9. Gennemgang af transportmuligheder, Miljøstyrelsen

Bortskaffelse af havnesediment

9. Gennemgang af transportmuligheder

9.1	Splitpram og klappram
9.2	Lukket pram
9.3	Skib
9.4	Rørledning
9.5	Lastbil

Metoder

Ved valg af optimal transport metode for det opgravede havnesediment bør en række faktorer vurderes, såsom oprensningsmetode og materiel, transportafstand og transportforhold, kapaciteten af bortskaffelsesenheden og oprensningens omfang.

I forbindelse med forurenet havnesediment bør endvidere tages hensyn til følgende forhold (PIANC, 1996):

Distancen til behandlings eller deponeringssted

Transporten skal foregå uden spild til omgivelserne

Der skal tages højde for eventuelle luft og støv emissioner fra transportfartøjerne.

Transporten skal foretages med minimum ekstra tilførsel af vand for at forhindre, at de forurenende stoffer udvaskes og for at undgå for stort kapacitetsbehov ved bortskaffelse.

Ofte finder man, at det ved valg af transportmiddel til transport af sediment er nødvendigt at kombinere forskellige typer. Adgangsforholdene til en given bortskaffelsesenhed kan give anledning til, at oprenset sediment skal omlastes fra én pram type til en anden eller evt. pumpes fra pram eller skib til bortdkaffelsesområde.

De mest anvendte transportmetoder for transport af havnesediment er:

Splitpram og klappram

Lukket pram

Skib

Rørledning

Lastbil

I de følgende skemaer er disse transportmetoder nævnt. Informationen for udarbejdelse af skemaerne er indhentet gennem samtale med danske entreprenører, fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2000, fra relevante hjemmesider (CEDA, 2000; IADA, 2000; MAGIS, 2000; Ministerie van Verkeer en Waterstaat, 2000; PIANC-AIPCN, 2000) og fra en række rapporter (Nielsen, R. 1989; PIANC, 1977; PIANC, 1996; og Statshavneadministrationen Frederikshavn, 1989), notater, konferenceoplæg og egne erfaringer. Der er ikke opgivet kildehenvisning under de enkelte skemaer, men relevant litteratur er opgivet i litteraturlisten og firmaer der har bidraget med information er listet i bilag 1.

Definitioner

For at opnå sammenligneligt grundlag for både beskrivelse af transport fartøjer og de oplysninger der er indhentet fra kontaktede entreprenører er følgende definitioner anvendt:

Flåde:	Ikke selvsejlende. Ingen lastekapacitet. Anvendes til transport og montering af oprensningsmateriel.
Pram:	Kan være selvsejlende. Anvendes kun til transport. Har stor opbevaringskapacitet.
Skib:	Selvsejlende. Kapacitet for opbevaring af sediment afhængig af skibsstørrelse. Anvendes til transport og montering af oprensningsmateriel samt transport af opgravet materiale.

Det er almindeligt at finde variationer af disse definitioner. Således kaldes et skib monteret med hydraulisk gravmaskine ofte for en gravepram.

Alle typerne kan monteres med støtteben der kan hjælpe til at fastholde fartøjet under oprensning og pålæsning af sediment.

Økonomi

Økonomien, der er beskrevet under hver af metoderne, er almindelige vejledende gængse priser, der dog varierer betydeligt afhængig af den enkelte opgave. Priserne er alle indhentet i efteråret 2000 fra danske entreprenører, der udbyder oprensning og transport af havnesediment (bilag 1).

9.1 Splitpram og klappram

Beskrivelse af metode

Splitpram: Tømmes ved at prammen lukkes op i bunden langsskibs

Klappram: Tømmes gennem klapper i bunden.

Nyere pramme lukkes tæt sammen ved hjælp af højtrykshydraulik og en gummitætning.

Splitpram. A: lukket; B: åben. (PIANC, 1977).

Forudsætninger for anvendelse

Kapaciteten kan være fra omkring 100-1.500 m³ afhængig af pramstørrelse.

Klappramme kan være vanskelige at tømme fuldstændigt ved transport af meget sammenhængene materiale.

I dag benyttes fortrinstvist splitpramme frem for klappramme.

Miljøforhold

Der kan forekomme spild ved transport i ældre pramme. Dette kan være et problem ved transport af forurenet sediment.

Ved overfyldninger er der fare for afløb af overskudsvand under transport.

Økonomi

Transport fra oprensningssted til klapområde (0,5-1,0 sømil) 12,- kr./m³.

Ellers tillæg på ca. 1-2 kr./m³/sømil.

Nødvendige ansøgninger og afgifter

Der skal ikke fremsendes ansøgninger om transport, og der er ikke pålagt afgifter for transport af sediment.

Fordele/Ulemper

Fordel:

Fordel at benytte klappram eller splitpram ved deponering til søs ved klapning, kontrolleret klapning og kapning.

Ulempe:

Ulempen ved at benytte en klappram frem for en splitpram er, at der er flere dele der skal vedligeholdes ved en klappram. Ligeledes kan det være vanskeligt at få alt materialet ud fra en klappram.

9.2 Lukket pram

Beskrivelse af metode

Lastes og losses ved hjælp af en grab, skovl eller sandsuger/rørledning. Eventuelt skal der ved losningen med sandsuger/rørledning tilsættes vand for at sedimentet kan pumpes.

Forudsætninger for anvendelse

Benytter oftest lukket pram ved transport af forurenet havnesediment da faren for spild under transport dermed mindskes. Anvendelse kan være begrænset af adgangsforhold.

Miljøforhold

Fare for spild af overskudsvand ved overfyldning. Dette forekommer fortrinstvist ved transport af sediment oprenset vha. sandsuger, da denne metode uundgåeligt medfører oprensning af store mængder vand.

Økonomi

Transport fra oprensningssted til deponiområde (2-3 sømil) 12-13,- kr./m³. Ellers tillæg på ca. 1-2 kr./m³/sømil.

Nødvendige ansøgninger og afgifter

Der skal ikke fremsendes ansøgninger om transport, og der er ikke pålagt afgifter for transport af sediment.

Fordele/Ulemper

Fordel:

Fordel at benytte lukket pram ved transport af forurenet sediment pga. mindsket fare for spild.

Kan foretage kontrolleret lodsning ved brug af grab, skovl eller rørledning.

Ulempe:

Ulempe at benytte lukket pram ved deponering ved klapning, kontrolleret klapning eller kapning til søs.

9.3 Skib

Beskrivelse af metode

Transport foretages i lastrummet på det fartøj der har forestået oprensningen af sedimentet. Skibet kan være enten lukket eller indrettet til at kunne åbnes i bunden langs skibet (som hhv. lukket pram og splitpram). Ved lukket lastrum lastes og losses ved hjælp af en grab, skovl eller sandsuger/rørledning. Eventuelt skal der ved losningen med sandsuger/rørledning tilsættes vand for at sedimentet kan pumpes.

Forudsætninger for anvendelse

Ved begrænsede adgangsforhold hvor det ikke er muligt at mobiliserer både flåde med oprensningsmateriel og pram er det fordelagtigt at anvende skib. Alle typer af sediment kan transporteres. Kapaciteten variere mellem 100-1.500 m³.

Miljøforhold

Fare for spild fra bund ved transport i ældre skibe med mulighed for tømning ved åbning i bund.

Økonomi

Transport fra oprensningssted til klapområde (0,5-1,0 sømil) 12,- kr./m³

Ellers tillæg på ca. 1-2 kr./m³/sømil

Sejlads 1250 kr./time

Nødvendige ansøgninger og afgifter

Der skal ikke fremsendes ansøgninger om transport og der er ikke pålagt afgifter for transport af sediment.

Fordele/Ulemper

Fordel:

Ved begrænsede adgangsforhold er det en fordel at kunne nøjes med at mobilisere et enkelt fartøj der kan forestå både oprensning og transport af sediment.

Ulempe:

Ulempe at skulle transportere i oprensningsfrartøjets lastrum ved oprensning af store mængder sediment der overstiger skibets kapacitet.

9.4 Rørledning

Beskrivelse af metode

Rørledning kan monteres på visse pramme og skibe. Rørledning benyttes til at transportere opgravet materiale til bortskaffelsesområdet. Rørledningen kan forsynes med assisterende pumpestationer (booster-station).

Rørledning kan ligeledes benyttes til at transportere sediment fra skib til pram.

I visse tilfælde nedgraves rørledningen.

Forudsætninger for anvendelse

Sedimentet kan ikke transporteres over for lange distancer. Vandindholdet skal være så højt, at sedimentet kan pumpes. Fortrinsvist benyttes rørledning, når der transporteres slam eller sand.

Rørdiameteren kan variere mellem 15 og 120 cm afhængigt af maskinens størrelse.

Miljøforhold

Kan forekomme spild til omgivelserne, hvis slangen ikke er 100 % tæt.

Økonomi

Indpumpning (indpumpning til bortskaffelsesenhed fra lastrum på pram eller skib): 15-20 kr./m³

Direkte indpumpning (direkte indpumpning til bortskaffelsesenhed under oprensningen): 10,-15,- kr./m3

Nødvendige ansøgninger og afgifter

Der skal ikke fremsendes ansøgninger om transport, og der er ikke pålagt afgifter for transport af sediment.

Fordele/Ulemper

Fordel:

Fordel at kunne pumpe direkte fra lastrum til depot eller direkte fra havbund til depot.

Der kan deponeres/pumpes ind på små vanddybder og over længere afstande.

Ulempe:

Ulempe at sedimentet skal være meget vandholdigt.

Kan give navigationsproblemer for anden trafik i oprensningsområdet, hvis der indpumpes med rørledning, der ikke er nedgravet.

9.5 Lastbil

Beskrivelse af metode

Læsses og losses med sediment fra pram eller skib ved brug af enten grab, skovl eller pumpe.

Forudsætninger for anvendelse

Landdeponering af sediment.

Kapacitet på omkring 10-20 m³.

Miljøforhold

Da det ofte er store mængder sediment, der skal losses fra pram eller skib, kan anvendelse af lastbil være en ressourcekrævende og dyr transportteknik at benytte, da kapaciteten af en lastbil typisk er væsentlig mindre end kapaciteten af skib eller pram.

Det kan være nødvendigt at afvande sedimentet inden transport.

Økonomi

Omlosning fra pram/skib til lastbil ca. 15-30 kr./m³.

Kørsel koster ca. 2-4 kr./m³/km.

Nødvendige ansøgninger og afgifter

Der skal ikke fremsendes ansøgninger om transport, og der er ikke pålagt afgifter for transport af sediment.

Fordele/Ulemper

Fordel:

Kan transportere sedimentet over længere distancer til et landdepot, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af vand. Det kan være nødvendig at benytte lastbil til transport af tørt materiale, der ikke kan pumpes.

Ulempe:

Det er en ulempe, at man skal omlaste det oprensede sediment fra oprensningsfartøjet. Det kan derfor blive en dyr og besværlig løsning ved omlastning og transport af store mængder sediment.