| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Bortskaffelse af havnesediment
Ved udførelse af oprensnings/uddybnings opgaver er der adskillige faktorer der skal
tages højde for i forbindelse med valg af korrekt gravemateriel. Det er nødvendigt at
fokusere på områdets karakteristika, herunder bundtopografi, sedimenttype og
forureningsgrad, bølger og vanddybde. Ligeledes er det væsentligt at have oplysninger om
mængden af sediment, der skal oprenses, samt pladsforholdene i det pågældende område,
transportvej og bortskaffelsesmetode.
Ved oprensning af forurenet sediment skal der yderligere tages højde for
miljøforholdene i området, herunder tilladelige grænser for suspension af forurenet
materiale under udgravning.
Det oprensningsmateriel, der mest almindeligt bliver anvendt ved oprensning i Danmark,
er:
 | Slæbesuger |
 | Stiksuger |
 | Skære/suge gravemaskine |
 | Spandkædemaskine |
 | Grab, miljøgrab eller skovl |
I særlige tilfælde begrundet en opgaves omfang og kompleksitet vil uddybningsudstyr
med anden karakteristika end nævnt her kunne mobiliseres fra udlandet.
På de følgende sider er oprensning af sediment med ovenstående materiel nærmere
beskrevet i skemaer. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem
samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret
2000, fra relevante hjemmesider (CEDA, 2000; IADA, 2000; MAGIS, 2000; Ministerie van
Verkeer en Waterstaat, 2000; PIANC-AIPCN, 2000) og fra en række rapporter (Nielsen, R.
1989; PIANC, 1977; PIANC, 1996; og Statshavneadministrationen Frederikshavn, 1989),
notater, konferenceoplæg (Hartmann, 2000; Øresund Link Dredging & Reclamation
Conference, 1999) og egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte
skemaer, men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget
med information er listet i bilag 1.
Økonomien, der er beskrevet under hver af metoderne, er almindelige vejledende gængse
priser, der dog varierer betydeligt afhængig af de ovenfor nævnte forhold tilknyttet den
enkelte opgave. Priserne er alle indhentet i efteråret 2000 fra danske entreprenører,
der udbyder oprensning og transport af havnesediment (bilag 1).
Det beskrevne oprensnings materiel og metoder kan finjusteres og den operationelle
kontrol kan skærpes, således at miljøpåvirkningen under oprensningsarbejdet mindskes
betydeligt. Eventuelle krav om mindsket turbiditet under oprensning vil dog resultere i
højere priser end de her nævnte.
Udover at selve oprensningsmateriellet kan finjusteres, er der andre tiltag der kan
mindske spredningen af sedimentet.
De tiltag der oftest refereres til i litteraturen (PIANC, 1996) og dem der er nævnt af
danske entreprenører omfatter:
 | anvendelse af siltgardin |
 | anvendelse af spunsvæg |
 | sedimentation ved beluftning |
 | justering af gravehastigheden på mekanisk graveudstyr |
 | montering af kappe omkring skærehoved på hydraulisk oprensningsudstyr |
 | anvendelse af lukket skovl eller grab (miljøgrab) |
 | anvendelse af videoovervågning af oprensningsudstyr (dette er ikke relevant ved
oprensning af havnesediment i danske havne pga. den ringe sigtbarhed). |
Et siltgardin (spærremembran) afskærmer oprensningsområdet således, at den ændrede
turbiditet kun får lokal betydning og risikoen for spredning af forurenet sediment
mindskes. Siltgardinet er en flydende barrierer, der nedsænkes vertikalt fra
vandoverfladen til en specificeret vanddybde. Det er også muligt at anvende en metode,
hvor barrieren skabes ved beluftning (for nærmere beskrivelse se afsnit 10).
Selve oprensningsarbejdets dybde og udstrækning styres mest almindeligt af elektronisk
positionering og dybdemålingsudstyr. Dette udstyr er ikke nærmere beskrevet i denne
rapport.
For beskrivelse af andet oprensningsmateriel der fortrinsvist benyttes i udlandet
henvises til Dansk Hydraulisk Institut (1989), PIANC (1977;1996) eller USACE (1983).
Beskrivelse af metode
Slæbesugeren er den mest benyttede form for sandsuger i Danmark.
Sedimentet suges op via et nedsænket stålrør med påmonteret sugehoved og
hjælpefødder. På et slæbesugningsfartøj kan der monteres et til to sugerør.
Slæbesugeren bevæges frem over havbunden under oprensningen.
Der findes en stor variation af sugehoveder, anvendelsen afhænger af
bundforholdene samt af eventuelle krav om mindsket turbiditet under oprensning.
Hvis tørstofindholdet i sedimentet er stort, er det nødvendigt med
vandtilførsel for at kunne pumpe det op. Det oprensede sediment transporteres mest
almindeligt i slæbesugerens lastrum (lastekapacitet fra 300 m3 og opefter).
Det er derfor ikke nødvendigt at mobilisere pram, når der oprenses med slæbesuger.
Når lastekapaciteten er nået, er det nødvendigt at tømme før
yderligere sediment kan oprenses. Slæbesugerfartøjerne kan enten tømmes gennem klapper
i bunden eller gennem rørledning.

Slæbesugerfartøj. Dansk Hydraulisk Institut, 1989. |
Forudsætninger for anvendelse
Meget velegnet til at uddybe i følgende jordtyper:
 | silt
|
 | slam
|
 | sand
|
 | meget blødt ler
|
Ofte udgør disse typer de øverste forurenede lag. Materialet skal
være let at frigøre.
Præcisionen af positioneringen for sugehovedet er relativt dårlig og
metoden er begrænset af, at der skal være en dybgang på 3-4½ meter. Den maksimale
sugedybde er typisk ca. 25-30 meter. Lastekapaciteten varierer fra 300 m3 og
opefter.
Slæbesugeren er i stand til at operere i selv stærk strøm og på
åbent hav. Afhængig af størrelsen af slæbesugerfartøjet er metoden dog begrænset af
en maksimal bølgehøjde på 1.5 2.0 meter. Anvendelse af slæbesuger vurderes
først at være helt ineffektiv eller endog farlig ved bølgehøjder på 2.5-4.0 meter.
Slæbesugeren kan derfor anvendes til vedligeholdelses oprensninger i havne.
Da det oprensede sediment transporteres i skibets last, er det ikke
nødvendigt at mobilisere transportpramme. Det kan være nødvendigt med mindre slæbebåd
til hjælp under manøvrering og flytning af anker. |
Miljøforhold
Giver anledning til høj turbiditet i området, afhængigt af hvor
meget overskudsvand man tillader at løbe ud igen og afhængigt af udløbsarrangementet.
Kan reducere miljøpåvirkningerne ved f.eks. at benytte recirkulationssystem, eller ved
at arbejde indenfor et siltgardin.
Kan foretage oprensning med minimal miljøpåvirkning ved anvendelse
af modificeret form for slæbesuger (se afsnit om økonomi)
|
Økonomi
For oprensning af > 10.000 m3
sediment er prisen for oprensning (inklusiv mobilisering) 15-35,-kr./m3. Fra
specifik opgave udført sommeren år 2000 angives prisen på 33,50 kr./m3
ved opsugning og transport over en afstand på 15 sømil fra oprensningsområde til
bortskaffelsesområde.
Et modificeret sugehoved påsat en slæbesuger anvendes til specifikke
oprensningsopgaver i Norden. Opgaverne udføres af dansk entreprenør. Modificeringen af
slæbesugeren har resulteret i, at der kan oprenses forurenet sediment med meget stor
præcision og med minimal turbiditet. Denne metode er dog økonomisk dyr. Oprensning ved
en vanddybde på 2-14 m og transport (max. 1500 m) koster 50-70,- kr/m3. |
Nødvendige ansøgninger
Amtet skal meddele en tilladelse, inden oprensning af forurenet
sediment, eller inden oprensning af materiale til klapning påbegyndes.
Skov og Naturstyrelsen skal meddele tilladelse til oprensning af rent
sediment til genanvendelse. |
Afgifter
Der er ingen afgifter forbundet med oprensning af sediment. |
Fordele/Ulemper
Fordel:
 | Den er forholdsvis billig at mobilisere (ved mængder > 10.000 m3) og den har stor kapacitet. Dog er den ikke
så økonomisk rentabel som spandkædemaskinen ved opgaver, der kræver oprensning af
store mængder sediment.
|
 | Slæbesugeren kan foretage oprensninger på åbent hav under
forhold, hvor andre metoder ikke kan anvendes.
|
 | Kan ved egen kraft flyttes hurtigt og billigt til et arbejdsområde.
|
Ulemper
 | Afhængig af sugehovedets udformning kan det være vanskeligt at
styre sugehovedet i en præcis dybde.
|
 | Der kan opstå problemer med, at hjælpefødderne laver så dybe
spor i sedimentet, at sugehovedet ikke kan trænge ned og suge i de dannede
"volde". Det kan i sådanne situationer være nødvendigt at eftersejle med
slæbebåd monteret med bom.
|
 | Kræver en forholdsvis stor vanddybde for at kunne operere.
|
 | Er ikke muligt at opgrave kontinuerligt ved oprensning af store
mængder sediment, da normal procedure så vil involverer lastning, transport og losning,
samt tilbagetransport til oprensningsområde.
|
 | Det er ikke fordelagtigt at benytte en konventionel sandsuger ved
oprensning af forurenet havnesediment, da der ved oprensningen vil blive optaget en stor
mængde vand der vil øge volumen af det der efterfølgende skal bortskaffes.
|
|
Beskrivelse af metode
Denne type benyttes ikke så ofte som slæbesugeren. Stiksugeren er
mindre end slæbesugeren og opfattes som et alternativ til denne.
Stiksugeren bevæges ved at oprensningsfartøjet bevæger sig frem og
tilbage over oprensningsområdet. Sugehovedet er monteret på et nedsænket stålrør.
Stiksugeren kan monteres med dyser, der kan tilføre vand til sedimentet for at frigøre
dette.
Det oprensede sediment transporteres oftest i stiksugerens last og det
er derfor ikke nødvendigt at mobilisere pram, når der oprenses med stiksuger. Når
lastrummet er fyldt (kapacitet mellem 150 800 m3), er det nødvendigt at
tømme før yderligere sediment kan oprenses.

Stiksugefartøj. Dansk Hydraulisk Institut, 1989. |
Forudsætninger for anvendelse
Velegnet til at uddybe i følgende jordtyper:
 | silt
|
 | slam
|
 | sand
|
 | ler
|
 | småsten (ral)
|
Kohæsive jordarter kan oprenses, hvis et jetsystem installeres ved
sugehovedet.
Stiksugeren suger meget lokalt og benyttes fortrinsvist ved oprensning
af meget ensartet materiale såsom ral.
Metoden er begrænset af dybgang på 3-4½ meter. Sugedybde op til 25
meter |
Miljøforhold
Giver anledning til høj turbiditet i området omkring sugehovedet.
Øget turbiditet ved losning er afhængigt af, hvor meget overskudsvand man tillader at
løbe ud igen og afhængig af udløbsarrangementet. Kan reducere miljøpåvirkningerne ved
feks. at benytte recirkulationssystem.
Ved anvendelse af dyser omkring sugehovedet vil dette resultere i høj
turbiditet. |
Økonomi
Stiksugeren er billigere at mobilisere end slæbesugeren. Prisen for
anvendelse af stiksugeren er 20-150,- kr./m3. Denne pris er angivet uden
mindstemængde og er derfor umiddelbart højere end prisen for anvendelse af
slæbesugeren. |
Nødvendige ansøgninger
Amtet skal meddele en tilladelse inden oprensning af forurenet
sediment eller materiale til klapning påbegyndes.
Skov og Naturstyrelsen skal meddele tilladelse til oprensning af rent
sediment til genanvendelse. |
Afgifter
Der er ingen afgifter forbundet med oprensning af sediment. |
Fordele/Ulemper
Fordel:
 | Suger meget lokalt og kan derfor fordelagtigt benyttes til at udtage
en meget ensartet sedimenttype.
|
 | Kan ved egen kraft flyttes hurtigt og billigt til et arbejdsområde.
|
Ulempe:
 | Er ikke anvendelig ved uddybningsopgaver, samt opgaver der kræver
oprensning af store mængder sediment.
|
 | Høj turbiditet omkring sugehovedet.
|
|
Beskrivelse af metode
Skære/suge gravemaskine (cutter suction dredger)
Et roterende skærehoved monteret for enden af et sugerør resulterer
i løsrivning og findeling af det opgravede materialet, så dette kan pumpes. Skære/suge
gravemaskinen er mest almindelig monteret på skib med støtteben. Skærehovedet svinges
fra side til side under oprensningen. Fartøjet er forankret under oprensning og det er
nødvendigt at fjerne fortøjning og støtteben, når fartøjet skal flyttes.

Skære/suge gravemaskine. Dansk Hydraulisk Institut, 1989. |
Forudsætninger for anvendelse
Meget velegnet til at uddybe i følgende jordtyper:
 | Sand
|
 | Silt
|
 | Kohæsive materialer
|
 | Hårde materialer så som kalk og granit
|
Afhængig af styrken af tænderne i skærehovedet vil skære/suge
gravemaskinen kunne foretage uddybning i meget hårde materialer.
Kapaciteten varierer stærkt efter bundforholdene. Har stor kapacitet
ved oprensning af materialer, der kan håndteres direkte gennem rørledning. Ved normale
forhold kan der forventes en kapacitet på ca. 1-5000 m3/dag.
Gravedybden er normalt op til 25 meter, men gravedybden kan udvikles
specielt til gravning på meget store dybder.
Afhængig af størrelsen af fartøjet er metoden begrænset af en
maksimal bølgehøjde på 0.2 0.4 meter. Anvendelse af skære/suge gravemaskinen
vurderes at være ineffektiv eller endog farlig ved bølgehøjder på 0.5 0.8
meter. Skære/suge gravemaskinenen anvendes derfor ofte til at vedligeholde havne, kanaler
og udsejlingsrender hvor der ikke er voldsomme bølgepåvirkninger. |
Miljøforhold
Giver anledning til høj turbiditet i området omkring skærehovedet.
Denne gravemetode anbefales, når sedimentet er meget kohensivt og der ikke er krav om
mindsket turbiditet i forbindelse med oprensningen. |
Økonomi
15-25 kr/m3. Priser gældende for oprensning > 10.000 m3 |
Nødvendige ansøgninger
Amtet skal meddele en tilladelse, inden oprensning af forurenet
sediment eller materiale til klapning påbegyndes.
Skov og Naturstyrelsen skal meddele tilladelse til oprensning af rent
sediment til genanvendelse. |
Afgifter
Der er ingen afgifter forbundet med oprensning af sediment. |
Fordele/Ulemper
Fordel:
 | Kan håndtere hårde materialetyper.
|
 | Da der oftest benyttes direkte indpumpning af sediment i rørledning
når der oprenses med skære/suge gravemaskine, er det muligt at foretage kontinuerlig
oprensning.
|
 | Muligt med stor præcision ved oprensningsopgaver
|
Ulempe:
 | Dyr at mobilisere. Høj turbiditet omkring skærehovedet.
|
 | Kan ikke benytte metoden ved stor bølgegang. Dette begrænser
anvendelse på åbent hav.
|
 | Ved anvendelse af direkte indpumpning kan rørledningen give
navigations problemer i trafikerede havne.
|
|
Beskrivelse af metode
Spandkædemaskinen består af en række spande (grabbe) monteret på
en "uendelig" kæde. Forskellige typer af spande kan anvendes afhængig af den
specifikke opgave.
Oprenset sediment læsses typisk på pram (klap-,split- eller lukket-
pram) til videre transport og deponering. Spandkædemaskinen er forankret under arbejdet
og ofte benyttes støtteben.

Spandkædemaskine. Dansk Hydraulisk Institut, 1989. |
Forudsætninger for anvendelse
Meget velegnet til uddybning i ler. Ikke specielt egnet til oprensning
af meget blødt havnesediment.
Materiellet kan indstilles til at foretage meget nøjagtig oprensning
af sediment.
Anvendes typisk ved oprensning af store mængder sediment. Kapaciteten
varierer fra 3-6.000 m3 pr. dag afhængig af maskinkraft, spandstørrelse
vanddybde og sedimenttype.
I Tyskland benytter en dansk entreprenør sig af en modificeret form
for spandkædemaskine, der resulterer i, at meget lidt vand tages op sammen med
sedimentet. Denne modificerede metode giver anledning til mindre turbiditet i området end
en konventionel spandkædemaskine eller en sandsuger og da den medtager minimal mængde af
vand er den velegnet til oprensning af materiale til genanvendelse.
Begrænset ved dybgang på 4-4½ meter. Normale maksimale gravedybde
er op til 35 meter. Kan indrettes specielt med hensyn til gravedybden.
Metoden er begrænset af en maksimal bølgehøjde på 0.4 meter.
Anvendelse af spandkædemaskinen vurderes at være ineffektiv eller endog farlig ved
bølgehøjder på omkring 1.0 meter. |
Miljøforhold
Turbiditeten er høj, men dog normalt mindre end for en slæbesuger.
Den største spredning af sedimentet sker ved selve oprensningen på
havbunden. Desuden opstår der et vist spild under fremføring af de enkelte spande
igennem vandet. |
Økonomi
20-60 kr./m3 afhængig af oprensningsdybden (bestemmende
for antallet af spande der skal monteres), bundforholdene samt sejlafstand til depot.
Prisen angiver omkostninger ved oprensning af sedimentmængder >
30.000 m3. |
Nødvendige ansøgninger
Amtet skal meddele en tilladelse, inden oprensning af forurenet
sediment eller materiale til klapning påbegyndes.
Skov og Naturstyrelsen skal meddele tilladelse til oprensning af rent
sediment til genanvendelse. |
Afgifter
Der er ingen afgifter forbundet med oprensning af sediment. |
Fordele/Ulemper
Fordel:
 | Præcisionen af gravedybde og placering er høj.
|
 | Stor kapacitet
|
 | Afhængig af spandestørrelse kan man optage store sammenhængende
klumper af materiale.
|
Ulempe:
 | Det er nødvendigt med hjælpefartøjer, hvilket resulterer i, at
det er relativt dyrt at foretage den initielle mobilisering af en spandkædemaskine til
udgravning. Er dog en mere økonomisk rentabel metode at anvende end sandsugeren ved
oprensning af store mængder sediment.
|
 | Arbejdet med spandkædemaskinen er vejrfølsomt.
|
 | Høj turbiditet.
|
 | Meget vedligeholdelse kræves, mens arbejdet foretages.
|
|
Beskrivelse af metode
Uddybning med grab, miljøgrab eller skovl.
Man har afhængig af opgave mulighed for at montere graveenhederne på
hydraulisk gravemaskine eller wiremaskine.
Udgravningen foretages fra skib eller flåde. Nødvendigt med
mobilisering af pram til transport af sediment efter oprensning.
Ved montering på flåde er det nødvendigt med slæbebåd for at
transporterer materiellet til arbejdsområdet
A 
|
B 
|
(A) Gravemaskine |
(B) Grabmaskine. Dansk Hydraulisk
Institut, 1989. |
|
Forudsætninger for anvendelse
Grab: Grab er velegnet til at oprense slam, dynd,
sand og blødt ler. Kan grave på "ubegrænset vanddybde", når monteret på
wiremaskine. Ved montering på wire er det vægten af grabben og nedfaldshastigheden, der
bestemmer gennemtrængningsdybden i bundmaterialet. Præcise udgravninger ved brug af
wiremaskine monteret med grab, kan kun udføres på lavt vand uden strøm. Ved montering
på hydraulisk arm kan der overføres større kraft til bunden og større præcision kan
opnås. Grabbens udformning og størrelse kan variere meget. Kapaciteten varierer fra 1
til ca. 30 m3. Af grabtyper kan nævnes muddergrab, tandgrab, klippegrab
og kaktusgrab.
Afhængig af typen af fartøj er metoden begrænset af en maksimal
bølgehøjde på 0.4 2.5 meter. Anvendelse af grab vurderes at være ineffektiv
eller endog farlig ved bølgehøjder på 1.0 3.5 meter.
Miljøgrab: Miljøgrabben er lukket tæt, så
der ikke tabes sediment under oprensningen. Anvendes hvor der stilles krav til mindsket
turbiditet. Miljøgrab er velegnet til at oprense slam, dynd, sand og ler. I forhold til
almindelig grab, genereres 30-70 % mindre turbiditet ved brug af miljøgrab. Entreprenør
har opgivet oprensningskapacitet på 400-1200 m3 pr. dag for miljøgrab
monteret på hydraulisk gravemaskine og 400-1000 m3 pr. dag for miljøgrab
monteret på wiremaskine.
Skovl: Hurtig at udgrave med. Har større
brydekraft og kapacitet end grab og kan derfor benyttes ved oprensning af tørt og hårdt
lersediment ud over de blødere materialer. Skovlens kapacitet er typisk mellem 1-15 m3
afhængig af typen af skovl der benyttes (dybdeske eller højdeske). Maksimal dybde ca.
20-25 meter. Ofte benyttes støtteben under oprensningen pga. de store horisontale
kræfter som overføres til havbunden gennem skovlen.
Afhængig af typen af fartøj er metoden begrænset af en maksimal
bølgehøjde på 0.3 0.4 meter. Anvendelse af skovl vurderes at være ineffektiv
eller endog farlig ved bølgehøjder på 0.6 1.0 meter.
Præcisionen af uddybning foretaget med enten grab eller skovl er ens. |
Miljøforhold
Ved oprensning med åben grab kan overfladematerialet vaskes ud på
vejen gennem vandsøjlen. Sedimentholdig materiale kan ligeledes blive skyllet ud, når
grabben bryder igennem vandoverfladen.
Ved arbejde med miljøgrab, bliver turbiditeten minimal.
Kan med fordel anvende skovl eller grab ved oprensning af hårde
materialer til genanvendelse, da oprensningen kan finde sted med minimal vandtilførsel. |
Økonomi
15,- til 50,-kr. pr. m3. Priserne er gældende for
oprensning af mængder > 3000 m3.
1400,- kr. pr. time |
Nødvendige ansøgninger
Amtet skal meddele en tilladelse, inden oprensning af forurenet
sediment eller materiale til klapning påbegyndes.
Skov og Naturstyrelsen skal meddele tilladelse til oprensning af rent
sediment til genanvendelse. |
Afgifter
Der er ingen afgifter forbundet med oprensning af sediment. |
Fordele/Ulemper
Fordel:
 | Ved at benytte skovl kan man grave i hårde materialer.
|
 | Kræver ikke meget manøvrer plads og kan derfor med fordel benyttes
til oprensning af sediment omkring broer, dokke, havnearealer, rørledninger og moler.
|
 | Kan opnå stor præcision ved udgravninger foretaget med skovl.
|
Ulempe:
 | Er ikke velegnet til oprensning af store mængder sediment, da der
kun kan oprenses forholdsvis små mængder af gangen. Anvendelse af miljøgrab er dyre end
anvendelse af grab og skovl.
|
 | Kan ikke benytte metoden ved stor bølgegang. Dette begrænser
anvendelse på åbent hav.
|
|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|