|
Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder 7. Komparativ international analyse
I samarbejde med følgegruppen blev der udvalgt fem lande, der skulle danne grundlag for analysen. De fem lande var: Storbritannien, Tyskland (Baden-Württemberg og Bayern), Sverige, Holland og Østrig. Analysen blev gennemført som en emailbaseret spørgeskemaundersøgelse med repræsentanter for landene, som blev udspurgt om deres erfaringer med landenes programmer. Der er modtaget besvarelser fra Østrig, Holland og de to delstater i Tyskland og i meget begrænset omfang fra Sverige. Ikke desto mindre er det på baggrund af det foreliggende materiale muligt at fremdrage en række relevante læresætninger vedrørende programmer, der har til formål at fremme miljøledelse. Generelt skal det dog understreges, at den internationale analyse er vægtet lavt i forhold til den samlede evaluering, og resultaterne skal læses derefter. Beskrivelserne af indsatsen i de enkelte lande kan derfor ikke nødvendigvis anses for udtømmende i forhold til aktiviteter relateret til miljøledelse. 7.1 EMAS i et internationalt komparativt perspektivSom udgangspunkt for den internationale undersøgelse er det vigtigt at slå fast, at det allerede er internationalt kendt, at EMAS i mange lande har haft en relativt beskeden udbredelse, fordi virksomhederne foretrækker ISO-ordningen. Denne præference kan skyldes, at EMAS-registrerede virksomheder skal udarbejde en offentlig tilgængelig miljøredegørelse, og at virksomheden kontinuert skal forbedre sin miljøbelastning. Litteraturen på området32 opererer med en lang række yderligere forklaringsfaktorer og barrierer i omverdensforholdene, herunder de kulturelle, økonomiske og sociale forskelle landene i mellem, samt naturligvis sektor- og branchemæssige forhold, gennemsnitlig virksomhedsstørrelse etc. Andre studier peger på, at EMAS ikke har fået den opmærksomhed i offentligheden, som var forventet ved dets introduktion. Disse faktorer kan i et vist omfang forklare den betydelige variation, som ses i udbredelsen af EMAS (jf. tabel 7.1), ligesom de samme faktorer også har betydning for tilslutningen til ISO 14001 standarden (jf. tabel 7.2). Tabel 7.1:
Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). Hvad EMAS angår, er Tyskland kendt for i absolutte termer at have førerpositionen. Mindre kendt er imidlertid, at vurderet i forhold til antal indbyggere i det pågældende land, er Østrig det land, som har den største andel af EMAS-registrerede virksomheder. Som det fremgår, har Danmark også en relativ høj grad af udbredelse af EMAS. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2, der viser udviklingen i antallet af registrerede virksomheder tilbage fra 1995 i Danmark. Sammenfattende er der ingen steder i Europa, hvor andelen af EMAS-registrerede virksomheder udgør en væsentlig andel af det samlede antal virksomheder. Hvad angår udbredelsen af ISO 14001, kan denne ses af tabel 7.2, hvor tal for udviklingen over tid har været tilgængelige. Tabel 7.2:
Kilde: The 10th cycle of The ISO Survey of ISO 9000 and 14000 Certificates, www.iso.org. I en lang række lande har væksten i antallet af ISO 14001-certificeringer været markant, og sammenlignes med tabel 7.1 er der i dag markant flere virksomheder med certificeringer efter ISO 14001 end EMAS-registreringer i Danmark, Sverige, Storbritannien og Holland. Derimod er det interessant at konstatere, at der er lidt flere EMAS-registreringer i Østrig end ISO 14001-certificeringer og en del flere i Tyskland. Årsagerne hertil afsøges nedenfor. 7.2 Erfaringer fra øvrige europæiske landeI det følgende afsnit gennemgås erfaringerne fra besvarelserne fra de fire lande, som besvarede spørgeskemaet. Der er tale om et kvalitativt præget materiale, hvilket dels skyldes analyseformen dels variationen i karakteren af besvarelser. 7.2.1 SverigeI Sverige har man ikke gennemført egentlige tilskudsprogrammer med henblik på at skabe kendskab til EMAS-ordningen. Administrationen af EMAS-ordningen har været varetaget af et aktieselskab "Miljöstyrningsrådet" med staten som hovedaktionær. Miljöstyrningsrådets opgave er således at forvalte og administrere to systemer: EMAS og EPD34 (Environmental Product Declaration). Miljöstyrningsrådet har desuden til opgave at :
Miljöstyrningsrådet har en fuldtidsansat medarbejder og supplerer med løsarbejdere når det er nødvendigt (i 2000 blev der suppleret med en halv medarbejder). I Sverige er der langt færre EMAS-registereringer end ISO 14001-certificeringer, og udviklingen i forhold til EMAS har i de senere år haft karakter af afmatning i modsætning til ISO 14001, der har været stærkt stigende. Generelt er indsatsen på EMAS-området dog på linie med andre toneangivende EU-lande, jf. tabel 7.1 ovenfor. Endvidere udnyttes i Sverige muligheden i EMAS-forordningen vedrørende forsøg med andre virksomhedstyper end fremstilling. Ordningen er også åbne for offentlige virksomheder, jordbrug, skovbrug, bygge- og anlæg, handel og servicesektoren, som siden 1998 har kunnet lade sig registrere. En rapport om Miljöstyrningsrådets virksomhed35 giver en oversigt over virksomhedernes holdninger til EMAS og dermed den manglende udbredelse i forhold til ISO 14001:
7.2.2 HollandI Holland har der i perioden 1990-95 været et program, som har haft til formål at forøge tilslutningen til EMAS-ordningen. Programmets budget var 20 mio. € (ca. 149 mio. DKK). Det konkrete mål var, at 10.000 virksomheder eller organisationer skulle implementere miljøledelse, og at 100.000 virksomheder eller organisationer skulle påbegynde implementeringen. Resultaterne af det Hollandske program summeres i nedenstående:
Som det fremgår ovenfor, har man ikke i det hollandske program givet direkte virksomhedsstøtte til indførelse af miljøledelse. I figuren nedenfor er det akkumulerede antal af EMAS-registrerede og ISO 14001-certificerede virksomheder i Holland angivet, hvor det bemærkes, at udbredelsen af EMAS er meget begrænset. Tabel 7.3:
Der er ingen baggrundsoplysninger tilgængelige vedrørende de virksomheder, som er EMAS-registrerede og/eller ISO 14001-certificerede. Ikke desto mindre har man i Holland indikationer af, at også virksomheder, der ikke har registrerede eller certificerede miljøledelsessystemer, investerer i ny og mere miljøvenlig teknologi for at forbedre deres miljøbelastning. For nyligt har der været gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige ISO 14001-certificerede virksomheder, der havde til formal at afdække, hvilke positive effekter miljøcertificeringen havde haft. Den oftest nævnte effekt af implementeringen af ISO 14001 var risikoreduktion. Omkostningsreduktion viste sig ikke at være særlig relevant. Hollandske virksomheder ser implementeringen af ledelsessystemer, herunder også miljøledelsessystemer, som indikatorer for, at organisationen har en større og bedre forståelse af sine egne interne processer, og at man har udviklet og indført procedurer og mekanismer, som skal sikre, at de løbende bliver forbedret. I relation til vurderingen af hvilke positive effekter virksomhederne har fra at være EMAS-registrerede og/eller ISO-certificerede er disse inddelt i formelle og uformelle fordele. Således at formelle fordele er forhold, som er reguleret i love, cirkulærer, forordninger og lignende:
Uformelle fordele er de forhold, som ikke er nedfældet på papir, men som EMAS-registrerede virksomheder opnår som en sideeffekt ved at være registrerede:
For mange virksomheder er de uformelle fordele vigtigere end de formelle. En basal hæmsko for både formelle og uformelle fordele er, at kontrolmyndighederne ikke forstår konceptet og fordelene ved miljøledelsessystemer, herunder EMAS-regelsættene og certificerings- og verifikationsprocesserne. I Holland har man fokuseret på at gøre de lokale myndigheder opmærksomme på de muligheder, som sådanne systemer skaber, dette er sket ved:
7.2.3 TysklandI Tyskland er administrationen af EMAS-forordningen lagt ud til delstaterne. Der er i det følgende derfor valgt to delstater som eksempler: Baden-Württemberg og Bayern. Disse to delstater er henholdsvis den tredje største og største i forhold til antallet af EMAS-registrerede virksomheder i Tyskland. Bayern Bayern støtter introduktion af miljøstyring med omtrent 2 millioner DM (7,6 mio. DKK) årligt gennem det såkaldte "Bayerisches Umweltberatungs- und Auditprogram". Små og mellemstore virksomheder har i en årrække kunnet få dækket op til 80 % af deres omkostninger (max. 30.000 DM ~ 114.000 DKK) til at introducere et EMAS system. I perioden 1997 til 2000 har ca. 300 virksomheder modtaget en sådan støtte. Fra 2001 er programmet blevet ændret, således at virksomhederne kun kan få op til 60 % pct. (max. 6.000,- DM ~ 23.000 DKK) som tilskud til implementeringen af et miljøledelsessystem (EMAS eller ISO 14001). Virksomhederne i Bayern har yderligere under programmet - "Støtte til virksomheders implementering af miljøledelsessystemer" - kunne få tilskud til rådgivning, bestående af 60 pct. af udgiften (max 1.940 DM) til tre rådgivningsdage. Endvidere har programmet støttet følgende aktiviteter:
I perioden 1995-2000 havde Bayern følgende antal EMAS-registrerede virksomheder: Tabel 7.4:
Det har ikke været muligt at fremskaffe informationer vedrørende ISO 14001 certificeringen i Bayern. Effekterne af EMAS-registreringerne og ISO 14001-certificeringerne af virksomheder i Bayern har været følgende:
Baden-Württemberg Siden 1993 har delstaten Baden-Württemberg brugt 1.8 mio. € (13,4 mio. DKK) til at fremme EMAS-ordningen blandt små og mellemstore virksomheder. Aktiviterne var:
Aktiviteterne omfattede også udarbejdelse af "Guidance Papers", afholdelse af workshops for små og mellemstore virksomheder og Handelskammeret. I kvantitative termer resulterede disse aktiviteter i: 25 rapporter udgivet samlet i 55.000 eksemplarer, 25 projekter, 8 seminarer blev afholdt, og mere end 100 pressemeddelelser blev udsendt. Dette har bidraget til, at der i 1998 var 420 EMAS-registreringer i delstaten. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal for udviklingen i registreringer, samt tal for ISO 14001-certificeringer. Den væsentligste effekt, som EMAS-registreringerne har haft er, at tilsynsmyndighedernes arbejde lettes, og at virksomhederne har fået et værktøj som kan bruges til at opfylde gældende lovgivning. En EMAS-redegørelse kan erstatte behovet for myndighedsinspektioner. 7.2.4 ØstrigI Østrig har der siden 1995 eksisteret en række forskellige støtteprogrammer, som alle har haft til formål at fremme EMAS og miljøledelse blandt små og mellemstore virksomheder. Den vigtigste ordning er et program udviklet i samarbejde mellem Miljøministeriet og "Österreichische Kommunalkredit AG". Programmet har siden 1996 fordelt 130 mio. ATS (70,2 mio. DKK) til små og mellemstore virksomheder som tilskud til udgifterne forbundet med indførelse af EMAS. Derudover er der 2 mindre programmer. Det første program giver tilskud til EMAS-registrerede virksomheder, som vil investere i miljøforbedringer, og der har siden 2000 været et årligt budget på 2 mio. ATS (~ 3,7 mio. DKK). Den anden ordning er rettet mod generelle projekter, som har til formål at fremme indførelsen af miljøledelse og –styring i østrigske virksomheder. Det årlige budget for ordningen har siden 1996 været 5 mio. AST (~ 9,2 mio. DKK). Disse programmer har til formål at støtte følgende aktiviteter:
Støtteperioden igennem har disse ordninger i gennemsnit årligt resulteret i følgende:
Østrigske case-studier har vist, at det vigtigste incitament til, at virksomhederne indfører et officielt miljøstyringssystem er den systematiske tilgang til at overvåge, om virksomhederne overholder love, regler, cirkulærer og individuelle tilladelser. Dette tilskynder virksomhederne til at bruge et officielt anerkendt miljøledelsessystem. Det er derfor den østrigske stats erklærede målsætning at sikre, at EMAS-registrerede virksomheder også i fremtiden vil opnå fordel i form af mindre og mere lempelig kontrol af overholdelse af miljølovgivningen. Den østrigske stat har også brugt andre virkemidler end direkte tilskud til virksomheder for at fremme interessen for og kendskabet til miljøstyringssystemer. Man har således finansieret og publiceret flere undersøgelser af og guidelinies for EMAS, herunder også sektorspecifikke projekter. Endvidere har man afholdt workshops, hvor repræsentanter for relevante myndigheder og EMAS-registrerede virksomheder har kunnet mødes og udveksle erfaringer om EMAS. Udviklingen i det akkumulerede antal af EMAS-certificerede virksomheder i Østrig, fra 1996-2000 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7.5:
Effekterne af at have indført EMAS og eller ISO 14001 har været følgende:
En evaluering af en række østrigske EMAS pilotprojekter viste endvidere, at investeringen i EMAS-registreringen var indtjent efter 14 måneder. Endvidere viser evalueringer af EMAS-ordningen, at indførelsen af EMAS ofte forbedrer motivationen blandt medarbejderne, at der er forbedret indtjening på grund af et mere miljøvenligt image, og endelig at virksomhederne har lettere ved at opfylde miljølovgivningen. Det skal desuden bemærkes at der er en førstegangs registreringsafgift på ca. 3.800 DKK, men ingen årlige afgifter. 7.3 KonklusionFormålet med den internationale analyse var at vurdere den danske tilskudsordning i forhold til resultater af tilsvarende eller sammenlignelige foranstaltninger/programmer i andre lande, jf. EMAS-forordningens generelle tekst om igangsættelse af informations- og andre støtteaktiviteter. En sådan sammenligning skal give mulighed for at vurdere programmernes produkter, resultater og effekter med henblik på at udlede læresætninger både på programniveau og på projektniveau. Der skal dog generelt tages forbehold for analysen, idet der kan være aktiviteter, som evaluator ikke har haft oplysninger om, jf. den anvendte metode. 7.3.1 TilslutningSom det fremgår af indledningen til dette kapitel, har især Østrig, Danmark, Tyskland og Sverige (i den nævnte rækkefølge) haft succes med at introducere EMAS-ordningen, hvis man sammenligner tilslutningen i forhold til indbyggerantallet. Betragter man tilslutningen i absolutte termer, er det de samme 4 lande, der ligger i spidsen med følgende rækkefølge: Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark. Generelt vidner denne enkle sammenligning om, at indsatsen i Danmark har været vellykket. 7.3.2 LæresætningerHvad angår tilskudsprogrammerne i de forskellige lande, er disse opsummeret i tabellen nedenfor, hvorefter der opstilles en række læresætninger. Tabel 7.6: Se her! *Der eksisterer formelle retningslinier vedrørende særbehandling af EMAS registrerede
virksomheder i forhold til visse miljøregler. Den internationale analyse giver belæg for følgende konklusioner og læresætninger:
|
