| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Transport på vej ind i virksomhedernes miljøarbejde ?
I dette kapitel uddybes miljøarbejdet omkring transport hos de 20 virksomheder, der har
indikeret at have et sådant i deres miljødokumentation (jf. kap. 2). Formålet er at
give eksempler på, hvordan disse virksomheder angriber problemstillingerne omkring
transport og miljø, herunder forskellige motivationskilder, barrierer og forudsætninger.
Der er overordnet tale om to typer af indsats: 14 virksomheder har beskrevet et
miljøarbejde omkring transport i deres miljøkommunikation, mens seks virksomheder
udelukkende har nævnt transport i forbindelse med miljømål og planlagte aktiviteter, i
alt omfatter dette kapitel altså 20 virksomheder.
Det skal understreges, at analysen ikke har tilstrækkelig kvantitativt omfang til at
give grundlag for generaliseringer, men udelukkende tjener til at sætte virksomhedernes
miljøarbejde omkring transport i perspektiv.
3.1 Et indblik i en begyndende
indsats
Virksomhedstyper
Virksomhederne er fordelt på 12 store virksomheder (> 500 ansatte), og otte små og
mellemstore virksomheder, hvor fire af disse har under 100 ansatte. Der er 10
virksomheder, som arbejder med at nedbringe miljøbelastningen fra godstransporten, og af
disse er ni store virksomheder, og én mellemstor (101-250 ansatte). Sidstnævnte er dog
netop blevet del af en større koncern.
I forhold til de ni virksomheder, som har opgjort miljøbelastningen af deres
transportarbejde i miljødokumentationen (jf. kap. 2), er der otte repræsenteret, der
oplyser at de også arbejder med at nedbringe miljøbelastningen af deres godstransport.
Odense vandselskab har opgjort miljøbelastningen fra deres bilpark tilknyttet
administrationen, men ikke af deres godstransportarbejde. Derimod er Isover og Grundfos
kommet langt videre med at opgøre miljøbelastningen set i forhold til den information,
der blev givet i deres miljøredegørelse.
Transportplanlægning
Blandt de 20 virksomheder har kun én et eget distributionssystem, som varetager en
væsentlig del af transporten. For samtlige andre er det eksterne transportører, der
varetager transporten. Heriblandt har to virksomheder indenfor de sidste par år
outsourcet en væsentlig del af distributionen.

Figur 3:
Figuren illustrerer virksomhedernes miljøarbejde, og det fremgår heraf, at 75% er
frontløbere både indenfor arbejde med livscyklusperspektivet og miljøledelse.
17 virksomheder ud af de 20 har et miljøledelsessystem og 17 har i et eller andet
omfang arbejdet med livscyklusperspektivet heraf har 15 og dvs. 75% af
virksomhederne både miljøledelse og arbejdet med livcyklusprincippet, jf. figur 3. Det
er blandt disse virksomheder, vi finder ni af de 10 virksomheder, der har arbejdet med
transport i deres miljøarbejde.
Det er hovedsagelig transport af virksomhedens egne produkter, der omtales i
forbindelse med miljøarbejdet, idet virksomhedens leverandører ofte står for
varelevering, hvorved virksomhedens indflydelse på dette i de fleste tilfælde regnes som
begrænset.
Samtlige 20 virksomheder får en del af deres gods fragtet med bil (19 med lastbil og
én med varevogn), jf. figur 4 og ofte er det langt den største del. For ni
virksomheder opgives lastbil som den eneste betydende transportform. Seks virksomheder har
dog også fragt med tog, 11 har fragt med skib og fem har fragt med fly.

Figur 4:
Transportmiddel benyttet til virksomhedernes gods.
Fokusområder
Logistik, fleksibilitet i valg af transportmidlernes størrelse og udnyttelse af
lastrummets størrelse var de mest omtalte parametre i forbindelse med indkøb af
transport. Dette er faktorer, som indirekte påvirker miljøet, men som ofte er motiveret
udfra en økonomisk betragtning. Flere virksomheder nævnte dog også, at de tager højde
for emissionerne, støjpåvirkningerne og arbejdsmiljøet i forbindelse med
transportarbejdet.
Ca. en tredjedel af de 20 har den generelle opfattelse, at det var leverandørerne af
transport, der har ansvaret for sådanne miljømæssige forhold. Det er herefter
forskelligt, om virksomhederne vælger at undersøge miljøforholdene ved leverandørerne,
eks. ved at stille spørgsmål og krav til dem indenfor disse områder eller om det
bliver opfattet som udenfor virksomhedens ansvarsområde.
En systematisk indsats
Otte ud af de 20 oplyser, at de stiller krav til deres leverandører, mens to
virksomheder ikke stiller direkte krav, men forhører sig om leverandørernes
miljøforhold ved indkøb af transport. 10 virksomheder indsamler data fra det indkøbte
transport, mens otte virksomheder allerede nu har udregnet miljøbelastningen fra den
indkøbte transport.
Af de 10 virksomheder, der i øjeblikket arbejder med at nedbringe miljøbelastningen
fra transport, stiller tre virksomheder overordnede krav til transportleverandørerne uden
at udregne miljøbelastningen. Heriblandt planlægger en virksomhed at udregne
miljøbelastningen fra det indkøbte transport. To virksomheder udregner
miljøbelastningen, men stiller ikke krav. Begge virksomheder overvejer dog dette i
forbindelse med det fremtidige arbejde. Fem virksomheder udregner både miljøbelastningen
og stiller miljømæssige krav til leverandørerne.
Barrierer og drivkræfter
Den væsentligste motivation for at inddrage transport i miljøarbejdet er, at
virksomheden nu har et tilstrækkeligt indkørt miljøledelsessystem, hvorved det er
muligt at udvide perspektivet. Herunder hører også et generelt ønske om at være på
forkant på miljøområdet.
Der er ét eksempel på, at transportfasen fremhæves som en væsentlig fase i
produkternes livscyklus, hvilket har virket motiverende for miljøindsatsen på transport.
Omvendt er der et eksempel på en virksomhed, der allerede har udført
livscyklusvurderinger, men ikke har et miljøarbejde omkring transport. Det skyldes, at
det på baggrund af livscyklusvurderingen blev konkluderet, at transport ikke var blandt
produktets væsentligste miljøbelastninger.
En af virksomhederne uden et miljøledelsessystem fremhæver det som en barriere, at
det er svært at stille krav til andre om en systematisk miljøindsats, når virksomheden
ikke selv har et miljøledelsessystem. På en anden virksomhed betragtes tiden ikke som
moden til at stille miljøkrav til transport, og det formodes at leverandørerne vil
opfatte det som mærkeligt, hvis der på nuværende tidspunkt stilles sådanne. En anden
barriere for at inddrage transport i miljøarbejdet har været ressourcemangel
eksempelvis har en mindre virksomheder oplevet, at en stor kunde stiller krav om
opgørelser over transportarbejdet, men dette bedømmes som en for ressourcekrævende
arbejdsbyrde for virksomheden. Det betragtes derfor som et nærmest urimeligt krav til en
mindre virksomhed, der i dette tilfælde hverken har miljøledelse eller har arbejdet med
livscyklusperspektivet.
Som en barriere i forbindelse med opgørelsen af transportarbejdet nævner en anden
virksomhed, at deres ruter skifter meget, og det derved er for komplekst at foretage
kortlægningen. I stedet diskuteres muligheden for at stille krav til lastbilernes
EURO-norm.
En af de væsentligste barrierer for en miljøindsats på transportområdet synes dog
at være kundernes ønske om hurtig leveringstid og en levering med kort varsel. Dette kan
betyde, at det er svært at foretage en miljømæssig optimering af transporten
både mht. transportform og udnyttelsesgrad.
Forventninger til fremtiden
Trods disse barrierer regner 17 virksomheder med, at transport i høj grad eller nogen
grad vil få en del i virksomhedens fremtidige miljøarbejde. Heri indgår dog også de
virksomheder, der allerede har igangsat en indsats på området.
En af virksomhederne, som ikke tidligere har arbejdet med transport og miljø,
forventer at transport vil blive inddraget i miljøplanerne for år 2001-2002. Dette skal
ske ved at opstille miljøkrav ud fra en opgørelse af miljøbelastningen fra den
indkøbte transport.
En anden virksomhed nævner, at miljøarbejdet med transport vil intensiveres
efterhånden som brændstofpriserne stiger. I den forbindelse ses det miljømæssige fokus
på transport i høj grad som værende politisk bestemt.
Opsummering
I tabel 3 er der givet et overblik over virksomhedernes karakteristika, hvad angår
deres størrelse samt miljø- og transportarbejde. Heraf ses, at der er relativt mange
store frontløber virksomheder, der hovedsageligt indkøber transport som oftest
lastbiltransport.
Tabel 3:
En oversigt over virksomhedernes karakteristika ved fokus på de stillede
"ja/nej" -spørgsmål.
|
Ja |
Nej |
Har opgjort miljøbelastningen fra
transport |
9 |
11 |
Har beskrevet deres godstransportarbejde |
14 |
6 |
Over 500 ansatte |
12 |
8 |
Eget distributionssystem |
1 |
19 |
Miljøledelse |
17 |
3 |
Arbejder med livscyklusperspektivet |
17 |
3 |
Har lastbiltransport |
19 |
1 |
Stiller miljøkrav til leverandører af
transport |
8 |
12 |
Har planer om at arbejde med transport
fremover |
17 |
3 |
I dette afsnit gives syv korte caseeksempler til beskrivelse af miljøarbejdet omkring
transport. Ud over disse virksomheder arbejder Grundfos også med at nedsætte
miljøbelastningen fra transport af deres produkter (se kapitel 4 for en uddybet
casebeskrivelse).
Brd. Hartmann
Hos Brd. Hartmann er transportens andel af miljøbelastningen vurderet for
støbepapemballage (jf. bilag A). Dette arbejde er del af en større indsats på
transportområdet, der bl.a. omfatter et spørgeskema til speditørerne, udregning af
miljøindikatorer for deres speditører og tommelfingerregler til at forbedre
produktdistributionen rent miljømæssigt. Som et eksempel på sidstnævnte har
virksomheden udarbejdet tommelfingerregler, der fortæller, hvor langt det udfra en
miljømæssig betragtning kan betale sig at transportere produkterne for at få dem
genanvendt.
I spørgeskemaet til speditørerne indgår nogle generelle spørgsmål til
virksomhedernes miljøindsats, herunder hvorvidt virksomheden har miljøstyring,
udarbejdet livscyklusvurderinger etc. Derefter er der spørgsmål, der omhandler de
væsentligste miljøpåvirkninger fra virksomhedens aktiviteter, samt hvilke ændringer
dette har givet eller forventes at give anledning til. Heriblandt er der spørgsmål til
lastbilernes EURO-norm.
Speditørernes ydelser bedømmes også ved at udregne miljøindikatorer.
Miljøindikatorerne findes som produktet af speditionsomkostninger i kr. og en
miljø-økonomisk korrektionsfaktor. Den miljø-økonomiske korrektionsfaktor er baseret
på standard LCA beregninger for hhv. skib, tog og lastbils transport, samt oplysninger om
driften hos den pågældende speditør. Der skal derved indsamles en del oplysninger fra
transportleverandørerne, for at miljøindikatorerne kan udregnes. Oplysningerne om pris
på transporten og typen af transportmidlerne betragtes som lettilgængelige oplysninger.
Derimod kræver det en grundigere undersøgelse at synliggøre sammenhænge imellem
distance, omkostning, transportmiddel og miljøpåvirkning fra de enkelte speditører.
Miljøindsatsen på transportområdet omfatter primært hensyn til det ydre miljø,
hvor de væsentligste forhold er udpeget og opprioriteret. Dette arbejde omkring transport
startede for ca. fem år siden, men indsatsen bedømmes som langt fra færdig.
Det danske stålvalseværk
Det danske Stålvalseværk A/S tager højde for en række forhold ved indkøb af
transport, heriblandt logistik, fleksibilitet i valg af transportmidlernes størrelse,
brændstoftype, arbejdsmiljø samt den geografiske afstand til forretningsforbindelserne.
Dette gøres blandt andet ved at undersøge leverandørernes transportpraksis, hvad angår
bilernes indretning og brændstofforbrug. Virksomheden har tillige foretaget beregninger
af miljøbelastningen af transportydelserne via vurdering af skrotbaseret ståls
livscyklus (jf. bilag A), hvor resultaterne kan opskaleres efter behov.
Arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen fra transport er dog mere indirekte, idet
der alene fokuseres på at nedbringe transportarbejdet og derved at få miljø og
økonomi til at gå hånd i hånd. Transport regnes som et af de områder, som
virksomhederne vil sætte fokus på i deres fremtidige miljøarbejde også i kraft
af at godstrafikken generelt forventes at stige. Som eksempel gives, at den stigende
tendens til at handle leverancer over internettet er forbundet med flere
deldistributioner. Dette giver en øget trafik og derved en øget miljøbelastning.
Isover
Isover er en af de virksomheder, hvor der ikke var en decideret beskrivelse af
miljøarbejdet omkring transport i deres grønne regnskab, men en oplysning om, at de
havde underskrevet erhvervslivets internationale erklæring for bæredygtig udvikling,
hvor der indgår punkter med fokus på transport. Miljøarbejde omkring transport er dog
allerede i gang hos Isover, som regner med, at dette bliver et af punkterne i deres
grønne regnskab for 2000.
Arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen af virksomhedens eksterne transportarbejde
ses som et naturligt skridt videre i forhold til arbejdet med miljøledelse. Der stilles
ikke direkte miljøkrav til leverandørerne af transport, men hensyn til miljøet indgår
i transportkontrakten imellem virksomhed og leverandør. I dialog med transportfirmaet er
virksomheden i gang med at indsamle data omkring transportarbejdet, og planen er at
benytte manualen fra Green Network til at udregne miljøbelastningen.
Isover har dog en lang tradition for at arbejde med miljø og transport. De har
eksempelvis deltaget i udarbejdelsen af Transbuyâ , som er et
indkøbsværktøj for transportkøbere, der har behov for at vurdere deres leverandører.
Transbuyâ distribueres af Transportforum, og sælges som en
cd-rom, der indeholder ca. 130 spørgsmål. Heriblandt er der også et udvalg af
sikkerheds- og miljøspørgsmål. Virksomhederne har herved mulighed for at udplukke netop
de spørgsmål, som de finder relevante at stille til deres transportleverandører.
Shell
Dansk Shell har lige fuldendt en outsourcing af distributionen, så alt udkørsel af
Dansk Shells olieprodukter foregår via selvstændige vognmænd, men der stilles
krav til leverandørerne af transport, så de overholder spillereglerne i Shells
egen miljøstrategi.
De krav Shell stiller i forbindelse med indkøb af transport tager bl.a. udgangspunkt i
de såkaldte EURO-normer for lastbiler, hvor en bestemt EURO-norm sætter visse
begrænsninger for, hvor stor miljøbelastningen kan være fra en given lastbiltype med en
given vægt pr. kørt kilometer. Der tages i den forbindelse hensyn til
forandringspotentialerne for de enkelte vognmænd, idet der udarbejdes handlingsplaner for
miljømæssige forbedringer af transporten i et samarbejde imellem Shell og vognmændene.
Chaufførernes køreadfærd har endvidere betydning for miljøbelastningen ved
vejtransporten og i den forbindelse har Shell et 5 årigt kursusprogram, som de eksterne
chauffører følger.
Dansk Shell har førhen arbejdet med at nedbringe miljøbelastningen fra eget
transportsystem (jf. bilag A), og i den forbindelse indsamlet data og beregnet
miljøbelastning af transporten, men det er endnu ikke besluttet, om dette også vil ske i
fremtiden for det eksterne transportarbejde.
DONG
DONG har i deres miljøarbejde inddraget transport i forbindelse med
livscyklusbetragtninger, bl.a. er der lavet en miljøspecifikation for én m3
fyringsolie, hvor også miljøbelastningen fra distributionen indgår (jf. bilag A). Her
er det Shell, som har leveret data omkring transport.
Generelt er det leverandørerne af transport, der varetager miljøarbejdet i
forbindelse hermed, mens DONG holder et vågent øje med leverandørernes miljøarbejde.
DONG tager f.eks. højde for transportparameteren i forbindelse med større
anlægsopgaver. Dette gøres både ved godkendelsen af leverandørerne og ved en
efterfølgende dataopsamling. I kraft af et rapporteringsskema indsamles data til
belysning af bl.a. brændstofforbruget for at få et øget kendskab til miljøbelastningen
ved typiske anlægsopgaver. Dette giver et bedre grundlag for de fremtidige vurderinger af
anlægsopgavernes virkning på miljøet (VVM-vurderinger).
Aalborg Portland
Aalborg Portland er den eneste virksomhed i denne undersøgelse, som har deres eget
transportsystem til at dække næsten alt godstransport fra virksomheden, men de køber
også ydelser i form af vej og skibstransport samt i mindre omfang banetransport.
Aalborg Portland har certificeret deres siloanlæg, tankbiler og cementtankskibe efter
ISO 14001, og de har opgjort og udregnet miljøbelastningen fra eget transportarbejde (jf.
bilag A). I forbindelse hermed tages der højde for en række forhold, herunder logistik,
udnyttelsesgrad, arbejdsmiljøbelastning, støjforurening, miljøbelastning af tilknyttede
aktiviteter såsom rengøring, chaufførernes køreadfærd og godsets indflydelse på
transportarbejdet. Motivationen bag dette arbejde, som begyndte i et samarbejde imellem
logistik- og miljøafdelingen for ca. tre år siden, er blandt andet udsigten til en
mindre miljøbelastning og en større køresikkerhed.
De miljøkrav, der stilles til eget distributionssystem, gør sig også gældende for
den transport, som virksomheden indkøber. De eksterne transportører forventes således
at leve op til kravene i ISO 14001. Der indsamles data til belysning af de indkøbte
transportydelser, men kun få steder findes der brugbare data. I stedet benyttes nøgletal
fra egne transportmidler til at give et overslag over miljøbelastningen ved det indkøbte
transportarbejde.
Danfoss
På Danfoss Drives i Gråsten er der i nov. 1998 gennemført en analyse af hvilket
transportformer samt hvilke miljøpåvirkninger, der kendetegner godstransportarbejdet
tilknyttet Danfoss Drives. Resultatet af opgørelsen var, at 10% af godset blev fragtet
med skib, 20% med fly og 70% med lastbil. Trods den begrænsede andel af det samlede
transportarbejde havde flytrafikken en samlet miljøbelastning (målt i eco-points), der
var over fire gange så stor som miljøbelastningen fra transportarbejdet med skib og
lastbil tilsammen. Dette resultat er blevet diskuteret, men leveringstiden og derved
forsendelsesmåden af produkterne er en vigtig parameter for virksomheden.
I øjeblikket er der en diskussion i gang i den danske del af koncernen, om hvordan det
i højere grad kan dokumenteres, at Danfoss enhederne i Danmark lever op til de
målsætninger i deres miljøpolitik, som konkret omhandler transport. Et af målene
foreskriver eksempelvis, at al transport, herunder transport af produkter, maskiner,
anlæg, olier, kemikalier og affald skal foregå miljømæssigt forsvarligt (jf. bilag A).
Det bedømmes som vanskeligt at få kvantitative data på nuværende tidspunkt, der kan
dokumentere, at målene i miljøpolitikken er efterlevet. I stedet opfordres
forsendelsesafdelingen til at tage højde for disse målsætninger i deres indkøb af
transport. Det skal herefter overvejes om de enkelte divisioner skal til at stille
miljøkrav til transport.
Christian Hansen fra Danfoss Drives udtaler i den forbindelse, at det er et kendt
synspunkt at øgede krav til leverandørerne fordyrer varerne. Han mener dog ikke, at
dette nødvendigvis behøver at være tilfældet, hvis der fokuseres mindre på at stille
direkte krav, og mere på at indgå i en dialog med leverandørerne. Herved kan indkøber
og leverandør i fællesskab undersøge, hvad der kan gøres for at mindske
miljøbelastningen og ikke mindst hvordan.
Novo Nordisk
I efteråret 2000 er det tidligere Novo Nordisk blevet opsplittet i hhv. Novo Nordisk
A/S (det videreførende selskab, der er det farmaceutiske firma - tidl. Health Care) og
NovoZymes (Ensymdivisionen, tidl. Enzymes).
Begge firmaer har transport med fly, skib og lastbil, men det er forskelligt hvilken
transportform, der er den dominerende. Novozymes varetager ca. 95% af den samlede
transporterede volumen hos de to firmaer, og transporten foregår her hovedsageligt med
skib, da volumenerne er forholdsvis store og værdien af godset forholdsvis lav. Derimod
har Novo Nordisk A/S hovedsagelig fragt med fly, da produkterne har et forholdsvis
begrænset volumen. Desuden er de indenfor deres branche meget afhængige af en hurtig
levering, da der ikke leveres til lager. Miljøhensynet udgør 20% af den samlede
evaluering af leverandørerne, som foregår via et "rating-system".
I forbindelse med opgørelsen af miljøbelastningen fra transportarbejdet stilles der i
dag krav til transportørerne om dokumentation og rapportering af brændstofforbrug og
emissioner. Dermed lægges der via krav og årlig opfølgning et pres på leverandørerne,
hvilket bl.a. har resulteret i, at der hos DFDS Transport er udarbejdet dokumentation for
meget andet end lige brændstofforbrug og emissioner, heriblandt (www.transeco2.dk):
 | transportmidlets vedligeholdelse |
 | at anvendte lastbiler overholder EUROII/III-normerne |
 | at der anvendes miljørigtig diesel- og motorolie |
 | at chauffører er uddannet i miljørigtig kørsel |
 | at der er fastsat mål og indstillinger til miljøforbedrende foranstaltninger |
 | at gældende lov overholdes (miljø- og færselslovgivningen, køre- og hviletidsregler,
etc.) |
 | at firmaets forpligtigelser også omhandler underleverandører, når sådanne benyttes. |
Dette sker på baggrund af Novo Nordisk transportpolitik (jf. bilag A), som sigter imod
en bred miljøindsats hos leverandørerne af godstransport. Transportpolitikken
gennemføres ikke alene ved kørsel med virksomhedens egne produkter, men også ved
transport af råvarer til virksomheden.
Carsten Kristensen fra Novo Nordisk A/S fremhæver kravene til leverandørerne som et
af de eneste instrumenter virksomheden har ved hånden som indkøber, og dette værktøj
tænkes i fremtiden at forplante sig til virksomhedens udenlandske enheder. Carsten
Kristensen fra Novo Nordisk A/S oplyser endvidere, at virksomheden har gode erfaringer med
at stille sådanne krav til leverandørerne, der har reageret meget positivt. Her skal det
også tages i betragtning, at virksomhedens transportleverandører er relative store, og
derfor har de nødvendige ressourcer til miljømæssige investeringer.
Henning Stig Hansen fra NovoZyms, som har deltaget i TransECO2 projektet,
supplerer disse erfaringer med, at det er vigtigt, at der udarbejdes nøgletal, så
resultaterne kan sammenlignes år for år, og dette er på nuværende tidspunkt gjort i
virksomhedens regi. Henning Stig Hansen fremhæver desuden samarbejdet imellem
transportør og virksomhed, som et af kernepunkterne i miljøarbejdet omkring
godstransport.
B&O
B&Os transportstrategi indeholder krav til de valgte transportører om
dokumentation for to udpegede nøglepunkter for miljøbelastningen, ressourceudnyttelse og
teknologianvendelse. (jf. bilag A). Udover dette stilles der også krav om dokumentation
for arbejdsmiljømæssige forhold ved godkendelsen af nye transport-leverandører. En
sådan miljødokumentation kræves både af transport-leverandørerne ved leverancer af
råvarer, halvfabrikata og hjælpestoffer samt ved transport af virksomhedens egne
produkter.
Motivationen bag arbejdet er en generel holdning til, at mærket B&O bør betyde,
at der er gjort alt, hvad der kan gøres, hvad angår miljøet herunder indbefattet
en miljøindsats omkring godstransport. Derfor gik B&O med i projektet transECO2,
hvor der var en chance for at arbejde med miljø og transport.
En af erfaringerne fra projektet var, at der var meget få data til rådighed, og det
var svært at få udviklet standarddata, som forenkler beregningerne. Her er det en
balance imellem at forenkle beregningerne og samtidigt få brugbare resultater. Som
eksempel gives, at der for ruter imellem Danmark og Tyskland defineres en given
km-strækning uafhængigt af hvor i Tyskland, varerne skal leveres. Sådanne
forenklinger regnes som nødvendige, men beslutningerne er svære at træffe. Det giver
tilmed problemer for sammenligningen med andre virksomheder, at beregningerne ikke er
baseret på standardtal.
Resultaterne fra transECO2 projektet har dog skabt basis for, at
transport i høj grad vil være et af fokusområderne i virksomhedens fremtidige
miljøarbejde. I nær fremtid vil B&O eksempelvis overveje, hvordan der kan stilles
mere specifikke krav til transportørerne ud fra erfaringerne fra projektet. Som eksempel
gives, at det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at stille krav til en maksimum
grænse, hvad angår transportarbejdets forurening pr. km. Til at dokumentere, at kravene
er overholdt, kan B&O tilbyde det værktøj til transportørerne, som er blevet
udviklet i forbindelse med transECO2 projektet. Et andet område, hvor
resultaterne fra projektet har fundet anvendelse, er i forbindelse med virksomhedens
arbejde med livscyklusvurderinger af deres produkter, hvor der nu kan tilvejebringes bedre
data til vurdering af godstransportens andel af miljøbelastningen.
3.3 Delkonklusion
Virksomheder med fokus på transport og miljø
Ud fra denne undersøgelse kan der gives en overordnet karakteristik af virksomhederne,
der arbejder med transport og miljø. Det er hovedsageligt store virksomheder med
miljøledelse og et solidt kendskab til livscyklusperspektivet, som har igangsat en
indsats på dette felt.
Lastbil er den dominerede transportform, og langt de fleste virksomheder indkøber al
godstransport. Der sigtes imod en helhedorienteret indsats, hvor krav og dokumention for
at kravene er opfyldt ses i et samspil mens dialog med transportørerne ses som et
af virkemidlerne i denne indsats. Transport regnes som en del af eget ansvarsområde, når
der tales miljø men andre parametre som pris og fleksibilitet vægtes stadig meget
højt.
Barrierer for transport i samspil med miljø
En af barriererne for at se transport og miljø i et samspil har været virksomhedens
holdning til, hvor grænserne sættes for deres ansvar på miljøområdet. Nogle
virksomheder opfatter det udelukkende som leverandørernes ansvar at opfylde kravene på
miljøområdet, mens andre ser det som deres ansvar at vælge en leverandør med en
dokumenteret miljøindsats.
Selvom virksomheden regner transport som del af eget ansvarsområde, er der dog stadig
eksempler på, at en sådan indsats nedprioriteres i forhold til andre problemer på
miljøområdet, der vurderes som mere presserende, eller hvor potentialet for
miljøforbedringer vurderes som større.
I de tilfælde, hvor der er igangsat en indsats indenfor transport og miljø, kan det
være vanskeligt at få overblik over et ofte komplekst transportsystem, og det kan være
svært at få brugbare data. Når miljøbelastningen er opgjort, og der er basis for en
miljøindsats, hvis virkning kan dokumenteres, kan der efterfølgende være problemer med
at skabe handlerum for miljøforandringer, idet kunderne ofte efterspørger en hurtig
levering med kort varsel.
En begyndende indsats
Trods disse barrierer har 10 virksomheder ud af de 20 bekræftet, at de arbejder med at
nedbringe miljøbelastningen fra den til virksomheden tilknyttede godstransport. Derudover
ser syv virksomheder transport som et muligt fokusområde i den fremtidige miljøindsats.
Undersøgelsen viser således, at transport er på vej ind i virksomhedernes
miljøarbejde. Flere virksomheden har igangsat om en systematisk indsats, der både
omfatter krav til leverandørerne af transport og udregning af miljøbelastningen fra den
indkøbte transport.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |