønnene vurderes at være forbundet med betydelig usikkerhed.

Fremgangsmåden for udarbejdelsen af skønnene har været pragmatisk. Antallet er således vurderet på baggrund af en samlet vurdering af resultaterne fra to selvstændige tilgange. Ved den ene tilgang er antallet af køretøjer, der monteres med filter, estimeret for hver af byerne i scenarierne på baggrund af vurderingerne af antallet, der monteres i de tre case-byer. Efterfølgende er det samlede resultat korrigeret for et skøn over antallet af lastbiler der kører i flere byer. Ved den anden tilgang er antallet af køretøjer, der monteres med filter, vurderet på baggrund af en simpel vurdering af hvor stor en del af det totale antal danske køretøjer over 6 tons, der forventes at ville færdes inden for zonegrænserne i de forskellige scenarier.

For hver af de 10 byer er antallet af køretøjer, der ville blive monteret med et partikelfilter, skønnet under antagelse af at kun den aktuelle by indfører en miljøzone. Antallet er skønnet på baggrund af oplysningerne og vurderingerne fra de tre case-byer. Der er tale om meget usikre skøn, som naturligvis i praksis vil afhængige af udbredelsen af miljøzonerne i de aktuelle byer og specielle forhold for byerne. Det centrale skøn for summen de 4 og de 10 største byer er henholdsvis 20.500 og 27.000 køretøjer uden hensyntagen til at lastbilerne bruges til transport i flere byer.

I scenariet med indførelse af et krav i de 4 største byer formodes det at være et mindre antal lastbiler, der vil blive brugt til transport i flere af de 4 byer med miljøzoner. I scenariet med indførelse af kravet i de 10 største byer er effekten med lastbiler der bruges til transport i flere bymidter derimod skønnet at være betydelig.

Ved hjælp af oplysninger fra Danmarks Statistik (Transport 2000) skønnes der at findes i alt ca. 52.000 køretøjer over 6 tons i Danmark, fordelt på 33.500 lastbiler, 11.500 sættevogne og 7.000 busser (heraf skønnes ca. 40% at være turistbusser).

I scenariet hvor de 10 største byer i Danmark indfører en miljøzone vil størstedelen af køretøjerne over 6 tons blive berørt. Det skønnes at det i overvejende grad kun vil være de køretøjer, som kun bruges til eksport og transport mellem landsdelene, der ikke vil blive berørt af kravet. Således formodes ca. ¾ af lastbilerne over 6 tons at få monteret filter. Omvendt forventes blot ca. 10% af sættevognene at få monteret filter, da disse køretøjer i overvejende grad benyttes til eksport og andre langture. Af turistbusserne forventes ca. 60% at blive monteret med filter.

Vurderingerne fra begge tilgange ligger til grund for nedenstående skøn.

Tabel 9.1
Oversigt over konsekvensvurderingerne ved indførelse af miljøzoner i flere byer - antal køretøjer som påvirkes og andelen som forventes at få påmonteret filter

I København isoleret er det centrale skøn at godt 12.000 køretøjer får påmonteret et partikelfilter. I scenariet med miljøzoner i de 4 største byer er det centrale skøn at ca. 19.500 køretøjer monteres med et filter, mens det centrale skøn i scenariet hvor de 10 største byer indfører miljøzoner er 24.000 køretøjer.

9.2 De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

I dette afsnit redegøres først kort for den beregnede befolkningseksponering i henholdsvis de 4 og de 10 største byer. Herefter beskrives helbredseffekterne. Beregningerne er baseret på forudsætningerne og metodebeskrivelserne beskrevet i kapitel 7.

Af Tabel 9.2 fremgår det at de 10 største byer udgør ca. 38% af den samlede befolkningsvægtede PM₁₀ koncentration i byerne, og ca. 26% af både by og land. For de 4 største byer er det hhv. 29% og 21%.

