Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land

Bilag 2B Milekompostering

Formål og anvendelse

Milekompostering er en lavteknologisk metode til central kompostering af affald. Milekomposteringen har til formål at stabilisere og homogenisere organisk affald så det kan anvendes som jordforbedringsmiddel eller som gødningsprodukt. De to komposterings anlæg i Danmark der har den største andel af kildesorteret husholdningsaffald er Vejle anlægget og AFAV anlægget ved Frederikssund begge anlæg er milekomposterings anlæg med en kort forudgående behandling i tromlereaktor.

Relation til andre systemkomponenter

Opsamling

Køkken affald til central kompostering kan opsamles i husstanden enten i papir poser eller i plasticposer. For at undgå lugtgener bør beholderen tømmes en gang om ugen.
Fækalier kan opsamles og milekomposteres. Opsamlingen sker her ved at der er poser direkte under toiletskålen posen tømmes med ca. 14 dages mellemrum. Opsamlingen kan også være adskilt fra toiletskålen her falder fækalierne ved gravitation gennem en faldstamme til en plasticcontainer, hvori der sker en forkompostering, senere tømmes de over i en efterkomposteringsbeholder. Der er for tiden ikke nogen central kompostering af fækalier i Danmark.

Transport

Indsamling af organisk affald til milekompostering kan ske ved med forskellige typer materiel. I det følgende er det forudsat at det sker med komprimator biler. Det er også forudsat at fækalier kan indsamles på denne måde.

Behandling

På AFAVs anlæg i Frederikssund og på Vejle genbrugsterminal behandles dagrenovationen i 24 til 36 timer i en tromlereaktor inden det lægges ud i miler. I milerne eftermodner komposten i 10 - 14 uger (Christensen og Tønning1998).

Funktion og opbygning

Funktion

Større partikler og fedt og olie fjernes ved mekanisk rensning i riste, sand- og fedtfang og bundfældningstanke. Fosfor fjernes ved kemisk rensning med fældningsmiddel, eller/og biologisk fosforfjernelse. Organisk stof og kvælstof fjernes ved biologisk rensning under skiftevis iltede og iltfri forhold. Slam fra bundfældningstanke anvendes til produktion af metan. Slam fra rådnetankene afvandes og antages anvendt til jordforbedring i landbruget.

Dimensionering:
Det har ikke været muligt at finde tal for dimensionering.

Fordele:
Milekomposterings anlæg er billige at anlægge og da teknologien er enkel er der relativt få tekniske driftproblemer Således er der færre driftproblemer ved mile- end ved reaktor anlæg.

Ulemper:
Milekomposteringsanlæg kan medfører lugtgener for naboer og kan derfor være svære at finde plads til. Der er endnu ikke udviklet nogen teknologi til tør opsamling af fækalier i etage byggeri.

Massebalance:

Tabel 1
Rensegrader og massestrømme for køkkenaffald

 

 

TS

BOD

N

P

K

Ind - vandfase

Kg/(pers× år)

29

11

0,6

0,1

0,15

Ud - med
vand

"

82

 

0,151

0,0

0,0

- med fast
stof

"

11,61

 

0

0

0,0

- med luft

"

9,42

 

0,151

0,0

0,0

Ophobes i
anlæg

"

0,0

 

0.3

0,11

0,151

Omformet

"

0,0

 

0,0

0,0

0,0

Rensegrad

%

60%

 

50%

100%

100%

1) (Christensen og Hansen, 1998)
2) Estimeret

Tabel 2
Rensegrader og massestrømme for køkkenaffald og fækalier

 

 

TS

BOD

N

P

K

Ind – vandfase

Kg/(pers× år)

38

18

1

0,3

0,5

Ud – med
vand

"

10,8

 

0,0

0,0

0,0

- med fast
stof

"

15,2

 

0,0

0,0

0,0

- med luft

"

12

 

0,0

0,0

0,0

Ophobes i
anlæg

"

0,0

 

0,5

0,3

0,5

Omformet

"

0,0

 

0,0

0,0

0,0

Rensegrad

%

60

 

50

100

100

Vurdering af kriterier:

Lugt: Lugt er det største miljømæssige problem for komposterings anlæg, og er en vigtig parameter med hensyn til lokalisering, teknologivalg og drift. Den bedste metode til reducering af lugtemmision er fornuftig planlægning af driften, en god proces overvågning og proces styring, rengøring og ventilation med rensning af afkastluften Et komposterings anlæg kan dog ikke drives helt uden lugtafgivelse selv et velprojekteret og veldrevet anlæg kan i perioder give anledninger til lugtgener for naboerne (Christensen og Hansen, 1998).

Tabel 3
Energiregnskab ved Milekompostering pers/år

Affaldstype

Køkkenaffald

Køkkenaffald
og fækalier

Energiforbrug til
transport

2,5 kWh

4,7 kWh

Energi forbrug ved
milekompostering
pers/år

7,9 kWh

14,7 kWh

Energisubstitution
ved gødning pr. pers/år

4,9 kWh

16,32 kWh

Energiforbrug
pr. Pers/år

5,5 kWh

3,08 kWh

Tabel 4
Recirkuleringspotentiale for køkkenaffald

 

 

TS

C

N

P

K

Opsamlet i
væske

kg/(pers× år)

 

 

 

 

 

Opsamlet i
fast stof

"

11,6

 

0.3

0,1

0,15

Opsamlet i luft

"

 

 

 

 

 

Recirkulerings
potentiale i alt

"

11,6

 

0,3

0,1

0,15

Tabel 5
Recirkuleringspotentiale for køkkenaffald og fækalier

   

TS

C

N

P

K

Opsamlet i væske

kg/(pers× år)

         
Opsamlet i fast stof

"

15,2

 

0,5

0,3

0,5

Opsamlet i luft

"

       

 

Recirkuleringspotentiale i alt

"

15,2

 

0,5

0,3

0,5

Økonomi

Tabel 6
Priser i kr./(person× år) og kr./(m3× år) for et anlæg til håndtering af køkkenaffald og fækalier ved milekompostering.
(Nilsson, 2000; Tønning et. al. 1997a og Tønning et. al. 1997b og Svarre, 2000)
Priser er angivet i følgende rækkefølge:
Anlæg: (Opsamlingsbeholder) +.(Milekomposteringsanlæg)
Drift: (Opsamlingsbeholder og Indsamling) +.(Milekomposteringsanlæg)

Affaldsform

Køkkenaffald

Køkkenaffald og fækalier (1)

Kg prod. /pers

87

162

Kapacitet

12.000tons/år

12.000 tons/år

 

Kr./person

Kr/m3

Kr./person

kr/m3

Anlæg

8,71 +21

67 + 162

8,71 +39

44 +195

Drift

150 + 60

1.154 + 462

212 +111

1.060 + 555

I alt

240

1.845

370

1.854

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.
1) Priserne her er estimeret og de kan forventes at blive forøget da fækalierne kræver ekstra behandling.

Tabel 7
Nutidsværdien pr. person for håndtering og kompostering af køkkenaffald og fækalier.
Priser er angivet i følgende rækkefølge:
Anlæg: (Opsamlingsbeholder) +.(Milekomposteringsanlæg)
Drift: (Opsamlingsbeholder og Indsamling) +.(Milekomposteringsanlæg)

Spildevandstype

Køkkenaffald

Køkkenaffald og fækalier

Vol prod/person

87 kg

162 kg

Tankstørrelse

 

 

Nutidsværdi af:

 

 

Anlæg

100 + 239

100 + 446

Drift

1.720 + 688

2.431 +1.273

I alt

2.747

4.250

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 8
Vurdering af kriterier

Kriterium

Vurdering

1=dårlig 10=bedst

Vurdering i ord

Hygiejne lokalt

3

Afhænger af toiletløsning

Arbejdsmiljø

3

Da der er hyppig håndtering p.g.a. affaldsbeholdere skal tømmes ugentligt kan der være problemer for arbejdsmiljøet

Driftsikkerhed og vedligeholdelse

2

Afhængig af ugentlig afhentning kritisk ved f.eks. strejke

Teknologisk stade

9 og 2

Teknologien anvendes I dag i til køkkenaffald ikke til fækalier

Brug og renholdning

2

Det er besværligt at holde vandfri toiletter rene

Lokal deltagelse

8

Stor da køkkenaffald skal sorteres og fækalier håndteres

Robusthed

3

Afhænger af sorteringskvaliteten

Fleksibilitet

7

I tilfælde af manglende afhentning kan affaldet graves ned