| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder

3. Breddeanalysen

De tre komponenter afrapporteres separat i nærværende kapitel.

3.1 Kendskabsanalysen

3.1.1 Indledning

Kendskabsanalysen er baseret på 201 telefoninterviews gennemført i februar 2001. Telefoninterviewene er gennemført af MEGAFON som underleverandør til evaluator. Interviewene er gennemført med en person med strategisk indsigt i virksomheden (herunder viden om miljøområdet). Begrundelsen for at anvende telefoninterviews er, at det herved er lettere at opnå en høj svarprocent, end det var tilfældet med de tidligere evalueringer af ordningen (der var henholdsvis 89 og 94 brugbare besvarelser på ex ante-vurderingen og midtvejsevalueringen).

Formålet med kendskabsanalysen var at vurdere, om programmet har levet op til sin overordnede målsætning om at øge kendskabet hos danske erhvervsvirksomheder til miljøstyring, miljøledelse og miljørevision samt til EMAS og ISO 14001. Der er i den forbindelse formuleret en kvantitativ målsætning for ordningen om, at der blandt tilskudsordningens generelle målgruppe¹² skal være et kendskabsniveau på mindst 50 pct.

I tabel 3.1 nedenfor præsenteres henholdsvis stikprøven og antal besvarelser fordelt på brancher.

Tabel 3.1:
Fordeling på brancher i stikprøven og i besvarelsen

Stikprøven på 600 virksomheder er et udtræk fra Danmarks Statistik og har en repræsentativ fordeling af virksomheder med mere end én ansat fordelt inden for de angivne brancher. Stikprøveudvælgelsen har så vidt muligt fulgt samme systematik som midtvejsevalueringen for at sikre sammenlignelighed.

Når der i nedenstående analyse henvises til "danske virksomheder", skal der således forstås de danske virksomheder med mere end én ansat, som er branchekodet til at være inden for en af ovenstående brancher.

Som det fremgår af ovenstående tabel, blev der indhentet 201 svar. Dette antal respondenter giver en tilstrækkelig sikkerhed og repræsentativitet i analysen til, at der kan drages valide konklusioner for dansk erhvervsliv generelt.

I forhold til tilskudsordningens primære målgruppe, små og mellemstore virksomheder, viser undersøgelsen, at 60 pct. af respondenterne er virksomheder med 2-9 medarbejdere; 29 pct. har 10-49 medarbejdere; 8 pct. har 50-199 medarbejdere; 1 pct. har 200-250 medarbejdere; og endelig har 1 pct. mere end 500 medarbejdere. 1 pct. vidste ikke/ønskede ikke at oplyse, hvor mange medarbejdere virksomheden har.

Det kan således konstateres, at analysen er repræsentativ, hvad angår danske virksomheder med mere end én ansat i de udvalgte brancher.

3.1.2 Virksomhedernes kendskab til miljøledelse

Én af ordningens centrale målsætninger er, at mindst halvdelen af de virksomheder, som ordningen retter sig imod, kender til begreberne miljøstyring og miljørevision.

I nedenstående tabel er angivet virksomhedernes vurdering af deres kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision.

Tabel 3.2:
Hvordan vil du vurdere virksomhedens kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision?

Det fremgår, at 55 pct. af respondenterne vurderer, at man i deres virksomhed havde et kendskab, om end i nogle tilfælde et begrænset kendskab, til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision.

Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens mål – at mindst halvdelen af virksomhederne har et kendskab til miljøledelse – kan dermed umiddelbart konstateres at være opfyldt. Det er dog evaluators vurdering, at denne konklusion bør nuanceres. Det kan diskuteres, hvorvidt det er tilfredsstillende blot at kende til de pågældende begreber, eller om det er et mere rimeligt mål at have et kvalificeret kendskab til begreberne.

I den sammenhæng bør et "indgående" eller "rimeligt" kendskab i højere grad betragtes som kvalificeret kendskab til miljøledelse. Ved anvendelsen af denne definition er der tale om et kendskabsniveau på 33 pct., hvilket ikke umiddelbart fører til tilfredsstillende målopfyldelse. Det er altså ikke halvdelen af virksomhederne, der har et kvalificeret kendskab til miljøledelse.

Samlet er det dog evaluators vurdering, at ordningens mål om, at 50 pct. af virksomhederne "kender til begreberne", er opfyldt.

Det fremgår af tabel 3.3, at virksomhedernes størrelse har betydning for kendskabet til begreberne miljøstyring, -ledelse og –revision.

Tabel 3.3:
Fordelingen af kendskabet til miljøledelse fordelt på antallet af ansatte (i procent)

Således havde minimum 59 pct. af virksomhederne med mere end 50 ansatte et indgående eller rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision, mens det højst er 33 pct. af virksomhederne med færre end 50 ansatte, der har et tilsvarende kendskab.

Det er ikke kun i relation til virksomhedens størrelse, at virksomhedernes kendskab til miljøledelse varierer. Inddeles virksomhederne i fremstillingsvirksomheder og øvrige virksomheder, ses også en signifikant forskel, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4:
Kendskab til miljøledelse fordelt på  fremstillings- og øvrige virksomheder (i procent)

44 pct. af fremstillingsvirksomhederne har et indgående eller rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision, mens kun 31 pct. af de øvrige virksomheder har et tilsvarende kendskab.

Kombineres størrelse og branche, viser det sig, at 41 pct. af fremstillingsvirksomhederne med under 50 medarbejdere har kendskab til miljøstyring. For de fremstillingsvirksomheder, der har mere end 50 ansatte, er det 63 pct., der svarer, at de kender til miljøstyring.

Sammenfattende kan det konstateres, at det overvejende er de større fremstillingsvirksomheder, der har det største kendskab til miljøledelse.

I de virksomheder, hvor respondenten vurderede, at der i virksomheden var et vist kendskab til begreberne miljøstyring, -ledelse og -revision (112 virksomheder), kom denne viden primært fra brancheorganisationerne, sekundært fra kommuner og amter. Set i dette lys har tilskudsordningen med stor sandsynlighed haft en vis effekt, da brancheorganisationerne klart identificeres af respondenterne som formidlere af viden om miljøledelse. Dette falder godt i tråd med ordningens formidlertilgang, hvor især brancheorganisationer var tiltænkt en central rolle som formidlere af viden om miljøledelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at visse brancheorganisationer med en tradition for at arbejde med miljøforhold har spillet en væsentlig rolle også før tilskudsordningens igangsættelse.

Brancheorganisationernes indsats uddybes yderligere i afsnit 3.2 samt i dybdeanalysen i kapitel 4.

Hvad angår kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer ISO 14001 og EMAS, fremgår resultaterne af nedenstående tabel, og disse er sammenholdt med resultaterne fra ex ante-vurderingen og midtvejsevalueringen.

Tabel 3.5:
Kendskab til EMAS & BS 7750/ISO 14001 i 1994, 1997 og 2001 i dansk erhvervsliv (i procent)

Den umiddelbare tolkning af tabellen ovenfor er, at udviklingen i kendskabet til de formaliserede miljøledelsessystemer er faldet fra 1997 (midtvejsevalueringen) til 2001 (slutevalueringen)¹³. Imidlertid kan denne slutning ikke drages af metodiske årsager. For det første er der tale om brug af to forskellige metoder. I de to tidligere målinger er anvendt postale spørgeskemaer, hvor der vil være en tendens til, at de interesserede giver sig tid til at besvare. Dermed kan der ligge en positiv bias i besvarelserne. Dette er ikke i samme grad tilfældet med den telefonbaserede metode anvendt ved slutevalueringen, hvilket kan være forklaringen på, at kendskabsniveauet ligger højere i midtvejsevalueringen. For det andet er der dobbelt så mange virksomheder involveret i slutevalueringen, hvilket giver større sikkerhed for undersøgelsens resultater.

Sammenfattende er det konklusionen, at det dels ikke er muligt at sammenligne de forskellige undersøgelsers resultater, dels at slutevalueringen giver et mere reelt billede af kendskabsniveauet til de formaliserede miljøledelsessystemer.

I 2001 er kendskabsniveauet (indgående eller rimeligt kendskab) således henholdsvis 5 pct., hvad angår EMAS, og 11 pct. ved ISO 14001, hvilket må betegnes som begrænset i forhold til det generelle kendskab til miljøledelse. At kendskabet til EMAS er mindre end til ISO skyldes, at EMAS i den pågældende periode var forbeholdt fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder.

Det kan således konkluderes, at hvor der er et vist kendskab til miljøledelse som begreb, så er kendskabet til de formelle systemer begrænset hos danske virksomheder generelt.

I sammenligning med de øvrige virksomheder viser det sig imidlertid, at fremstillingsvirksomheder – der er en af ordningens centrale målgrupper – har et væsentligt højere kendskab til EMAS og ISO 14001, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6:
Kendskab til EMAS/ISO fordelt på fremstillings- og øvrige virksomheder (i procent)

Således har 19 pct. af fremstillingsvirksomhederne et rimeligt eller indgående kendskab til EMAS, mens det kun er 2 pct. af de øvrige virksomheder, der har et sådant kendskab. For ISO 14001 er det 30 pct. af fremstillingsvirksomhederne og 7 pct. af de øvrige virksomheder, der har et rimeligt eller indgående kendskab.

Kendskabet til EMAS og ISO 14001 er endvidere afhængigt af størrelsen på virksomheden, som det fremgår af tabel 3.7.

Tabel 3.7:
Kendskab til EMAS/ISO fordelt på antallet af ansatte (i procent)

For virksomheder med mellem 2 og 9 ansatte har henholdsvis 0 pct. og 4 pct. svaret, at de har et indgående eller rimeligt kendskab til henholdsvis EMAS og ISO 14001. For virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte er tallene 8 pct. og 15 pct. For virksomheder med mere end 50 ansatte er tallene minimum 24 pct. for kendskabet til både EMAS og ISO 14001. Resultaterne dokumenterer følgelig, at kendskabet til miljøledelsessystemerne stiger, jo større virksomhederne er.

Endelig kan der konstateres en sammenhæng mellem kendskabet til de to formaliserede systemer og kendskabet til begreberne miljøledelse, -styring og -revision. 16 pct. af de virksomheder, som har et kendskab (defineret som rimeligt eller indgående) til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, har også kendskab til EMAS. Tilsvarende har 27 pct. af de virksomheder, der har kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, også udtrykt kendskab til ISO 14001. Der er således flere, der kender ISO 14001 end EMAS, hvilket som nævnt primært skyldes, at ISO er bredere i sit fokus end EMAS, samt at ISO-standarderne også kendes fra andre ledelsessystemer, fx kvalitetsstyring. I visse tilfælde indføres ISO 14001 således samtidig med øvrige ISO-standarder, jf. de undersøgte virksomheder i caseanalysen i afsnit 4.2.

Sammenfattende kan det konkluderes, at selv om kendskabet til ISO 14001 og EMAS blandt alle virksomheder generelt er begrænset, er kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder større end i øvrige brancher. Endvidere viser målingen, at det er de største virksomheder, der dels har et kvalificeret kendskab til de formaliserede miljøledelsessystemer, dels har det højeste kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og –revision.

Af metodiske årsager har evaluator undladt at konkludere på udviklingen i kendskabsniveauet fra ex ante-vurderingen over midtvejsevalueringen til slutevalueringen.

3.1.3 Virksomhedernes planer om indførelse af miljøledelse

Med henblik på at undersøge potentialet for miljøcertificering i de kommende år er der i undersøgelsen spurgt til, hvorvidt virksomheden har indført elementer af miljøledelse, hvilket kan ses af nedenstående figur.

Figur 3.1:
Har virksomheden…?

Note: Antal respondenter: 201. Flere svar mulige.

Ovenstående figur viser, at 18 pct. af alle adspurgte virksomheder har formuleret en skriftlig miljøpolitik; 27 pct. har foretaget en kortlægning af virksomhedens miljøforhold; 19 pct. har opstillet miljømål; og 13 pct. har udarbejdet en miljøhandlingsplan¹⁴. Der er dog kun 9 pct., som har lavet en egentlig miljøstyringshåndbog. Endelig er der 8 pct., der har udarbejdet en miljøredegørelse eller et grønt regnskab.

Alt i alt er der således tale om, at ca. 40 pct. af de adspurgte virksomheder har indført et eller flere elementer af miljøledelse¹⁵, uden at virksomhederne nødvendigvis har angivet at kende til begreberne og/eller EMAS og ISO 14001. Dette sandsynliggør, at der eksisterer et vist uudnyttet potentiale for udbredelsen af og indførelsen af miljøledelse, idet fire ud af ti virksomheder inden for målgruppen reelt arbejder – mere eller mindre systematisk – med miljøforhold.

En analyse af svarene i figur 3.1 i forhold til hovedbrancher viser, at det primært er inden for fremstillingsindustrien, at der arbejdes med miljøforhold, idet 66 pct. af fremstillingsvirksomhederne har indført et eller flere elementer af miljøledelse. I de øvrige hovedbrancher er indsatsen mere beskeden, fx har 72 pct. inden for bygge og anlæg, 70 pct. inden for transport og 68 pct. inden for detailhandlen ikke arbejdet med nogle af de nævnte områder.

Endvidere er det evaluators indtryk, at det har været en målsætning med ordningen, at virksomhederne indtænker miljøforhold i den daglige drift, uden at de nødvendigvis skal indføre formaliserede systemer. ’Husmandsmodeller’ er med andre ord et fremskridt, og kendskabsanalysen dokumenterer, at en del virksomheder rent faktisk arbejder med miljøforhold.

De virksomheder, som har en eller anden form for kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision eller EMAS- eller ISO 14001-ordningen, er blevet spurgt, om de har indført egentlige miljøledelsessystemer¹⁶.

På spørgsmålet svarede 4 pct. (seks virksomheder), at de er ISO-certificerede, og 1 pct. (en enkelt virksomhed), at den er EMAS registreret. 4 pct. nævner, at de har deres eget miljøledelsessystem. Generelt er der således få virksomheder i undersøgelsen, der har indført et formaliseret system, men resultatet tyder faktisk på, at der er en højere andel af certificerede virksomheder i undersøgelsens population, end hvad der er tilfældet generelt i dansk erhvervsliv (knap 1 pct. af danske virksomheder med mere end én ansat er miljøcertificerede i de i stikprøven udvalgte brancher).

15 pct. (20 virksomheder) anfører, at de har planer om at indføre miljøledelsessystemer inden for de næste tre år, mens 67 pct. (90 virksomheder) anfører, at de ingen planer har om at indføre miljøledelsessystemer.

Ses på alle danske virksomheder, viser undersøgelsen, at 10 pct. af de danske virksomheder (20 ud af 201) har en viden om miljøledelse og kan motiveres til at starte en miljøledelsesproces. Heri ligger det mulige potentiale for en udvidelse af andelen af miljøcertificerede/-registrerede virksomheder.

Samtidig er der en stor gruppe på 33 pct. (67 ud af 201), der ingen viden har om miljøledelsesbegreberne eller EMAS og ISO 14001 samt ikke har indført delelementer af miljøledelse, og en gruppe på 49 pct., der har en viden om miljøledelse, men ikke har planer om at indføre et miljøledelsessystem eller ikke ved, om de har nogen planer om at indføre miljøledelsessystemer (98 ud af 201).

Samlet betyder dette, at 78 pct. af den samlede målgruppe (157 ud af 201) ikke umiddelbart kan forventes at indføre miljøledelse i de kommende år. Den ’uvidende’ gruppe af virksomheder (de 33 pct.) kan muligvis stimuleres ved at få noget mere målrettet information om miljøledelse, mens den anden gruppe (’de vidende’) givetvis i de fleste tilfælde ikke finder det relevant at arbejde med miljøledelse.

Kendskabsanalysen viser, at 6,5 pct. af alle danske virksomheder har implementeret miljøledelse i en eller anden formaliseret form, samt at 10 pct. har begrundede overvejelser herom.

Ses der på fremstillingsvirksomheder alene, er resultatet dog lidt anderledes. Her har 9 pct. implementeret en eller anden form for formaliseret miljøledelsessystem, og 18 pct. overvejer det. 61 pct. har ingen planer om at indføre miljøstyring, mens 9 har svaret "ved ikke". Det er dog stadig en tankevækkende høj andel af fremstillingsvirksomhederne (61 pct.), der ikke har planer om at indføre miljøledelse.

Sammenfattende tyder resultaterne på, at interessen for og relevansen af indførelse af miljøledelse primært skal findes inden for fremstillingsvirksomheder, samt at der modsat er en række brancher og segmenter inden for dansk erhvervsliv, hvor miljøledelse ikke opfattes som relevant. Denne konklusion kan synes indlysende, idet fremstillings- og produktionsvirksomheder typisk vil være de relativt mest miljøbelastende, men konklusionen er ikke desto mindre relevant, da ordningens målgruppe omfatter "alle danske industri-, håndværks-, handels- og servicevirksomheder".

3.1.4 Barrierer for virksomhedens indførelse af miljøledelse

Undersøgelsen har endvidere undersøgt mulige barrierer for indførelse af miljøledelse. De virksomheder, som angiver at kende til miljøledelse, men som ikke har indført et formaliseret system, er blevet spurgt om bevæggrundene herfor.

Dette skal bl.a. bidrage til at kunne identificere de ’forhindringer’, der er mest udbredt, samt evt. pege på de ændringer, der skal til, for at en endnu højere andel af virksomheder kan motiveres til at indføre miljøledelse. Svarene fremgår af figuren nedenfor.

Figur 3.2:
Hvilke årsager ligger til grund for, at virksomheden ikke har planer om at indføre miljøstyring, miljøledelse og miljørevision?

Note: Antal respondenter: 90, flere svar mulige

Den væsentligste årsag til den manglende indførelse af miljøledelse er, at man ikke finder det relevant for virksomheden. 54 pct. (49 ud af de 90, der har svaret, at de ikke har planer om at indføre miljøledelse) har angivet dette som årsagen. Derudover finder 14 pct. af virksomhederne ikke miljøledelse interessant; 13 pct. mangler tiden eller ressourcerne; og 12 pct. finder de eksisterende systemer ufleksible og bureaukratiske. 10 pct. finder det for dyrt, og 9 pct. synes, at det er vanskeligt at overskue.

Fordeles virksomhederne efter deres kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, er der kun 14 procent (én ud af syv) af virksomhederne med indgående kendskab, der mener, at det ikke er relevant for virksomheden. Af de virksomheder, der har et rimeligt, begrænset eller intet kendskab til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, svarer mere end hver anden, at det ikke er relevant for virksomheden. Dette fremgår af tabel 3.8.

Tabel 3.8:
Kendskab til miljøledelse blandt de virksomheder, der ikke finder miljøledelse relevant for virksomheden

Det er altså de virksomheder, der har mindst kendskab til miljøledelse, der mener, at det ikke er relevant for virksomheden at indføre miljøledelse. Dette kunne umiddelbart tyde på, at manglende opfattelse af relevans kan skyldes manglende kendskab og dermed manglende viden. Omvendt kan der være tale om, at miljøledelse reelt ikke er relevant for den pågældende, og det kan derfor ikke entydigt konkluderes, at der fortsat er et informationsbehov hos disse virksomheder.

Endelig er der foretaget et kryds i datamaterialet mellem årsager til manglende indførelse af miljøledelse samt branchetilhørsforhold. Heraf fremgår det, at fremstillingsvirksomheder i mindre grad end de øvrige brancher er tilbøjelige til at finde miljøledelse irrelevant for virksomheden. Således angiver 42 pct. af fremstillingsvirksomhederne, at miljøledelse ikke er relevant, hvorimod andelen i de øvrige brancher ligger i intervallet 59 pct. til 75 pct.

3.1.5 Begrundelser for indførelse af miljøledelse

Hvor barrierer er interessante at afdække i forhold til den fremtidige indsats, er det modsat tilsvarende formålstjenligt at undersøge de bevæggrunde, der danner grundlag for at indføre miljøledelse. Nedenstående figur viser virksomhedernes årsager til have indført eller ville indføre miljøledelse.

Figur 3.3:
Hvilke årsager ligger til grund for, at virksomheden har indført eller har planer om at indføre miljøstyring ?

Note: Antal respondenter 36, flere svar mulige.

Langt den hyppigste begrundelse for at have indført eller ville indføre miljøledelse er, at der har været tale om en påvirkning fra myndighederne. 53 pct. (19 virksomheder) angiver dette svar. Dette peger på, at virksomhederne typisk er reaktive snarere end proaktive i forhold til at indføre miljøledelse.

At myndighedspåvirkning fremføres som den hyppigste årsag til indførelse af miljøledelse skal bl.a. ses i lyset af de resultater, som er fremkommet i de øvrige analyser i evalueringen. Virksomhederne oplever således, at dialogen med myndighederne har foranlediget mange virksomheder til at indføre miljøledelsessystemer for at kunne dokumentere miljøbelastningen og -indsatsen.

Endvidere anfører 33 pct., at årsagen er miljøhensyn; 25 pct. mener, at der også var tale om at forbedre arbejdsmiljøet; og endelig er der 22 pct., som har indført miljøledelse, fordi det var et krav fra kunderne¹⁷.

Generelt vurderer virksomhederne, at miljøledelse ikke har betydning for konkurrenceevnen, hvilket ellers fremføres fra myndighedsside som en afledt effekt i forhold til nedbringelse af miljøbelastningen som følge af miljøledelse. 61 pct. svarer, at de mener, at miljøledelse slet ikke har betydning for konkurrenceevnen. 6 pct. mener dog, at det har stor betydning, mens 17 pct. mener, at det har nogen betydning, og 10 pct., mener, at det har en betydning, om end den er ringe.

I nedenstående tabel sammenholdes virksomhedernes holdning til betydningen af indførelse af miljøledelse for konkurrenceevnen sammenholdt med kendskabet til miljøledelse.

Tabel 3.9:
Vurdering af betydningen af indførelse af miljøledelse for virksomhedens konkurrenceevne sammenholdt med virksomhedens kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision (i procent)

Tabel 3.9 viser en tendens til, at virksomhedernes kendskabsniveau har indflydelse på, om virksomheden mener, at miljøledelse ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen. De virksomheder, der har mindre viden om miljøledelse, anfører, at miljøledelse ikke har den store betydning for konkurrenceevnen.

Hvor 33 procent af de virksomheder, der har angivet, at de har et indgående kendskab til miljøledelse, mener, at miljøledelse ikke har nogen betydning for konkurrenceevnen, mener henholdsvis 62 pct., 60 pct. og 82 pct. af de virksomheder, der har svaret, at deres kendskab til miljøledelse er henholdsvis rimeligt, begrænset eller intet, at det ikke betyder noget for konkurrenceevnen at indføre miljøledelse. Igen er her en indikation på, at viden om miljøledelse fremmer argumenterne for at indføre miljøledelse.

Miljøledelsesanalysen i afsnit 3.2 giver dog bedre grundlag for at konkludere, om indførelsen af miljøledelse reelt har haft betydning for virksomhedens konkurrenceevne.

3.1.6 Virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen

Virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen specifikt giver et indblik i, om ordningen har været en effektiv måde at informere om miljøledelse på.

Kendskabsanalysen dokumenterer umiddelbart et begrænset kendskab til tilskudsordningen. 18 pct. (24 ud af 134) af de virksomheder, der har et kendskab til miljøledelse, anfører, at de kender ordningen, og modsat anfører 82 pct., at de ikke har kendskab til ordningen. Ud af de 24 virksomheder, der kender ordningen, er der tre, som har deltaget i projekter gennemført med tilskud fra ordningen.

Alle tre virksomheder mener, at kvaliteten af projekterne har været tilfredsstillende, og at projekterne har bidraget til at forbedre virksomhedens kendskab til miljøledelse. Endvidere mener to ud af de tre virksomheder, at projektet har gjort det lettere at indføre miljøledelse.

Selv om det kun er 18 pct. af virksomhederne, der angiver at have et direkte kendskab til tilskudsordningen, kan nytten af ordningen med stor sandsynlighed siges at have været større. Det antages følgelig, at en del virksomheder ikke kender til tilskudsordningen af navn, men indirekte godt kan kende til tilskudsordningen via deres brancheorganisation.

Der er 30 virksomheder i undersøgelsen, der har kendskab til miljøledelse via deres brancheorganisation, men som ikke eksplicit har angivet at have kendskab til tilskudsordningen. Effekten af tilskudsordningen må derfor antages at være større end de 18 pct., som havde et direkte kendskab til tilskudsordningen.

Det indirekte kendskab til tilskudsordningen kan derfor være så stort som 40 pct. (54 ud af 134), om end denne konklusion er præget af stor usikkerhed.

Sammenfattende er der tale om et tilfredsstillende kendskab (mellem 18 og 40 pct.), når stikprøvens brede sammensætning tages i betragtning. Det kan ikke forventes, at et specifikt kendskab til en tilskudsordning om miljøledelse kan ’penetrere’ til en stor andel af dansk erhvervsliv generelt, når der tages højde for, at der vil være en stor andel af virksomheder, hvor miljøledelse (og fokus på miljøforhold i øvrigt) ikke opfattes som relevant, jf. afsnit 3.1.4. Endvidere ydes der ikke direkte tilskud til enkeltvirksomheders indførelse af miljøledelse, hvilket givetvis har indflydelse på kendskabet til tilskudsordningen.

3.1.7 Information generelt

Virksomhederne er afslutningsvis blevet spurgt om, hvorvidt der findes tilstrækkelig information om miljøledelse i virksomheden til at kunne afdække, om der eksisterer en ’mæthed’ i forhold til information om miljøledelse i generel forstand. Dette spørgsmål er kun stillet til de virksomheder, der har afsløret kendskab til tilskudsordningen.

Af de 24 virksomheder, der har kendskab til tilskudsordningen, mener 71 pct., at der findes tilstrækkelig information om miljøstyring, -ledelse og -revision i virksomheden. Sammenfattende kan det konstateres, at de virksomheder, der kender til ordningen, føler sig velinformeret om området, og der synes derfor at være tilstrækkelig generel information om miljøledelse.

3.1.8 Konklusion

Kendskabsanalysen har bidraget til at sætte evaluator i stand til at foretage konklusioner i forhold til to af kommissoriets centrale spørgsmål:

1. At vurdere erhvervslivets kendskab til miljøstyring/-revision og EMAS, herunder bestemme hvorvidt målsætningen om, at mindst 50 pct. af ordningens generelle målgruppe kender til miljøledelse, er opfyldt.
2. At vurdere graden af spredning af viden om miljøstyring/-revision og EMAS og om betydningen heraf for at opnå konkurrencefordele.

Hvad angår det første punkt ovenfor, er det evaluators overordnede vurdering, at succeskriteriet på kendskab umiddelbart er indfriet. 55 pct. af de adspurgte virksomheder angiver i et eller andet omfang at kende til begreberne miljøledelse, -styring og -revision, hvilket tyder på en tilfredsstillende målopfyldelse. Imidlertid påpeger evaluator, at der ikke nødvendigvis er tale om et kvalificeret kendskab, idet blot 33 pct. angiver at have enten et "indgående" eller "rimeligt" kendskab. Kendskabsanalysen har endvidere dokumenteret, at det primært er fremstillingsvirksomheder og større virksomheder, der har det mest indgående kendskab til miljøledelse.

Hvorvidt denne målopfyldelse kan tilskrives tilskudsordningen eller andre forhold kan ikke med sikkerhed dokumenteres. 18 pct. af de virksomheder, der kender miljøledelsesbegreberne, angiver, at de eksplicit kender til ordningen. Imidlertid vurderes nytten af ordningen med stor sandsynlighed at have været større, idet yderligere en andel af de ’vidende’ virksomheder har opnået viden via deres brancheorganisation, og brancheorganisationer var som bekendt tiltænkt en central rolle som formidlere. Det egentlige – eller indirekte – kendskab til ordningen må derfor antages at være større (op til 40 pct.). Samlet vurderes kendskabet til tilskudsordningen specifikt at være tilfredsstillende, når der tages højde for, at kendskabsanalysen rettede sig mod dansk erhvervsliv generelt. Det er således i et vist omfang lykkedes for ordningen at bidrage til spredning af viden om miljøledelse (jf. punkt 2).

Hvad angår det specifikke kendskab til de formaliserede miljøledelsessystemer EMAS og ISO 14001, viser evalueringen, at kendskabet er begrænset, særligt til EMAS-ordningen. Kendskabet blandt fremstillingsvirksomheder er dog generelt større end i øvrige brancher. Konklusionen er derfor, at hvor der er et vist kendskab til miljøledelse som begreb, så er kendskabet til de formelle systemer begrænset hos danske virksomheder generelt.

Endvidere kan det konkluderes, at man i dansk erhvervsliv generelt ikke opfatter miljøledelse som en konkurrenceforbedrende parameter. Hvorvidt denne holdning er enslydende hos de virksomheder, som reelt har indført et formaliseret system, undersøges i afsnit 3.2.

Endelig peger kendskabsanalysen på, at der muligvis eksisterer et vist uudnyttet potentiale for udbredelsen af og indførelsen af miljøledelse, idet fire ud af ti virksomheder inden for målgruppen reelt har indført et eller flere elementer af miljøledelse.

3.2 Miljøledelsesanalysen

3.2.1 Indledning

Miljøledelsesanalysen havde primært til formål at afdække bevæggrundene for implementering af miljøledelse hos virksomheder, som er EMAS-registrerede og/eller ISO 14001-certificerede. Analysen blev gennemført som en postal spørgeskemaundersøgelse.

Der blev udsendt spørgeskemaer til samtlige virksomheder, som i januar 2001 var registeret på de via Internettet tilgængelige oversigter. I alt var der ved udsendelsestidspunktet 535 virksomheder, som var ISO 14001-certificeret og 171 EMAS-registrerede virksomheder. Udsendelsen blev gennemført, således at virksomheder, som både var ISO 14001-certificeret og EMAS-registreret, kun skulle besvare ét spørgeskema. Endvidere er ordningerne bygget op, så samme virksomhed kan have flere lokaliteter, der er individuelt ISO 14001-certificeret og/eller EMAS-registreret. Sådanne virksomheder skulle ligeledes kun besvare ét spørgeskema. Der blev derfor i alt udsendt 547 spørgeskemaer, hvilket svarer til, at alle virksomheder, som på det tidspunkt var EMAS-registreret og/eller ISO 14001-certificeret, fik mindst ét spørgeskema, som de kunne returnere. Undersøgelsen blev gennemført i perioden januar-februar 2001.

Der blev i alt returneret 335 besvarede spørgeskemaer, hvilket indebærer en svarprocent på 61, der vurderes som meget tilfredsstillende. Heraf var 318 af besvarelserne fra virksomheder, der er ISO-certificeret, og 84 fra virksomheder, der er EMAS-registreret, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10:
Respondenter i undersøgelsen

3.2.2 Baggrundsvariable

Som det fremgår af figur 3.4 nedenfor, er det primært fremstillingsvirksomheder, der er enten ISO 14001-certificeret og/eller EMAS-registreret. Dette synes naturligt, da det fortrinsvis er denne type virksomheder, som de to ordninger er rettet imod (herunder særligt EMAS, der udelukkende var rettet mod fremstillings- og affaldsbehandlingsvirksomheder). Fremstillingsvirksomheder udgør samlet set 83 pct. af det totale antal certificerede og registrerede virksomheder. De resterende 17 pct. er primært service- og handelsvirksomheder samt transportvirksomheder.

Figur 3.4:
Fordeling af besvarelser på typer af brancher

Note: Antal respondenter: 335.

Af nedenstående figur fremgår, at 57 pct. af virksomhederne i undersøgelsen har mindre end 50 ansatte. I det Centrale Virksomhedsregister var der d. 24. januar 2001 97 pct. af de juridiske enheder, der havde mellem 1 og 49 ansatte¹⁸. Heraf kan konkluderes, at der er en overvægt af virksomheder med mere end 50 ansatte, der er registreret/certificeret i forhold til danske virksomheder generelt.

Figur 3.5:
Fordeling af besvarelser på antal ansatte i virksomheden  (i procent)

3.2.3 Omfanget af og årsager til miljøcertificering og –registrering

Figur 3.5 viser udviklingen i certificering og registrering for de respondenter, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen (registreringstidspunktet er angivet af respondenterne selv).

Figur 3.6:
Registreringstidspunkt for de virksomheder, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen¹⁹

Note: ISO = 288; EMAS = 70

Figuren afspejler, at gennembruddet for miljøcertificering og –registrering skete i midten af 1990’erne, hvilket logisk skyldes det forhold, at certificering efter ISO 14001 og registrering efter EMAS-ordningen blev muligt henholdsvis i december 1996 og april 1995. Set i dette lys var tidspunktet for tilskudsordningens igangsættelse velvalgt, idet der med systemernes start har været behov for øget information og vidensformidling om miljøledelse.

De adspurgte virksomheder har også været aktive på andre områder med hensyn til formaliserede systemer. 13 pct. (42 ud af 335) anfører, at de er certificerede eller registrerede i andre sammenhænge. 43 pct. af disse virksomheder anfører, at de har opnået godkendelse med henblik på at kunne anvende Svanemærket. Desuden anfører 38 pct., at de er ISO 9001- og eller 9002-certificeret, hvilket tyder på, at relativt mange har kvalitetsstyring samtidig med miljøledelse. Endvidere har 7 pct. svaret, at de arbejder systematisk med arbejdsmiljø.

Miljøledelse synes således for mange virksomheder at være ét ledelsessystem blandt flere, hvilket bl.a. er underbygget af de virksomheder, som er undersøgt via caseanalysen (jf. afsnit 4.2).

I forhold til at stille krav til samarbejdspartnere og/eller leverandører om, at de skal være ISO- og/eller EMAS-certificeret eller have andre former for miljøledelsessystemer, viser undersøgelsen, at 65 pct. svarer benægtende hertil. 28 pct. svarer, at man er kravstillende i forhold til leverandører og lignende.

Der er således ikke generelt tale om, at formaliserede miljøledelsessystemer ’spredes’ nedad og opad i værdikæden. Hovedparten af virksomhederne stiller med andre ord ikke de samme krav til deres omgivelser, som de stiller til sig selv, selv om de er registrerede og eller certificerede. Omvendt stiller knap tre ud af ti virksomheder krav til samarbejdspartnere og leverandører, hvilket indikerer et vist potentiale for spredning i værdikæden.

Årsagerne til, at virksomhederne har ladet sig certificere og eller EMAS-registrere, er mangeartede. Det skal bemærkes, at nogle af de angivne årsager er nært forbundne og reelt overlappende. Resultaterne fremgår af tabel 3.11.

Tabel 3.11:
Har følgende forhold haft betydning for, at virksomheden har besluttet at indføre miljøcertificering og/eller –registrering? (i procent)

Af tabellen fremgår det, at hovedparten af virksomhederne finder, at muligheden for at skabe en bedre miljøprofil over for omverdenen ved at kunne dokumentere deres miljøindsats har været af stor betydning. Desuden har muligheden for at skabe et bedre arbejdsmiljø og hensynet til miljøet generelt også været væsentligt for mange virksomheder. Der er således henholdsvis 32 pct. og 45 pct., som har svaret, at disse forhold har haft en høj grad af betydning i overvejelserne om at lade sig certificere og/eller registrere. Endelig vurderer 36 pct. af virksomhederne, at en forventning om en forbedret konkurrenceevne i høj grad har spillet ind på beslutningen om at lade sig certificere og/eller registrere.

Det skal bemærkes, at meget få virksomheder har været påvirket af deres banker eller forsikringsselskaber i forbindelse med beslutningen om at lade sig registrere og/eller certificere. Dette indikerer, at den finansielle sektor endnu ikke spiller en væsentlig rolle i forbindelse med overvejelserne om at lade sig miljøcertificere og/eller –registrere. Dette spørgsmål analyseres nærmere i formidleranalysen.

Tabellen nedenfor viser, hvilke effekter virksomhederne reelt har opnået med implementeringen af miljøledelse.

Tabel 3.12:
I hvilken grad har indførelsen af miljøcertificering og/eller –registrering i praksis medført fordele for virksomheden? (i procent).

Tendensen i besvarelserne er, at de realiserede effekter ikke til fulde har levet op til virksomhedernes forventninger hertil, om end forskellene ikke kan betegnes som signifikante.

Tabellen viser, at for mange virksomheder har der i høj grad været effekter i forhold til at opnå en bedre miljøprofil (hver anden virksomhed), og godt 1/3 angiver, at forholdet til myndighederne er forbedret. Dette stemmer overens med, at virksomhederne i kendskabsanalysen angav, at myndighedspåvirkning var den væsentligste årsag til, at man havde indført eller overvejede at indføre miljøledelse. Endvidere angiver 41 pct., at de nu reelt tager større miljøhensyn, og det kan konstateres, at virksomhederne har opnået ganske pæne effekter i forhold til at nedbringe ressourceforbruget og skabe et bedre arbejdsmiljø.

Det skal endelig fremhæves, at en del af virksomhederne har haft høje forventninger til, at indførelse af miljøledelse ville føre til en forbedret konkurrenceevne, men at dette (endnu) ikke er realiseret. 36 pct. af samtlige virksomheder havde høje forventninger til, at en certificering eller registrering ville føre til en forbedret konkurrenceevne, men blot 15 pct. fik forventningerne indfriet. Dette kunne tyde på, at visse virksomheder oplever, at omkostningerne ved at indføre og vedligeholde miljøledelsessystemer overstiger de økonomiske fordele, fx i forhold til ressourcebesparelser. Imidlertid ser billedet mere positivt ud, hvis kategorien "i nogen grad" medtages, men konklusionen er stadig, at forventningerne til en forbedret konkurrenceevne ikke helt indfries, hvilket kan hænge sammen med, at disse effekter endnu ikke er kapitaliseret.

3.2.4 Omkostninger ved at indføre miljøcertificering og eller EMAS-registrering

Gennem miljøledelsesanalysen er det forsøgt at kortlægge virksomhedernes omkostninger til indførelse af miljøstyring. Det er i den forbindelse registreret, hvor store omkostninger de enkelte virksomheder har haft til forskellige delaktiviteter opdelt på henholdsvis etablering/introduktion og vedligeholdelse. Det skal understreges, at tallene naturligt nok er præget af en vis usikkerhed, da der typisk vil være tale om skøn fra virksomhedernes side. Resultaterne fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3.13:
Omkostninger ved indførelse af miljøledelse 2001 (i kr.)²⁰

* Kategorien "andet" dækker konsulentudgifter, uddannelse, interne udgifter og audits for etableringsomkostningerne, hvor det for vedligeholdelsesudgifterne drejer sig om audits, udgifter til eksterne revisorer mv. Særligt hvad angår etableringsomkostningerne, er der stor varians i udgifternes størrelse.

Det fremgår af tabellen, at det generelt er den indledende miljøgennemgang og udarbejdelsen af miljøstyringshåndbogen (når man ser bort fra andre omkostninger, der er en samlekategori), der er de mest omkostningstunge poster i forbindelse med indførelse af miljøcertificering og eller -registrering.

Betragter man vedligeholdelsesomkostningerne, er det igen miljøstyrings-håndbogen, der vejer tungest, men næsten på samme niveau finder vi omkostningerne til vedligeholdelse af miljøhandlingsplanen, udarbejdelse af miljøredegørelsen og den interne miljørevision.

Hvis der ses på de samlede omkostninger ved indførelse af miljøledelse, viser et kryds med branchetilhørsforhold, at de samlede omkostninger er størst inden for bygge og anlæg (1.356.167 kr.) og lavest inden for transportsektoren (188.000 kr.). Fremstillingsvirksomhederne ligger tæt op af de gennemsnitlige omkostninger (521.908 kr.), hvilket hænger logisk sammen med, at langt de fleste virksomheder i undersøgelsen som bekendt er fremstillingsvirksomheder. Tallene fremgår af tabel 3.14.

Tabel 3.14:
Samlede etableringsomkostninger ved indførelse af miljøledelse fordelt på brancher (i kr.)

Også virksomhedernes størrelse har betydning for omkostningsniveauet, idet undersøgelsen klart illustrerer, at etableringsomkostningerne stiger, jo større virksomheden er. Dette fremgår af tabel 3.15.

Tabel 3.15:
Samlede etableringsomkostninger ved indførelse af miljøledelse fordelt på omsætning (i kr.)

Sammenligner man med omkostningsniveauet, som det blev vurderet i forbindelse med projektet "Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder, 1999"²¹, fremgår det, at udgifterne til den indledende miljøgennemgang er blevet betydeligt lavere, og at de samlede udgifter er faldet med ca. 13 pct. Igen skal det bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed (og er opgjort i løbende priser).

Tabel 3.16:
Omkostninger ved indførelse af miljøstyring, 1999

Evalueringen giver ikke en direkte forklaring på faldet i etableringsomkostninger, men det kan bl.a. skyldes, at virksomhederne i den mellemliggende periode dels har haft mulighed for at gøre brug af tidligere (branche)erfaringer, dels at der er sket en professionalisering inden for området. Endelig er det en mulighed, at tilskudsordningens projekter har været medvirkende til at gøre det mindre omkostningstungt at indføre miljøledelse. Denne årsagssammenhæng kan til en vis grad drages, idet 30 pct. af de certificerede og/eller registrerede virksomheder har kendskab til og brugt produkter under tilskudsordningen (jf. afsnit 3.2.6).

Benytter man sammenligningen af opgørelserne som pejlemærke for, hvorvidt det er blevet lettere, opgjort i kroner, at indføre miljøstyring og evt. miljøregistrering, må dette umiddelbart siges at være tilfældet.

Det er således lykkedes i de senere år at gøre det mere økonomisk tilgængeligt for virksomheder at indføre miljøledelse, hvilket var ét af målene for tilskudsordningen. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt et fald i omkostninger på ca. 13 pct. er et tilstrækkeligt incitament til, at flere virksomheder vil lade sig certificere/registrere.

Som supplement til ovenstående er der spurgt til, om virksomhederne vurderer, at de økonomiske fordele er større eller mindre end omkostningerne ved at indføre formaliseret miljøledelse. Resultatet fremgår af nedenstående figur.

Figur 3.7:
Er det generelt Deres vurdering, at de økonomiske fordele er større eller mindre end omkostningerne ved at indføre miljøcertificering og/eller EMAS-registrering?

Note: Antal respondenter: 335.

43 pct. af virksomhederne i undersøgelsen mener, at der er en økonomisk fordel, på trods af udgifterne til implementering af miljøledelsessystemer. Omvendt har 39 pct. den oplevelse, at de økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse er mindre end omkostningerne forbundet hermed. 28 pct. har enten ikke taget stilling eller har ikke besvaret spørgsmålet. Der er således ikke en entydig opfattelse af, om det har været en økonomisk fordel at indføre miljøledelse. Denne problemstilling berøres yderligere i forbindelse med caseanalysen.

En nærmere analyse viser, at blandt den del af virksomhederne, som havde høje forventninger til en forbedret konkurrenceevne, men som ikke fik forventningerne indfriet, svarede en væsentligt højere andel, at omkostningerne ikke står mål med gevinsten (50 pct.), mens der blandt de øvrige virksomheder kun var 39 pct., der fandt, at omkostningerne ikke stod mål med gevinsten.

Det er endvidere undersøgt, om der er en forskel på EMAS-registrerede og ISO-certificerede virksomheder, i forhold til om man oplever, at de økonomiske fordele er større end omkostningerne. I forbindelse med 1999-projektet var der flere med en EMAS-registrering, der havde oplevet økonomiske fordele, men denne forskel kan ikke konstateres i nærværende undersøgelse.

3.2.5 Barrierer

Med henblik på at kunne lette adgangen for endnu ikke certificerede/registrerede virksomheder er det vigtigt at undersøge de barrierer, som de i dag miljøcertificerede og/eller –registrerede virksomheder har oplevet. Nedenstående tabel indeholder resultaterne.

Tabel 3.17:
Har virksomheden oplevet barrierer i forbindelse med indførelse af miljøcertificering og/eller EMAS-registrering? (i procent)

Tabellen viser, at mange virksomheder især finder det problematisk, at indførelsen og vedligeholdelsen af henholdsvis EMAS og ISO 14001 er tidskrævende. En lang række virksomheder opfatter også kundernes manglende interesse som en barriere. Disse to barrierer kan siges at være ’negativt understøttende’, idet det kan synes vanskeligt at finde belæg for at bruge ressourcer på miljøledelse, hvis det ikke har en effekt på kunderne. Det skal også bemærkes, at 55 pct. mener, at udgifterne til miljøledelse er af mindre væsentlig karakter. Dette passer fint med, at 42 pct. mente, at der var økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse.

Det vurderes også, at informationsniveauet fra såvel offentlige myndigheder som brancheorganisationer ikke i væsentlig grad har været en barriere for indførelsen af miljøledelse. Hvorvidt dette kan tolkes derhen, at der har været tilstrækkeligt med information om miljøledelse, er vanskeligt at sige, men dette vil blive besvaret senere i nærværende afsnit. Endelig kan det konkluderes, at registrerings- og administrationsgebyrer ikke har været en hæmsko for indførelsen af miljøledelse.

Kun knap halvdelen (45 pct.) af de virksomheder, der har en vis forventning til, at en certificering og/eller registrering skaber forbedringer af konkurrenceevnen (dvs. de, der har svaret "i høj grad" eller "i nogen grad" til spørgsmålet om deres forventninger til indførelse af certificering og/eller registrering ), får deres forventninger indfriet (dvs. de, der har svaret "i høj grad" eller "i nogen grad" til spørgsmålet om deres erfaringer med indførelse af certificering og/eller registrering). Ses der på de barrierer, som disse virksomheder oplever i forbindelse med indførelse af certificering og/eller registrering, er der ikke nogen nævneværdig forskel på dem og de øvrige virksomheder. Det er stadig manglende tid, der er den største forhindring.

Sammenlignes de registrerede barrierer med de barrierer, som blev identificeret i 1999-erfaringsprojektet, fremgår det, at det stadig er tid og (i mindre grad) manglende intern viden, der udgør de to væsentligste barrierer. Manglende eller begrænset viden vurderes dog ikke i tilsvarende grad som et problem i dag, som tilfældet var i 1999-projektet. Dette synes at passe med virksomhedernes vurderinger fra kendskabsanalysen.

3.2.6 Kendskab til og vurdering af tilskudsordningen

Afslutningsvis har miljøledelsesanalysen undersøgt virksomhedernes kendskab til tilskudsordningen. Formålet hermed er at få et indtryk af, om tilskudsordningen dels er en effektiv måde at informere om miljøledelse på, dels om tilskudsordningen kan siges at være medvirkende til virksomheders beslutning om at indføre miljøcertificering og/eller -registrering.

Figur 3.8:
Har De kendskab til tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i virksomheder"?

Som det fremgår af ovenstående figur, har 57 pct. af de miljøcertificerede virksomheder kendskab til tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Sammenlignet med kendskabsanalysen (18 pct.) er kendskabsniveauet markant højere, hvilket dog ikke er overraskende, da udgangspunktet for at besidde et kendskab til ordningen er langt bedre for denne gruppe af virksomheder. Generelt vurderer evaluator, at dette kendskabsniveau er acceptabelt, om end en højere andel kunne forventes.

Undersøgelsen viser endvidere, at kendskabet til tilskudsordningen er faldende, jo senere certificeringen og/eller registreringen er opnået. Således havde 75 pct. af de virksomheder, der blev ISO-certificeret i 1996, kendskab til tilskudsordningen, mens dette tal var faldet til 49 pct. i 2000. Det samme gælder for EMAS-virksomhederne. Kendskabsniveauet lå på 82 pct. for virksomheder registreret i 1997 og på 63 pct. i 2000. For sidstnævnte gælder dog, at antallet af virksomheder er relativt lille. Tallene indikerer imidlertid, at der er en vis afmatning i graden af kendskab til tilskudsordningen over tid.

Ser vi på den branchemæssige fordeling af kendskabet til tilskudsordningen, fremgår det, at der i brancherne bygge og anlæg, fremstilling og service var over 50 pct. af virksomhederne, som kendte til ordningen. Handelsbranchen og øvrige brancher ligger på 50 pct., hvorimod der i transportsektoren kun er 25 pct. af virksomhederne, der kender til ordningen. Dette fremgår af figur 3.8 og giver en indikation af, hvilke af de prioriterede brancher det bedst er lykkedes at fremme miljøledelse hos virksomhederne.

Figur 3.9:
Andel af virksomheder, der har kendskab til tilskudsordningen, fordelt på brancher.

Note: Antal respondenter: 335

I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at antallet af virksomheder med kendskab til ordningen er meget lille inden for visse brancher. Fx er der blot tale om syv virksomheder inden for bygge og anlæg og otte inden for transport. Derimod indgår 278 fremstillingsvirksomheder i tabellen ovenfor, og kendskabsniveauet inden for denne branche må derfor siges at være velunderbygget.

Ud af den gruppe virksomheder, som havde kendskab til/deltaget i projekter gennemført med tilskud fra ordningen, var der 68 pct. (71 ud af 104), som fandt kvaliteten af projekterne "tilfredsstillende" eller "meget tilfredsstillende".

Ligeledes vurderede 68 pct. (ud af 104), at projekterne havde bidraget til at forbedre virksomhedens viden om og kendskab til miljøstyring, -ledelse og –revision.

I relation til at lette adgangen til at indføre miljøledelse svarede 37 pct., at projekterne havde haft en "stor betydning", og 30 pct., at det havde haft "nogen betydning".

Et gennemgående træk blandt de virksomheder, som kender til ordningen, er således, at ordningen har haft væsentlige positive effekter i relation til dens mål om at forbedre mulighederne for indførelse af miljøledelse i virksomheden, jf. figur 3.10.

Figur 3.10:
Vurdering af projekter under tilskudsordningen (i procent)

Endelig blev samtlige virksomheder bedt om at tage stilling til, om man mente, at der fandtes tilstrækkelig information om miljøstyring, -ledelse og –revision. Hertil svarede 55 pct., at man mente, at dette var tilfældet. 20 pct. mente, at der ikke fandtes tilstrækkelig information. 16 pct. svarede, at det vidste de ikke, og 10 pct. undlod at svare. På den baggrund er det generelt evaluators vurdering, at det bl.a. via ordningen er sikret, at størstedelen af virksomhederne føler sig tilstrækkeligt informeret.

Sammenfattende kan det konkluderes, at 57 pct. af alle certificerede og/eller registrerede virksomheder i Danmark generelt har kendskab til tilskudsordningen, og at knap 1/3 heraf har kendskab til/deltaget i specifikke projekter under ordningen. Disse tal sandsynliggør, at tilskudsordningen for maksimalt 57 pct. af alle certificerede og/eller registrerede virksomheders vedkommende har været medvirkende til beslutningen om at lade sig certificere/registrere. Sandsynligheden for, at denne årsagssammenhæng reelt er til stede, er indlysende større blandt de virksomheder, som har deltaget i projekter under ordningen.

3.2.7 Konklusion

Først og fremmest kan det konstateres, at der fra midten af 1990’erne skete en markant stigning i antallet af miljøcertificerede og -registrerede virksomheder, primært som følge af at ISO 14001- og EMAS-ordningerne blev lanceret. I den sammenhæng er det dog evaluators vurdering, at tilskudsordningens igangsættelse har været medvirkende til den markante stigning i antallet af certificeringer. Det er i langt overvejende grad fremstillingsvirksomheder, der har opnået miljøcertificering.

Tabel 3.18:
Forventninger sammenholdt med effekter (prioriteret fra oven)

Det interessante ved tabel 3.18 er, at virksomhederne forventede en forbedret konkurrenceevne med indførelse af miljøledelse, hvilket ikke er blevet realiseret af lige så mange virksomheder, som oprindeligt havde forventninger herom. På den anden side er der flere virksomheder, der er blevet bedre til at opfylde myndighedskravene, til trods for at denne effekt ikke var forventet i samme omfang. Overordnet set kan det konstateres, at der har været realistiske forventninger til effekterne af implementeringen af miljøledelse.

Økonomisk set viser analysen, at de totale udgifter ved indførelse af miljøledelse er blevet mindre (13%) i forhold til opgørelsen fra 1999, om end tallet er behæftet med nogen usikkerhed. Målt i kroner og ører er der således opnået (om end ikke markant) lettere adgang til indførelse af miljøledelse, hvilket var ét af målene for tilskudsordningen. Der er imidlertid ikke en entydig opfattelse blandt virksomhederne af, om det overordnet har været en økonomisk fordel at indføre miljøledelse.

Ud over at påvise, at omkostningerne af nogle opleves som en barriere, har analysen dokumenteret, at manglende tid; manglende intern viden; begrænset interesse hos kunderne; samt ufleksible systemer indgår i den vifte af barrierer, som hyppigst fremhæves.

Endelig sandsynliggør miljøledelsesanalysen en sammenhæng mellem kendskab til tilskudsordningen generelt samt projekter specifikt og beslutningen om at lade sig certificere/registrere. 57 pct. af alle miljøcertificerede/-registrerede virksomheder angiver at kende til tilskudsordningen, og knap 1/3 angiver at kende til/have deltaget i specifikke projekter.

3.3 Fravalgsanalysen

3.3.1 Indledning

Formålet med fravalgsanalysen var at afdække, hvorfor virksomheder inden for en række udvalgte brancher har valgt ikke at lade sig ISO 14001-certificere eller EMAS-registrere. I samarbejde med følgegruppen er udvalgt 11 brancher, der skal være fokus for fravalgsanalysen. De 11 brancher udgør godt halvdelen af de 21 brancher, som tilskudsordningen har været målrettet mod.

Undersøgelsen gennemførtes som en spørgeskemaundersøgelse blandt ikke-certificerede virksomheder. Stikprøven omfatter i alt 500 virksomheder. Nedenfor er listet de 11 udvalgte brancher sammen med de brancheorganisationer, der har modtaget tilskud. Undersøgelsen blev gennemført i perioden februar-marts 2001.

Antallet af udvalgte virksomheder inden for de enkelte brancher afspejler i nogen grad størrelsen af branchen. Denne fordeling er foretaget for at sikre, at der ikke sker en skævvridning af brancherepræsentationen. Der er dog ikke tale om en repræsentativ udvælgelse i forhold til virksomheder i Danmark.

Tabel 3.19:
Brancher i undersøgelsen

Der indkom i alt 115 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 23. Det må, set i lyset af stikprøven, betegnes som acceptabelt, når det tages i betragtning, at man spørger om noget, som virksomhederne har fravalgt og derfor ikke umiddelbart har interesse i at besvare spørgsmål om.

3.3.2 Baggrundsvariable

Da virksomheder ikke er ens, er der spurgt til virksomhedernes baggrund for senere at kunne dele dem ind i segmenter med forskellige karakteristika.

Figur 3.11:
Fordelingen af besvarelser på overordnede brancher

Note: Antal respondenter: 115

Af ovenstående figur fremgår, at det primært er fremstillingsvirksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Transportsektoren ligger på ’2. pladsen’, og de øvrige brancher er repræsenteret i begrænset grad. Heraf kan udledes, at spørgsmålene givetvis er vurderet mest relevante at besvare for fremstillingsvirksomhederne, og undersøgelsens resultater er derfor mest valide for fremstillingsvirksomheder og for transportvirksomheder, mens resultaterne for de øvrige brancher skal fortolkes mere varsomt.

Figur 3.12:
Besvarelsesprocent i undersøgelsen i forhold til stikprøven for de enkelte brancher

I ovenstående figur er vist besvarelsesprocenten for de enkelte brancher i forhold til den udvalgte stikprøve.

Svarprocenten for de enkelte brancher i undersøgelsen viser en rimelig fordeling. Lægemiddelbranchen skiller sig ud, ved at kun 5 pct. (én virksomhed) af de adspurgte virksomheder svarede.

Figur 3.13:
Virksomhederne fordelt på antallet af ansatte

Størrelsesmæssigt er det primært de små og mellemstore virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. Der er således 63 pct. af virksomhederne, der har under 50 medarbejdere. Andelen af virksomheder med mindre end 50 ansatte er dog underrepræsenteret i forhold til danske virksomheder generelt, jf. miljøledelsesanalysen. En af de væsentligste årsager hertil er, at det især er større virksomheder, som er EMAS-registreret og/eller ISO 14001-certificeret.

Respondenternes årlige omsætning og eksport ligger også i den lave ende, da den typisk er korreleret med antallet af ansatte. Virksomhederne er rimeligt spredt over hele landet, dog således at der er flest virksomheder fra Vejle, Viborg og Ringkøbing Amter, hvilket er tilfældigt.

3.3.3 Kendskab til miljøledelse

Ved spørgsmålet om virksomhedernes generelle kendskab til miljøledelse viste det sig, at 11 pct. havde et "indgående" kendskab, og 37 pct. vurderede, at de havde et "rimeligt" kendskab. 36 pct. af alle virksomhederne i undersøgelsen vurderede, at de havde et "begrænset" kendskab, mens der var 11 pct., som intet vidste, og 3 pct., som ikke var sikre på, om man i virksomheden havde kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision.

Der er således tale om, at knap halvdelen af virksomhederne har et kvalificeret kendskab, på trods af at man ikke har indført formaliseret miljøledelse.

Figur 3.14:
Hvorfra har De/virksomheden hørt om begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision? (i procent)

Det fremgår af figur 3.14, at virksomhedernes kendskab primært stammer fra brancheorganisationerne, som 44 pct. har anført som informationskilde. Sekundært anføres det, at Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen, amter og kommuner og endelig konsulenter har været kilder til information om miljøledelse, -styring og –revision. Der er tale om forventelige resultater, idet såvel brancheorganisationer, konsulenter samt amter og kommuner er formidlere af budskabet. Det skal dog bemærkes, at relativt mange blandt ’fravalgsvirksomhederne’ eksplicit har fået information via Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen.

I tabellen nedenfor er kendskabsniveauet i henholdsvis kendskabs- og fravalgsanalyserne sammenlignet.

Tabel 3.20:
Kendskab til miljøledelse i fravalgs- og kendskabsanalysen²²

Kendskabet til EMAS blandt ’fravalgsvirksomhederne’ ligger på 62 pct. af virksomhederne, mens 38 pct. svarede, at de intet kendskab havde til EMAS. Endvidere viser analysen, at 73 pct. af disse virksomheder havde et vist kendskab til ISO 14001. Også det generelle kendskab til miljøledelse er højt, idet 88 pct. kender til begrebet.

Der er således et godt kendskab til miljøledelse generelt og til EMAS og ISO 14001 specifikt, især set i lyset af at det er virksomheder, som ikke har indført et formelt miljøledelsessystem. Dette viser, at der har været tale om en vis informationsspredning i de undersøgte brancher (11 ud af 21), og en manglende certificering/registrering er derfor ikke ensbetydende med manglende kendskab. Heraf kan udledes, at information ikke nødvendigvis alene kan føre til beslutning om certificering/registrering.

Tabellen viser endvidere, at der eksisterer en væsentlig forskel i kendskabsniveau mellem de virksomheder, som var involveret i henholdsvis fravalgsanalysen og i kendskabsanalysen. Dette dokumenterer, at der inden for de brancher, der har været udvalgt under tilskudsordningen, er et højere kendskab end i dansk erhvervsliv generelt (jf. kendskabsanalysen). Tilskudsordningen har således formået at skabe informationsspredning, om end dette som nævnt ikke i alle tilfælde fører til certificering eller registrering.

De virksomheder, som har fravalgt miljøledelse, er kendetegnet ved, at der er en større andel af fremstillingsvirksomhederne og bygge- og anlægsvirksomhederne (62 pct.), der angiver at have et "rimeligt" eller "indgående" kendskab til miljøledelse, end blandt de øvrige brancher.

Der er også en tendens til, at de lidt større virksomheder målt på omsætning har et bedre kendskab end de mindre (under 50 mio. kr. i omsætning) virksomheder. Virksomheder, der har en eksportandel på mere end 30 pct., har også et højere kendskab end gennemsnittet.

Som det fremgår af nedenstående tabel, har 22 pct. tilkendegivet, at de ikke har viden om, hvilke miljøledelsestiltag virksomheden har indført, og 30 pct. har tilkendegivet ikke at have kendskab til emnerne.

Tabel 3.21:
Har virksomheden…?

Dette betyder, at 48 pct. har tilkendegivet, at de har implementeret et eller flere elementer af miljøledelse. En del virksomheder har således gennemført en miljøkortlægning, udarbejdet skriftlige miljøpolitikker og fastlagt miljøhandlingsplaner. Det kan således umiddelbart se ud, som om en række af virksomhederne allerede har implementeret elementer af miljøledelse, der har lighed med de krav, som stilles i forhold til henholdsvis EMAS og ISO 14001.

5 pct. har implementeret de fem første elementer (næsten lig med en ISO 14001-certificering); 9 pct. har implementeret de fire første elementer; og 17 pct. har implementeret de første tre elementer, dvs. at de har gennemført en miljøgennemgang; udarbejdet en skriftlig miljøpolitik; og har fastlagt miljømål for virksomheden. Endvidere bør det noteres, at 14 pct. har svaret, at de har udarbejdet en miljøredegørelse, hvilket ofte vil forudsætte de øvrige elementer og i øvrigt er et særkrav i forhold til EMAS. Omvendt kan svaret være udtryk for, at de pågældende virksomheder er forpligtet til at udarbejde et grønt regnskab.

Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at opdele tabel 3.21 i forhold til brancher, da delpopulationerne dermed bliver for små til at udlede signifikante sammenhænge.

Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen har opstillet som mål for ordningen, at mindst 30 pct. af virksomhederne i de udvalgte brancher (hvoraf 11 er valgt til fravalgsanalysen) skal have udarbejdet en handlingsplan for deres miljøarbejde. Som det ses af ovenstående tabel, er der 12 pct. inden for de 11 brancher, der har udarbejdet en miljøhandlingsplan. Imidlertid er de (om end få) miljøcertificerede og –registrerede virksomheder udeladt af fravalgsanalysens population, men dette vil under alle omstændigheder ikke forrykke resultatet væsentligt.

Det må derfor fra evaluators side konstateres, at denne målsætning ikke umiddelbart er nået. Men som nævnt har 48 pct. af virksomhederne angivet at have indført ét eller flere elementer af miljøledelse (herunder handlingsplanen), hvorfor det kan konstateres, at knap halvdelen af virksomhederne i de udvalgte brancher arbejder – mere eller mindre systematisk – med miljøledelse.

Ovenstående indikerer en generel interesse for miljøledelse i udvalgte brancher og peger samtidig på et uudnyttet potentiale for formaliserede miljøledelsessystemer fremover²³. I et senere afsnit giver evaluator et bud på, hvor stort potentialet er.

3.3.4 Begrundelser for ikke at have indført miljøledelse (barrierer)

I fravalgsanalysen er det endvidere undersøgt, hvilke årsager der er afgørende for manglende certificering/registrering. Med andre ord er der tale om barrierer for indførelse af formaliseret miljøledelse.

I nedenstående tabel ses virksomhedernes besvarelser på spørgsmålet om, hvilke faktorer der har haft indflydelse på, at virksomheden ikke er blevet certificeret og/eller EMAS-registreret.

Tabel 3.22:
Har følgende forhold haft betydning for beslutningen om ikke at lade virksomheden miljøcertificere eller EMAS-registrere? (i procent)

For så vidt angår bedømmelsen af, om implementeringsprocessen er for vanskelig, er der ikke entydige indikationer på, om dette opfattes som et problem. Derimod er der en tendens til, at mange virksomheder finder de eksisterende miljøstyringssystemer ufleksible – en tendens, som også fremgik af kendskabsanalysen. Kun en lille del opfatter generelt registrerings- og administrationsgebyrer som en barriere, hvilket er overensstemmende med MC-EMAS-analysen.

Blandt de virksomheder, der intet kendskab havde til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision, er der 45 pct., der angiver, at det ikke har relevans for virksomheden. Til sammenligning er der kun 8 pct. af de virksomheder, der har et indgående kendskab til miljøledelse, der mener, at det ikke har nogen relevans for virksomheden²⁴. Der er således noget, der kunne tyde på, at jo mindre viden virksomheden har om miljøledelse, jo mindre relevans mener virksomheden, at det har.

De to største barrierer for de virksomheder, der kender til miljøledelse, men som ikke har valgt at indføre det, er begrænset interesse fra kunder (50 pct.) og manglende tid/travlhed (46 pct.). Men også årsager som standardernes manglende fleksibilitet og det bureaukratiske set-up omkring dem; begrænset interesse internt i virksomheden; og at det skulle være dyrt, angives af mere end hver tredje som årsag til, at man ikke indfører miljøledelse. Disse sammenhænge fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3.23:
Andelen af virksomheder, der har et indgående eller et rimeligt kendskab til begreberne miljøstyring, miljøledelse og miljørevision, og som i høj grad eller i nogen grad mener, at nedenstående er en barriere

Note: Flere mulige svar.

Det lader til, at det for det første er en holdningspåvirkning, der skal til for at ændre på disse virksomheders syn på indførelse af miljøledelse. Det kunne således tyde på et fortsat behov for information om standardernes muligheder, og om hvordan de administreres – typisk en opgave for de ansvarlige myndigheder. For det andet synes det også væsentligt, at der tænkes i fleksibilitet, når regelsættene udformes.

Sammenfattende er der flere årsager til, at man ikke har indført miljøledelse. Dels at det er tidskrævende, dels at man vurderer, at det ingen relevans har for virksomheden.

I evalueringens sammenfatningsafsnit gives en række bud på, hvordan disse barrierer kan overkommes.

3.3.5 Overvejelser vedrørende indførelse af miljøstyring

Fravalgsanalysen viser, at 22 pct. (25 virksomheder) af virksomhederne overvejer at lade sig EMAS-registrere og/eller ISO 14001-certificere, hvilket i sig selv tyder på et vist potentiale.

Figur 3.15:
Er der i virksomheden begrundede overvejelser om at lade virksomheden miljøcertificere og/eller –registrere

Note: Antal respondenter: 115.

Sammenholdes ovenstående med, at 17 pct. af virksomhederne havde indført tre af de væsentligste elementer i relation til miljøledelse (kortlægning, politik og miljømål), kan det tyde på, at disse virksomheder er godt på vej til en miljøcertificering og/eller -registrering.

Hovedparten af de 25 virksomheder, der har anført, at de overvejer certificering og/eller registrering, begrunder det med kundekrav; ønsker om forbedring af arbejdsmiljøet; en bedre miljøprofil for virksomheden; og et ønske om at udvise større miljøhensyn, jf. tabel 3.24.

Tabel 3.24:
Årsager til at virksomhederne vil indføre miljøstyring (i procent)

Af de 25 virksomheder, som overvejer at lade sig EMAS-registrere og/eller ISO 14001-certificere, er der 20 virksomheder eller 80 pct., som regner med, at de vil tage initiativ til dette inden for de næste tre år.

De 25 virksomheder, der overvejer at lade sig registrere og/eller certificere, er endvidere kendetegnet ved, at 80 pct. af dem er i fremstillingsbranchen, 80 pct. af dem har mellem 10 og 200 ansatte. For 72 pct.’s vedkommende har de en eksportandel på under 30 pct. Omsætningen er for de 76 pct.’s vedkommende mindre end 100 mio. kr. om året. Desuden har 80 pct. af dem et indgående eller rimeligt kendskab til miljøledelse.

I den sammenhæng er det interessant at komme med forslag til, hvordan potentialet for flere certificeringer kan udnyttes. Den faktor, der skal til for at flytte disse virksomheder det sidste stykke, kan være et økonomisk incitament. Gives et tilskud til at kompensere for (dele af) etableringsomkostninger, fx i form af gratis konsulenthjælp, er det sandsynligt, at flere virksomheder vil kunne overtales til at gå det sidste stykke vej og lade virksomheden certificere/registrere.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der inden for Programmet for Renere Produkter allerede er iværksat sådanne tiltag i form af Miljøkompetenceordningen, samt at denne mulighed også tidligere var til stede under Program for rådgivning om miljøspørgsmål og arbejdsmiljø til mindre virksomheder (1994-1997) og Miljøisbryderordningen (1996-1999).

Sammenfattende kan de virksomheder, der overvejer at indføre miljøledelse, beskrives som fortrinsvis mellemstore fremstillingsvirksomheder, der hovedsagligt producerer til hjemmemarkedet, og som har et rimeligt eller et godt kendskab til miljøledelse.

3.3.6 Kendskab til tilskudsordningen

I lighed med kendskabsanalysen er det mindre end en fjerdedel af virksomhederne (22 pct.), der direkte adspurgt kender til tilskudsordningen. Dette betyder dog ikke, at tilskudsordningen og den deraf følgende information om miljøledelse ikke kan have nået ud til et større antal virksomheder. Der er nemlig 31 af de 115 virksomheder, der har svaret, at de ikke kender til tilskudsordningen, men har hørt om miljøledelse fra deres brancheorganisation. Lægges disse virksomheder til de virksomheder, der direkte kender til tilskudsordningen, er der 49 pct., der direkte eller indirekte kender til tilskudsordningen.

Der var 17 pct. (19 virksomheder), som havde kendskab til eller havde deltaget i projekter under tilskudsordningen, fordelt med 8 pct. på brancheprojekter, 2 pct. på generelle værktøjer, 4 pct. på uddannelse og 3 pct. på informationsaktiviteter.

Blandt de 19 virksomheder, som havde kendskab til tilskudsordningen, var der generel tilfredshed med kvaliteten af de projekter, som man havde kendskab til (ingen har svaret, at de var utilfredse). Hvorvidt projekterne havde bidraget til konkret at forbedre virksomhedens viden om og kendskab til miljøstyring, var der delte meninger om. 32 pct. mente, at der havde været nogle effekter, hvorimod 11 pct. mente, at der slet ikke havde været nogen. På spørgsmålet om projekterne havde gjort det lettere at indføre miljøstyring, var der kun en ringe indikation af, at dette havde været tilfældet (21 pct. havde svaret "i nogen grad").

I lyset af at det er virksomheder, som reelt kunne have draget nytte af brancheprojekterne, og at en høj andel af virksomheder har været involveret i konkrete projekter, må effekten af de relevante brancheprojekter vurderes som ringe. Dette vil blive nærmere analyseret under afsnittet vedrørende projektanalyserne.

På spørgsmålet om der findes tilstrækkeligt med information om miljøstyring, har 30 pct. af virksomhederne svaret, at dette er tilfældet. 22 pct. mener det modsatte. Endelig svarer den største del af virksomhederne, nemlig 41 pct., at de ikke ved det, og 8 pct. har ikke svaret. Der tegner sig således et billede af, at en del virksomheder er interesseret, og nogle har gjort noget, men det er tydeligt, at man ikke føler sig sikker på, at man har tilstrækkeligt med information til at igangsætte miljøledelse.

3.3.7 Potentiale for formaliseret miljøledelse

Afslutningsvis giver evaluator et bud på, hvor mange virksomheder der potentielt kan tænkes at ville indføre formaliseret miljøledelse inden for de næste tre år.

Den 24. januar 2001 var der registreret 4.569 fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte i Danmark i det Centrale Virksomhedsregister. Det har ikke været muligt fra evaluators side at skaffe oplysninger om, hvor stor en andel af disse virksomheder der hovedsageligt producerer til hjemmemarkedet.

I fravalgsanalysen er der 45 fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte. Af disse har 15 virksomheder (eller 33 pct.) angivet, at der i virksomheden er begrundede overvejelser om at lade virksomheden miljøcertificere og/eller -registrere. Sammenlignes dette med kendskabsanalysen, hvor der er 21 pct. (fire ud af 19) af fremstillingsvirksomheder med mellem 10 og 200 ansatte, som overvejer at lade virksomheden miljøcertificere og/eller -registrere, er der en noget højere andel i de udvalgte brancher, der er på vej mod miljøledelse.

Om end der er stor usikkerhed forbundet hermed, kan det sandsynliggøres, at antallet af virksomheder på landsplan, som kan tænkes at lade sig certificere/registrere, højst vil ligge på mellem 950 og 1.500 virksomheder.

3.3.8 Konklusion

Fravalgsanalysen viser, at der blandt de virksomheder, som ikke har indført formelle miljøledelsessystemer, er en vis interesse for og et vist kendskab til miljøspørgsmål. 51 pct. havde et kvalificeret kendskab til miljøledelse, og 48 pct. havde indført ét eller flere elementer af miljøledelse.

Mange virksomheder vurderer, at formelle miljøledelsessystemer ikke er relevante, hvilket underbygges af en relativt høj deltagelse i programmets projekter, uden at virksomhederne af den grund har valgt at indføre et formelt miljøledelsessystem. Inddrages erfaringerne fra analysen af effekter og årsager til miljøledelse hos de virksomheder, som har indført formelle systemer (miljøledelsesanalysen), kan det konkluderes, at der er behov for mere fleksible systemer målrettet mod virksomhedernes konkrete miljøproblemer.

Skal antallet af certificerede og registrerede virksomheder øges, er der to forskellige typer virksomheder, som en eventuel indsats skal rettes imod.

Dels skal de virksomheder, som har et lavt kendskab til miljøledelse, have målrettet information om, hvorfor miljøledelse er relevant for netop dem.

Den anden gruppe er de virksomheder, som har en viden om miljøledelse, men som har fravalgt at indføre systemet, fordi de oplever, at der er for store barrierer i form af manglende tid og manglende interesse fra kunder. Det paradoksale her er, at de virksomheder, der overvejer at indføre miljøledelse, i meget stort omfang peger på, at en medvirkende årsag hertil er kundekrav. Dette kunne tyde på, at drivkraften for at få flere virksomheder til at indføre miljøstyring er kundeefterspørgsel.

Endelig har evaluator foretaget en beregning, der – med dertilhørende usikkerhed – anslår antallet af potentielle nycertificeringer og/eller –registreringer inden for de næste tre år. Hvor der i dag findes ca. 600 ISO 14001- og/eller EMAS-registrerede virksomheder, giver fravalgsanalysen grundlag for at antage, at mellem 950 og 1.500 fremstillingsvirksomheder potentielt vil indføre et formelt miljøledelsessystem inden for de næste tre år.