3.1 Hvad er egentlig problemet?
Udvendigt træværk skal overfladebehandles for at modvirke nedbrydning af træet som
følge af lys- og fugtpåvirkninger men behandlingen er ikke uproblematisk. Sagt
meget forenklet er de kendte midler enten ikke effektive nok eller så er de giftige eller
på anden måde miljøbelastende (fx ved at de er energikrævende at fremstille),
Træbeskyttelsesmidler bliver således ét af byggeriets store miljøproblemer.
Træbeskyttelsesmidler giver problemer i hele livscyklusen: i forbindelse med
produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for
arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og hyppige vedligeholdelse på udvendigt
træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium - der er
energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter.
Selv om man i de senere år har set en stigende anvendelse af træarter, der er
"naturligt imprægnerede" (fx ceder), så kan det langt fra overflødiggøre
anvendelsen af træbeskyttelse. Produktionen af disse træarter er meget begrænset i
forhold til fyr o.l., og selvom de er mere holdbare, har de også behov for beskyttelse.
Desuden ville det være ressourcespild ikke at udnytte det træ, der allerede er dyrket,
selv om kvaliteten ikke er optimal.
Op til omkring slutningen af 1970erne var træbeskyttelsesmidler baseret på
forskellige olier, fortyndet med terpentin eller andre opløsningsmidler. Det dårlige
arbejdsmiljø førte til udviklingen af plastmalinger og vandbaserede
træbeskyttelsesmidler, hvilket var godt for malerne, men knap så godt for træet. De
første generationer af de nye malinger havde meget ringe beskyttende egenskaber. Faktisk
viste en svensk undersøgelse ("Moisture Balance in Painted Wood Panelling",
CTH) at ca. halvdelen af produkterne beskyttede træet dårligere end ingen behandling.
De erfaringer sammen med en stigende miljøbevidsthed førte til en renæssance for
linolie, der gennem århundreder har været det gængse produkt til behandling af
træværk
3.2 Hvad er linolie?
Linolie er olie presset af hørplantens frø. Hørfrøolie, hørolie og linolie
er det samme, men betegnelsen linolie bruges i reglen om olie til tekniske formål
(malevarer o.l.), mens olie til andre formål som fx ernæring ofte kaldes hør(frø)olie.
Linolie har tidligere vist sig effektivt som træbeskyttelsesmiddel men det
"historiske" produkt er ikke identisk med de produkter, der anvendes i dag.
Gamle dages linoliemaling indeholdt en række tilsætningsstoffer, som havde gode
svampedræbende egenskaber, men som er uønskede i dag. Det gælder fx blysikkativ
("tørrelse"), blyhvidt og andre tungmetalpigmenter. Man brugte også at
tilsætte terpentin, der gjorde det lettere at påføre malingen i tynde lag og reducerede
tørretiden. (Det sidste er væsentligt for behandlingens holdbarhed.)
De gamle linoliemalinger havde ikke de produktegenskaber, som karakteriserer en moderne
maling. Varierende kvalitet og viskositet, lang og uensartet tørretid, tendens til at
danne løbere og til krympning ved påføring af lidt for tykke lag etc.
Linolien gik ud af almindelig anvendelse, da man fik de syntetisk fremstillede
oliemalinger (alkyd). De var nemmere at anvende og gav et pænere resultat, og havde
rimeligt gode træbeskyttende egenskaber.
Fra omkring 1950erne til midt i 90erne har linoliemaling stort set kun
været brugt til restaureringer. Men indenfor få år har markedet for linoliemaling
oplevet et boom, på trods af at der kun er få uafhængige undersøgelser og
dokumenterede erfaringer med anvendelsen af de moderne linolieprodukter.
3.3 Miljøet
Linolie anses pr. definition som værende "mere miljørigtig" end andre
bindemidler til maling. Vi har ikke set egentlig dokumentation for denne påstand, og der
kan også fremstilles andre typer maling, som er "miljøvenlige". Vi har dog
accepteret at linolie er miljøvenlig, udfra følgende ræsonnement:
Belastningerne kan reduceres, fx ved økologisk dyrkning, ved kortere transportveje og
ved anvendelse af maskineri med lavt energiforbrug, vedvarende energi m.m.
Der er i øvrigt mange andre faktorer end bindemidlet, der afgør et maleprodukts
miljømæssige egenskaber. Bl.a. pigmenterne, som kan være meget energikrævende at
fremstille, og som for nogles vedkommende også har andre miljøskadelige effekter.
Det er generelle problemstillinger, som ligger udenfor dette projekts rammer.
Det er kendt, at linolie ved hærdning afgiver aldehyder, der kan give ubehagelige
indeklimagener. Vi har ikke taget dette i betragtning her, fordi vi alene har set på
linolies evne til at beskytte udvendigt træværk. Det skal dog bemærkes, at der er flere
metoder til at reducere afgasningen. (Bl.a. kan man anvende produkter fremstillet ud fra
varmebehandlet linolie, idet en stor del af afgasningen vil finde sted under
varmebehandlingen.)
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |