| Forside | | Indhold | | Næste |
Bilagsrapport til: "Miljøstyring og miljørevision i danske
virksomheder"
Nærværende bilagsrapport er udarbejdet i forbindelse med Kvistgaard Consults
evaluering af tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i
virksomheder". Evalueringen er gennemført for Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme
Styrelsen.
Rapporten er en bilags- og en dokumentationsrapport og skal ses i sammenhæng med
evalueringens hovedrapport. Bilagsrapporten udarbejdedes i udgangspunktet som et internt
arbejdsredskab for evaluator (arbejdsdokument). På et styregruppemøde den 21. Maj
fremsattes (ex-post) et ønske om at arbejdsdokumentet skulle indgå som bilagsrapport i
evaluators rapportering til Miljøstyrelsen.
Der afrapporteres to elementer af evalueringen i bilagsrapporten:
- Analyse og vurdering af samtlige projekter finansieret under tilskudsordningen
(projektanalyse).
- En række casebeskrivelser, der afdækker udvalgte virksomheders erfaringer med
indførelse af miljøledelse (case-analyse).
Dokumentationen præsenteret i nærværende rapport syntetiseres i evalueringens
hovedrapport.
Der skal indledningsvis fremsættes en række bemærkninger til projektanalysen,
der er baseret på gennemgang af samtlige projekter finansieret under ordningen, herunder
såvel sagsakter, som projektrapporter og produkter. Sagsakterne omfattede ansøgninger,
indstillingsnotater, tilsagn, korrespondance mellem projektansøger og den respektive
myndighed, referater (bl.a. fra følgegruppemøder), kvartalsrapporteringer og endelige
produkter. Evaluator har endvidere benyttet søgning på Internet til at indsamle og/eller
verificere produktinformation. Endelig har evaluator anvendt udvalgte data fra "Vejen
til Miljøledelse"1, samt et projektkatalog,
som er udgivet under programmet2.
I fremstillingen af resultaterne analyserer evaluator projekterne i relation til fire
hovedpunkter. Punkt 1 indeholder de i ansøgningen opstillede forventede
aktiviteter og resultater. Punkt 2-3 beskriver henholdsvis udgivelser/produkter og
sammenfatter det faktiske projektforløb. Dette er baseret på informationer fra
sagsmapperne, fra slutproduktet samt i nogle tilfælde fra "Vejen til
miljøledelse"3. Afsnit 4 er en
sammenstilling af punkt 1 og punkt 2-3 og indeholder evaluators samlede vurdering af
projektet.
Evaluator skal endvidere bemærke, at projektanalysen er udført som desk research og
at evaluator således ikke har haft mulighed for mundtlige interviews med projektlederne.
Nærværende bilagsrapport er udarbejdet som et arbejdsredskab for evaluator, og ikke med
publikation for øje.
Evaluator understreger endeligt, at resultaterne ikke skal læses, som var der tale om
en evaluering af enkeltstående projekter. Udgangspunktet er, at der er tale om en programevaluering,
der nødvendigvis må funderes i en vurdering af de under programmet finansierede
projekter. De mange, og i øvrigt meget forskellige projekter er udført i vidt
forskellige kontekster. Derfor skal projekterne ikke sammenlignes, da projekterne
skal vurderes på baggrund af egne forudsætninger og målsætninger. Samlet
bidrager de enkeltstående projektvurderinger således til en evaluering på
programniveau.
Projekterne er vurderet ud fra udvalgte evalueringskriterier. De anvendte
evalueringskriterier fremgår af boks 1.1:
Boks 1.1:
Evalueringskriterier anvendt ved projektanalyse
Evaluator har operationaliseret disse kriterier yderligere. I vurderingen ud fra effektivitetskriteriet
har evaluator (ud over at holde det samlede tilskudsbeløb op mod det faktiske
output/produkt) lagt vægt på, om projektet har anvendt betydelige ressourcer på
aktiviteter som kurser, gå-hjem-møder, workshops mv.
Hvad effektkriteriet angår, har evaluator først og fremmest set på, om
projektet har været anvendt (i det omfang, data har været tilgængelige), samt
hvordan projektet er blevet spredt. Med hensyn til spredning er der set på, om
produktet har været tilgængeligt via flere forskellige medier (trykt form, diskette,
cd-rom, Internet, video mv.); om produktet er let at fremskaffe; om produktet er
formidlingsvenligt og let forståeligt udformet; om produktet eventuelt er dyrt; samt om
der eventuelt er blevet certificeret virksomheder i forbindelse med projektudarbejdelsen.
Endelig har evaluator vurderet, i hvilket omfang projektet har afholdt
formidlingsaktiviteter, dvs. kurser, workshops, seminarer mv.
Hvad operationaliseringen af levedygtighedskriteriet angår, har evaluator især
set på, om det er muligt at opdatere eller abonnere på produktet, og om produktet
foreligger i genoptrykte eller reviderede udgaver.
Ved hjælp af nedenstående pointskala (1-5) har evaluator foretaget en vurdering af
projekterne ud fra hvert af de fem evalueringskriterier. Disse delevalueringer er
efterfølgende aggregeret til en samlet vurdering for hvert projekt. Der er ikke foretaget
en indbyrdes vægtning af kriterierne.
Pointskala:
5 = Meget høj grad
4 = Høj grad
3 = Acceptabel
2 = Mindre grad
1 = Ikke i nævneværdig grad
Visse steder vil der forekomme et symbol (*) ved den samlede vurdering, såfremt det
ikke har været muligt at vurdere projektet i forhold til alle fem evalueringskriterier.
Dette betyder, at hvis et projekts score alene er vurderet på fx tre (af fem) kriterier,
så er den samlede score vurderet på et gennemsnit baseret på de tre vurderede
kriterier, alene. Nogle projekter består endvidere af flere faser/bevillinger, og disse
vurderes som hovedregel under ét.