| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk
2. Sammendrag
Man kan opnå en god træbeskyttelse og et holdbart resultat med linolieprodukter, men det
kan også gå grueligt galt. Det viser en undersøgelse af en række linoliebehandlinger,
der alle var 5-10 år gamle.
Der var meget stor forskel på behandlingernes holdbarhed og deres evne til at beskytte
træet. Nogle steder var både behandling og træ meget nedbrudt, andre steder var
behandlingen fuldstændig intakt, og træet i fin stand. Desuden var der tilfælde hvor
dækmalingen var krakeleret eller havde andre fejl, men hvor træet stadig var godt
beskyttet.
2.1 Baggrund og formål
Udvendigt træværk skal overfladebehandles for at modvirke nedbrydning af træet som
følge af lys- og fugtpåvirkninger men behandlingen er ikke uproblematisk. Sagt
meget forenklet er de kendte midler enten ikke effektive nok eller også er de giftige
eller på anden måde miljøbelastende: de kan være energikrævende at fremstille eller
fremstillet af ikke-fornyelige råvarer. Træbeskyttelsesmidler bliver således ét af
byggeriets store miljøproblemer.
Træbeskyttelsesmidler giver problemer i hele livscyklusen: i forbindelse med
produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for
arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og det hyppige vedligehold på udvendigt
træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium, der er
energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter.
Op til omkring slutningen af 1970erne var træbeskyttelsesmidler baseret på
forskellige olier og fortyndet med terpentin eller andre organiske opløsningsmidler. Det
dårlige arbejdsmiljø førte til udviklingen af plastmalinger og vandbaserede
træbeskyttelsesmidler, hvilket var godt for malerne, men knap så godt for træet. De
første generationer af de nye malinger havde meget ringe beskyttende egenskaber.
De erfaringer sammen med en stigende miljøbevidsthed førte til en renæssance for
linolie, der gennem århundreder har været det gængse produkt til behandling af
træværk. Linolie blev et populært produkt, og markedet tog godt imod det. Imidlertid er
de produkter, der anvendes i dag, ikke de samme som de "historiske produkter".
Bl.a. indeholdt de gamle linoliemalinger store mængder bly, der er et særdeles effektivt
svampedræbende middel. Reelt fandtes ingen eller kun begrænset dokumentation for
behandlinger med moderne linolieprodukter. Til gengæld har der hersket mange myter om
linolie og dens egenskaber.
Der var derfor behov for en undersøgelse, hvor den aktuelle viden om linolie blev
opsamlet og hvor linoliebehandlings egnethed som træbeskyttelse blev undersøgt nærmere
i praksis.
Undersøgelsen er suppleret med et leksikonafsnit, der forklarer en del af de ord og
begreber der bruges og som ikke er almindeligt kendt.
Dette projekt ligger i forlængelse af forsøg med vinduesistandsættelse og
linoliebehandling, som blev foretaget i forbindelse med Øksnehalprojektet (Lading og
Brandt: Vinduesistandsættelse og linoliebehandling, By- og Boligministeriet 2000).
2.2 Undersøgelsen
Der var undersøgelsens hovedformål at få et indtryk af, hvordan produkterne klarer
sig i praksis. Det skulle gøres ved at tilstandsvurdere linoliebehandlede bygningsdele,
der havde været udsat for vind og vejr i nogle år. For at kunne uddrage konklusioner af
tilstandsvurderingerne blev der stillet følgende krav til behandlingerne:
 | 5-10 år gamle og ikke genbehandlet |
 | kun linolieprodukter, og ikke emulsionsmalinger, alkyd m.m. |
 | at man vidste hvilke produkter der var anvendt |
 | at man vidste hvordan arbejdet var blevet udført |
Det viste sig imidlertid vanskeligt at finde frem til egnede undersøgelsesobjekter.
Dels er det begrænset, hvor mange nye behandlinger der er udført før 1995. Dels er
mange af dem ikke særligt veldokumenterede eller der er tale om blandingsbehandlinger
(hvor der fx også er anvendt alkydmaling). Det er også karakteristisk, at linolie især
anvendes ved restaureringer eller af private "gør-det-selv-folk". Det afspejler
sig også i de undersøgte behandlinger, der findes på 6 palæer og fredede bygninger, 1
rækkehus, 1 lade og 6 bondehuse på Frilandsmuseet - samt én etageejendom, som var det
eneste eksempel på en "almindelig byggesag".
Nogle fabrikanter har i de senere år udviklet linoliemalinger, der kan sprøjtes på,
og som primært benyttes til fabriksbehandling af nye vinduer. Disse produkter har ikke
været på markedet længe nok til at kunne indgå i undersøgelsen.
Det skal også bemærkes, at de produkter, der er anvendt, i mange tilfælde ikke
længere findes på markedet. Nogle producenter er ophørt, andre har ændret deres
recepter.
Alle de undersøgte produkter er beregnet til påføring med pensel, og behandlingerne
er alle udført på eksisterende træværk, der evt. kan være udluset (repareret) med nyt
træ.
2.3 Konklusioner
Som nævnt viste nogle af de undersøgte behandlinger sig at være overordentligt
holdbare - andre absolut ikke. Nogle steder havde træet det godt, selv om malingfilmen
ikke så godt ud. Til gengæld var der ikke eksempler på, at træet havde det dårligt
under en næsten intakt malingfilm - noget man kan komme ud for med fx akrylplastmaling.
Generelt blev der fundet for mange fejl, selv om undersøgelsen kun omfatter et
relativt beskedent antal behandlinger. Fejlene fandtes både i udførelse og i produkter.
I alle de undersøgte eksempler (bortset fra en lade i Vemmetofte) medvirkede
professionelle rådgivere i byggesagen - også rådgivere med speciale i restaurering.
Alligevel var der store forskelle. Det skyldes overvejende tre forhold: trækvaliteten,
produkterne og udførelsen.
Erfaringerne fra dette projekt og Øksnehalprojektet viser, at følgende faktorer er
afgørende for et godt resultat:
 | træet skal være sundt og tørt |
 | udførelsen skal være korrekt |
 | vejret skal være 'godt' under udførelsen (tørt og passende temperatur) |
 | produktet skal være af en god kvalitet |
 | det er grundingen (træets mætning med olie) der skal beskytte mod fugt og dermed råd
og svamp |
 | malingen skal beskytte mod lysets nedbrydning |
Det er åbenbart, at det er vanskeligt for både forbrugere og professionelle at få de
rigtige informationer, og at det er svært at vælge de rigtige produkter.
Kvalitetsforskelle viser sig ofte først efter flere år, og køb af linolieprodukter er
en tillidssag. Efter projektgruppens opfattelse findes der gode produkter på markedet,
men ikke et optimalt system. (Malevarer findes normalt tilgængelige i form af systemer,
som omfatter produkter til grundbehandling, evt. mellemstrygning og dækmaling. Typisk vil
produkterne i systemet komme fra samme leverandør, og det vil være en forudsætning for
produktgaranti, at der ikke i en behandling anvendes produkter fra forskellige systemer.)
Vælger man produkter fra forskellige leverandører (fx grunding fra én leverandør og
dækmaling fra en anden) får man problemer med produktgarantien, og desuden vil der være
risiko for at produkterne ikke kan fungere sammen. En sådan løsning kan man derfor ikke
anvende til professionelt brug. Derudover mangler der også bestemte produkttyper på
markedet. (Rapporten redegøre nærmere for hvilke produkter det drejer sig om.)
En række forhold betyder, at linoliebehandling ikke har fået større anvendelse
udenfor restaureringsbyggeri og selvbyggeri. Linoliebehandling passer ikke særligt godt
ind i logistikken på en moderne byggeplads. Det er bl.a. de lange tørretider, der gør
sig gældende, samt det forhold at alt træ ikke suger ens, og at noget derfor har brug
for flere behandlinger end andet.
