| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ?
I dette kapitel beskrives resultatet af screeningen af de grønne regnskaber og
hjemmesider fra 58 virksomheder/koncerner. Der gennemgås, hvor ofte og i hvilken grad
transport er behandlet. Derefter gives en tematiseret gennemgang af transportparameterens
synlighed på nettet og i de grønne regnskaber. En beskrivelse af informationen fra hver
enkelt virksomhed hhv. i de grønne regnskaber og på nettet kan findes i bilag A og B.
2.1 Synlighed af
transportparameteren
Antallet af regnskaber med transportfokus
Man kan diskutere, om synligheden af transport i virksomhedernes grønne regnskaber
skal betegnes som høj eller ikke. I sidste ende handler det om forventningerne.
Synligheden af transport i de grønne regnskaber var relativ høj i forhold til, at
virksomhederne i dag må betegnes som på vej ind i den produktorienterede miljøindsats,
hvor transport endda kun er en del-aktivitet i forhold til produkternes samlede
livscyklus. Men set i forhold til, at populationen hovedsagelig består af
frontløbervirksomheder med en aktiv miljøindsats, kan synligheden af transport i
regnskaberne betragtes som relativ lav.
Af de 58 virksomheder var der fem, hvor transport af andet end virksomhedens egne
produkter er virksomhedens hovedaktivitet. Af virksomheder med transport som
hovedaktivitet indgår Post Danmark, Banestyrelsen, DSB, Connex og SAS. Disse virksomheder
er gennemgået i bilag B, men indgår ikke i rapportens beskrivelse og konklusioner,
eftersom hovedformålet er at beskrive de 53 virksomheder, der indkøber transport eller
varetager transport af egne produkter.

Figur 1:
Sandsynligheden af transportparameteren i virksomhedernes grønne regnskaber.
Som det ses af figur 1 er der i over en tredjedel, nærmere betegnet i 20 regnskaber ud
af 53, enten opgjort miljøbelastningen ved transport (9), beskrevet aspekter af
transportarbejde (5) eller givet indikation af, at et miljøarbejde omkring transport er
planlagt (6), f.eks. ved at omtale transport i miljøpolitikken. Desuden var der 12
virksomheder, der berørte transport perifert, eksempelvis ved at virksomhederne oplyser,
at de har afgrænset sig fra at behandle transport i det grønne regnskab.
Endelig var der 21 virksomheder, der ikke nævner transport i forbindelse med deres
grønne regnskab, ligesom der heller ikke var informationer herom på nettet. To af disse
virksomheder havde dog ikke udarbejdet et grønt regnskab.
Grupperinger
De 58 virksomhederne kan således opdeles i de 6 grupper, som det fremgår af tabel 2.
Disse grupper skaber udgangspunktet for den efterfølgende behandling, idet der her er
fokuseret på de virksomheder, som har berørt transport i deres miljøkommunikation.
I det næste afsnit er fokus således på de 32, dvs. på de virksomheder der har
nævnt transport i et eller andet omfang, om end i mange tilfælde perifert. I næste
kapitel indsnævres perspektivet til at omfatte de 20, der har opgjort, beskrevet eller
indikeret et planlagt miljøarbejde omkring godstransport.
Tabel 2:
De 58 virksomheder opdelt i 6 grupper.
Tilføjet |
Akkumuleret |
Virksomhedsgrupper |
9 |
9 |
Har opgjort transportarbejdet, de 9. |
5 |
14 |
Opgjort eller beskrevet
transportarbejdet, de 14. |
6 |
20 |
Opgjort, beskrevet eller indikeret et
planlagt miljøarbejde omkring transport, de 20. |
12 |
32 |
Har nævnt transport i deres grønne
regnskaber om end i mange tilfælde perifert, de 32. |
21 |
53 |
Køber eller varetager transport af egne
produkter, de 53 |
5 |
58 |
Hele populationen, heriblandt 5
virksomheder, der varetager transport af andres produkter, de 58. |
Stikprøve
Vi foretog en rundspørge til fem af virksomhederne uden transport i deres
miljødokumentation, Dalmose Trævarefabrik, Brd. Gram, Sæby Fiskeindustri, Kerteminde
Tryk Rotation og Pagh Mørups Børnekonfektion ved hjælp af interviewguiden bilag
C. Formålet var at undersøge, hvorvidt transport trods manglende omtale i deres
miljødokumentation alligevel havde en plads i virksomhedernes miljøarbejde.
Kun én af disse virksomheder havde et certificeret miljøledelsessystem, og
transporten var hovedsagelig indkøbt og foregik som oftest med lastbil. Ingen af disse
virksomheder havde opgjort miljøbelastningen af deres produkter, og transport var
hovedsageligt behandlet i forbindelse med at optimere økonomisk, eksempelvis ved logistik
ændringer og nedsættelse af brændstofforbrug. Dette betyder, at virksomhederne ikke
direkte fokuserer på miljøbelastningen, men indirekte arbejder med at nedsætte
miljøbelastningen ved at "spare" på transportarbejdet af økonomiske årsager.
Alligevel var der indikatorer, der viste at disse virksomheder i højere grad er
begyndt at se transport og miljø i et samspil. To af virksomhederne stiller krav til
deres leverandører af transport også i forhold til miljø, og heraf havde en
virksomhed et fast samarbejde med en transportør med domicil i "huset". Tre
virksomheder overvejer desuden løbende mulighederne for at omlægge noget fra
vejtransport til banetransport, én virksomhed overvejer miljø ved skift af lastbiler, og
én virksomhed har netop påbegyndt et projekt støttet af Miljøstyrelsen omhandlende
livscyklusperspektivet med fokus på det næste led i kæden, og her er transport et af
delemnerne.
Få på nettet med transport og miljø
Af de 53 virksomheder, der varetager eller indkøber transport ydelser vedr. egne
produkter, havde kun fire virksomheder yderligere information på Internettet i
forhold til informationerne i deres grønne regnskaber. Det drejer sig om:
 | Novo Nordisk, der fremviser deres principper og krav i forbindelse med transport og
miljø. |
 | Novotex, der nævner transport i forbindelse med en gennemgang af livscyklus for
strikkede tekstiler, samt i en rapport om relevante spørgsmål at stille ved en
miljømæssig evaluering af leverandører. |
 | Shell, der nævner transport i forbindelse med produkt-information, omhandlende en box,
der kan installeres i lastbiler til opsamling af data. |
 | Det danske stålvalseværk, der nævner transport i deres virksomhedsbeskrivelse. |
I bilag A findes en mere udførlig beskrivelse af indholdet i disse informationskilder,
beskrevet under hver enkelt virksomhed. Materialet indgår desuden også i den samlet
beskrivelse af miljødokumentationen i de grønne regnskaber og på Internettet, som
følger i næste afsnit.
2.2
De 32: Temaer i miljødokumentationen omhandlende transport
I det følgende gennemgås hovedindholdet i de grønne regnskaber for "de
32". Dette gøres ud fra en tematisering udarbejdet på grundlag af "Håndbog i
Produktorienteret Miljøarbejde" (Miljøstyrelsen, 2000a), jf. kap. 1. Overordnet
skitserer denne liste muligheden for at:
 | beskrive transportarbejdet tilknyttet virksomheden. |
 | kortlægge og vurdere miljøbelastningen af transportarbejdet. |
 | undersøge virksomhedens transportbehov og normale praksis på transportområdet,
herunder behandles også logistikplanlægning. |
 | vælge en miljøvenlig transportform eller motorteknologi. |
 | overveje godsets indflydelse på transportbehovet, herunder også emballagen. |
 | stille krav til leverandører af transportydelser. |
Beskrivelse af transportarbejdet
Beskrivelse af transportarbejdet tilknyttet virksomheden handler om at beskrive
formålet med transporten, destinationer, transportafstand, godsmængder, antal ture,
transportmidler og kapacitetsudnyttelse.
En gennemført beskrivelse af samtlige disse parametre findes praktisk talt ikke i
nogen af virksomhedernes miljødokumentation. Det er typisk tale om mere overordnede
beskrivelser, der ofte kun dækker et udvalg af ovenstående elementer. Her skal der det
dog tages i betragtning at transportarbejdet er ret komplekst at beskrive, mens
beskrivelsen af miljøarbejdet derimod ofte er bragt i en mere kortfattet form i det
grønne regnskab. Eksempelvis opgiver nogle virksomheder emissionsmængder fra deres
transportarbejde til og fra virksomheden uden at gennemgå diverse mellemregninger og data
benyttet til at udregne disse mængder.
Der er dog virksomheder, der beskriver et bredt udsnit af data, som anvendes til
beskrivelse af deres transportarbejde. Et eksempel er at Shell opgiver planer om
outsourcing, typen af transportform, transportarbejdets formål, kørte kilometer, forbrug
af brændstof, arbejdstimer, antal leverancer og antallet af produkter transporteret.
Opgørelsen og vurdering af miljøbelastningen
Ni virksomheder har kortlagt miljøbelastningen af transportarbejdet ved at opgøre
emissioner og/eller vurdere på andre relaterede miljøpåvirkninger. Disse virksomheder
har i arbejdet med at opgøre og vurdere miljøbelastningen af transportarbejdet anvendt
to forskellige fremgangsmåder.
Nogle virksomheder har valgt at benytte "miljøledelses-princippet". Hermed
menes, at transportarbejdet er kortlagt ved opgørelse af antal tilbagelagte kilometer og
biltype, hvorved emissionerne på dette grundlag er udregnet. Det gælder for
virksomhederne Aalborg Portland, Dansk Shell, Novo Nordisk, B&O, Odense Vandselskab
(her er det dog administrationens bilpark, der regnes på) og Knud Overgaard.
Andre virksomheder har anlagt en livscyklusbetragtning på deres egne produkter som led
i at udregne miljøbelastningen heraf. Dette er tilfældet for Novo Nordisk, DONG, Brd.
Hartmann og Det danske Stålvalseværk.
Desuden har Danfoss og Novotex også vurderet miljøbelastningen ved transport i
forbindelse med en livscyklusvurdering, men resultaterne i forhold til transport er ikke
dokumenteret i forbindelse med det grønne regnskab eller på Internettet. Danfoss Drives
har dog følgende konklusion i deres grønne regnskab:
"Danfoss Drivess transportformer er kortlagt og miljøvurderet. Mindre
ændringer er foretaget vedrørende luftfragt til vore fabrikker i USA. Overholdelse af
vore leveringstider overfor vore kunder vejer imidlertid tungt ved overvejelser om
ændringer i transportformer. Vores speditionsafdeling følger udviklingen fremover, men
miljømålet betragtes hermed som afsluttet."
Ud over emissionerne til luft er der i enkelte af de 32 regnskaber områder, hvor
transport også er nævnt:
 | Et tilfælde med fokus på arbejdsmiljøet såsom antallet af skader og uheld ved
transport. |
 | Et tilfælde med fokus på transportens belastning af bymiljøet |
 | Tre tilfælde med fokus på støj. |
 | Fem tilfælde med fokus på evt. risiko ved transport af farligt gods. |
Forbedringer på basis af opgørelse og vurdering
Opgørelse og vurdering af miljøbelastningen for transport har ført til, at
virksomhederne har en dokumentation for, at miljøindsatsen omkring transport har en
effekt. Flere virksomheder opgiver fald i emissionerne, som det fremgår af følgende
udpluk af de grønne regnskab fra Aalborg Portland, der på denne måde beskriver årsagen
til reduktion af CO2-emmisionen på 13%:
"
udskiftning af lastvogne til mindre forurenende modeller samt øget
fokus på økonomisk kørsel, bl.a. med baggrund i chaufførernes deltagelse i
køretekniske kurser. En nyudviklet chaufførhåndbog er et væsentligt værktøj i
chaufførens daglige arbejde med bl.a. miljøstyring. Denne håndbog udleveres også til
eksterne chauffører fra indlejede fremmede vognmænd, der ligeledes skal leve op til
kravene deri."
Af andre eksempler kan nævnes at Dansk Shell har skiftet til en mindre svovl-holdig
type diesel, hvorved udledningen til luften er faldet til en fjerdedel for svovl, selvom
brændstofforbruget er det samme. Novo Nordisk har også mindskes deres emissioner pr.
kørt kilometer, hvilket primært tillægges, at virksomhederne lever op til
hovedprincipperne i deres transportpolitik.
Transportbehov og praksis
Der var en forholdsvis begrænset fokus på transportbehovet og praksisen i de grønne
regnskaber og på nettet. Herunder hører bl.a. virksomhedens drift, organisering og
logistikplanlægning samt medarbejdernes viden og motivation.
Novo Nordisk er en af de eneste virksomheder, der har listet en række principper og
krav til transporten af leverancer og produkter til og fra virksomheden . Disse omhandler
to hovedprincipper: 1) Minimering af tom transport ved at bruge den samme leverandør
eller transportenhed til både transport af råvarer ind i virksomheden og transport af
virksomhedens produkter ud af virksomheden. 2) Optimere udnyttelsen af hver transportenhed
for at reducere energiforbruget til transportarbejdet til det lavest muligt niveau.
Herefter følger specifikke krav til transportaftaler og eksport fra Danmark til Europa.
I B&Os transportstrategi sættes der krav til deres transportører om at
fremlægge dokumentation for de to nøglepunkter for miljøbelastningen,
ressourceudnyttelse og teknologianvendelse. (jf. bilag A).
Ud over disse to virksomheder, som har deltaget i transECO2 har
Aalborg Portland fremhævet fordelene ved deres siloanlæg, hvorfra cement kan
distribueres over kortere afstande. Technos nævner desuden, at den daglige kørsel er
tilrettelagt med henblik på at opnå mindst mulig støjpåvirkning af de nære områder.
Endvidere har Technos udliciteret virksomhedens transportydelser, hvilket ses som en
optimering af landevejstransporten, da varerne kan distribueres sammen med andre
virksomheders produkter.
Medarbejdernes viden og motivation omtales hovedsageligt i forbindelse med
chaufførernes arbejdsvaner og køreteknikker. Et eksempel er den førnævnte
chaufførhåndbog, som gives til Aalborg Portlands egne chauffører og til chauffører
tilknyttet de firmaer, hvor der indkøbes transport. Dansk Shell har endvidere et
træningsprogram til chaufførerne, der indeholder en række emner som køreteknik,
glatførekørsel, brandslukning og førstehjælp med henblik på et mere sikkert
arbejdsmiljø for chaufførerne. Desuden anvendes et interaktivt program med øvelser, der
træner chaufførernes evner til at forudse farlige situationer og reagere, så uheld kan
undgås.
Miljøvenlig transportform og motorteknologi
Virksomhederne har mulighed for at vælge en mere miljøvenlig transportform, ved at
overveje fordele og ulemper ved at produkterne fragtes hhv. med en bestemt type bil, eller
med tog, skib eller fly. Ved valg af lastbil er det muligt at vælge en motorteknologi med
henblik på at reducere både brændstofforbrug og emissioner med udgangspunkt i en
vurdering af egen og bedst tilgængelig teknologi.
Udover en beskrivelse af fordelingen af gods på de forskellige transportformer er der
ingen virksomheder, der beskriver dette valg mellem transportformer nærmere. Få
virksomheder nævner dog, eksempelvis Grundfos, at det i dag er betragtes som en fordel at
fragte gods med tog i forhold til bil, hvorved potentialerne i banetransport bør
undersøges.
Valg af bil/motortype er tilsvarende begrænset behandlet. Novo Nordisk henviser dog
til, at lastbilen skal opfylde EURO 2 standarden, hvilket betyder, at der er sat krav til
bl.a. bilens energieffektivitet.
Godsets indflydelse på transporten
I den produktorienterede miljøbelastning er der bl.a. fokus på, at miljøproblemerne
skal forebygges så tidligt i produktets livscyklus. Dette indbefatter, at miljøarbejdet
skal integreres i virksomhedernes produktudvikling. Et designkriterie kan eksempelvis
være at designe produkter med mindst muligt transportarbejde til følge
eksempelvis mindre produkter med begrænset tætsiddende emballage. Med andre ord skal
virksomhederne overveje godsets indflydelse på transportbehovet, herunder udformningen af
emballagen. I denne undersøgelse har ingen virksomheder direkte nævnt dette felt.
Krav til leverandører
Fire virksomheder oplyser i deres grønne regnskaber eller på Internettet, at de er
gået i gang med at stille krav til leverandører af transport.
Novo Nordisk har eksempelvis nogle forhold, der skal tages højde for ved udarbejdelse
af transportaftaler, som lyder:
 | Miljømæssige mål og attitude hos transportleverandøren |
 | Overensstemmelse med lovgivning |
 | Garanti for at leverandørens ansvar også dækker eventuelle underleverandører |
 | Udnyttelsesgraden af lastrummet |
 | Miljømæssigt forsvarlig diesel og motor-olie |
 | Chaufførerne skal være trænet i miljømæssig hensynsfuld kørsel. |
 | Mindst 1 gang årligt skal dokumentation af miljømæssige fremskridt og målsætninger
forelægges for Novo Nordisk. |
Som førnævnt stiller B&O også krav til deres transportører om at fremlægge
dokumentation for de to nøglepunkter ved miljøbelastningen: ressourceudnyttelse og
teknologianvendelse. Ressourceudnyttelse beskrives med eksemplerne: at transportmidlet har
størst mulig udnyttelsesgrad, at tomkørsel undgås via planlægning, at chaufføren er
trænet i miljørigtig kørsel og at transportmidlet vedligeholdes med størst mulig
udnyttelsesgrad for øje. Teknologiudnyttelse beskrives eksempelvis ved, at lastbilerne
overholder gældende lovgivning for tilladt emission fra udstødningssystemet, støj,
vejslid og anvendelse af miljørigtige drivmidler.
Aalborg Portland forventer endvidere, at de krav, der er sat i deres chaufførhåndbog,
efterleves af eksterne leverandører. Desuden er der i rapporten "Environmental
rating and evaluation system for textile industry", som er udarbejdet og benyttet af
Novotex, stillet spørgsmål til, hvorvidt leverandørerne har guidelines for evaluering
af den miljømæssige belastning af transport og distribution af produkter.
2.3 Delkonklusion
Transport optager en pæn plads
Der er 32 virksomheder, der indkøber transport eller varetager transport af egne
produkter, og har nævnt transport i deres grønne regnskaber om end i 12 tilfælde
perifert. Der er 14 virksomheder med en reel gennemgang af transport i deres grønne
regnskaber, og yderligere seks har indikeret, at transport vil blive omfattet af
virksomhedens fremtidige miljøarbejde. Desuden har fire virksomheder uddybet deres
miljøarbejde omkring transport på Internettet.
Miljødokumentationen tegner derved et billede af, at transportparameteren er på vej
ind i virksomhedens miljøarbejde. Hvis vi medtager de virksomheder, der omtaler transport
som en del af deres fremtidige miljøarbejde, har ca. en tredjedel af virksomhederne i
undersøgelsen et transportfokus. Set i forhold til omfanget og dybden af den information,
der generelt gives i de grønne regnskaber, har transport endvidere en pæn plads i
publikationerne.
Fokus på emissioner
Hvad angår miljøproblemerne ved transport, er der et overvejende fokus på
emissioner, hvorimod der ikke er så stor fokus på faktorer som støj, farligt gods og
arbejdsmiljø. I ni tilfælde har virksomhederne kortlagt og vurderet miljøbelastningen
af transportarbejdet. Dette sker enten ved at opgøre emissionerne af transportarbejdet i
sig selv, eller som en del af en livscyklusvurdering på virksomhedens produkt.
Flere forbedringer - få virkemidler
Som aktuelle forbedringer ses en mere økonomisk kørsel, ændringer i brændstoftype
og ændringer i transportpraksis, hvad angår udnyttelsesgraden. Nærmest ingen
virksomheder har fokus på betydningen for miljøbelastningen ved ændring af
transportformen samt ved produktudvikling og valg af emballage.
Den manglende fokus på godset i sig selv kan skyldes, at produktet/ emballagen skal
leve op til andre krav end de miljømæssige. Det kan også hænge sammen med, at mange
virksomheder er i den indledende fase angående den produktorienterede miljøindsats, og
fokus er mere på kortlægning af miljøbelastningen af transport, end den er på at
udpege egentlig muligheder for ændringer i produktet.
Få hints om fremtidens arbejde
Virksomhederne er desuden ikke nået langt med at konkretisere den fremtidige
progression i indsatsen indenfor transport og miljø i deres miljødokumentation. Enkelte
virksomheder har dog opsat konkrete mål for nedbringelse af emissionen, men det er ikke
konkretiseret, hvordan dette skal gøres.
Flere virksomheder er derimod gået i gang med at stille krav til deres leverandører
af transportydelser hvorved bolden kan spilles videre til transportudbyderne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |