Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk

2. Sammendrag

2.1 Baggrund og formål
2.2 Undersøgelsen
2.3 Konklusioner
2.4 Projektresultater
2.5 Potentiale


Man kan opnå en god træbeskyttelse og et holdbart resultat med linolieprodukter, men det kan også gå grueligt galt. Det viser en undersøgelse af en række linoliebehandlinger, der alle var 5-10 år gamle.

Der var meget stor forskel på behandlingernes holdbarhed og deres evne til at beskytte træet. Nogle steder var både behandling og træ meget nedbrudt, andre steder var behandlingen fuldstændig intakt, og træet i fin stand. Desuden var der tilfælde hvor dækmalingen var krakeleret eller havde andre fejl, men hvor træet stadig var godt beskyttet.

2.1 Baggrund og formål

Udvendigt træværk skal overfladebehandles for at modvirke nedbrydning af træet som følge af lys- og fugtpåvirkninger – men behandlingen er ikke uproblematisk. Sagt meget forenklet er de kendte midler enten ikke effektive nok eller også er de giftige eller på anden måde miljøbelastende: de kan være energikrævende at fremstille eller fremstillet af ikke-fornyelige råvarer. Træbeskyttelsesmidler bliver således ét af byggeriets store miljøproblemer.

Træbeskyttelsesmidler giver problemer i hele livscyklus’en: i forbindelse med produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og det hyppige vedligehold på udvendigt træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium, der er energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter.

Op til omkring slutningen af 1970’erne var træbeskyttelsesmidler baseret på forskellige olier og fortyndet med terpentin eller andre organiske opløsningsmidler. Det dårlige arbejdsmiljø førte til udviklingen af plastmalinger og vandbaserede træbeskyttelsesmidler, hvilket var godt for malerne, men knap så godt for træet. De første generationer af de nye malinger havde meget ringe beskyttende egenskaber.

De erfaringer sammen med en stigende miljøbevidsthed førte til en renæssance for linolie, der gennem århundreder har været det gængse produkt til behandling af træværk. Linolie blev et populært produkt, og markedet tog godt imod det. Imidlertid er de produkter, der anvendes i dag, ikke de samme som de "historiske produkter". Bl.a. indeholdt de gamle linoliemalinger store mængder bly, der er et særdeles effektivt svampedræbende middel. Reelt fandtes ingen eller kun begrænset dokumentation for behandlinger med moderne linolieprodukter. Til gengæld har der hersket mange myter om linolie og dens egenskaber.

Der var derfor behov for en undersøgelse, hvor den aktuelle viden om linolie blev opsamlet og hvor linoliebehandlings egnethed som træbeskyttelse blev undersøgt nærmere i praksis.

Undersøgelsen er suppleret med et leksikonafsnit, der forklarer en del af de ord og begreber der bruges og som ikke er almindeligt kendt.

Dette projekt ligger i forlængelse af forsøg med vinduesistandsættelse og linoliebehandling, som blev foretaget i forbindelse med Øksnehalprojektet (Lading og Brandt: Vinduesistandsættelse og linoliebehandling, By- og Boligministeriet 2000).

2.2 Undersøgelsen

Der var undersøgelsens hovedformål at få et indtryk af, hvordan produkterne klarer sig i praksis. Det skulle gøres ved at tilstandsvurdere linoliebehandlede bygningsdele, der havde været udsat for vind og vejr i nogle år. For at kunne uddrage konklusioner af tilstandsvurderingerne blev der stillet følgende krav til behandlingerne:
5-10 år gamle og ikke genbehandlet
kun linolieprodukter, og ikke emulsionsmalinger, alkyd m.m.
at man vidste hvilke produkter der var anvendt
at man vidste hvordan arbejdet var blevet udført

Det viste sig imidlertid vanskeligt at finde frem til egnede undersøgelsesobjekter. Dels er det begrænset, hvor mange nye behandlinger der er udført før 1995. Dels er mange af dem ikke særligt veldokumenterede eller der er tale om blandingsbehandlinger (hvor der fx også er anvendt alkydmaling). Det er også karakteristisk, at linolie især anvendes ved restaureringer eller af private "gør-det-selv-folk". Det afspejler sig også i de undersøgte behandlinger, der findes på 6 palæer og fredede bygninger, 1 rækkehus, 1 lade og 6 bondehuse på Frilandsmuseet - samt én etageejendom, som var det eneste eksempel på en "almindelig byggesag".

Nogle fabrikanter har i de senere år udviklet linoliemalinger, der kan sprøjtes på, og som primært benyttes til fabriksbehandling af nye vinduer. Disse produkter har ikke været på markedet længe nok til at kunne indgå i undersøgelsen.

Det skal også bemærkes, at de produkter, der er anvendt, i mange tilfælde ikke længere findes på markedet. Nogle producenter er ophørt, andre har ændret deres recepter.

Alle de undersøgte produkter er beregnet til påføring med pensel, og behandlingerne er alle udført på eksisterende træværk, der evt. kan være udluset (repareret) med nyt træ.

2.3 Konklusioner

Som nævnt viste nogle af de undersøgte behandlinger sig at være overordentligt holdbare - andre absolut ikke. Nogle steder havde træet det godt, selv om malingfilmen ikke så godt ud. Til gengæld var der ikke eksempler på, at træet havde det dårligt under en næsten intakt malingfilm - noget man kan komme ud for med fx akrylplastmaling.

Generelt blev der fundet for mange fejl, selv om undersøgelsen kun omfatter et relativt beskedent antal behandlinger. Fejlene fandtes både i udførelse og i produkter.

I alle de undersøgte eksempler (bortset fra en lade i Vemmetofte) medvirkede professionelle rådgivere i byggesagen - også rådgivere med speciale i restaurering. Alligevel var der store forskelle. Det skyldes overvejende tre forhold: trækvaliteten, produkterne og udførelsen.

Erfaringerne fra dette projekt og Øksnehalprojektet viser, at følgende faktorer er afgørende for et godt resultat:
træet skal være sundt og tørt
udførelsen skal være korrekt
vejret skal være 'godt' under udførelsen (tørt og passende temperatur)
produktet skal være af en god kvalitet
det er grundingen (træets mætning med olie) der skal beskytte mod fugt og dermed råd og svamp
malingen skal beskytte mod lysets nedbrydning

Det er åbenbart, at det er vanskeligt for både forbrugere og professionelle at få de rigtige informationer, og at det er svært at vælge de rigtige produkter. Kvalitetsforskelle viser sig ofte først efter flere år, og køb af linolieprodukter er en tillidssag. Efter projektgruppens opfattelse findes der gode produkter på markedet, men ikke et optimalt system. (Malevarer findes normalt tilgængelige i form af systemer, som omfatter produkter til grundbehandling, evt. mellemstrygning og dækmaling. Typisk vil produkterne i systemet komme fra samme leverandør, og det vil være en forudsætning for produktgaranti, at der ikke i en behandling anvendes produkter fra forskellige systemer.)

Vælger man produkter fra forskellige leverandører (fx grunding fra én leverandør og dækmaling fra en anden) får man problemer med produktgarantien, og desuden vil der være risiko for at produkterne ikke kan fungere sammen. En sådan løsning kan man derfor ikke anvende til professionelt brug. Derudover mangler der også bestemte produkttyper på markedet. (Rapporten redegøre nærmere for hvilke produkter det drejer sig om.)

En række forhold betyder, at linoliebehandling ikke har fået større anvendelse udenfor restaureringsbyggeri og selvbyggeri. Linoliebehandling passer ikke særligt godt ind i logistikken på en moderne byggeplads. Det er bl.a. de lange tørretider, der gør sig gældende, samt det forhold at alt træ ikke suger ens, og at noget derfor har brug for flere behandlinger end andet.