Sammenfattende konkluderes det, at linolie kan beskytte træ godt i lang tid men
 | både rådgivere, håndværkere og bygherre skal vide hvad de har med at gøre |
 | der mangler dokumentation og produktudvikling |
 | det er ikke noget mirakelmiddel |
2.4 Projektresultater
2.4.1.1 Produktfejl
Der er forskel i kvaliteten af linolieprodukter, hvilket til dels skyldes at man
generelt ved for lidt om de betydende faktorer for linolies egenskaber. Men der er også
en del produktfejl, som tyder på at ikke alle i branchen har den fornødne faglige
baggrund og ekspertise:
 | manglende produktionsprøver |
- normalt gemmer farve/lak-producenten prøver af produktionen, så det er muligt at
undersøge prøverne som led i en udredning af årsagerne til fejl
 | ukendskab til elementær kemi |
- som fx at lancere borholdige produkter (bor er et fungicid) som helt uskadelige
og nærmest spiselige, på trods af at bor er mistænkt for bl.a. at give fosterskader og
er på listen over stoffer, der bør udfases;
- eller at markedsføre en fortynder (!) til linoliemaling, som fordamper langsommere end
linoliemalingen tørrer
 | indhold af sundhedsskadelige stoffer |
- især organiske opløsningsmidler som terpentin, som nogle produkter indeholder i
større eller mindre omfang - hvilket som regel er unødvendigt
 | manglende dokumentation for produkter, der sælges i tilknytning til linolie |
- som fx citruskerneolie, der af nogle producenter blev lanceret som et naturligt og
uskadeligt svampedræbende middel, uden dokumentation for at dette var korrekt og uden at
der blev gjort opmærksom på de sundhedsskadelige effekter der måtte være
 | manglende kvalitetssikring og ensartethed i produktionen |
- dvs. at produkter fra samme producent, der burde være ens, har varierende egenskaber
og kvalitet fra produktion til produktion
 | for meget eller forkert fyldstof |
- fyldstof tilsættes dels for at gøre malingen fyldigere (hvilket vil sige, at
viskositeten øges for at gøre påføringen nemmere), og dels for at gøre den billigere
- men ellers har det ingen funktion; i det tidligere nævnte eksempel med tilsætning af
fortynder skyldtes behovet for fortynder, at der var tilsat for meget fyldstof!
- kridt anvendes ofte som fyldstof, men efterhånden som linolien nedbrydes vil det blive
synligt som kridtning; overfladen bliver mat og får efterhånden et hvidt slør; samtidig
bliver den mere modtagelig for fugt - dette ses især tydeligt på mørke malingflader
Det skal understreges, at der også findes mange gode produkter på markedet. Problemet
er, at det kan være svært at finde ud af, hvilke produkter der er gode og hvilke der er
dårlige. Man kan bede om at få tekniske datablade, men der er stor forskel på
informationsniveauet, da der ikke findes standarder for, hvad de skal indeholde. Derudover
kan man undersøge, om der er foretaget en såkaldt CE/EN 927 test (hvor et panel med
maling eksponeres udendørs i et år).
Udførelse
Den enkeltfaktor, der efter al sandsynlighed har størst betydning for beskyttelsen af
træet, er grundingen. Det er grundingen, der beskytter mod fugt, mens dækmalingens
funktion primært er at beskytte mod lysets nedbrydning.
Grundingen skal mætte de øverste lag af træets porer med olie, så der ikke er
"plads" til fugt. Ved behandling er det derfor vigtigt at træet er tørt
(fugtindhold max 12-15%).
Linoliemaling skal påføres i tynde lag, og et lag skal være gennemtørt inden
påføring af det næste. I koldt vejr (under 5-10°C) er det vanskeligere at påføre
tynde lag, og tørringen bliver langsommere. Det samme sker i fugtigt vejr. Malingen er
ikke fugtbestandig før den er tør, og nedbrydningen af malingen vil derfor ske
hurtigere.
Det kan være vanskeligt for ukyndige (alle der ikke har erfaring med linolie) at opnå
et tilfredsstillende resultat. Det er en erfaringssag hvornår der er grundet
tilstrækkeligt, malingen skal stryges meget tyndt, og de nødvendige (lange) tørretider
kan være et problem.
Fungicid
Der findes to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod mug og skimmel. Det
første er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse, og tilsættes
"bekæmpelsesmidler". Det andet tilsættes de fleste typer malevarer til
udendørs brug. Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det
være mod mug og skimmel, og det vil da som regel ofte være for at produktet ikke
angribes i dåsen inden det bruges.
Der findes ikke linolieprodukter tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp, men der
findes grundingsolier med fungicid mod trænedbrydende svamp, som formentlig også
indeholder noget linolie.
Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få
klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en
grundingsolie mod trænedbrydende svamp.
Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp
alt andet lige bedre kan klare en forkert udførelse end træ der ikke har fået en sådan
behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført
ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten
bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen
(grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel
for at hindre begroning på malingen.
Der findes ikke "uskadelige" fungicider - de kan ikke være effektive uden
også at have uønskede effekter. Det gælder såvel kemiske som "naturlige"
produkter. Generelt bør man foretrække de produkter, hvor såvel ønskede som uønskede
virkninger er kendte.
Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid til de steder, hvor det
er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som man fx gør med
vacuumimprægnering). Det er normalt enkelt at forudsige, hvor der vil være risiko for
råd - fx findes 95% af rådangrebene i vinduer i bundramme og bundkarm.
Logistik
Linoliebehandling passer ikke særligt godt ind i logistikken på en moderne rationel
byggeplads - især ikke, hvis der skal udføres andre arbejder samtidig. Lange
tørretider, følsomhed overfor støv og mekanisk påvirkning ("gnidning") er
nogle af de faktorer, der gør det vanskeligt.
Den af de undersøgte behandlinger, der holdt bedst, var udført særdeles omhyggeligt:
efter grundingen var vinduerne behandlet med 5 x linoliemaling, påført med en uges
mellemrum - dvs. en samlet behandlingstid på min. 6 uger. En så lang behandlingstid vil
være svær at gennemføre på almindelig byggesager, fx i forbindelse med byfornyelse.
Linoliemaling skal helst udføres på værksted. Skal behandlingen udføres på stedet,
skal den helst ikke udføres samtidig med andre arbejder. Facadestilladser er et
fordyrende element, p.g.a. den lange tørretid.
Udfaldskrav
Linoliemaling lever ikke op til de samme udfaldskrav som de moderne malinger. Den
gulner, kridter, rynker, tager mere imod skidt osv.
Man kan diskutere, om det betyder noget, men ikke alle bygherrer er indstillet på
dette.
2.5 Potentiale
Linoliesystemer
Formentlig ville man kunne udnytte linoliens gode egenskaber og alligevel tage hensyn
til logistik og udfaldskrav, hvis man brugte linolie som grunding og en 'moderne' maling
(fx vandig alkyd) som dækmaling. Imidlertid er man nødt til at anvende maling i systemer,
hvis man vil sikre sig en produktgaranti. Producenterne angiver, hvilke grundingsolier og
dækmalinger, der skal anvendes sammen.
På ønskesedlen til et godt linoliesystem står følgende:
 | en all round grundingsolie på basis af varmebehandlet linolie |
 | en grundingsolie tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp til behandling af særligt
udsatte steder |
 | en 'moderne' dækmaling, der kan hæfte på de gængse forskellige malingtyper og som
tørrer hurtigt |
Disse produkter findes enten slet ikke, eller de findes ikke i samme system.
Nye vinduer
Der findes nye linoliebehandlede vinduer på markedet, men de er ikke underkastet
kontrol (DVC). De er dyrere end andre tilsvarende vinduer, hvilket muligvis modsvares af
en bedre totaløkonomi - men så vidt vides findes der ingen egentlig dokumentation for
holdbarheden
Derfor omfatter ønskesedlen for nye linoliebehandlede vinduer:
 | en afprøvning (accelereret ældningsforsøg) af nye industrielt behandlede vinduer |
 | en beregning af totaløkonomien i forhold til traditionelle DVC-mærkede vinduer |
 | en mærkningsordning svarende til DVC |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |