2. Målgruppe (Er der et ønske om at inddrage nye målgrupper, evt. at prioritere indsatsen overfor bestemte målgrupper?)

Ad 2. Naturvejlederordningen vil:

3. Indsats ( Nye/ændret prioritering af faglige fokusområder. Fokus på nye metoder/aktiviteter)

Naturvejlederordningen er i gang med yderligere at opprioritere bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen. I september 2002 holder Naturvejlederordningen i samarbejde med Den grønne Fond en international konference i Danmark med titlen " Nature Interpretation as a tool in promoting sustainable development". Konferencen skal udmøntes i en "Code of Conduct" i god formidling til fremme af bæredygtighed og en håndbog med gode eksempler.

Naturvejlederen er bedt om fra nu og frem til konferencen at "raffinere" deres metoder i at inddrage bæredygtighedsaspektet i naturvejledningen med henblik på cases, der kan fremlægges på konferencen.

Endvidere er Naturvejlederordningen i gang med at opprioritere formidlingen af kulturmiljøet. Naturvejlederordningens handlingsplan for dette vedlægges.

4. Organisering (Er der overvejelser om ændre den lokale organisering, forankring m.v.)

Ad 4. Naturvejlederordningen har i 10 år haft regionale netværk, der fungerede på frivillighedens base. Disse regionale netværk har vist sig så værdifulde, at Naturvejlederordningen ønsker at styrke dem. Derfor kører Naturvejlederordningen nu på 2. år et 3-årigt forsøgsprojekt med styrkelse af de regionale netværk. Evalueringen af forsøget vil vise om der er behov for organisatoriske ændringer. En vigtig del af forsøget er åbenhed og samarbejde lokalt og regionalt. Denne del af arbejdet vil utvivlsomt kunne udbygges yderligere.

5. Finansieringsmodel (Er der planer om en større grad af lokal finansiering, mulighed for nye typer finansiering)

Ad 5. Nej. Naturvejlederordningen er allerede for 2/3 deles vedkommende finansieret lokalt. Der henvises til de udlevere årsrapporter fra Naturvejlederordningen, hvor der redegøres for finansieringen af Naturvejlederordningen. Med runde tal koster Naturvejledning i Danmark omkring 50 mio kr. om året. Heraf kommer ca. 17 mio kr. eller godt 1/3 fra centrale fonde, nemlig naturforvaltningsmidler og Tips- og Lottomidler, medens de resterende ca. 33 mio kr. kommer fra de mange forskellige myndigheder, institutioner og foreningers driftsmidler, hvor naturvejlederne er ansat.

6. Støttefunktioner (skal omfanget, indholdet, organisering af netværk, uddannelse m.v. ændres?)

Ad 6. Arbejdet med Netværk og uddannelse evalueres, justeres og udvikles løbende i tak t med samfundsudviklingen – derfor er der ikke behov for radikale ændringer med henblik på uddannelse af naturvejledere.

Naturvejlederordningen har nu 14 års erfaringer med uddannelse og træning af naturvejledere. Uddannelsen er opbygget i moduler og vil kunne tilpasses til andre vejlederuddannelser med de deraf følgende "stordriftsfordele".

Fordelene ved at koordinere uddannelsen vil efter Naturvejlederordningen opfattelse ikke alene være af økonomisk art – ordningerne vil gennem samarbejdet berige hinanden og der vil skabes grobund for en øget synergieffekt ordningerne imellem.

7. Andet?

Ad 7. Intet.

MILJØstyrelsen
Den Grønne Fond

Fremtidige planer og perspektiver for grøn guide ordningen

Dette notat indeholder Den grønne Fonds planer og perspektiver for grøn guide ordningen, som de ses af bestyrelsen i juni 2001. Notatet udgør fondens bidrag til den igangværende evaluering af vejlederordninger på miljøområdet, og er derfor udformet i overensstemmelse med den skabelon, som konsulenterne har opstillet for de enkelte ordningers tilbagemeldinger.

Den Grønne Fonds bestyrelse har set det som sin opgave at fokusere på det fremtidige indhold i og den fremtidige organisering af grøn guide ordningen - givet at ordningen fortsat eksisterer. Der er derfor taget udgangspunkt i en ordning med et volumen svarende til dagens situation, dvs. en landsdækkende ordning med ca. 100 grønne guider.

1. Fremtidige visioner og planer –
Tegner der sig et nyt fokus/formål for ordningen fremover, herunder i forhold til den politiske dagsorden. Er der planer om udvidelser/nedjusteringer?

De hidtidige evalueringer af grøn guide ordningen har dokumenteret, at de grønne guider udfylder en vigtig funktion i lokalområderne. Guiderne forsøger at stimulere det lokale arbejde med miljø og bæredygtig udvikling på en måde, som er tilpasset det aktuelle sted og det aktuelle tidspunkt. Indholdsmæssigt kan guiden spille på hele Agenda 21, og på metodesiden er der også stor fleksibilitet.

De grønne guider har således en række særkender. For det første er guiden en "fri spiller" mellem myndighederne og de lokale græsrødder. Han kan medvirke til nye former for samarbejde og være et aktivt bindeled. Samtidig er guiden en ekstra ressource placeret lige midt i det miljø, som skal styrkes. Og endelig har guiden den fleksibilitet i sit arbejde, som skal til for at løse opgaven.

Disse særlige muligheder for lokal tilpasning – kombineret med de positive evalueringer af det faktisk udførte arbejde – udgør et godt grundlag for, at de grønne guider kan fortsætte deres arbejde uden behov for væsentlige skift i formålet/sigtet med ordningen.

Grøn guide ordningen har vist sin berettigelse, og der er masser at tage fat på. Det seneste eksempel på, at guiderne har en central rolle at spille, er den netop vedtagne nationale strategi for bæredygtig udvikling. Her lægges der op til, at den lokale indsats for bæredygtig udvikling skal styrkes, bl.a. med støtte fra statslig side. Det må derfor være oplagt – som opfølgning på strategien - at få den fremtidige finansiering af grøn guide ordningen lagt i faste rammer – svarende til situationen på naturvejlederområdet. Den enkelte guide og alle øvrige involveret i ordningen har siden ordningens start måttet leve med stor usikkerhed om den løbende finansiering. Der må nu tages initiativ til en løsning, som kombinerer en fortsat statslig støtte til en forstærket lokal indsats for bæredygtig udvikling med et mere stabilt og langsigtet lokalt engagement i finansieringen. (Se også besvarelsen af spørgsmål 5).

Den seneste politiske aftale om finansieringen af Den Grønne Fond skabte mulighed for, at den resterende del af de grønne guider kan forlænges med 2½ år, således at alle guiderne kommer op på 5½-6 års virke i det samme lokalområde. Fonden har prioriteret at forlænge alle velfungerende projekter ud fra en betragtning om, at resultaterne af meget af det arbejde, der lægges i projektets første år, vil kunne høstes i
en sådan forlænget periode. De fleste grøn guide projekter har undergået forandringer og tilpasninger undervejs - både hvad angår det indholdsmæssige fokus og de prioriterede målgrupper – med henblik på at optimere effekten af indsatsen.

På længere sigt bør der fokuseres på, at den inspirator og ekstra ressource, som den grønne guide udgør, ikke nødvendigvis skal fastholdes i det samme lokalområde ud over de første 6 år. Der kan være andre områder, som er parate til – og som samlet set kan have større nytte af – at få et løft.

Den Grønne Fonds bestyrelse finder det ønskeligt, at der parallelt med en sådan udvikling, søges skabt mere faste organisatoriske rammer for de grønne guiders virksomhed. Eksempelvis kunne man drage nytte af den igangværende udvikling i retning af dannelse af lokale centre for bæredygtig udvikling/miljø/Agenda 21. Her kunne den grønne guide indgå som et væsentligt element.

Det er vigtigt, at centrene ikke er en del af den kommunale forvaltning. Centrene skal være et fast holdepunkt for den græsrodsaktivitet, som foregår, og samtidig et synligt mødepunkt for den almindelige borger, som vil have et godt råd. Herved bliver det også muligt at skabe et mindre arbejdsfællesskab mellem den grønne guide og andre vejledere og projektansatte, som måtte finde plads i centret.

Den Grønne Fond ser perspektiver i at udvikle og understøtte partnerskabs-modeller som et nyt indsatsområde for de grønne guider. Dvs. en arbejdsform, hvor der arbejdes samtidigt/parallelt med to eller evt. flere målgrupper, som har brug for hinanden, hvis en miljøindsats skal lykkes. Der kan være tale om butikker og kunder (miljøvenlige varer), beboere og gårdmænd (affald og grønne områder), virksomheder og ansatte (transportløsninger og grøn adfærd i virksomheden), institutioner og forældre (kost, hygiejne og legetøj) eller helt andre partnere, som kan noget sammen. Partnerne skal arbejde sammen om at finde løsninger eller indgå aftaler om, hvad de hver især skal gøre/bidrage med. Arbejdet med partnerskabs-modellen har flere styrker. Dels øges muligheden for at finde holdbare, konkrete løsninger, og dels lever sådanne partnerskabsprojekter i sig selv op til Agenda 21, hvori der lægges op til, at de relevante aktører selv formulerer problemer og anviser/leverer løsninger. De grønne guider kan fungere som ekstra ressource i forhold til at skabe kontakt og/eller formulere sig – specielt i forhold til en evt. svag part.

Ny/ændret prioritering af faglige fokusområder. Fokus på nye metoder/aktiviteter

I forlængelse af svaret på spørgsmål 2 kunne der overvejes andre initiativer, som kunne hjælpe en bredere og dybere debat om lokalsamfundene udvikling på vej. (bl.a. i samspil med initiativer under oplysningsforbundenes 10%-puljer).

De grønne guider opererer allerede med gode resultater inden for alle tre aspekter af bæredygtighedsbegrebet, og med integration af de forskellige aspekter. Denne indsats kan udvides yderligere, hvis der er politisk opbakning til en bred definition af bæredygtighedsbegrebet.

Afholdelsen af FN-konferencen om miljø og udvikling i 2002 (Rio+10), hvor Danmark kommer til at spille en aktiv rolle, kunne i øvrigt være en anledning til at sætte yderligere fokus på det globale 
perspektiv i det lokale miljøarbejde. Dette kan bl.a. ske ved at styrke inddragelsen de globale ulighedsproblemer og de globale miljø- og ressourceproblemer i guidernes arbejde.

Den Grønne Fond lægger fortsat stor vægt på, at grøn guide projekterne forankres i lokalsamfundet vha. en styregruppe med repræsentanter for de lokale organisationer og foreninger. Fonden har imidlertid erfaret, at styregrupperne ofte har brug for støtte til at få et bedre overblik over projektet og de afledte arbejdsopgaver, samt til at arbejde mere systematisk og strategisk med opgaven. Fonden vil fremover søge at vurdere projektgruppernes kapacitet, f.eks. i projektledelse, i forbindelse med vurderingen af nye projekter. Det er også vigtigt, at der ved sammensætningen af nye styregrupper indgår overvejelser om, hvilke krav der skal kunne opfyldes af en velfungerende styregruppe.

I dag er det typiske billede, at halvdelen af basisomkostningerne til en grøn guide (dvs. lønudgiften og de basale driftsudgifter) finansieres lokalt, mens Den Grønne Fond finansierer den anden halvdel.

I betragtning af de betydelige vanskeligheder, som de fleste grøn guide projekter har haft med at få fremskaffet de lokale finansieringsbidrag, anser bestyrelsen for Den Grønne Fond det ikke for realistisk at få denne andel hævet. En ren kommunal finansiering vil kun være mulig i de store kommuner, og vil i øvrigt gøre guiden til en kommunal embedsmand på linie med kommunernes kontaktpersoner vedr. lokal agenda 21. Kun i enkelte tilfælde vil der være lokale, ressourcestærke organisationer, som kan gå ind med betydelige midler. Et eksempel herpå er de store boligselskaber. Dette kan dog betyde et alvorligt brud med den grønne guides brede, lokale forankring.

Efter bestyrelsens opfattelse vil en fortsat statslig delfinansiering af de grønne guider være et meget værdifuldt og effektivt middel til styrkelse af det lokale engagement i agenda 21 og bæredygtig udvikling. Særligt i de første år, hvor grøn guide projekterne skal bygges op, vil et statsligt bidrag svarende til det hidtidige niveau have en afgørende betydning.

Den Grønne Fond mener, at ordningens støttefunktioner som udgangspunkt har fungeret godt og dermed bidraget afgørende til netværksdannelse og opkvalificering. Evalueringen af Grøn Guide Ordningen peger på behovet for at styrke projekternes samlede kompetence inden for projektledelse og strategisk innovativ tænkning. Disse områder bør derfor indgå med større vægt i guidernes efteruddannelse. Udgangspunktet
skal være guidens eget projekt, herunder både samspillet mellem guide og styregruppe og projektets udvikling i lokalsamfundet.

Med hensyn til projekternes styregrupper og særligt græsrødderne ville det være fordelagtigt at kunne give et tilsvarende tilbud (jf. spørgsmål 4). Men en sådan generel opkvalificering af græsrødderne bør ske
i et bredere regi, f.eks. i samarbejde med DN, spejderne eller andre. Sådanne kvalifikationer vil jo også være nyttige i forbindelse med andre indsatser for (lokal) bæredygtig udvikling (jf. spørgsmål 3).

Fonden mener fortsat, at de steder, hvor der er fælles behov, kan dele af uddannelsen og netværksaktiviteterne med fordel være fælles med andre vejlederordninger. Endelig skal der efter nærmere overvejelser gennemføres en opgradering af guidernes elektroniske netværk (GAIA-net).

Visioner
De fremtidige visioner for Agenda 21 ligger beskrevet i de redegørelser og handleplaner som en lang række kommuner og amter har udarbejdet de seneste år. Miljø- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening har gennemført 3 landsdækkende spørgeskemaundersøgelser, der giver et fingerpeg om, hvilke mål kommunerne arbejder med at nå, men en samlet overordnet indsamling af amternes og kommunernes fremtidige visioner med Agenda 21 eller den rolle Agenda 21 medarbejderne skal spille fremover, eksisterer ikke på nuværende tidspunkt.

Siden 1994 har Miljø- og Energiministeriet, Amtrådsforeningen og Kommunernes Landsforening ført en fælles kampagne der har som hovedformål at støtte op omkring amter og kommuners lokale Agenda 21 arbejde. Denne kampagne forventes at blive taget op til en revurdering i forbindelse med Rio+10.

I kampagnen videreformidles kendskabet til lokal Agenda 21 via det gratis Nyhedsbrev lokal Agenda 21 samt ved erfaringsudveksling på internettet på: www.lokalagenda21.dk Derudover bliver der afholdt temadage, seminarer, konferencer m.m. ligesom der udarbejdes relevant materiale, fx til brug for kommuner der skal introducere lokal Agenda 21 for borgere eller erhvervsliv.

Amterne og kommunerne er blevet opfordret til at udpege en Agenda 21-kontaktperson. I dag er der ca. 200 kontaktpersoner, hvor en del har dannet et fælles netværk. Cirka hvert andet år udarbejdes en status for amternes og kommunernes lokale Agenda 21 arbejde. Denne status udarbejdes på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

Målgruppe
Den fælles kampagne og de aktiviteter der er sat i gang, vil i det kommende år blive justeret hvor der opleves et behov. Det er således hensigten at alle amter og kommuner får igangsat en proces omkring lokal agenda 21 og får udpeget kontaktpersoner, der kan være med til at formidle, koordinere og initiere lokale projekter. Ud over de kommunale Agenda 21 kontaktpersoner, er de i mange kommuner flere der arbejder med lokal Agenda 21. Nogle som Agenda 21 medarbejdere, nogle som deltager fordi deres forvaltning er en del af et tværgående samarbejde i kommunen og andre fordi de har en interesse eller eksempelvis er ansatte som grønne guider.

De medarbejdere i amter og kommuner, der arbejder med lokal Agenda 21, har også i fremtiden en målgruppe der spænder over borger, erhvervsliv, foreninger og de kommunale og amtskomunale institutioner.

Indsats
I februar 2000 vedtog Folketinget en ændring af planloven, der pålægger amtsråd og kommunalbestyrelser at udarbejde en strategi for det fremtidige Agenda 21 arbejde. Strategien skal udarbejdes i førstehalvdel af den kommunale valgperiode og skal som minimum indeholde amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

1. mindskelse af miljøbelastningen,
2. fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse,
3. fremme af biologisk mangfoldighed,
4. inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og
5. fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Denne ændring af planloven, vil føre til et fornyet og mere strategisk fokus på lokal Agenda 21 og kvalificere bæredygtighedstankerne i den kommunale og amtskommunale planlægning. Samlet set må denne ændring af planloven forventes at give det lokale Agenda 21 arbejde et løft.

Miljø- og Energiministeriet er ved at udarbejde en vejledning om Agenda 21 strategier, og der vil i forlængelse af denne i samarbejde mellem ministeriet og kommunernes landsforening, blive iværksat forskellige informationsaktiviteter og temadage i det omfang der viser sig et behov.

I forbindelse med FNs opfølgningen på Rio-konferencen i 2002 (Rio+10), hvor Danmark har formandsskabet, vil der blive præsenteret en status for Agenda 21 arbejdet i Danmark ligesom den nationale strategi for bæredygtig udvikling vil blive fremlagt. Der vil op til topmødet blive sat fornyet fokus på det lokale Agenda 21 arbejde og Kommunernes Landsforening vil i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet arbejde for at visioner for- og erfaringer med den "danske model" vil blive præsenteret.

I forbindelse med Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, er der arbejdet med et sæt af bæredygtighedsindikatorer på nationalt niveau. På lokalt niveau er der også flere steder sat fokus på hvilke lokale indikatorer der vil være hensigtsmæssige at opstille.

Organisering
Der er ikke lagt op til en ændring af de organiseringsformer der findes i dag. Det skal også i fremtiden være frivilligt at vælge mål, midler og metoder til at involvere borgerne og erhvervslivet. Det er derfor amter og kommuner der helt selvstændigt bestemmer hvordan de vil organisere Agenda 21 og tilpasse det til de lokale forhold.

Det er dog åbenlyst at der findes mange uformelle netværk bl.a. med andre vejledningsordninger, som sikkert vil blive udbygget og nogle steder lagt ind i en mere formel organisation.

Støttefunktioner
Kommunernes Landsforening har tidligere afholdt kurser for kommunernes Agenda 21 medarbejdere med henblik på at udvikle praktiske redskaber. Fokus for disse kurser er lokal efteruddannelsen. Det vil sig at Agenda 21 medarbejderne skal uddannes til at koordinere en omstilling samt tilrettelægge og gennemføre kortere miljøefteruddannelse af øvrige medarbejdere i de kommunale institutioner og forvaltninger. Der har en overgang ikke været efterspørgsel på disse kurser, men de vil fremover blive tilbudt igen, måske i samarbejde med andre vejledningsordninger.

ENERGISTYRELSEN

Fremtidige planer og perspektiver for Energi- og Miljøkontorerne (SEK)

Energi indgår idag og skal også i fremtiden jf. regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling indgå i miljøarbejdet. Energiforbrug- og forsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. Herunder skal det lokale, folkelige engagement fortsat understøttes med vejledning og viden om bæredygtige energiformer og -adfærd, også ved NGO-inddragelse.

Hvad SEK angår har organisationen sit udgangspunkt i de folkelige bevægelser for vedvarende energi, og siden midten af 80-erne har SEK modtaget statslig støtte til at bemande og drive de enkelte kontorer. Antallet er kontorer er støt og roligt steget fra de oprindelige 4-5 stk. til 21 i dag. Tilskudsbehovet er steget tilsvarende. Fra i starten at have varetaget opgaven med fremme af vedvarende energi i overenstemmelse med tidsånden dengang, d.v.s. på en mere "diffus" måde, har SEK`s opgaver gennem de sidste 10 år været mere "veldefinerede" eller "målrettede" som vilkår for basistilskuddet fra Energistyrelsen.

Kontorerne skal især yde vejledning om Energistyrelsens standardtilskudsordning til VE-anlæg (biobrændsels-, solvarme- og varmepumpeanlæg). Ligeledes skal SEK i et samspil med styrelsens centrale oplysningstjeneste (EnergiOplysningen) formidle styrelsens informationsmaterialer og SEK skal varetage den lokale tilknytning af centralt igangsatte kampagner og lign. Kontorerne har endvidere udført opgaver som har karakter af direkte sagsbehandling for Energistyrelsen i.f.m. ansøgninger om tilskud fra den særlige tilskudsordning for konvertering fra elvarme. Efter ordningens ophør er disse opgaver for SEK bortfaldet.

Man kan sige, at SEK-kontorerne qua en øget specialisering omkring disse hovedopgaver til en vis grad har flyttet sig fra den generelle "vejleder"-rolle til "ekspert/konsulent/rådgiver-rollen". Der er da også sket en øget professionalisering af rådgivningen op gennem årene i retning af de kompe-tencer f.eks. rådgivende (ingeniør)firmaer udbyder. Ligeledes kan man sige, at SEK - formentlig i noget højere grad end de 4 andre vejlederordninger - varetager en konkret projektopgave for Energistyrelsen.

Behovet for og varetagelsen af SEK´s hidtidige arbejdsopgaver vil i den kommende tid befinde sig i en brydningstid.

De hidtidige konkrete projektopgaver vedr. vejledning om tilskud til VE-anlæg vil bortfalde på et tidspunkt som følge af tilskuddets afskaffelse, da anlæggene nu er blevet rentable uden tilskud eller fordi der sættes andre virkemidler i stedet.

En række andre aktører vil i stigende grad melde sig til lokal vejledning og oplysning på energiområdet. Den nye energisparelov pålægger energiselskaber at udføre lokal oplysning om energibesparelser. Elselskaberne udfører i stigende grad vejledning om elbesparelser. Producenter og installatører af VE-anlæg har en egeninteresse i at udføre lokal vejledning i takt med at markedet øges, f.eks.med stigende oliepriser. EnergiOplysningen er blevet oprettet.

Energistyrelsens samlede bevillinger til at fremme vedvarende energi forventes at være faldende i de kommende år. Teknologisk forskning- og udvikling af renere energikilder og vedvarende energi skal også uformindsket støttes jf. regeringens bæredygtighedsudspil.

Denne række af nye rammebetingelser for SEK`s virke kræver en gentænkning af SEK`s rolle som lokal energivejleder. En stille og rolig ekspansion af antallet af SEK-kontorer som i de sidste 15 år er

formentlig tilskudsmæssigt ikke længere mulig - og det er i øvrigt givet de nye rammebetingelser visionsløst - "business as usual".

Der er nu behov for at reflektere over spørgsmål som: Hvor skal den fremtidige lokale energivej-ledning forankres ? SEK som byder på konkrete udbud om varetagelse af lokale oplysningstjenester - i "konkurrence" med andre bydere ? Mere fokus på energibesparelser ? Lokal finansiering ? Finansiering fra energiselskaber ? SEK i konsortier ? SEK`s arbejds-form og kompetencer ? Tilbage til "vejlederrollen" ? Samspillet med EnergiOplysningen ? Øget integration af energivejledningen i andet lokalt bæredygtighedsarbejde ?

En sådan nyorientering af SEK må nødvendigvis hvile på en særskilt evaluering af SEK´s hidtidige indsats. En afdækning af de nuværende grænseflader/overlap med bl.a. Lokal Agenda 21-arbejdet og den lokale elspare-oplysningsvirksomhed fra forsyningsselskaberne skal herunder indgå.

Ansøger:          "Netværket for lokale Grønne Centre"
                    v. Agenda 21 Center Frederikssund (4 kommuner i Bycirklen),
                           Center for Eksperimentel byøkologi i Roskilde og
                                             Agenda Center Albertslund

Projekt- og økonomiansvarlig samt kontaktperson:

Povl Markussen
Agenda Center Albertslund
Kanalens Kvarter 32
2620 Albertslund
Tlf. 43 62 20 15 / fax 43 62 90 15
E-mail: Markussen@agendacenter.dk

Formål med projektet:

Det ansøgte beløb: I alt kr. 660.000,- fordelt over en 2-årig periode.
Baggrund for projektet:

I de senere år har det at etablere lokale Grønne Centre i tæt kontakt med lokalområdets beboere og med udgangspunkt i de vidt forskellige konkrete lokale forhold rundt om i landet udviklet sig til at være en betydelig del af strategien for omstilling til bæredygtighed. Ganske enkelt fordi Centrene har vist sig at være effektive og gode til at eksemplificere og igangsætte den lokale samfundsmæssige omstillingsproces, og til at fastholde og udvikle den lokale indsats og folks engagement.

Nærværende ansøgning bygger på et ønske om at styrke og udbygge denne strategiske udvikling.

Ud i det danske miljø-landskab er der således efterhånden en betydelig underskov af forskellige lokale Grønne/Agenda Centre - og flere er på vej. Mange af os kender lidt til hinanden i forvejen, men vi gør kun brug af hinanden i relativt begrænset og tilfældigt omfang - vi har jo rigeligt at koncentrere os om lokalt. Det betyder, at vi for ofte hver især selv må "opfinde den dybe tallerken", og vi går glip af den synergieffekt, som en tættere kontakt kan give til udviklingen og styrkelsen af vores lokale arbejde. Samtidig forholder vi os i dag for lidt til de mange nationale og internationale spørgsmål, (det lokale arbejde jo er en del af), og som vi som lokale Centre egentlig har en forpligtigelse til at blande os mere i.

Det Netværk, vi nu har etableret, er derfor på samme tid et forsøg på at kvalificere, styrke og udvikle det lokale folkelige agenda arbejde, (dvs. det der er vores varemærke i dag), og så et forsøg på at bidrage mere og tage større ansvar i fht. de nationale og internationale udfordringer.

Når vi (i første omgang) etablerer os som netværk og ikke som en egentlig organisation med bestyrelse, der kan udtale sig på medlemmernes vegne, er det fordi, vi som lokale Centre er meget forskellige hvad angår indsatsområder, prioriteringer, kompetencer og baglande. Vi ser denne forskellighed som en styrke, netop fordi det udspringer af de konkrete lokale forhold. Netværkets formål er da heller ikke, at vi skal blive ens. Men derfor kan vi godt styrke vores fælles profil, samarbejde om at sikre det lokale Agenda-arbejde et solidt og bredt politisk og økonomisk fundament samt udvikle fælles og bilaterale samarbejdsflader.

Det er det enkelte lokale Center, der selv bestemmer, i hvilke projekter og arbejdsgrupper (der nedsættes efter behov) det deltager i. Det kan f.eks. være om "Den nationale Agenda", "Rio + 10", "Agenda-planer som redskab i miljøarbejdet", "Grønne afgifter og anvendelse af provenuet", "Samarbejde med Østeuropa" og om Regionale forhold eller kampagner.

Efter først at have holdt et indledende netværksmøde hos Agenda Center Albertslund (sep. 2000) og siden et i Århus med Dansk Center for Byøkologi som vært (jan. 2001), er vi nu klar til at etablere et sekretariat for netværket. Sekretariatets opgave er at sikre dynamikken og udnyttelsen af potentialet i samarbejdet. Ingen af os kan selv - ved siden af vores lokale forpligtigelser - løfte den opgave. Det, vi således søger penge til, er at få mulighed for at give det lokale arbejde et kvalitativt løft. Til at sætte gang i og afprøve en ny dynamisk udvikling for Grønne Centre. På linje med betingelserne for vores eget lokale arbejde har vi også for sekretariatets vedkommende et ønske om, at det, efter den opstartsperiode på 2 år, vi søger penge til (og som økonomisk aftrappes det 2. år), skal tilpasses til økonomisk, at kunne bære sig selv vha. indtægtsdækket virksomhed, projekter, lokal medfinansiering og deltagerbetaling.

I Netværket har vi diskuteret muligheden for - i stedet for at etablere eget sekretariat - at blive tilknyttet f.eks. Samvirkende Energi- og miljøKontorer (SEK). Men vi er nået frem til, at det er en forkert måde at gribe tingene an. Udviklingen må vise, hvad der er mest hensigtsmæssigt, og det er muligt, for ikke at sige sandsynligt, at det vil være hensigtsmæssigt, at vi som Grønne Centre organiserer os sammen med andre, men vi er nød til først selv at finde vore egne fælles ben at stå på, inden vi begiver os ud i at slå os sammen med andre. Vi er nød til at gøre vore egne erfaringer.

Vi er fuldt på linje med, at miljøbevillinger så vidt muligt skal ud og arbejde i rigtige konkrete projekter og ikke gå til bemanding af sekretariater, men ind imellem er der altså brug for sekretariatsbistand for at løfte opgaverne og få ting til at ske, og det er der, vi er nu.

Opgaver.
Sekretariatets konkrete opgaver er at:

Placering.

Sekretariatet placeres i Agenda Center Albertslund. Efter 2 år stikkes fingeren i jorden, og det gøres op, om det vil være mere hensigtsmæssigt at placere det et andet sted. Det kan f.eks. være i et af de andre lokale Centre eller hos en landsdækkende organisation, med de fordele det kan give; f.eks. SEK, Øko-net, Friluftsrådet eller Dansk Center for Byøkologi (der har vist stor interesse for at varetage sekretariats funktionen, når de efter planen om 2 år flytter til større lokaler).

Bemanding.
Sekretariatet besættes med en fuldtidsmedarbejder 37 timer ugenligt. Heraf finansierer værts-centeret 5 timer ugentligt. Denne medfinansiering sker dels som en sikkerhed for de øvrige Centre om, at værtscentret vil prioritere opgaven, og dels ud fra den betragtning at medarbejderen naturligt vil indgå som en faglig og praktisk styrkelse af medarbejderstaben i værts-centeret.

Organisation.
Værtscenteret er projektansvarlig, har ansvaret for økonomien i projektet og er ansvarlig for ansættelse/afskedigelse af medarbejderen. Medarbejderen ansættes således i værtscenteret under centerlederen, der er dagligleder for medarbejderen. 
Der etableres en styregruppe for netværkssekretariatet bestående af 2 personer fra Fyn/Jylland og 2 fra Sjælland. Styregruppen fastlægger handleplaner og følger op herpå, samt følger økonomien.
Medarbejderen informerer og koordinerer løbende med styregruppen (elektronisk). Der afholdes ca. 3 styregruppemøder årligt.

På Netværksmødet i Århus (jan. 2001) blev der nedsat et koordinationsudvalg bestående af Jan Poulsen fra Agenda 21 Center Frederikssund, Michael Svane Jørgensen og Thorleif Jeppesen fra Center for Eksperimentel Byøkologi i Roskilde og Povl Markussen fra Agenda Center Albertslund.

Økonomi / Kontingent.

Deltagerne i Netværket betaler selv for deres egen deltagelse i møder og aktiviteter. Det første år betaler hvert deltagende Center kr. 500,- i kontingent. Den Grønne Fond søges om delvis støtte til sekretariatet for en 2-årig periode. Støtten aftrappes 2. år og bortfalder helt 3. år. Herefter tilpasses sekretariatet og opretholdes ved hjælp af indtægtsdækket virksomhed, projekter, lokal medfinansiering og deltagerbetaling.

Tilslutningsgrundlag.

For at deltage i Netværket skal man tilslutte sig det fælles grundlag:

- Centeret skal gå ind for Netværkets formål ("Formål med projektet").

- Centeret skal på lokalt plan arbejde for en bæredygtig udvikling.

- Centeret skal både i egen virksomhed og via information og rådgivning arbejde for en nedsættelse af ressourceforbruget og udviklingen af et mere robust naturgrundlag.

- Centeret skal arbejde for, at borgere og andre aktører inddrages i omstillingen.

Deltagere i Netværket.

Et lokalt Grønt Center defineres som udgangspunkt som et Center:

- med et udpræget lokalt tilknytningsforhold,
- med mindst en ansat,
- med græsrodstilknytning og/eller baggrund, og
- som kan tilslutte sig det fælles grundlag.

Ønsker andre end dem der lige passer 100% på definitionen at deltage, kan de dog også det. Men definitionen betyder en afgrænsning. Det er således ikke (i første omgang i hvert fald) et Netværk for enkeltpersoner, lokale miljøgrupper og landsdækkende organisationer vi laver, men en samarbejds- og interesse-paraply for etablerede lokale Centre, der skal hjælpe os med at udvikle kvaliteten, af det arbejde vi udfører, under hensyntagen til den særlige rolle vi spiller i det lokale samfund.

Projektforløb:

Den 26.3.2001: Ansøgning til Den Grønne Fond.
Den 1.5.2001 (ca.): Svar fra Den grønne Fond.
Primo juni 2001: Netværksmøde.
Den 1.8.2001: Ansættelse af sekretariatsmedarbejder.
Primo 2003: Evaluering og beslutning om fortsættelse: hvor og hvordan.

Resultater og formidling:

Der opstilles følgende succeskriterier for sekretariatet:

- 15 betalende Centre det første år og 20 det andet år.
- 2 nye lokale Centre etableret det første år og 4 det andet.
- Afholde mindst 2 Netværks-seminarer årligt.
- Etablering af mindst 3 arbejdsgrupper, heraf en om "Den Nationale Agenda / Rio + 10 og Grønne Centre".
- Gennemførelse af mindst 5 samarbejdsprojekter / kampagner årligt.
- 10 artikler i landsdækkende aviser årligt.
- 5 indslag i radio årligt.
- At de deltagende centre i fbm. evalueringen primo 2003 tilkendegiver, at samarbejdet har været en gevinst for deres lokale arbejde, og at de giver udtryk for et fortsat behov for sekretariatetsfunktionen.

Samarbejdspartnere:
Netværket har i dag først og fremmest kontakt med Dansk Center for Byøkologi, SEK, Øko-Net og De Grønne Guider (bl.a. til "Foreningen af Grønne Guider", med hvem vi er enige om, at denne ansøgning ikke er i modsætning til deres planlagte projekt "Forankringen af det lokale miljøarbejde i fremtiden" - tværtimod!). Formålet med disse kontakter er samarbejde, men også koordinering, undgåelse af dobbeltorganisering, samt forhindre konkurrence og kiv os i mellem. Det er meget vigtigt for os, at fastholde og udbygge disse tætte kontakter til fælles gavn.
Specifikt i forhold til De Grønne Guider kan sekretariatet komme til at spille en betydelig rolle, når Guiderne ikke længere støttes af Den Grønne Fond, og de derfor får brug for hjælp, til at kunne etablere sig på de nye vilkår lokalt.
Andre samarbejdspartnere lige fra de landsdækkende miljøorganisationer og Dansk Byplanlaboratorium, over Kommunernes Landsforening til Højskolernes sekretariat kan også komme på tale.

Budget:

Anbefaling

Denne ansøgning anbefales af følgende lokale Grønne Centre:

- Agenda 21 Center Frederikssund (4 kommuner i Bycirklen)
- Center for Eksperimentiel Byøkologi, Roskilde
- Agenda Center Albertslund
- Miljøbutikken, Odense
- Økologihuset, Nørrebro Kbh.
- Økologiske Igangsættere, Nørrebro Kbh.
- Vester Gror, Vesterbro Kbh.
- Høje Taastrup Miljø- og Energikontor
- Østsjællands Miljø- og Energikontor, Køge
- Den Økologiske Have, Odder
- Økologiprojektet, Stenløse
- Det Grønne Hus, Agenda 21 Center, Køge
- Økolariet, Grønt Center, Vejle
- Byøkologisk Center, Kolding
- GG Sydfyn / Den Grønne Database, Vester Skerninge
- Byøkologisk forum / Det Grønne Kontor, Randers
- Kursuscenter Andelssamfundet ved Hjortshøj

Endvidere anbefales den af:

- Dansk Center for Byøkologi, Århus
- Foreningen af Grønne Guider i Danmark
- Øko Net, Vester Skerninge