Sammenfattende konkluderes det, at linolie kan beskytte træ godt i lang tid men
både rådgivere, håndværkere og bygherre skal vide hvad de har med at gøre
der mangler dokumentation og produktudvikling
det er ikke noget mirakelmiddel

2.4 Projektresultater

2.4.1.1 Produktfejl

Der er forskel i kvaliteten af linolieprodukter, hvilket til dels skyldes at man generelt ved for lidt om de betydende faktorer for linolies egenskaber. Men der er også en del produktfejl, som tyder på at ikke alle i branchen har den fornødne faglige baggrund og ekspertise:

- normalt gemmer farve/lak-producenten prøver af produktionen, så det er muligt at undersøge prøverne som led i en udredning af årsagerne til fejl

manglende produktionsprøver

- som fx at lancere borholdige produkter (bor er et fungicid) som helt uskadelige og nærmest spiselige, på trods af at bor er mistænkt for bl.a. at give fosterskader og er på listen over stoffer, der bør udfases;
- eller at markedsføre en fortynder (!) til linoliemaling, som fordamper langsommere end linoliemalingen tørrer

ukendskab til elementær kemi

- især organiske opløsningsmidler som terpentin, som nogle produkter indeholder i større eller mindre omfang - hvilket som regel er unødvendigt

indhold af sundhedsskadelige stoffer

- som fx citruskerneolie, der af nogle producenter blev lanceret som et naturligt og uskadeligt svampedræbende middel, uden dokumentation for at dette var korrekt og uden at der blev gjort opmærksom på de sundhedsskadelige effekter der måtte være

manglende dokumentation for produkter, der sælges i tilknytning til linolie

- dvs. at produkter fra samme producent, der burde være ens, har varierende egenskaber og kvalitet fra produktion til produktion

manglende kvalitetssikring og ensartethed i produktionen

- fyldstof tilsættes dels for at gøre malingen fyldigere (hvilket vil sige, at viskositeten øges for at gøre påføringen nemmere), og dels for at gøre den billigere - men ellers har det ingen funktion; i det tidligere nævnte eksempel med tilsætning af fortynder skyldtes behovet for fortynder, at der var tilsat for meget fyldstof!
- kridt anvendes ofte som fyldstof, men efterhånden som linolien nedbrydes vil det blive synligt som kridtning; overfladen bliver mat og får efterhånden et hvidt slør; samtidig bliver den mere modtagelig for fugt - dette ses især tydeligt på mørke malingflader

for meget eller forkert fyldstof

Det skal understreges, at der også findes mange gode produkter på markedet. Problemet er, at det kan være svært at finde ud af, hvilke produkter der er gode og hvilke der er dårlige. Man kan bede om at få tekniske datablade, men der er stor forskel på informationsniveauet, da der ikke findes standarder for, hvad de skal indeholde. Derudover kan man undersøge, om der er foretaget en såkaldt CE/EN 927 test (hvor et panel med maling eksponeres udendørs i et år).

Udførelse

Den enkeltfaktor, der efter al sandsynlighed har størst betydning for beskyttelsen af træet, er grundingen. Det er grundingen, der beskytter mod fugt, mens dækmalingens funktion primært er at beskytte mod lysets nedbrydning.

Grundingen skal mætte de øverste lag af træets porer med olie, så der ikke er "plads" til fugt. Ved behandling er det derfor vigtigt at træet er tørt (fugtindhold max 12-15%).

Linoliemaling skal påføres i tynde lag, og et lag skal være gennemtørt inden påføring af det næste. I koldt vejr (under 5-10°C) er det vanskeligere at påføre tynde lag, og tørringen bliver langsommere. Det samme sker i fugtigt vejr. Malingen er ikke fugtbestandig før den er tør, og nedbrydningen af malingen vil derfor ske hurtigere.

Det kan være vanskeligt for ukyndige (alle der ikke har erfaring med linolie) at opnå et tilfredsstillende resultat. Det er en erfaringssag hvornår der er grundet tilstrækkeligt, malingen skal stryges meget tyndt, og de nødvendige (lange) tørretider kan være et problem.

Fungicid

Der findes to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod mug og skimmel. Det første er omfattet af Miljøstyrelsens bekendtgørelse, og tilsættes "bekæmpelsesmidler". Det andet tilsættes de fleste typer malevarer til udendørs brug. Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det være mod mug og skimmel, og det vil da som regel ofte være for at produktet ikke angribes i dåsen inden det bruges.

Der findes ikke linolieprodukter tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp, men der findes grundingsolier med fungicid mod trænedbrydende svamp, som formentlig også indeholder noget linolie.

Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en grundingsolie mod trænedbrydende svamp.

Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp alt andet lige bedre kan klare en forkert udførelse end træ der ikke har fået en sådan behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen (grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel for at hindre begroning på malingen.

Der findes ikke "uskadelige" fungicider - de kan ikke være effektive uden også at have uønskede effekter. Det gælder såvel kemiske som "naturlige" produkter. Generelt bør man foretrække de produkter, hvor såvel ønskede som uønskede virkninger er kendte.

Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid til de steder, hvor det er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som man fx gør med vacuumimprægnering). Det er normalt enkelt at forudsige, hvor der vil være risiko for råd - fx findes 95% af rådangrebene i vinduer i bundramme og bundkarm.

Logistik

Linoliebehandling passer ikke særligt godt ind i logistikken på en moderne rationel byggeplads - især ikke, hvis der skal udføres andre arbejder samtidig. Lange tørretider, følsomhed overfor støv og mekanisk påvirkning ("gnidning") er nogle af de faktorer, der gør det vanskeligt.

Den af de undersøgte behandlinger, der holdt bedst, var udført særdeles omhyggeligt: efter grundingen var vinduerne behandlet med 5 x linoliemaling, påført med en uges mellemrum - dvs. en samlet behandlingstid på min. 6 uger. En så lang behandlingstid vil være svær at gennemføre på almindelig byggesager, fx i forbindelse med byfornyelse.

Linoliemaling skal helst udføres på værksted. Skal behandlingen udføres på stedet, skal den helst ikke udføres samtidig med andre arbejder. Facadestilladser er et fordyrende element, p.g.a. den lange tørretid.

Udfaldskrav

Linoliemaling lever ikke op til de samme udfaldskrav som de moderne malinger. Den gulner, kridter, rynker, tager mere imod skidt osv.

Man kan diskutere, om det betyder noget, men ikke alle bygherrer er indstillet på dette.

2.5 Potentiale

Linoliesystemer

Formentlig ville man kunne udnytte linoliens gode egenskaber og alligevel tage hensyn til logistik og udfaldskrav, hvis man brugte linolie som grunding og en 'moderne' maling (fx vandig alkyd) som dækmaling. Imidlertid er man nødt til at anvende maling i systemer, hvis man vil sikre sig en produktgaranti. Producenterne angiver, hvilke grundingsolier og dækmalinger, der skal anvendes sammen.

På ønskesedlen til et godt linoliesystem står følgende:
en all round grundingsolie på basis af varmebehandlet linolie
en grundingsolie tilsat fungicid mod trænedbrydende svamp til behandling af særligt udsatte steder
en 'moderne' dækmaling, der kan hæfte på de gængse forskellige malingtyper og som tørrer hurtigt

Disse produkter findes enten slet ikke, eller de findes ikke i samme system.

Nye vinduer

Der findes nye linoliebehandlede vinduer på markedet, men de er ikke underkastet kontrol (DVC). De er dyrere end andre tilsvarende vinduer, hvilket muligvis modsvares af en bedre totaløkonomi - men så vidt vides findes der ingen egentlig dokumentation for holdbarheden

Derfor omfatter ønskesedlen for nye linoliebehandlede vinduer:
en afprøvning (accelereret ældningsforsøg) af nye industrielt behandlede vinduer
en beregning af totaløkonomien i forhold til traditionelle DVC-mærkede vinduer
en mærkningsordning svarende til DVC