Tabel 9.2
Befolkningsvægtet PM₁₀ koncentration i bybaggrund for de 4 og 10 største byer i Danmark

Det er forudsat, at alle tunge køretøjer inden for modelområdet i København har filtre, og denne antagelse gælder også for de øvrige byer. Vurderingerne er foretaget i scenariet hvor den offentlige medfinansieringsgrad er 0%.

Tabel 9.3
Effekten af filtre for befolkningsvægtet PM₁₀ koncentration i bybaggrund for de 10 største byer i Danmark

Se her!

Som det fremgår af Tabel 9.3 sker der kun marginale ændringer i PM₁₀ niveauet i bybaggrunden og dermed også befolkningseksponeringen, som følge af montering af partikelfiltre på tunge køretøjer i byerne. For de 10 største byer sker der en reduktion på 1,2% og for de 4 største byer på 1,3%.

På baggrund af ovenstående reduktioner er der med WHO’s dosis-respons sammenhænge og danske reference sundhedsdata beregnet, hvilken ændring der vil ske i dødelighed og sygelighed for alle byer i Danmark (Palmgren et al. 2001). Resultaterne heraf fremgår af Tabel 9.4.

Tabel 9.4
Byernes andel af den samlede reduktion i de sundhedsmæssige konsekvenser ved montering af filtre på alle tunge køretøjer

Helbredseffekterne er opgjort på baggrund af ovenstående vurderinger om reduktionerne i de sundhedsmæssige konsekvenser. Resultaterne fremfår af Tabel 9.5.

Tabel 9.5
Årlig reduktion i helbredseffekter ved indførelse af miljøzoner i henholdsvis København, de 4 største og de 10 største byer.

Det skønnes at et krav om partikelfilter i miljøzone i de 10 største byer i Danmark årligt vil kunne reducere antallet af dødsfald med6. Kredsløbssygdomme og en række luftvejssygdomme forventes ligeledes at blive reducerede.

9.3 De økonomiske konsekvenser

Som beskrevet i kapitel 8 behandles de økonomiske konsekvenser ikke som en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de samlede gevinster vejes op mod de samlede omkostninger. Nedenfor diskuteres alene hvilke omkostninger til filtrene og hvilke sundhedsmæssige gevinster i form af reduceret partikeleksponering et krav vil medføre.

Omkostninger til montering af filtre

De samlede omkostninger til montering af partikelfiltre er beregnet som en multiplikation af skønnet over antallet af lastbiler, der monteres med filter og omkostninger pr. montering af filter. Omkostningerne er beregnet under forudsætning af, at alle de køretøjer, der er skønnet at være behov for, eftermonteres med et filter.

Tabel 9.6
De samlede omkostninger til montering af partikelfiltre

Tabel 9.6 viser skønnene over de samlede omkostninger til eftermontering af partikelfiltre for de tre centrale scenarier. I København er det centrale skøn omkostninger på ca. 730 mio. kr., mens de centrale skøn for de 4 og de 10 største byer er henholdsvis 1.130 mio. kr. og 1.440 mio. kr.

Den sundhedsmæssige gevinst

Den samfundsmæssige besparelse forbundet med indførelse af miljøzoner i hhv. de 4 og 10 største byer er skønnet, idet det er antaget, at de 4 og 10 største byer hhv. andrager 20% og 26% af den nationale besparelse. Se Tabel 9.7 og Tabel 9.8.

Tabel 9.7
Samlede årlige sundhedsbesparelser ved miljøzoner i de 4 største byer, ved anvendelse af omkostningstal ifølge WHO rapporten

Tabel 9.8
Samlede årlige sundhedsbesparelser ved miljøzoner i de 10 største byer, ved anvendelse af omkostningstal ifølge WHO rapporten

Beregningerne af de sundhedsmæssige gevinster skal betragtes som et groft estimat, hvor der som tidligere nævnt ikke er taget specielle hensyn til danske forhold. Beregningerne viser imidlertid, at den potentielle økonomiske besparelse ved indførelse af filtre på samtlige tunge køretøjer i de 10 største byer i Danmark ligger i størrelsesordenen 50 mio. kr. årligt.