| Forside | | Indhold | | Næste |

Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk

1. Forord

1.1 Kolofon

Denne rapport er udarbejdet af Lading arkitekter + konsulenter PAR (ansv.) ved:

Tove Lading, arkitekt maa, projektleder
Lena Holm Christensen, arkitekt maa

Medlem af projektgruppen, sparringpartner, kommentator og kritiker:

civ.ing., seniorforsker Erik Brandt, By og Byg

Materialefysiker Eva Wallström, FTSC, og civ.ing. Charlotte Pilemand, begge Enpro ApS, har været konsulenter på afsnittene Egenskaber og Leksikon.

Tak for kommentarer til de samme to afsnit fra seniorforsker Hanne Krogh, By og Byg og farmaceut Mogens Kragh Hansen, MALER BST. Tak til civ.ing. Berit Kvisgaard for svar på alt mellem himmel og jord.

Medlemmer af følgegruppen:

Projektet er gennemført med støtte fra Den Økologiske Aktionsplan / Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet.

Arbejdet er afsluttet i februar 2001.

1.2 Projektet

Da Øksnehallen blev restaureret, blev de gamle vinduer - der ikke havde været malet siden 1901 - repareret, istandsat og behandlet med linolie; som forsøg og som demonstration af 'økologiske byggemetoder'. Resultaterne herfra er beskrevet i bogen "Vinduesistandsættelse og linoliebehandling", som udkom i efteråret 2000.

Det var meningen, at Øksnehallens vinduer skulle have været fulgt over en 10 årig periode, for at få dokumentation for hvordan linoliebehandlingen opførte sig på sigt. Men det ville jo også betyde, at der ville gå mere end 10 år før resultaterne kom ud. Derfor var det mere nærliggende at hente erfaringerne ved at undersøge linoliebehandlinger udført andre steder 5-10 år tilbage.

Det blev der mulighed for med støtte fra Aktionsplanen for Økologiske Byggematerialer.

Virkeligheden viste sig at være en anden end forventet. Det var svært at finde egnede undersøgelsesobjekter. For det første har der været snakket mere om linolie end den har være brugt. Vi fik en del henvisninger, men der var ikke ret mange, der kunne opfylde kravene. En meget stor del var nye behandlinger - linolie har fået et boom i sidste halvdel af 90'erne, men havde før 1995 en meget begrænset anvendelse. En del var blandingsbehandlinger, hvor der også var anvendt andre produkter som fx alkyd, eller det var emulsionsmalinger. Endelig var arbejdsbeskrivelserne mangelfulde for nogle projekter, eller man vidste med sikkerhed at de ikke var fulgt. Vi havde også forventet, at producenterne af linoliemaling kunne henvise til steder, hvor deres produkter var anvendt, men det var ikke tilfældet. Vi har så spurgt os for hos nogle af de rådgivere, som vi havde en forventning om havde brugt linoliemaling på nogle projekter.

Vi endte med i alt 15 overfladebehandlinger på 6 palæer og fredede bygninger, 1 rækkehus, 1 etageejendom, 1 lade og 6 bondehuse på Frilandsmuseet, som vi har tilstandsvurderet. Øksnehallen har vi også kigget på igen. Et resumé af disse vurderinger er gengivet i afsnittet "Eksempler fra praksis".

I vores research til dette projekt er vi stødt på en række myter om linolie og dens egenskaber - en erfaring som vi også har fra vores daglige virke. Derfor har vi suppleret tilstandsvurderingerne med en opsamling af den aktuelle viden om linolie samt med et leksikonafsnit, der forklarer en del af de ord og begreber vi bruger, og som ikke er almindeligt kendt.

Det er formentlig ikke alle læsere, der vil have udbytte af alt i disse to afsnit. "Linoliefolket" er ikke en entydig gruppe, men spænder over folk med vidt forskellig baggrund og indfaldsvinkel: fra professionelt uddannede byggefolk med mange års erfaring i praktisk byggeri, over autodidakte men professionelle folk beskæftiget med produktion og anvendelse af økologiske byggematerialer, til mere eller mindre kyndige gør-det-selv-folk, formidlere samt beslutningstagere.

Projektets konklusioner er baseret på tilstandsvurderingerne, sammenholdt med erfaringerne fra Øksnehalprojektet og den generelle viden. De vurderede behandlinger spænder fra absolut højkvalitet til meget mangelfulde behandlinger. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at give en helt entydig forklaring på, hvorfor nogle behandlinger holder og andre ikke, men der tegner sig dog en række sandsynlige årsagssammenhænge. Udover de generelle konklusioner har vi indkredset nogle problem- og potentialeområder, som kan gøres til genstand for yderligere undersøgelser, forskning og udvikling.

Det skal bemærkes, at de produkter, der er anvendt, stort set ikke findes på markedet i dag. Nogle producenter er ophørt, andre har ændret deres recepter - forhåbentlig til det bedre. Det er derfor ikke muligt at give et svar på et af de spørgsmål, vi havde stillet op fra starten: om linolieprodukterne på markedet er gode nok.