| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder og begrænsninger for
recirkulering af næringsstoffer fra by til land

Komposteringsbeholdere kan anvendes til kompostering af køkkenaffald, haveaffald og fækalier, men i dag er det dog kun tilladt at anvende den til vegetabilsk køkken- og haveaffald. Ved komposteringen omsættes det organiske materiale til en homogen masse, der er let at håndtere, og som kan anvendes til gødningsmateriale. På nuværende tidspunkt er det ikke tilladt selv at kompostere sine fækalier og anvende komposten som gødning. Denne mulighed er dog taget med i denne beskrivelse da behandlingsmetoden anvendes i flere af vore nabolande.

Til transport af køkkenaffald til kompostbeholderen anvendes normalt spande. Der kan indkøbes specielle affaldsstativer og spande til formålet samt bionedbrydelige poser, men da en almindelige spand også kan anvendes er dette materiel ikke taget med i beregningerne.

I en række urinsorterende tørklosetter falder fækalierne ikke direkte ned i en komposteringsbeholder, men opsamles i en pose en spand eller lignende. Efter de nugældende regler skal fækalierne nedgraves og må ikke anvendes til gødningsformål efter en evt. kompostering. Om det er tilladt at, transportere fækalierne fra toilettet til komposteringsbeholderen, og kompostere dem, for at opnå en stabilisering, for derefter at nedgrave dem er uklart.

Ved kompostering nedbrydes letomsætteligt organisk stof af svampe og bakterier under iltrige forhold, ved processen frigives der varme. Komposteringsbeholderens formål er at samle det endnu ikke omsatte affald, hindre for stort varmetab samt holde uønskede dyr væk fra affaldet. I de uisolederede husstandskompostbeholdere er den varmeudvikling der sker sjældent tilstrækkeligt til at temperaturen i komposten bliver over 30° C (Svendsen,1996). Komposteringen heri kaldes populært en koldkompostering. For et fremme omsætningen i beholderen tilsættes ofte kompostorme (Ficher, 2000). I den isolerede beholder kan opnås temperaturer på over 60° C.

For at komposteringsprocessen skal kunne forløbe tilfredsstillende kræves indsigt i processen og pasning af komposten. Ved kompostering stiger pH hvilket medfører at ammonium/ ammoniak ligevægten forskydes således at en stor del af kvælstoffet i det organiske materiale tabes som ammoniak 30 –50%

Husstandsbeholderen til køkkenaffald er typisk på ca. 300 liter og er fremstillet af ikke nedbrydlige materialer som plastik og rustfrit stål. De fleste modeller er uisolerede, til nogle kan man som ekstra tilbehør købe en isolerende vinterkappe, mens andre er designet med permanent isolering (Svendsen,1996).
De fleste beholdere er opbygget med passiv lufttilgang, gennem lufthuller forneden og foroven. Påfyldning sker for de fleste modellers vedkommende ved, at man enten løfter et låg eller åbner en luge og hælder affaldet ind. I de fleste modeller skal man grave affaldet ud ved omstikning. Enkelte modeller er hængt op på en stang, hvor omkring de kan rulles således affaldet bliver sammenblandet. Tømning sker enten gennem en luge forneden på beholderen eller ved at hele massen udtømmes.

Når det er køkken affald der komposteres kræves et beholder volumen på 130 liter om året pr. person. Ved komposteringen sker en volumenreduktion på grund af vandfordampning og omsætning af organisk stof, volumen reduktionen sættes her til 50% over 155 dage. Det vil sige at en komposteringsbeholder først er fuld efter 478 dage når den til føres kompost fra 3 pers/dag. I en komposteringsbeholder hvor det er muligt at fjerne kompost fra bunden af beholderen løbende vil det derfor kun være nødvendigt med én beholder pr. Husstand.

Når det både er fækalier og køkken affald der komposteres vil det være hensigtsmæssigt at have 2 beholdere for at man ikke skal udtømme komposten forneden, mens der ligger uomsatte fækalier i toppen af beholderen. Hvis der både omsættes køkkenaffald og fækalier fra 3 personer vil en komposteringsbeholder på 300 liter blive fyldt på 384 dage. Derefter kan man fylde den anden beholder hvor ved den første beholder har mulighed for at efter kompostere i ca. 1 år inden den tømmes.

Begrænsninger for anvendelse:
Det er ikke tilladt at kompostere animalsk affald og fækalier i dag . Hvis komposten skal anvendes andre steder end på egen ejendom, skal der tages analyser af komposten, ligesom der bliver taget analyser af komposten på centrale kompostanlæg. Med de små mængder der er tale om her er det ikke rentabelt.

Fordele:

Ved hjemmekompostering er affaldsproducenten også den der sorterer behandler og anvender affaldet. Det synlige resultat af en uhensigtsmæssig sortering og behandling falder dermed tilbage på producenten.

Ulemper:

Animalsk køkkenaffald og fækalier kan ikke recirkuleres med den nuværende lovgivning. Næringsstofferne kommer ikke tilbage til den landbrugsjord de stammer fra, medmindre man er selvforsynende med afgrøder.

Massebalance:

Tabel 1
Rensegrader og massestrømme for køkkenaffald :

Ved kompostering af køkkenaffald i hustandskompostbeholdere tabes fra 43 – 62% af kvælstoffet når køkkenaffaldet er tilsat forskellige tilslagsmateriale, mens N – tabet er helt op til 86% ved kompostering af køkkenaffald uden tilslagsmateriale ( Eklind og Kirchmann, 1998). Generelt kan man regne med at jo mere kvælstof der er i udgangs materialet, des mere vil der tabes (både absolut og relativt), tabet sættes her til 60 %. Reduktionen i tørstof er ved kompostering på mellem 40 og 80%( Eklind og Kirchmann, 1998) tabet sættes her ligeledes til 60 %. Da det forudsættes at der ikke tabes noget fra beholderen i form af perkolat, forventes det ikke at der tabes hverken kalium eller fosfor fra kompostbeholderen.

Tabel 2
Rensegrader og massestrømme for køkkenaffald og fækalier:

Recirkuleringspotentiale ved hjemmekompostering:

Tabel 3
Det samlede recirkuleringspotentiale ved hjemmekompostering af køkkenaffald

Tabel 4
Det samlede recirkuleringspotentiale ved hjemmekompostering af køkkenaffald og fækalier

Økonomi

Tabel 5
Priser i kr./(person× år) og kr./(m^3× år).

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Tabel 6
Nutidsværdien pr. person.

Der er regnet med en levetid på 20 år og en rente på 6%.

Vurdering af kriterier:

Tabel 7
Vurdering af kriterier