|
Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk 3. Baggrund
Udvendigt træværk skal overfladebehandles for at modvirke nedbrydning af træet som følge af lys- og fugtpåvirkninger – men behandlingen er ikke uproblematisk. Sagt meget forenklet er de kendte midler enten ikke effektive nok eller så er de giftige eller på anden måde miljøbelastende (fx ved at de er energikrævende at fremstille), Træbeskyttelsesmidler bliver således ét af byggeriets store miljøproblemer. Træbeskyttelsesmidler giver problemer i hele livscyklus’en: i forbindelse med produktion, med anvendelse og med bortskaffelse - og både for det omgivende miljø og for arbejdsmiljøet. Den dårlige holdbarhed og hyppige vedligeholdelse på udvendigt træværk tilskynder til at anvende andre materialer som plast eller aluminium - der er energikrævende i produktionen og som også har andre miljøskadelige effekter. Selv om man i de senere år har set en stigende anvendelse af træarter, der er "naturligt imprægnerede" (fx ceder), så kan det langt fra overflødiggøre anvendelsen af træbeskyttelse. Produktionen af disse træarter er meget begrænset i forhold til fyr o.l., og selvom de er mere holdbare, har de også behov for beskyttelse. Desuden ville det være ressourcespild ikke at udnytte det træ, der allerede er dyrket, selv om kvaliteten ikke er optimal. Op til omkring slutningen af 1970’erne var træbeskyttelsesmidler baseret på forskellige olier, fortyndet med terpentin eller andre opløsningsmidler. Det dårlige arbejdsmiljø førte til udviklingen af plastmalinger og vandbaserede træbeskyttelsesmidler, hvilket var godt for malerne, men knap så godt for træet. De første generationer af de nye malinger havde meget ringe beskyttende egenskaber. Faktisk viste en svensk undersøgelse ("Moisture Balance in Painted Wood Panelling", CTH) at ca. halvdelen af produkterne beskyttede træet dårligere end ingen behandling. De erfaringer sammen med en stigende miljøbevidsthed førte til en renæssance for linolie, der gennem århundreder har været det gængse produkt til behandling af træværk 3.2 Hvad er linolie?Linolie er olie presset af hørplantens frø. Hørfrøolie, hørolie og linolie er det samme, men betegnelsen linolie bruges i reglen om olie til tekniske formål (malevarer o.l.), mens olie til andre formål som fx ernæring ofte kaldes hør(frø)olie. Linolie har tidligere vist sig effektivt som træbeskyttelsesmiddel – men det "historiske" produkt er ikke identisk med de produkter, der anvendes i dag. Gamle dages linoliemaling indeholdt en række tilsætningsstoffer, som havde gode svampedræbende egenskaber, men som er uønskede i dag. Det gælder fx blysikkativ ("tørrelse"), blyhvidt og andre tungmetalpigmenter. Man brugte også at tilsætte terpentin, der gjorde det lettere at påføre malingen i tynde lag og reducerede tørretiden. (Det sidste er væsentligt for behandlingens holdbarhed.) De gamle linoliemalinger havde ikke de produktegenskaber, som karakteriserer en moderne maling. Varierende kvalitet og viskositet, lang og uensartet tørretid, tendens til at danne løbere og til krympning ved påføring af lidt for tykke lag etc. Linolien gik ud af almindelig anvendelse, da man fik de syntetisk fremstillede oliemalinger (alkyd). De var nemmere at anvende og gav et pænere resultat, og havde rimeligt gode træbeskyttende egenskaber. Fra omkring 1950’erne til midt i 90’erne har linoliemaling stort set kun været brugt til restaureringer. Men indenfor få år har markedet for linoliemaling oplevet et boom, på trods af at der kun er få uafhængige undersøgelser og dokumenterede erfaringer med anvendelsen af de moderne linolieprodukter. 3.3 MiljøetLinolie anses pr. definition som værende "mere miljørigtig" end andre bindemidler til maling. Vi har ikke set egentlig dokumentation for denne påstand, og der kan også fremstilles andre typer maling, som er "miljøvenlige". Vi har dog accepteret at linolie er miljøvenlig, udfra følgende ræsonnement:
Men det er klart, at også linolie kan belaste miljøet i flere faser af sin livscyklus:
Belastningerne kan reduceres, fx ved økologisk dyrkning, ved kortere transportveje og ved anvendelse af maskineri med lavt energiforbrug, vedvarende energi m.m. Der er i øvrigt mange andre faktorer end bindemidlet, der afgør et maleprodukts miljømæssige egenskaber. Bl.a. pigmenterne, som kan være meget energikrævende at fremstille, og som for nogles vedkommende også har andre miljøskadelige effekter. Det er generelle problemstillinger, som ligger udenfor dette projekts rammer. Det er kendt, at linolie ved hærdning afgiver aldehyder, der kan give ubehagelige indeklimagener. Vi har ikke taget dette i betragtning her, fordi vi alene har set på linolies evne til at beskytte udvendigt træværk. Det skal dog bemærkes, at der er flere metoder til at reducere afgasningen. (Bl.a. kan man anvende produkter fremstillet ud fra varmebehandlet linolie, idet en stor del af afgasningen vil finde sted under varmebehandlingen.)
|
