| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Bilagsrapport til: "Miljøstyring og miljørevision i danske
virksomheder"
1. Tilskudsmodtager: Foreningen af Registrerede Revisorer (FFR).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at demonstrere, hvorledes miljøregnskaber
og miljøstyring administreres, samt at fremlægge forslag til udarbejdelse af
miljøregnskaber og herved sætte virksomhederne i stand til at opfylde regeringens
miljøkrav (grønne regnskaber) via monitorering af ovenstående parametre. Projektet har
til hensigt at tilvejebringe og formidle konkret bistand til små og mellemstore
virksomheder (SMV) for derved at sætte dem i stand til at udarbejde en overskuelig
miljøredegørelse og et ditto miljøregnskab.
Konkret skulle dette give sig udslag i følgende :
 | Udvikling og formidling af et teknisk hjælpeværktøj for virksomheder, revisorer og
andre interesserede; |
 | Integration af miljømæssige registreringer i hjælpeværktøjet med henblik på
kobling af virksomheders miljøregnskab og finansielle regnskab; |
 | Tilbud til revisorer og andre rådgivere i uddannelse og træning i brug af
hjælpeværktøjet; |
 | Afprøvning af værktøjet på 25-30 virksomheder fordelt på forskellige brancher; |
 | En manual til SMV vedr. miljøregnskaber i form af en ringbindsmappe. |
Forventet målgruppe
Primært revisorer. Sekundært offentlige myndigheder, konsulenter, kunder,
pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv.
Forventet resultatformidling og spredningseffekt
Distribution via FRRs sædvanlige publikationer interne medlemsblade (1.100 -
3.300 eksemplarer) og et kundeinformationsblad (80.000 eksemplarer) - samt annoncering i
eksterne fagblade og endelig afholdelse af informationsdage.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en manual: "Miljøregnskab og introduktion til
miljøstyring" og 2) hæftet: "Introduktion til miljøområdet".
Ad. 1 Det for evaluator tilgængelige produkt er 1. udgaven, 1. oplag, 1996
et ringbind på over 200 sider, som ikke indeholder oplysninger om oplag, men som
har været udbudt til en pris på DKK 945 inklusiv kursusmodul og med en opdateringsoption
til yderligere DKK 500 per år. Af 1. udgaven fremgår, at copyrights til denne tilhører
Miljøstyrelsen, mens copyrights til alle senere udgaver tilhører FRR. Det fremgår
endvidere, at manualen vil blive opdateret årligt. Anno 2001 konstaterer evaluator, at
opdateringen fortsat foretages: 2001 (papir)-udgaven udbydes via FRR-website til DKK 3.260
(ekskl. moms og ekspeditionsgebyr), og der findes fortsat et
"vedligeholdelsesabonnement", nu til DKK 750.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Manualen til udarbejdelse af miljøregnskab/grønt regnskab vejleder i, hvordan man
beskriver virksomhedens oplysninger, ledelsens redegørelse, regnskabspraksis samt opgør
forbrug og udledninger. Manualen indeholder checklister for miljøforhold i ca. 21
brancher og en vejledning i edb-registrering af miljødata i virksomhedens økonomisystem.
Temakonference samt udgivelse af artikler i relevante fagblade. Projektet er udført i
samarbejde med en række pilotvirksomheder.
4. Samlet vurdering
Projektet leverer størstedelen af de i ansøgningen forventede outputs. Evaluator
konstaterer, at en nyrevideret udgave af materialet er tilgængelig, og at der eksisterer
en opdateringspraksis. Projektets formidling virker velvalgt i relation til målgruppen.
På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i høj grad har været relevant i
forhold til ordningen, og at projektets resultater i meget høj grad er relevante
sammenholdt med projektets egne mål. Projektet har haft en høj grad af effektivitet og
har i meget høj grad haft effekter. At evaluator giver projektet så høj score på
effektmålsætningen skyldes især projektets velfungerende opdateringsmekanisme
som også giver en meget høj grad af levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Advokatrådets Miljøudvalg.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at afprøve de juridiske aspekter ved en
EMAS-registrering samt at opstille procedurer i forhold hertil.
Konkret skulle dette udmønte sig i:
 | Udvikling af en juridisk procedure i forbindelse med EMAS-registrering samt håndtering
af de hertil knyttede juridiske aspekter; |
 | En skabelon til at identificere et repræsentativt udsnit af virksomheder i forbindelse
med udarbejdelsen af en juridisk procedure til håndtering af EMAS-registreringer; |
 | Gennemgang af gældende miljøregler, miljøsager, retssager og administrative sager med
henblik på at teste de forskellige aspekter ved en EMAS-registrering; |
 | Miljøgennemgang af virksomheder, i forhold til hvor de befinder sig i ovennævnte
proces; |
 | Vurdering af, om den pågældende (test)virksomhed overholder de til enhver tid
gældende juridiske normer og standarder på området. |
Forventet målgruppe
Enhver form for virksomhed, der ønsker at deltage under ECO-AUDIT.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Materialet forventes tilsendt alle virksomheder, der ansøger om
EMASregistrering.
2. Udgivelser
Der er udgivet et notat: "ECO-AUDIT - Standard for den juridiske del af
miljøredegørelsen under ECO-AUDIT". Notatet beskriver de juridiske vurderinger, der
skal foretages af myndighederne for at tildele en virksomhed en EMAS- registrering, og
indeholder en checkliste for en juridisk erklæring. Notatet er udarbejdet af
Advokatrådets Miljøudvalg på grundlag af EMAS I.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Udarbejdelse af koncept for en juridisk miljøredegørelse som grundlag for at sikre,
at pilotvirksomheder overholder gældende regler. Kontrol af, om miljøkrav er overholdt,
samt skabelse af overensstemmelse mellem virksomhedens fremtidige planer og de offentlige
reguleringer. Desuden integration af aftaler med leverandører og kunder i miljøarbejdet.
4. Samlet vurdering
Notatet er angiveligt tiltænkt anvendelse i Miljøstyrelsen, ud fra et rationale om,
at vurderingen foretages i forbindelse med den registrerende myndigheds gennemgang af
miljøredegørelsen. Den direkte målgruppe bliver derved de offentlige myndigheder og
certificeringsselskaber, der distribuerer dette materiale, og sekundært de virksomheder,
der ansøger om EMAS-registrering.
Produktet synes på denne baggrund i acceptabel grad at have bidraget til ordningens
overordnede målopfyldelse. Vurderet i relation til projektets oprindelige, specifikke
målsætning synes der at være sket et skred, således at de realiserede mål og den
endelige målgruppe afviger fra det oprindeligt planlagte4.
Dermed vurderer evaluator, at projektets resultat i forhold til sin målsætning har
været relevant og effektivt i acceptabel grad. Evaluator vurderer på baggrund af
den snævre målgruppe, at projektet i mindre grad har haft effekt, og at projektet ikke i
nævneværdig grad har været levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 2,4.
Tilskudsmodtager: TI Erhvervs- og virksomhedsudvikling og Sydjysk Teknologisk.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål, at udvikle en simpel metode til at
sidestille miljømål og økonomiske mål. Projektet vil vise, at det, ud over at anvende
miljømål og opstille handlingsplaner for disse, også er muligt at tjene penge ved
udbredelsen af grøn markedsføring.
Konkret har projektet til hensigt at udvikle:
 | En edb-analysemodel; |
 | Et regnearksbaseret værktøj, som kan anvendes til løbende målinger i virksomheder; |
 | Et koncept, som skal afprøves i flere danske virksomheder. |
Forventet målgruppe
Alle typer af virksomheder, videnscentre og rådgivere, der arbejder med indførelsen
af miljøledelsessystemer og opstilling af handlingsplaner.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
 | Integration af metoden i miljøledelsesrelaterede undervisningsforløb på
cand.merc.-studiet; |
 | Afholdelse af formidlingsseminarer på Sjælland, i Jylland og på Fyn; |
 | Udgivelse af artikler i relevante tidsskrifter. |
2. Udgivelser
Der er udgivet et hæfte: "ECOPROD - Et miljøstrategisk ledelsesværktøj".
Hæftet beskriver en metode til at fordele de økonomiske omkostninger på en virksomheds
produktgrupper i forhold til miljøbelastningen. Hæftet vejleder om kortlægning og
opgørelsesmetoder og indeholder vejledning i brug af regneark, Excel og pivot-tabeller.
Den endelige målgruppe blev dermed primært virksomheder med et komplekst
produktionsmønster, som kan anvende metoden til at planlægge produkt-porteføljen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Hæftet giver råd om, hvordan en ECOPROD-analyse kan gennemføres. Første skridt er
at dreje miljøledelse over mod at få indtjening og miljøgevinst til at følges ad.
Dette skal ske ved at påregne processerne eller produkterne de reelle
(miljø)omkostninger. Næste skridt er at vælge indsatsområde ved at lægge en
miljøbevidst portefølje-strategi. ECOPROD bygger på metodikken fra Aktivitets-Baseret
Omkostningsfordeling (ABO), som er en metode til at fordele de variable og faste
omkostninger på produkterne proportionelt i forhold til de af produkterne udløste
udgifter. Metoden skulle sætte mindre virksomheder i stand til at satse på de produkter
og processer, som giver det største dækningsbidrag pr. produktenhed og samtidig den
lavest mulige miljøbelastning på det samme produkt.
Modellen er anvendt på en testvirksomhed (med fortrolige data). Projektet blev
præsenteret på en konference om "Miljø og Økonomi" den 13. maj 1997.
4. Samlet vurdering
Med udgivelsen af hæftet, afprøvning af konceptet på pilotvirksomheder og
præsentationen på konferencen i 1997 må projektet siges i høj grad at have opfyldt
såvel den overordnede som den specifikke målsætning. Det vurderes dog, at
testgrundlaget er signifikant reduceret i forhold til ansøgningens forventninger.
Ydermere synes videreformidlingen spinkel. Det kan ikke umiddelbart eftervises, i hvor
høj grad produktet er implementeret i uddannelsessystemet. På denne baggrund vurderer
evaluator, at projektet ikke i nævneværdig grad har haft effekt, og at projektet i
mindre grad kan betegnes som levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 3,0.
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at udarbejde værktøjer til virksomheder
med et mellemstort/stort transportbehov. Ved implementering af værktøjerne skulle en
effektivisering på transportområdet kunne indtræffe.
Projektet forventedes at kunne producere følgende resultater:
 | Rapport udarbejdet i samarbejde med en række porteføljevirksomheder (SMV); |
 | Casestudier af udvalgte porteføljevirksomheder; |
 | Demonstrationsprojekter inden for de brancher, der af Miljø- og Erhvervsfremme
Styrelsen er udpeget som prioriterede brancher. |
Forventet målgruppe
SMVer, hvor transport indgår som en væsentlig del af virksomhedens aktiviteter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
 | Pressemeddelelser; |
 | Direkte henvendelse til relevante brancheorganisationer; |
 | Artikler i relevante fagtidsskrifter; |
 | Indlæg på relevante konferencer; |
 | Henvendelse til virksomheder, der er i gang med eller står over for en større
miljøstyringsindsats. |
2. Udgivelser
På Internettet er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring og transport - Håndbog
for små og mellemstore virksomheder" samt 2) en række elektroniske værktøjer:
regneark, tekstskabeloner og projektplanlægningsværktøjer.
Håndbogen beskæftiger sig med, hvordan virksomheder kan mindske miljøbelastningen
fra virksomhedens transportaktiviteter. Den kan anvendes både ved gennemførelse af
enkeltstående miljøforbedringer på transportområdet og ved en systematisk inddragelse
af virksomhedens transportforhold i et miljøledelsessystem. Håndbogen indeholder en
systematik til kortlægning af transporten, opgørelse af miljøbelastning, valg og
gennemgang af indsatsområder samt evaluering af tiltag. Håndbogens målgruppe er
virksomhedens miljøansvarlige.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet var rettet mod virksomhedernes behov for edb-baserede værktøjer til
løbende at registrere, analysere og dokumentere miljødata. Projektet har udviklet
metoder til kortlægning af transporten og dens konsekvenser og opstillet et bredt
spektrum af virkemidler, som virksomhederne kan anvende til at nedbringe ressourceforbrug
og miljøbelastning fra transporten. Første skridt kan være at dreje miljøledelse over
mod at få indtjening og miljøgevinst til at følges ad. Håndbogen anbefaler at påligne
processerne eller produkterne de reelle (miljø)omkostninger og at vælge indsatsområde
ved at lægge en miljøbevidst portefølje-strategi. Der er udviklet en række
værktøjer, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at registrere og vurdere
virksomhedens transportforbrug, at opgøre og vurdere miljøbelastningen fra virksomhedens
transport samt at dokumentere virksomhedens miljøpræstation på området.
Udvikling og afprøvning af værktøjer til at inddrage transport i
miljøstyringsarbejdet er sket, ved at håndbogen er afprøvet i en foreløbig udgave -
først blandt to referencevirksomheder og dernæst blandt et større antal virksomheder.
Der er udført formidlingsarbejde i samarbejde med 20 brancheorganisationer.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad imødekommer målsætningerne i
såvel programmet som ansøgningen. Også resultatformidlingen virker overbevisende, og
dermed skønner evaluator, at projektet med en meget høj grad af effektivitet -
når en høj grad af effekt og i acceptabel grad er levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: Miljøcenter Østjylland I/S.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at koble arbejdsmiljø og fysisk miljø på
virksomhedsniveau og derved reducere antallet af arbejdsskader og udledning af
miljøbelastende stoffer samt minimere råvare-input. Konkret vil resultatet af projektet
blive en manual i indføring af miljø- og arbejdsmiljøstyring - et helhedsorienteret
vejledningsmateriale med brugsanvisninger.
Forventet målgruppe
SMV, uanset branche, der er interesseret i at indføre miljøstyring i forbindelse med
arbejdsmiljøet, og som ikke har de nødvendige ressourcer til at påbegynde processen.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
 | Publicering af fase 1 på Internettet; |
 | Informationsmateriale, der beskriver indholdet i manualen; |
 | Artikler til relevante fagblade; |
 | Foredrag; |
 | Undervisningslektioner i brug af manualen; |
 | Informationsmøder om projektet og resultaterne heraf. |
2. Udgivelser
En håndbog: "Miljø og arbejdsmiljø", udgivet af Miljøstyrelsen
Miljønyt nr. 39, 1999.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Det er lykkedes for projektet at få koblet miljø og arbejdsmiljø, så der
forelægger et helhedsorienteret vejledningsmateriale med brugsanvisninger i form
af håndbogen "Miljø og arbejdsmiljø". Kendskabet til håndbogen er
blevet udbredt gennem artikler, foredrag/møder samt på Internettet.
4. Samlet vurdering
Projektet lever i meget høj grad op til programmets målsætning og vurderes også på
projektniveau at opnå en høj grad af relevans. Effektiviteten - produktet set i relation
til anvendte ressourcer - vurderes af evaluator som værende høj og med acceptable
effekter. Levedygtigheden bedømmes også som værende høj, eftersom håndbogen
eksponeres godt.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at udvikle redskaber til håndtering af
jord- og grundvandsproblemer. Disse redskaber skulle kunne samkøres med allerede
udarbejdede miljøstyringsværktøjer og tager afsæt i ISO 14000-serien, EMAS og BS 7750.
Projektet forventes opdelt i to faser: Første fase som en overvejende teoretisk og
generel del og anden fase som mere praksisorienteret og henvendt specifikt til
virksomheder. Konkret ville projektet endvidere:
 | Skabe overblik over den tilgængelige litteratur på området; |
 | Vurdere, hvorvidt der er basis for en yderligere udarbejdelse af værktøjer/metode til
styring af jord- og grundvandsforurening; |
 | Afprøve (v. COWI) evt. værktøj/metode/retningslinier, ved hjælp af et antal
virksomheder, hvorefter evt. optimering og tilpasning vil finde sted (der oplyses ikke
antal virksomheder, størrelse eller branche). |
Forventet målgruppe
Private eller offentlige virksomheder og organisationer, store såvel som små, der
udfører miljøstyring.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Udarbejdelse af pressemeddelelser, direkte henvendelse til relevante
brancheorganisationer, artikler til relevante fagtidsskrifter samt indlæg på relevante
konferencer.
2. Udgivelser
Forventes udgivet snarest muligt (ifølge COWI).
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Indledningsvis blev der gjort status over eksisterende erfaringer og praksis på
området. Herefter blev der udarbejdet retningslinier til praktisk brug for virksomheden.
Retningslinierne blev tilpasset og optimeret ud fra de erfaringer, der blev gjort ved
denne afprøvning. Disse retningsliner vil blive udgivet. Der er søgt og bevilget en
tillægsbevilling til formidling af projektets resultater.
4. Samlet vurdering
Evaluator har - uden held - forsøgt at rekvirere produktet. Projektholder meddelte, at
der var uoverensstemmelser vedrørende layout og tryk. Derfor har en vurdering af
levedygtighed og dermed en samlet vurdering ikke været mulig.
Den samlede vurdering er: 3,0*.
Tilskudsmodtager: DTI Erhvervs- og Virksomhedsudvikling.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at opstille en metode, hvormed
virksomheder kan foretage benchmarking eller komparative analyser med henblik på at
effektivisere deres ressourceforbrug.
Forventet målgruppe
Alle virksomheder, som påtænker at anvende benchmarking i deres aktiviteter.
Forventet resultatformidling og spredningseffekt
Projektet (vejledning/håndbog) vil blive præsenteret på formidlingsseminarer på
Sjælland, i Jylland og på Fyn. Der vil blive udgivet artikler i relevante tidsskrifter.
2. Udgivelser
Der er udgivet et hæfte: "Håndbog i anvendelse af miljøindikatorer
(miljønøgletal)". Hæftet beskriver, hvorledes miljønøgletal kan anvendes til
miljøstyring. Det giver eksempler på anvendelse af miljønøgletal til den daglige
miljøstyring i virksomhederne. Hæftet udbydes til salg via Internet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet er grundlæggende en indføring i miljøindikatorer og hvad de kan bruges
til. Det er blandt andet baseret på grønne regnskaber fra 57 virksomheder, og metoden
herunder et edb-program til håndtering af miljøindikatorer er testet på
2-3 virksomheder.
4. Samlet vurdering
Der synes at have været en begrænset demonstration af konceptet og en begrænset
målgruppeidentifikation. Programmets overordnede målgruppe er SMVer. Evaluator vurderer
ikke at projektet primært retter sig mod denne målgruppe, og finder at det ikke er
entydigt om de i hæftet nævnte eksempler, Danfoss A/S og Grundfos A/S, er identisk med
de i tilsagnsskrivelsen nævnte casestudier. Det fremstår ligeledes evaluator uklart
hvorledes dataindsamlingen fandt sted.
På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i acceptabelt omfang har vist sig
relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen
målsætning har resultatet ligeledes været acceptabelt. Evaluator vurderer, at projektet
i mindre grad har været effektivt.
I forhold til det ansøgte projekt er håndbogen et formidlingsprodukt. Projektets
forsknings-/udrednings- og dataindsamlingsaktiviteter, som ansøgningen annoncerer, synes
ikke afrapporteret. På trods af dette vurderes effekten qua det endelige produkt -
som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator ligeledes som høj, idet
produktet eksponeres på Internet og sælges via boghandlerne.
Den samlede vurdering er: 3,2.
Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at afprøve et sæt internationale
retningslinier for vurderinger af indsatser og resultater på miljøområdet (ISO 14031)
under danske vilkår. Dette er sket i samarbejde med syv danske virksomheder fra
forskellige brancher.
Forventet målgruppe
Primært virksomheder. Sekundært miljømyndigheder som kommuner og amter
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Der afholdes under projektforløbet løbende seminarer og møder blandt de
implicerede parter. Afslutningsvis holdes der en temadag for en bredere kreds af
interesserede.
2. Udgivelser
Der er udgivet en projektrapport: "Projekt: Afprøvning af ISO 14031".
Rapporten indeholder dels en afrapportering af projektets analyse (erfaringsopsamling)
og konklusion i relation til afprøvningen, dels en række "eksempler", hvor
hver af projektets syv pilotvirksomheder rapporterer afprøvningens resultater. Rapporten
er lagt ud på Internettet via Miljøstyrelsens hjemmeside.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Rapporten beskriver den proces, den pågældende virksomhed har gennemgået for at
indsamle data i forbindelse med forberedelse til en ISO 14031-certificering. Projektet har
ikke til hensigt direkte at certificere pilotvirksomheder, men derimod at opstille en
enkel model som virksomhederne kan udbygge, hvis behovet melder sig. Evaluator vurderer at
projektet når sin målgruppe.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til både programmets og
projektets målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets
effekt vurderes som acceptabel. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som
acceptabel.
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål, i forlængelse af en
implementering/godkendelse af ISO 14031, ISO 14001 eller EMAS, at opstille/udarbejde
værktøjer til fortsat vurdering og audit af, hvorledes den pågældende
ISO-certificering fungerer i virksomheden.
Forventet målgruppe
Virksomheder med fysisk produktion, herunder SMV. Sekundært miljømyndigheder,
servicevirksomheder og store virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Indrykning af annoncer, udsendelse af præsentationsmateriale (her anvendes DiEUs
database med min. 1.500 SMV) samt etablering af hjemmeside. Desuden planlagde projektet
mindst to åbne kurser.
Ernst & Young havde haft kontakt til ca. 100 virksomheder for indhentelse af
kommentarer vedr. den nyudviklede metode substansaudit. Dette skete i forbindelse
med afholdelse af en workshop. Ud fra deltagerlisten har der deltaget 70 personer i
workshoppen. Ernst & Young A/S har desuden udvalgt to virksomheder til casestudier (se
rapport). Begge er ISO-certificerede.
I tilsagnsskrivelsen nævnes, at målgruppen er SMV. Hvis metoden er udviklet i
samarbejde med ovennævnte virksomheder, er den ikke nødvendigvis velegnet til små
virksomheder, om end én af casevirksomhederne er en mindre virksomhed. Deltagerlisten for
workshoppen samt de to casestudie-virksomheder tyder på en bias i forhold til
virksomhedsstørrelse.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en håndbog: "Substansaudit på miljøområdet", 2) en
brugervejledning med samme titel og endelig 3) en præsentationsfolder:
"Substansaudit en effektiv vej til forbedring". Samtlige publikationer er
udgivet på Internettet og kan frit downloades fra Ernst & Youngs hjemmeside.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udviklede værktøjer som en række virksomhedstyper (og myndigheder) kan
bruge til at vurdere om ISO-certificering fungerer i en given virksomhed.
I forbindelse med projektet er der afholdt en workshop med ca. 70 deltagende
virksomheder, der har fremsat kommentarer til det udviklede materiale. Det færdige
materiale er blevet publiceret og kan endvidere hentes på Internettet.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet
i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets
målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt
vurderes ligeledes som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som meget høj
.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Kommunernes Landsforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål var at nedbryde barrierer mellem tilsynsførende myndigheder og
virksomheder, der overvejer eller er i gang med at implementere miljøstyringssystemer,
-certificeringer eller -registreringer. Kommunikationsprocessen ønskedes smidiggjort for
derigennem i højere grad at tilskynde til at implementere miljøstyringssystemer mv.
Dette skulle blandt andet ske gennem integration af hhv. vilkårs- og
godkendelsessystemet og miljøstyringssystemerne på virksomhederne ved at trække på
virksomhedernes årlige/halvårlige auditeringer. Konkret ville der blive behov for:
 | Kortlægning af udvalgte (fire stk. i to kommuner) virksomheders emissioner o.a.
miljørelevante data; |
 | Møder omkring udarbejdelse af miljøstyringssystemer; |
 | Udformning af alternative miljøstyringssystemer, hvilket vil ske i et samarbejde mellem
virksomheder, myndigheder og konsulenter. |
Forventet målgruppe
Amter, kommuner og andre tilsynsførende myndigheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Resultatformidling og spredning skulle ske via en informationspjece distribueret til
kommuner og amter, som dernæst skulle fremvise/anvende denne overfor virksomhederne.
Desuden skulle resultaterne indarbejdes i KL´s efteruddannelsestilbud om miljøstyring
på virksomheder til kommunale miljømedarbejdere.
2. Udgivelser
Der er udgivet en mini-folder og en mindre pjece. Pjecen beskriver, hvilke fordele
såvel virksomhed som miljømyndighed kan opnå ved at samarbejde om miljøgodkendelsens
udformning og hvor det er oplagt at koordinere miljøgodkendelsens vilkår til
virksomheden. Pjecen distribueres af Kommunernes Landsforening via Internettet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet undersøgte potentialet for at udnytte en mulig synergieffekt mellem
miljøtilsynsmyndighedernes tilsyn og virksomheder som arbejder med formaliserede
miljøledelsessystemer.
4. Samlet vurdering
Ud fra sagsgennemgangen at dømme fremstår resultatformidlingen, baseret på
artikeludgivelser, som værende tilfredsstillende. Evaluator vurderer, at projektet
i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets
målsætninger. Projektets effektivitet vurderes af evaluator som høj. Projektets effekt
vurderes også som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: Gladsaxe Kommune.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at udarbejde en rapport, hvori der
redegøres for kommuner og amters mulighed for/relevans ved EMAS-certificering, herunder
hvilke forhold, evt. barrierer, der gør sig gældende. Endvidere var formålet at
identificere og undersøge aktuelle områder inden for kommuner og amter.
Forventet målgruppe
Danske kommuner og amter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Videreformidling af rapport (opslagsværk), artikler og konference til andre
kommuner og amter.
2. Udgivelser
Der er udgivet et hæfte: "Indførelse af EMAS i kommuner og amter - debatoplæg
fra et pilotprojekt". Hæftet er tilgængeligt for alle via Internettet og
Kommunernes Landsforening.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Rapporten indeholder dels en introduktion til EMAS II og en diskussion af dets relevans
for amter og kommuner, dels en diskussion af de særlige elementer af EMAS, som er
relevante for amter og kommuner. Afsnittet er erfaringsbaseret, på grundlag af erfaringer
fra to kommuner og et amt.
I forbindelse med projektet afholdtes i 1999 en workshop med deltagelse af kommuner og
otte amter.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til målsætningerne for
programmet og projektet. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets
effekt vurderes som meget høj. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.
Den samlede vurdering er: 4,4.
1.12 Produktorienteret miljøledelse i danske SMVer
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at udvikle en proces, der gør det muligt
for SMVer at vurdere miljøpåvirkningerne over en produktlivscyklus (LCA) samt at
indarbejde denne proces i virksomhedernes miljøledelsessystem. Dette skulle være
effektivt og billigt for SMVerne. Det planlagte indhold var som følger:
 | Etablering af vækstgruppe med fire til otte virksomheder, der over en seminarrække på
ca. ni seminarer skulle spille sammen med konsulenterne; |
 | Udarbejdelse af drejebog og et kompendium. Kompendiet var til virksomhedernes anvendelse
mellem seminarerne; |
 | Etablering af samarbejde med to igangværende projekter (miljøscreening af produkter
DTI og LCA i miljøledelsessystemer dk-TEKNIK); |
 | Dette stiller visse krav til potentielle deltagervirksomheder. Ydermere skal de fire til
otte virksomheder have visse ligheder, for at vækstgruppen vil fungere effektivt; |
 | Mellem hvert seminar er der afsat 100 konsulenttimer per virksomhed. |
Forventet målgruppe
SMVer. Ikke fokus på geografisk spredning, men accept af at vækstgruppevirksomhederne
alle er beliggende i området omkring Herning.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Vækstgruppe (fire til otte virksomheder), kompendium, drejebog samt to nye
vækstgrupper inden år 2000. Sideløbende udgives artikler og afsluttende en
pressemeddelelse.
2. Udgivelser
Projektet udgav to offentliggjorte produkter: 1) en "Drejebog for
indførelse af produktorienteret miljøledelse" og 2) et "Kompendium for
produktorienteret miljøledelse".
Ad 1. Drejebogen beskriver forløbet i en vækstgruppe som forum for en række
pilotvirksomheders opbygning af produktorienterede miljøstyringssystemer. Drejebogen
indeholder programmer for seminarer, foredrag, øvelser og projektopgaver. Endvidere gives
en generel vejledning i afholdelse af vækstgrupper.
Ad 2. Kompendiet beskriver fremgangsmåder for opbygning af et
produktorienteret miljøledelsessystem og indeholder en manual for gennemførelse
af livscyklusvurdering for produkter samt en guide for, hvordan de to projekter
gennemføres i virksomheden.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet var et generelt projekt, som havde til formål at udvikle en proces.
Processen skulle lette små og mellemstore virksomheders vurdering af
miljøpåvirkningerne i deres produkters livscyklus samt opbygge og indføre miljøledelse
med fokus på produkternes miljøpåvirkninger.
Udvalgte pilotvirksomheder, samlet i vækstgrupper, deltog i seminarer og
udførte projektarbejde mellem seminarerne.
4. Samlet vurdering
Kun et fåtal mindre og mellemstore virksomheder viste sig parate til at deltage.
Derfor valgte man at medtage også større virksomheder. Fire af de deltagende
virksomheder er dog mindre datterselskaber. Projektets metode vurderes at være anvendelig
for mindre og mellemstore virksomheder, blandt andet fordi den udviklede proces minimerer
omkostningerne for virksomheden: Virksomhederne deltager i en (vækst)gruppe, som samlet
gennemgår processen via seminarer og projektarbejde. På denne baggrund vurderer
evaluator, at projektet i acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets
målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet ligeledes været
relevant i acceptabel grad. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad har haft effekt,
men om det er levedygtigt, har evaluator ikke haft mulighed for at vurdere.
Den samlede vurdering er: 3,5*.
Tilskudsmodtager: DTI Miljø.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål, at udvikle seks vejledninger i at bygge
bro mellem forskellige styringssystemer i private virksomheder. Et krav til virksomheder i
(pilot)målgruppen var, at de som minimum har implementeret en type styresystem.
Vejledningerne (ca. 10 A4-sider) vil blive koblet til eksisterende
certificeringer/registreringer.
Projektforløbet er opdelt i fem faser. 1) Kortlægning og identificering af fælles
systemelementer; 2) Strukturering og integration af styringssystemer samt udarbejdelse af
vejledninger; 3) Test af ovenstående; 4) Evt. revision; samt 5) Information og
formidling. Testen skulle udføres i samarbejde med seks til otte virksomheder, hvilket
betyder, at flere virksomheder skulle teste flere vejledninger, eftersom hver vejledning
skal testes to gange. Testperioden var planlagt til at forløbe over seks måneder.
Forventet målgruppe
SMVer (produktionsvirksomheder).
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Workshop, hvor en "ekspertvirksomhed" i samråd med forsøgsvirksomhederne
(seks til otte stk.) skal udveksle informationer. Udarbejdelse af en pjece indeholdende
resultater fra projektet, der distribueres gennem brancheforeninger. Artikler i relevante
tidsskrifter. Gå-hjem-møder, evt. i samarbejde med TIC-centre.
2. Udgivelser
Der er udarbejdet fire vejledninger, som alle tager udgangspunkt i miljøledelsens og
energiledelsens grundelementer:
- Miljøledelse med fokus på arbejdsmiljø;
- Miljøledelse med fokus på kemikaliestyring;
- Miljøledelse med fokus på energiledelse;
- Udbygning af energistyring til miljøledelse.
Der er desuden udarbejdet en pjece omkring de fire vejledninger.
Ad 1. Med udgangspunkt i arbejdsmiljøstyringens grundelementer anbefaler
vejledningen en metode til, hvordan arbejdsmiljøarbejde kan udvides, systematiseres og
indarbejdes i virksomhedens generelle ledelsessystemer.
Ad 2. Vejledningen giver konkrete anbefalinger til, hvilke aktiviteter der skal
gennemføres for at udbygge et miljøledelsessystem, så der bliver sat fokus på kemiske
stoffer og produkter samt brugen heraf.
Ad 3. Vejledningen anbefaler inddragelse af alle energiforhold i miljøledelsen,
således at ledelsessystemet omfatter både energi- og miljøledelse.
Ad 4. Vejledningen giver anbefalinger til, hvordan alle miljøaspekter kan
inddrages i energistyringen, så resultatet bliver et ledelsessystem, der omfatter både
energi- og miljøledelse. Vejledningen tager udgangspunkt i Energistyrelsens
Energiledelseskoncept fra 1998.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Vejledningerne er udarbejdet som inspirationskilder, der dækker forskellige behov, alt
efter hvilke systemer virksomhederne har. Vejledningerne er baseret på, at virksomhederne
allerede har implementeret mindst ét styringssystem inden for miljø, arbejdsmiljø eller
energi. Vejledningerne beskriver, hvordan det er hensigtsmæssigt at integrere de
forskellige ledelsessystemer, og giver forslag til, hvordan virksomhederne kan komme i
gang.
4. Samlet vurdering
Alle vejledninger er funderet på relevante miljøstyringsstandarder (ISO 14000-serien,
EMAS-forordningen, Energistyrelsens koncept for energiledelse mv.) og kan derfor anvendes
som opslagsværk. En letlæselig pjece, der opsamler essensen af projektets resultater, er
en god strategi i forbindelse med resultatformidlingen. Ud fra ovenstående anses det for
realistisk at målgruppen er nået.
På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig
relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen
målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektets grad af effektivitet
vurderer evaluator som høj, og det samme gælder projektets effekter. Levedygtigheden i
projektet vurderer evaluator som acceptabel.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: Ernst og Young A/S.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet blev planlagt til at udføres i flere faser og integrere fysisk miljø,
arbejdsmiljø og kvalitetsstyring via HACCP-metodik (Hazard Analysis Critical Control
Point system) i modificeret form. HACCP-metodikken udspringer fra levnedsmiddelindustrien,
hvor den har været anvendt til vurdering af risikoelementer ved håndtering af
fødevarer. Testgruppen skulle bestå af to virksomheder inden for
levnedsmiddelindustrien.
Forventet målgruppe
Forventningen var at nå målgrupper på tværs af brancher.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Indgik ikke i første fase.
2. Udgivelser
Der er udgivet en vejledning: "Integration af kvalitet, miljø og
arbejdsmiljø i HACCP-systemer". Vejledningen indeholder en beskrivelse af
HACCP-metoden og en modificeret udgave, der kan anvendes til integrerede systemer. Metoden
er anvendt på et eksempel. Miljøpåvirkninger er udpeget som risikofaktorer for både
arbejdsmiljø og ydre miljø parallelt med risikofaktorer for fødevaresikkerhed.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektets første fase udviklede og afprøvede den såkaldte HACCP-metode til at
opbygge integrerede styringssystemer for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i relation til
fødevareproducerende som ikke-fødevareproducerende virksomheder. En række vejledninger
er udarbejdet som inspirationskilder, der dækker forskellige behov, alt efter hvilke
systemer virksomhederne har. Vejledningerne er baseret på, at virksomhederne har
implementeret mindst ét styringssystem inden for miljø, arbejdsmiljø eller energi.
Vejledningerne beskriver, hvordan det er hensigtsmæssigt at integrere de forskellige
ledelsessystemer, og giver forslag til, hvordan virksomhederne kan komme i gang.
Vejledningen er afprøvet på to virksomheder i levnedsmiddelindustrien, som begge har
tradition for at anvende HACCP-metoden til kvalitetsstyring.
4. Samlet vurdering
Projektets første fase udviklede en metode og et værktøj til indføring af et
integreret HACCP-system for kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse i et
parallelt forløb, som tager udgangspunkt i de faktiske produktionsforhold. Anvendelse af
metoden er beskrevet ved et eksempel. Evaluator finder grundlag for at fremhæve det
positive I at man vurderede projektet efter fase I og besluttede ikke at videreføre det.
Fase I viste at den afprøvede metoden ikke var velegnet til formålet, og deri opfyldte
projektet sin målsætning. På denne baggrund vurderer evaluator, at projektet i høj
grad har vist sig relevant, såvel i forhold til programmets målsætning som i forhold
til projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som
acceptabel. Evaluator vurderer, at projektet i mindre grad har haft effekt og ligeledes
kun i mindre grad er levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 3,0.
Tilskudsmodtager: Kommunernes Landsforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Der ansøgtes om tilskud i to omgange, deraf benævnelsen "A" og
"B" eller fase I og fase II . Ifølge ansøgningerne var projekternes formål at
udarbejde et kursusforløb samt en dertil hørende formidlingsdel. Projekterne skulle
opruste den kommunale miljøforvaltning med henblik på at etablere en dialog med lokale
virksomheder om miljøstyring og dermed bidrage til at udbrede miljøstyring som en
integreret del af miljøarbejdet på danske virksomheder. Projekterne skulle tage
udgangspunkt i EMAS, eftersom denne certificering favner bredere og dybere end andre
certificeringer.
Konkret skulle projekterne tilvejebringe:
 | Informations- og kursusmateriale til kommuner og amter for derved at være medvirkende
til at sprede budskabet om forebyggende miljøarbejde inden for erhvervslivet; |
 | Uddannelse af miljømedarbejdere i kommunerne som inspiratorer og tilsynspersoner over
for virksomhederne. |
Forventet målgruppe
Fase 1+2: Alle landets amter og kommuner.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Fase 1: Startseminar, tre cirkelmøder, udgivelse af pjecemateriale samt
midtvejskonference.
Fase 2: Pilotkursus, kursusmateriale, evalueringsrapport og afsluttende konference.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en publikation: "Miljøstyring og miljøtilsyn. Erfaringer og
gode råd om samarbejde med virksomheder" og 2) et kursusmateriale.
Ad 1. Publikationen omhandler miljømyndighedens rolle dels i forhold til
virksomheder, som er i gang med miljøstyring, dels i forhold til muligheder for at
medvirke til fremme af miljøstyring på virksomheder. Den indeholder desuden en kort
beskrivelse af, hvad miljøstyring er.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
I projektet er tilsynsmyndigheders erfaringer med at indarbejde miljøstyring i det
forebyggende miljøarbejde indsamlet med udgangspunkt i fire kommuner og to amter.
Erfaringer og gode råd om samarbejdet og indholdet heraf findes i en publikation.
Kursusmaterialet kan fungere som opslagsbog/manual for tilsynsmedarbejdernes samarbejde
med virksomhederne.
Projektet omfattede præsentation af projektpublikationen på to konferencer om
"Nye tendenser i miljøtilsynet" den 2. og 4. juni 1997. Desuden er udarbejdet
et kursusmateriale til et tredages kursus for miljømedarbejdere i kommuner
og amter om miljøstyring på virksomheder. Der er afholdt et pilotkursus og to færdige
kurser. Det færdige kursus har været udbudt af Den Kommunale Højskole, og
dele af materialet indgår desuden i andre miljøkurser i højskolens regi.
4. Samlet vurdering
Begge projekter er fuldført, og målgruppen virker velvalgt på baggrund af
projektholders netværk. At projektets produkt kun er tilgængeligt for kursusdeltagerne
indebærer, at der er et uudnyttet potentiale for yderligere spredning. På baggrund af
gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer
evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets
målsætning. Projektets egen målsætning vurderes opfyldt i henholdsvis meget høj grad
(A) og høj grad (B). Evaluator vurderer endvidere, at begge projektets faser i høj grad
har været effektivt udført og i høj grad har vist sig levedygtigt. Effekterne har
været henholdsvis høje (A) og acceptable (B).
Det fremgår blandt andet af sagsgennemgangen, at projektholder havde problemer med
planlægningen af kurserne. Der refereres i denne sammenhæng dels til for få midler fra
kursisternes side grundet "efterårsbudgetproblemer" ressourcemangler
sidst på året, dels til vinterferiekonflikt. Udtrykt under ét var der tale om en
uheldig timing. Dette har reduceret effekterne og levedygtigheden i forhold til de i
ansøgningen opstillede forventninger.
Evaluator har vurderet begge faser i projektet, separat. Den samlede vurdering for fase
I (A) er: 4,4 og for fase II (B) er den samlede vurdering: 4,0.
Tilskudsmodtager: DTI Miljøteknik, Dansk Standard og FORCE Instituttet.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At etablere et dansk kursusprogram til uddannelse af miljørevisorer (auditorer)
godkendt af internationale organer inden for området.
Forventet målgruppe
Personer med relevante faglige kvalifikationer: ingeniører, cand. scient.er,
miljøteknikere eller lignende.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Ikke nærmere beskrevet.
2. Udgivelser
Der er udgivet et undervisningsmateriale: "Miljørevisorkursus".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Undervisningsmaterialet lægger vægt på både systemtekniske og miljøtekniske
forhold af betydning for revision. I kurset undervises i lovgivning, systemkrav i de
vigtigste miljøstandarder (ISO 14001 og EMAS) og kriterier for væsentlige
miljøpåvirkninger. Kurset omfatter desuden udførelse af audit med spørgeteknikker,
registreringer, mødeform og officielle krav. I kurset anvendes casemateriale fra
virksomheder, og der gennemføres en miljørevision på en virksomhed.
Teknologisk Institut leverede viden om miljøtekniske emner, Dansk Standard leverede
den systemtekniske viden, og FORCE leverede viden om de internationale krav til
kursusindhold samt erfaring fra tilsvarende kurser.
Der er således udviklet et internationalt anerkendt dansk kursus i miljørevision
(anerkendt af EARA: Environmental Auditors Registration Association). Det er et femdages
internatkursus, der afsluttes med en skriftlig eksamen. Undervisnings-materialet anvendes
på kurset. Kurset giver fem ud af ti points, som kræves for at blive registreret. Kurset
varer fem dage og formidler information på tværs af brancher, men har en meget
fagspecifik profil i forhold til kursistmålgruppe.
4. Samlet vurdering
Der er en høj grad af overensstemmelse mellem ansøgningen og det færdige
produkt, og evaluator vurderer, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold
til programmets og projektets målsætning. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad
har været effektivt udført, og at projektet i acceptabel grad har haft effekt.
Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj, idet kurset udbydes af såvel
Ingeniørhøjskolen i Århus, som Force-instituttet og Teknologisk Institut.
Den samlede vurdering er: 3,8.
Tilskudsmodtager: Finansrådet.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets målsætning at uddanne erhvervskundemedarbejdere i
pengeinstitutter til at udføre miljøvurderinger i kreditvurderingssammenhænge.
Derigennem forventedes det, at miljøforhold fremover ville blive vægtet på lige fod med
andre vurderingsaspekter.
Konkret forventedes projektet at:
 | Udarbejde undervisningsmateriale (ca. 150 A4-sider); |
 | Gennemføre pilotkurser med en forventet deltagelse på ca. 60 personer fordelt på fire
kurser. |
Forventet målgruppe
Den forventede målgruppe var primært erhvervskundemedarbejdere i pengeinstitutter,
som har kundekontakten eller på anden vis medvirker til gennemførelsen af
kreditvurderingsundersøgelser. En sekundær målgruppe var medarbejdere i
pengeinstitutternes aktieanalyseafdelinger, der indsamler og vurderer data om
børsnoterede virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Hvordan målgruppen indfanges nævnes ikke nærmere, men der lægges op til, at det
færdige kursusmateriale løbende vil blive opdateret af Finansrådet, samt at kurset vil
blive udbudt også efter projektperiodens afslutning.
2. Udgivelser
Der er udgivet et undervisningsmateriale (ringbind) om pengeinstitutterne og
virksomhedernes miljøforhold, hvor evaluator har vurderet 1. udgaven fra 1997. Copyrights
angives at tilhøre Finansrådet der er ikke angivet et oplagstal. Materialet
består af ti oplæg om emner fra miljøjura, miljøgodkendelser, miljøledelse og til
miljørisiko. Materialet skal anvendes til vurdering af virksomhedens stade: Er den på
forkant, eller overholdes loven netop? Hvilke miljøproblemstillinger gør sig gældende
for virksomheden eller dens branche? Der gives anvisninger på, hvilke oplysninger der kan
hentes i fx miljørapporter og årsregnskaber.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektmaterialet beskriver de grundlæggende miljølove og miljøledelsesstandarder.
Der gives en metode til at vurdere miljørisikoen, der afspejler en virksomheds
miljømæssige stade. Materialet indeholder cases om vurdering af økonomiske konsekvenser
af en miljøgodkendelse og indførelse af renere teknologi. Kursusmaterialet forudsættes
anvendt i den finansielle videreuddannelse.
I projektet er der udviklet undervisningsmateriale og gennemført pilotkurser om
miljølovgivning og virksomheders miljøforhold rettet mod uddannelse af
erhvervskundemedarbejdere og kreditmedarbejdere i pengeinstitutter.
4. Samlet vurdering
Der er i projektperioden udarbejdet kursusmateriale i det forudsatte omfang og afholdt
en række pilotkurser, ligeledes som forudsat. Projektet efterlever de indholdsmæssige
krav opstillet i ansøgningen, og ud fra gennemførelsen af ovenstående pilotkursus synes
resultatformidlingen at opfylde de umiddelbare forventninger om at sætte fokus på
erhvervsvirksomhedernes miljøadfærd og indirekte tilskynde virksomheder til at initiere
miljøstyring.
Evaluator vurderer på baggrund af ovenstående, at projektets relevans i forhold til
programmets målsætning er acceptabel. Projektets faktiske outputs vurderes i meget høj
grad som værende relevante. Projektets effektivitet vurderes som høj. Effekten som
acceptabel, idet kurset ikke længere udbydes. Ligeledes vurderes projektet med hensyn til
levedygtighed, i snæver forstand, som værende acceptabelt.
Den samlede vurdering er: 3,6.
Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets målsætning at viderebringe information om
miljøvurdering og kreditvurdering samt at uddanne personale inden for finanssektoren til
at fungere som miljørådgivere i denne sammenhæng. Konkret forventedes projektet at:
 | Designe og udvikle et kursusprogram; |
 | Uddanne ca. 100-150 medarbejdere i finanssektoren til miljørådgivere; |
 | Udvikle miljøhåndbog for miljørådgivere og andre medarbejdere; |
 | Afholde informationsmøder for ca. 100 beslutningstagere i finanssektoren; |
 | Udarbejde kursusmateriale; |
 | Udarbejde Miljøhåndbogen som ringbindsmappe med en digital udgave på diskette. |
Forventet målgruppe
Ledelse og medarbejdere i pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt andre
finansielle virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Det angives ikke nærmere, hvorledes målgruppen skulle nås.
2. Udgivelser
Der er udgivet en håndbog: "Miljøhåndbog - et værktøj i
kreditvurderingen". Håndbogen er bygget op omkring et spørgeskema, kaldet
miljøprofilen. Til hvert af otte punkter i denne profil findes særskilte checklister.
Håndbogen indeholder endvidere tre eksempler på udfyldte miljøprofiler og checklister
samt bilag med grønne regnskaber og relevante love og bekendtgørelser.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projekt, som resulterede i en håndbog til at støtte og vejlede pengeinstitutter i
deres kreditvurdering af kunders miljøforhold.
I løbet af projektet er udvalgte medarbejdere i finanssektoren blevet uddannet til
"miljørådgivere", som kan føre en dialog med kundevirksomheder om deres
miljøforhold. Der blev udviklet et kursus målrettet mod disse medarbejdere og
afholdt informationsmøder for ledere i finanssektoren.
4. Samlet vurdering
Håndbogen er udsolgt, men bliver ikke genoptrykt, da det vil kræve en større
opdatering. Dog kan købere af håndbogen få et gratis rettelsesblad, som angiveligt
skulle "ajourføre" eller forny håndbogen. På baggrund heraf synes
tilskudsordningen med projektet og håndbogen at have fået et resultat, som opfylder de i
bevillingsskrivelsen lovede delmål. En videreformidling af resultaterne indgår ikke i
denne ansøgning. På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer
evaluator, at projektet i meget høj grad har været relevant i forhold til såvel
programmets målsætning som i forhold til projektets egen målsætning, og det vurderes
endvidere, at projektet i meget høj grad har været effektivt udført. Evaluator vurderer
imidlertid, at projektet, trods høj grad af effekt, kun i acceptabel grad er levedygtigt5.
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: Ingeniørhøjskolen Aarhus Teknikum.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål var ifølge ansøgningen at indføre miljøledelse i
diplomingeniøruddannelsen i Århus med det formål at ruste nyuddannede ingeniører til
at opfylde erhvervslivets og offentlige myndigheders miljøkrav. Ingeniørhøjskolen har
elementer af miljøledelse indeholdt i undervisningen, men manglede en samlet strategi,
der kan skabe en mere holistisk kortlægning af det fremtidige behov.
Projektet skulle levere følgende:
 | Temadag for lærerne på maskinteknisk- og bygningsteknisk studieretning; |
 | Kortlægning af nuværende undervisning mht. miljøledelse ®
Håndbog; |
 | Pilotprojekt for undervisning i miljøledelse; |
 | Efteruddannelse af lærerkollegiet; |
 | Formidling til andre ingeniøruddannelser. |
Forventet målgruppe
Lærere og studerende ved M.- og B. studieretning på Aarhus Teknikum (AT).
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Erfaringer skal videreformidles til øvrige ingeniøruddannelser i Danmark i form af en
overordnet evalueringsrapport. Mere specifik formidling vil ske ved salg af kopier med
nedfældede konkrete resultater.
2. Udgivelser
Der er udgivet: 1) en "Miljøhåndbog for Ingeniørhøjskolen i Århus", 2)
et "Kompendium - Miljøledelse Generelt. Århus" og 3) et
"Kompendium - Miljøledelse. Bygningsteknisk Afd., Århus Ingeniørhøjskole".
Ad 1. Håndbogen indeholder anbefalinger til inddragelse af miljørelevante
emner i undervisningen af ingeniører. Emnerne beskrives for de relevante fag i forhold
til punkterne i miljøledelsesstandarden ISO 14001. Håndbogen indeholder desuden en
beskrivelse af miljøledelse og sammenhængen med andre ledelsessystemer.
Ad 2. Kompendiet indeholder en generel gennemgang af miljøledelse og materiale
om Agenda 21, miljøcharter, grønne regnskaber og arbejdspladsvurderinger med mange
eksempler.
Ad 3. Kompendium med eksempler på kommunale handlingsplaner og grønt regnskab,
energi- og miljørigtig projektering.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver undervisningen i miljø- og
miljøledelsesrelevante emner på Ingeniørhøjskolen i Århus.
I løbet af projektet er der afholdt temamøder for lærerne på maskin- og
byggeteknisk afdeling.
Der er gennemført et pilotprojekt for undervisning i miljøledelse og efteruddannelse
af undervisere.
4. Samlet vurdering
Projektet opfylder de i ansøgningen forventede succeskriterier og har et stort
formidlingspotentiale. På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer
evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets
målsætning og i forhold til projektets egen målsætning. Projektet har ifølge
evaluators vurdering haft en meget høj grad af effektivitet samt en høj grad af effekt
og levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet skulle ifølge ansøgningen udvikle undervisningsmateriale til
HD-specialet i revision og miljøledelse. Det skulle indeholde casestudier af tre
virksomheder med henblik på at undersøge, dokumentere og problematisere forhold knyttet
til opstilling af grønne regnskaber samt opbygning af registreringssystemer i forbindelse
med bæredygtig ledelse. Afslutningsvis skulle belyses, hvorledes udvalgte virksomheder
transformerer omfattende miljøledelsessystemer og håndterer de barrierer, der eksisterer
mht. implementeringen af systemerne.
Forventet målgruppe
HD-studerende ved alle handelshøjskoler, også i udlandet hvis aktuelt.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Spredningen vil primært ske gennem uddannelsesinstitutionerne.
2. Udgivelser
En ringbindsmappe med fem cases med dertil knyttede undervisningsspørgsmål.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Udviklingen af undervisningsmaterialer i forbindelse med projektet har medført, at
der fra handelshøjskolens side er blevet udviklet undervisningsmateriale bestående af
fem cases.
4. Samlet vurdering
Hvad angår spredningspotentiale og levetid, vurderes denne som god. Evaluator
finder, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets
målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har resultatet i meget høj grad
været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekter
og levedygtighed har evaluator ikke haft mulighed for at vurdere. Der foreligger ej
dokumentation herfor i sagsmaterialet.
Den samlede vurdering er: 4,3*.
1.21 Kom godt i gang
Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen skulle projektet videreformidle ti virksomheders erfaringer med
EMAS -certificering, hvor to-tre af virksomhederne skulle være undervejs i processen,
mens resten skulle være certificeret.
Konkret skulle projektet levere:
 | En mindre rapport på 25-30 sider; |
 | En diskette med eksempler og skemaer. |
Forventet målgruppe
Endnu ikke certificerede virksomheder. Ideen var, at disse virksomheder skulle drage
nytte af de ti føromtalte virksomheders erfaringer og derved undgå
"blindgyder" etc.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
At videregive erfaringer fra virksomheder, der allerede har etableret miljøledelse,
til virksomheder, der skal i gang med miljøledelsesarbejdet. Resultatformidlingen
udlægges til styrelserne, der sammen med følgegruppen fastlægger den endelige
formidlingsstrategi.
2. Udgivelser
Der er udgivet en publikation: "Kom godt i gang - virksomheders erfaringer med
miljøledelse". Publikationen beskæftiger sig med følgende tre hovedområder: Hvad
er miljøledelse?, planlægning af miljøledelsesarbejdet og beskrivelse af de
væsentligste hovedopgaver i miljøledelse. Publikationen henvender sig til
miljøansvarlige på virksomheder, der står over for at skulle etablere miljøledelse.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet bestod primært i at indsamle ti danske virksomheders erfaringer med
etablering af miljøledelse og derefter udarbejdede en publikation med gode råd til
virksomheder, som vil i gang med miljøledelse. Publikationen beskriver de opgaver, en
virksomhed skal igennem, med vægt på at videregive erfaringer om, hvordan man får
tilrettelagt arbejdet fornuftigt og dermed kommer godt i gang.
Den nævnte publikation blev præsenteret på et seminar om EMAS og miljøledelse i
1996. Projektets hovedkonklusioner er derudover præsenteret på European Roundtable on
Cleaner Production i København/Kalundborg og på seminarer for medicinalindustrien og den
agroindustrielle industri.
4. Samlet vurdering
En letlæselig og overskuelig pjece, der kort beskriver planlægningsfasen i
forbindelse med indføring af miljøledelse. Ydermere er der i publikationen vedlagt et
spørgeskema, der kan indsendes via fax til Miljøstyrelsen, hvorved Miljøstyrelsen kan
danne sig et indtryk af målgruppens indtryk af publikationen. Det fremgår af sagsmappen,
at der desuden har fundet en gennemtænkt resultatformidling sted. Der er således både
afholdt seminarer og udsendt pressemeddelelse.
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til programmets målsætning samt projektets egen målsætning. Projektets
effektivitet vurderer evaluator som høj, og det er evaluators indtryk, at projektet i
meget høj grad har haft effekter. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som
værende acceptabel, idet formidlingen primært har været baseret på seminarer (som nu
er afsluttede) og sekundært en mindre pjece (som lever videre).
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: DTI og Grandjean Kommunikation.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At konstruere et arbejdsredskab for SMV. Bogen skal kunne anvendes af
ikke-specialister og indgå i virksomhedens dagligdag i forbindelse med div.
miljøspørgsmål samt som inspirationskilde til videre opbygning af virksomhedens
miljøledelse. Oplysning og formidling af standarder, mærkninger o.a.
Forventet målgruppe
Målgruppen synes at være små og mellemstore virksomheder, som ud fra
tilsagnsskrivelsen forventes at skulle nås gennem projektdeltagernes eksisterende
netværk i form af medlemsdatabaser.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af fem til ti "gå-hjem-møder" spredt rundt omkring i
Danmark. I forbindelse hermed tilskyndes der til, at der efterfølgende dannes
ERFA-grupper. Desuden vil det blive muligt at abonnere på produktet, hvorved abonnenterne
får opdateret deres "Miljønøgle".
2. Udgivelser
Der er udgivet en bog: "Miljønøglen, praktisk miljøarbejde i danske
virksomheder". Bogen giver et overblik over lovgivningen og en kortlægning af
virksomhedernes miljøforhold. Bogen er opdelt i separate afsnit for hvert enkelt
miljøforhold og kan anvendes som opslagsværk. "Miljønøglen" er opdelt i
afsnit efter virksomhedens miljøpåvirkninger: Råmaterialer og hjælpestoffer,
produkter, luftforurening, affald, spildevand, arbejdsmiljø samt støj og vibrationer.
Afsnittene er klart adskilte og beskriver lovgivning, kortlægning og metoder til
begrænsning af forurening.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har udmøntet sig i en opslagsbog, der fungerer som overordnet guide for
virksomheder, der vil indføre miljøledelse, men bogen kan også anvendes som
opslagsværk i forbindelse med den daglige drift. Manuskriptet har været til høring i
flere virksomheder, for at sikre at bogen kan læses af en bred kreds.
4. Samlet vurdering
Der synes ikke at være lagt op til at opdatere bogen som lovet i ansøgningen.
Derimod er bogen velstruktureret og overskuelig. Hvorvidt der er afholdt gå-hjem-møder
er ikke tydeligt. Efter udgivelsen har der været trykt enkelte artikler. På baggrund af
sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i
acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold
til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projekts
effektivitet vurderer evaluator som acceptabel, men med en høj grad af effekt.
Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som acceptabel.
Den samlede vurdering er: 3,4.
1.23 Revisor som fremmer af miljøstyring i dansk erhvervsliv
Tilskudsmodtager: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets overordnede formål har været at få revisorerne til at inspirere
virksomhederne til at indføre miljøledelse eller tage miljøhensyn i forbindelse med
deres aktiviteter. Mere konkret planlægges i ansøgningen at øge kendskabet til
miljøstyring/-ledelse og -revision blandt revisorer samt skabe en positiv holdning til
begrebet. Det forventes, at kendskabet overføres, via revisoren, til danske
erhvervsvirksomheder.
Strategi: 15 informationsmøder med en totaldeltagelse på min. 2.000 revisorer og
medarbejdere. Distribution af informationsmateriale og arbejdsværktøjer til samtlige 600
statsautoriserede revisorvirksomheder i Danmark.
Udbredelse af informationsmateriale til 20.000 danske erhvervsvirksomheder.
Opfølgning: Seks måneder efter afvikling af informationsmøderne vil FSR, gennem
spørgeskemaer, forsøge at indfange øvrige personer inden for målgruppen.
Forventet målgruppe
Statsautoriserede revisorer og medarbejdere. Sekundært danske erhvervsvirksomheder
og andre modtagere af miljørådgivning.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Se ovenstående beskrivelse.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en pjece (20.000 eksemplarer): "Grønt regnskab -
miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder", 2) et hæfte: "Revisor
og Miljøet" og 3) et modelregnskab: "Modelregnskab A. Hansen A/S, Grønt
regnskab 1996".
Ad 1. Pjecen er en introduktion til begrebet miljøstyring med udgangspunkt i
udarbejdelsen af en miljørapport for virksomheden fx et grønt regnskab. Den indeholder
en oversigt, der beskriver, hvad miljørapporten til en række forskellige målgrupper kan
indeholde, og hvorfra oplysningerne kan hentes. Pjecen henvender sig til beslutningstagere
i danske virksomheder.
Ad 2. Hæftet giver revisorer information om, hvordan det lovpligtige grønne
regnskab kan bruges som udgangspunkt for virksomheders indførelse af miljøledelse. Det
beskrives ligeledes, i hvilket omfang revisorer kan bidrage til implementering af
miljøledelse i virksomhederne.
Ad 3. Modelregnskabet beskriver de indholdsmæssige krav til og giver et
eksempel på udformning af et lovpligtigt grønt regnskab. Modelregnskabet gennemgås
punkt for punkt i opslag, hvor forklaringer findes på den ene side og eksempler på den
anden side. Modelregnskabet indeholder en gennemgang af den anvendte regnskabspraksis og
et eksempel på en revisorerklæring.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Den gennemgående idé i materialet er, at den virksomhed, der har udfærdiget et
miljøregnskab, har et godt udgangspunkt for at arbejde med miljøstyring. En
spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført efter projektets afslutning, viste, at en
stor del af revisorerne efter informationsmøderne er blevet udnævnt til revisor med
særligt ansvar for miljø i deres revisionsfirma, mens andre revisionsfirmaer har ansat
miljøspecialister, idet en stor del af revisorernes kunder er begyndt at skrive om miljø
i deres regnskaber.
FSRs miljøudvalg afholdt i maj 1996 informationsmøder om miljøjura, grønt regnskab
og miljøledelse. På møderne deltog 360 af foreningens ca. 2.000 medlemmer.
4. Samlet vurdering
Materialet har revisorerne som målgruppe og har været anvendt til at påvirke
holdningen og øge kendskabet til miljøstyring blandt revisorer. Pjecen "Grønt
regnskab - miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" blev udarbejdet som
et informationsmateriale, revisoren kan give virksomheden. Alle publikationer er nu
udsolgt. Ansøgningens målsætning, med hensyn til resultatformidling, må vurderes som
"skudt over målet", her tænkes specielt på målsætningen om at 2.000
revisorer skulle deltage i 15 informationsmøder. Resultatet var ca. 350 deltagere.
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i
acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold
til projektets egen målsætning vurderes resultatet i høj grad som relevant. Projektets
effektivitet vurderer evaluator som høj, og det gælder ligeledes effektparameteren.
Levedygtigheden i projektet vurderes af evaluator som høj. Desuden finder evaluator det
positivt, at projektholder efter projektets afslutning foretager en selvevaluering i form
af en spørgeskemaundersøgelse.
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: Albertslund Erhvervssammenslutning.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet har haft til formål at fremme anvendelse af miljøstyring i et lokalområde
ved at afprøve et udarbejdet værktøjssæt med henblik på videreudvikling samt
implementering af miljøstyring.
Forventet målgruppe
Primært geografisk afgrænset til virksomheder i Albertslund Kommune. Effekten fra
projektet forventes at få virksomhederne til at reducere forbrug og udledninger af
miljøbelastende stoffer i overensstemmelse med EMAS/ISO-principperne.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Formidlingsstrategien er som følger:
- Afholdelse af to informationsmøder og dertil relaterede workshops med tilstedeværelse
af fagfolk;
- Opstart af et generelt kursus. Indlæg og distribution af materiale;
- Seminar med miljøansvarlige fra virksomhederne. Træning i brug af udarbejdede
værktøjer;
- Etablering af ERFA-grupper. Netværksdannelse;
- Formidling af resultater til alle erhvervsforeninger og kommuner i Danmark. Desuden er
det hensigten at få artikler i fagblade og dagspressen.
2. Udgivelser
Der er udgivet et hæfte: "Den lille grønne checkliste". Hæftet, som
indeholder en energicheckliste, består af et generelt afsnit, hvorefter bygningsafsnit og
produktionslokaler gennemgås enkeltvis. For hvert afsnit er der en checkliste for el- og
varmeforbrugende elementer.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet er igangsat af Erhvervssammenslutningen i Albertslund og Albertslund Kommune
med det formål at øge samarbejdet mellem lokale virksomheder og miljømyndigheder. Seks
virksomheder var ved projektets afslutning i gang med at opbygge og implementere et
miljøstyringssystem. Under projektet er der indledningsvis afholdt informationsmøder
om miljøstyring på tre virksomheder samt konferencen "Erhvervslivet og det
økologiske råderum" i 1996, med 80 deltagere. Konferencen blev fulgt op af et seminar
med praktisk introduktion til miljøstyring, for miljøansvarlige medarbejdere. Elleve
virksomheder modtog direkte bistand til miljøstyringsarbejdet fra Albertslund Kommune og
projektkonsulenten.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har
resultatet ligeledes i meget høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer
evaluator som høj. Projektet har ifølge evaluators vurdering i meget høj grad haft
effekter, som i høj grad er levedygtige.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Tilskudsmodtager: Kvalitetsgruppen, Compass Communication og TV.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet har til hensigt at producere to videoer: et bånd rettet mod
virksomhedsledere og et bånd rettet mod medarbejdere. Desuden vil der i denne sammenhæng
blive produceret skriftligt materiale til begge bånd, der skal fungere som vejledning.
Videofilmene skal indeholde 3-4 forskellige erhvervsvirksomheders erfaringer med
miljøledelse. Derudover fastlægges også en markedsføringsstrategi.
Forventet målgruppe
Primært ledelse og beslutningstagere i forbindelse med miljøstyring og
miljøcertificering. Sekundært samarbejdsområder mellem kommuner og virksomheder samt en
række erhvervsuddannelser.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Der var planlagt distribution af 2 x 500 informationsmateriale. Derudover skulle
udsendes informationspakker til udvalgte dagblade og tv-stationer samt en række fagblade.
Hertil kommer planlagt brug af en række personlige kontakter på avisredaktioner og især
i fagpressen.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) videofilmen: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan?
Organisationen", 2) videofilmen: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan?
Ledelsen" samt 3) en vejledning: "Miljøstyring - Hvorfor og hvordan kommer vi i
gang?".
Ad 1. På videoen fortæller direktører og miljøchefer om deres holdninger til
og overvejelser omkring miljøstyring. Fokus er motivation, medarbejderinddragelse og
besparelser.
Ad 2. På videoen fortæller medarbejdere om deres holdninger til miljøledelse
før og efter indførelse af et miljøledelsessystem. Der gives konkrete eksempler på
udvikling/ændring af produktionsprocesser.
Ad 3. Vejledningen giver en introduktion til miljøledelse og præsenterer de
virksomheder, der deltager i de to videoer. Vejledningen indeholder eksempler på
udformning af bl.a. miljøpolitik og -procedurer.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Informationspakken indeholder en beskrivelse af, hvordan fire virksomheder har
grebet miljøstyring an. Virksomhederne har et forskelligt udgangspunkt varierende fra
certificeret kvalitetsstyring til husmandsmodel. Vejledningen indeholder eksempler på
miljømål og -procedurer. Informationspakken kan anvendes både til afklaring før en
beslutning om at indføre miljøledelse, som forberedelse til et miljøstyringsprojekt
eller til informationsmøder i hele virksomheden.
I de to videoer til hhv. ledelsen og organisationen gives via en række interviews et
indblik i kendskab og holdninger til miljøstyring, og hvordan miljøarbejdet organiseres,
bl.a. med inddragelse af medarbejderne, der spiller en afgørende rolle i
miljøforbedringerne.
4. Samlet vurdering
Målsætningen vurderes i bredt omfang at være opfyldt. På baggrund af sags- og
produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad
har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning og ligeledes i forhold til
projektets egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj.
Projektets effekter har evaluator ikke haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere.
Projektet vurderes i mindre grad som levedygtigt, da sagsgennemgangen indikerede problemer
(i bedste fald forsinkelser) i relation til resultatformidlingen.
Den samlede vurdering er: 3,8*.
1.26 Miljøudvikling gennem netværk
Tilskudsmodtager: TIC, Ribe i samarbejde med Teknologisk Institut, Vejen.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
I henhold til ansøgningen var formålet med projektet, via arbejdsgrupper, at
fremme miljøimplementering i danske virksomheder. Dette skulle ske ved afholdelse af otte
seminarer seks steder geografisk fordelt over hele Danmark. Der forventedes en
gennemsnitsdeltagelse på otte virksomheder per sted. Hertil lovedes udarbejdet en
informationspakke omkring miljøstyring, lovgivning, registrering, certificering og
grønne regnskaber.
Endvidere planlagde man en analyse af data fra første fase, hvor den enkelte
virksomheds status, mål og ambitioner afdækkes, for herefter at vurdere om virksomheden
er motiveret til at indgå i en miljøarbejdsgruppe. Næste fase var gennemførelse af
pilotprojekterne (seks miljøarbejdsgrupper x otte virksomheder). Her skulle strategiske
og taktiske spørgsmål bearbejdes og dernæst testes og diskuteres. Til sidst skulle
projektet videreformidle de opnåede resultater via TIC-netværket.
Forventet målgruppe
Den forventede målgruppe var ledelser i SMV, som havde fået gennemført en
miljøanalyse af TIC, eller som tidligere havde deltaget i det såkaldte KUP-program.
Især skulle der fokuseres på virksomheder inden for fremstillingssektoren.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Etablering af arbejdsgrupper. Det forventes, at ca. 50 arbejdsgrupper vil blive
etableret i perioden 1997-2000, svarende til at ca. 400 virksomheder får igangsat
systematisk miljøarbejde.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) et hæfte og 2) en evalueringsrapport om "Fremme af
miljøstyring gennem arbejdsgrupper".
Ad 2. Rapporten "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder -
Evalueringsrapport om fremme af miljøstyring gennem arbejdsgrupper" beskriver
informationsaktiviteterne, afholdte kurser og en evalueringer af arbejdsgrupperne.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udviklede og afprøvede et koncept til fremme af miljøstyring gennem
arbejdsgrupper, kaldet miljøudvikling gennem netværk. Disse skulle hjælpe de deltagende
virksomheder til at udarbejde en dokumenteret miljøpolitik og opstille miljømål,
miljøhandlingsplaner og procedurer til en egen miljøstyringshåndbog. Efter projektet
har ca. 30 virksomheder brugt hele eller dele af værktøjet.
I alt 43 virksomheder fordelt på seks arbejdsgrupper, ERFA-grupper, deltog i
projektet, der indeholdt otte seminarer over en periode på syv måneder i 1997.
Arbejdsgrupperne bestod af forskellige fremstillingsvirksomheder. Materialet kan bruges
som inspiration for virksomheder - på tværs af brancher til at arbejde sammen i
miljøledelsesnetværk.
4. Samlet vurdering
Flere virksomheder sluttede med en ISO 14001-certificering. På baggrund af
projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj har vist sig
relevant såvel i forhold til programmets som projektets egen målsætning. Projektet
vurderes i høj grad som effektivt. Projektet vurderes i meget høj grad at have haft
effekt og i meget høj grad at være levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,8.
1.27 Miljøstyring og Miljøcertificering
Tilskudsmodtager: Quality Management ApS.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Formålet med projektet var ifølge ansøgningen at give en generel indføring i
håndteringen af EMAS/ECO-AUDIT-certificeringen samt at fungere som guide for SMV til at
få et overblik over området: Hvem?, hvad?, hvorfor?, hvordan?, hvornår? osv. Desuden
har projektet til hensigt at inddrage syv forskellige casestudier for derigennem at
udarbejde en bog, der let kan anvendes af virksomhederne, men som også går på tværs af
brancher.
Forventet målgruppe
SMV.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Distribution og markedsføring falder uden for projektets rammer, idet Poul Buch
Jensen selv står for denne del af projektgennemførelsen.
2. Udgivelser
Der er udgivet en bog: "Audit af miljø- og kvalitetsstyringssystemer".
Bogen er solgt i 600 eksemplarer (år 2000). Bogen beskriver krav til audit, planlægning
og gennemførelse af interne audits. Der gengives interviews. Der findes endvidere
eksempler på procedurer for intern audit og blanketter til bl.a. auditplan,
bedømmelsesskemaer og auditchecklister.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektets formål var en bogudgivelse: "Audit af Miljø- og
Kvalitetsstyringssystemer", som beskriver kravene til intern audit for virksomheder,
der ønsker at oprette egen intern audit-funktion til overvågning af et miljø- og/eller
kvalitetsstyringssystem.
Projektet har bidraget til at uddanne interne auditorer og rådgivet om planlægning og
gennemførelse af audit, med eksempler på procedurer i en stor og en mindre virksomhed.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold
til såvel programmets som projektets egen målsætning. Projektet vurderes at have haft
en meget høj grad af effektivitet, om end med acceptabel effekt og levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 3,8.
Tilskudsmodtager: Per Christensen Consult.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet er en videreførelse af resultater indsamlet i forbindelse med en
midtvejsevaluering af programmet for miljøstyring og miljørevision i virksomheder.
Sytten virksomheder inden for forskellige brancher deltog. Nærværende projekt vil bygge
på en spørgeskemaundersøgelse blandt allerede certificerede/registrerede virksomheder.
Populationen er på ca. 150, hvoraf 100 påregnes at indgå i undersøgelsen.
Undersøgelsen vil belyse, hvilke motiver virksomhederne har for at indføre
miljøledelse, samt hvilke værktøjer der har været taget i anvendelse. Herudover
beskrives opbygningen af miljøledelsessystemet samt graden af omfanget af
medarbejderinddragelse. Desuden undersøges virksomhedernes relationer til leverandører,
kunder og andre interessenter. Både BS 7750- og ISO 14000-certificeringer vil blive
vurderet i forhold til en potentiel fremtidig EMAS-registrering.
Forventet målgruppe
Miljømyndigheder, dvs. Miljøstyrelsen, amter, kommuner etc. Hvordan disse
indfanges, redegøres der ikke nærmere for.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Miljøstyrelsen står selv for distributionen af det færdige produkt.
2. Udgivelser
På såvel Internet som papir er udgivet et hæfte: "Erfaringer med
miljøledelse i danske virksomheder". Hæftet beskriver erfaringer med miljøledelse
indhentet hos 107 af de 116 virksomheder, der først blev miljøcertificeret eller
EMAS-registreret.
Virksomhederne er adspurgt om deres baggrund for at indføre miljøledelse, økonomiske
fordele og ulemper samt forudsætninger i form af konsulentbistand, branchestøtte og
lignende. Endvidere afdækkes virksomhedernes forhold til interessenter og disses
indflydelse på udformningen af miljøledelsessystemerne.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet bygger på erfaringer fra midtvejsevalueringen af Programmet for tilskud
til miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder og er gennemført som en
selvstændig spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige virksomheder, der per 1/1-98 var
certificeret eller registreret. Undersøgelsen omfatter fordele og ulemper ved indførelse
af miljøledelse, forudsætninger for indførelse af miljøledelse samt opbygning af
miljøledelsessystemet og organisering heraf. Undersøgelsen tegner et billede af de
certificerede/registrerede virksomheders erfaringer, både samlet og gruppe-/branchevis.
4. Samlet vurdering
God dækning af de opstillede målsætninger. Evaluator vurderer, at projektet i
høj grad opfylder både programrelevans og projektrelevans og i meget høj grad har
været effektivt udført. Effekterne kan evaluator ikke bedømme, men det vurderes, at
produktet har en høj grad af levedygtighed qua formidling af resultater ved oprettelse af
Internetside og mulighed for lettilgængelig opdatering med ny viden, hvis aktuelt.
Den samlede vurdering er: 4,3*.
Tilskudsmodtager: Deloitte og Touche.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
En videreførelse af publikationen "Kom godt i gang". Ved dette projekt
gøres et forsøg på at sætte virksomheder i stand til, efter en certificering, at
vedligeholde miljøledelsen og det igangsatte projekt. Hertil afholdes et seminar, hvor
virksomheder kan knytte netværk. Der udgives endnu en publikation, og der skrives to
artikler til fagblade.
Forventet målgruppe
Virksomheder, der enten lige er blevet registreret eller skal have en registrering.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Miljøstyrelsen står for udgivelse og distribution af publikationen. Herudover
udarbejdes af projektholder to artikler til relevante fagtidsskrifter.
2. Udgivelser
På Internet og papir er udgivet et hæfte: "Kom godt videre - Virksomheders
erfaringer med miljøledelse". Publikationen giver gode råd om
miljøledelsesarbejdet efter certificeringen til virksomheder, der netop er blevet
certificeret. En certificering eller verifikation markerer en milepæl i mange
virksomheders miljøledelsesarbejde. Publikationen samler erfaringerne fra 18 virksomheder
og indeholder generelle råd om: De løbende miljøforbedringer, markedsorienteret
miljøledelse, motivation, træning og organisering, systemet i drift samt virksomhedens
samfundsmæssige ansvar.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet formidler erfaringer med arbejdet med vedligeholdelse af
miljøledelsessystemer. Projektet beskriver, hvilke udfordringer og resultater
virksomhederne har opnået efter certificeringen. Målgruppen er således andre
virksomheder, der netop har overstået certificeringen og står over for at skulle i gang
med den daglige drift af miljøledelsessystemet. Erfaringerne er indsamlet fra 18 danske
virksomheder, primært på to seminarer og ved at virksomhederne har udfyldt en skabelon
til brug for casebeskrivelser. Erfaringerne er i publikationen formidlet som
casebeskrivelser af den enkelte virksomhed suppleret med gode råd og checklister.
Publikationen "Kom godt videre - Virksomheders erfaringer med miljøledelse" er
en opfølgning på "Kom godt i gang - virksomheders erfaringer med
miljøledelse".
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som
projektets målsætning. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad var effektivt og med
en meget høj grad af såvel effekt som levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Tilskudsmodtager: Birch og Krogboe A/S.
To projekter opdelt på to ansøgninger, hvor første ansøgning dækkede fase 1, mens
anden ansøgning dækkede fase 2 og 3.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Fase 1: Udvikling af grafiske udtryk med henblik på at effektivisere
kommunikationen af miljøinformation i forbindelse med indførelse af miljøledelse.
Projektet skal både henvende sig til virksomheder med etablerede miljøstyringssystemer
og virksomheder, der ønsker at indføre et sådant. Projektet er desuden også
anvendeligt inden for områder som kvalitet, hygiejne, sikkerhed osv.
Fase 2: Efter en idéfase og udvikling af konceptet bliver de indhentede informationer
testet. Dette sker bl.a. ved afholdelse af workshops, seminarer og værksteder. I denne
sammenhæng udfærdiges en spørgeguide, der kan teste kommunikationsformen samt støtte
interviews, hvorved resultater gøres sammenlignelige.
Fase 3: Herefter udarbejdes en rapport og et katalog. Disse resultater skal også være
tilgængelige via Internettet samt på disketteform. Sideløbende skal der publiceres
artikler, både med stort fagligt indhold, men også af mere populær karakter. Projektet
afrundes med en pressekonference.
Forventet målgruppe
Alle virksomheder, uanset størrelse, tilgængelige ressourcer, ambitioner,
kendskab til miljøstyring mv.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Se ovenstående tekst.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en manual (hæfte og CD-ROM): "Visuel miljøledelse - manual
i brug af grafik i kommunikation" og 2) en rapport: Projektrapport: "Grafisk
baseret miljøledelse - udvikling, afprøvning og formidling", der ligger på
Internettet.
Ad 1. Manualen beskriver anvendelsen af grafiske symboler i miljøledelse.
Manualen indeholder symboler til kommunikation af miljøledelse på såvel det overordnede
niveau som på det operationelle niveau med symboler for miljøpåvirkninger, udstyr samt
en række standardoperationer. Med symbolerne kan virksomheder udforme deres
miljøledelsessystem, så det kan forstås af alle medarbejdere, uanset baggrund og
forudsætninger. På den medfølgende CD-ROM findes ca. 60 symboler, der er udviklet i
projektet, og skabeloner til udarbejdelse af procedure, instruks, kontrolskema og
kvikoversigt sammen med eksempler.
Ad 2. Rapporten redegør for baggrunden for indførelse af grafisk baseret
miljøledelse og for udformningen af symboler.
Hvad angår eventuel videreførelse, har Dansk Standard efterfølgende udarbejdet en
standard med symbolerne, som er i høring, og som efterfølgende vil blive formidlet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udviklede en række grafiske koncepter, der kan effektivisere
kommunikationen af miljøinformation. De grafiske elementer skal styrke allerede indførte
miljøledelsessystemer og øge inddragelsen af medarbejderne. Projektforløbet har
indeholdt en idéfase og en fase med afprøvning og udvikling.
Idéfasen omfattede en behovsanalyse. I fase 2 (i den oprindelige ansøgning fase 2 og
3) blev materialet fra idéfasen anvendt til at udarbejde testmateriale til to
virksomheder. Afprøvningen af materialet blev afsluttet med audit på
virksomhederne, hvor erfaringer og kommentarer blev indarbejdet i det færdige materiale.
4. Samlet vurdering
Materialet virker gennemarbejdet, fokuserer på kommunikation og henvendt til
miljømedarbejdere på alle virksomhedstyper. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper,
projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj
grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning og i meget høj grad har
udmøntet sig relevant i relation til projektets egen målsætning. Projektets
effektivitet vurderer evaluator som acceptabel, men med en meget høj grad af effekt og
levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,4.
1.31 Markedsorienteret miljøkommunikation
Tilskudsmodtager: Miljøkommunikation og Journalistik ApS.
1.31 og 1.32 kan ses som eet projekt. 1.31 er hovedprojektet der udviklede håndbogen.
1.32 er et tillægsprojekt, der "lay-outede" den færdige håndbog samt
formidlingsaktiviteter.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ansøgningen til hovedprojektet har ikke kunnet tilvejebringes rettidigt og
evaluators vurderinger omfatter derfor ikke dette punkt.
2. Udgivelser
Indsamling af data og baggrundsmateriale samt udfærdigelse af værktøjer.
MiljøNyt nr. 22
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udviklede og afprøvede kommunikationsværktøjer og kurser, der kan
medvirke til at forbedre virksomhedernes evne til at kommunikere deres miljøpræstationer
til deres interessenter.
Projektet ville vise, at koblingen mellem miljøstyring og miljøkommunikation vil
betyde, at virksomhedernes økonomiske og miljømæssige præstationer vil resultere i
såvel produktivitetsforbedringer (gennem miljøstyring) som markedsfordele (gennem
miljøkommunikation). Derved støtter projektet virksomhederne i, at investeringer i
renere teknologier, miljørelateret produktudvikling og miljøstyringssystemer medfører
markeds- og konkurrencefordele. Udvikling og afprøvning af værktøjer og
kursusprogrammer er foregået i dialog med fem udvalgte virksomheder og disses
brancheorganisation (Tekstil og Beklædning).
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning.
For en vurdering ud fra de øvrige kriterier henvises til projekt 1.32.
Den samlede vurdering er: 4*.
Tilskudsmodtager: Miljøkommunikation og Journalistik ApS.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Dette er et tillægsprojekt, som formidler værktøjer udviklet i projektet
"Markedsorienteret miljøkommunikation". Hertil anvendes følgende
formidlingsaktiviteter: Illustration og layout af værktøjerne (håndbog og diskette),
udarbejdelse af annonce (tekstil og beklædning) og folder samt gennemførelse af
informationsarrangementer (tre todages arrangementer) og PR-aktiviteter (Børsen og
Jyllands-Posten).
Forventet målgruppe
A) Administrerende direktører, B) salgs- og marketingschefer samt C) kvalitets- og
miljøchefer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Se ovenstående. Det forventes, at 18 virksomheder deltager i de tre
informationsarrangementer.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en rapport: "Markedsorienteret miljøkommunikation - en
håndbog for tekstil- og beklædningsindustrien", Miljønyt 22, og med otte
vejledninger indlagt på diskette.
Ad 1. Rapporten beskriver, hvordan virksomheder i tekstilbranchen, der ønsker
at informere kunder og andre interessenter om virksomhedens miljøforhold, kan gribe dette
arbejde an på en systematisk måde. Rapportens målgruppe er ledelsen, den
salgsansvarlige og den miljøansvarlige.
Ad 2. De otte vejledninger består af checkspørgsmål til virksomhedens
miljøkommunikation. Kommunikationsvejledningerne er rettet mod: Valg af dialogpartnere,
mål for miljødialogen, personlig kommunikation, anvendelse af trykte og elektroniske
kommunikationsmidler, pressekontakt og evaluering af miljødialogen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Erfaringerne og redskabet fra hovedprojektet (nævnt ovenfor) er blevet opsamlet,
og der er lavet en håndbog med tilhørende diskette. Desuden er informationerne blevet
forsøgt formidlet via en informationsfolder samt PR-aktiviteter over for fag- og
dagblade.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet
i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til
projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektets
effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektet vurderes til i høj grad af have haft
effekt og til at være levedygtigt i acceptabel grad.
Den samlede vurdering er: 3,8.
Tilskudsmodtager: IMOKA (fællessekretariatet for 14 fælleskommunale modtagestationer,
der håndterer farligt affald).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Tilvejebringelse af miljøstyringsværktøjer i form af en generel
rammemiljøhåndbog indeholdende værktøjer, procedurer, vejledninger og retningslinier
for gennemførelse af miljøstyring på den enkelte virksomhed. Tilvejebringelsen sker med
henblik på implementering af ISO 14001.
Desuden vil der blive udarbejdet kursusmateriale, kompendier og instruktørvejledninger
til modtagestationernes ledelser og relevant personale. Alt materiale udvikles på
baggrund af en miljøgennemgang på to modtagestationer. Rammemiljøhåndbogen skal
fungere som en modelhåndbog i miljøstyring. De færdige resultater skal afprøves på de
føromtalte modtagestationer. Efter afslutning af 7. fase (ni faser i alt) afholdes et
seminar.
Forventet målgruppe
Primært de 14 modtagestationer, som er medlemmer af IMOKA. Sekundært
transportører, affaldsproducenter, de kommunale modtagepladser og alle affaldsbehandlere
ud over Kommune Kemi.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Udsendelse af nyhedsbreve og afholdelse af seminar.
2. Udgivelser
Der er udgivet en "Rammehåndbog: Miljø- og sikkerhedsledelse på
modtagestationer for farligt affald". Håndbogen indeholder en vejledning i opbygning
af et miljø- og sikkerhedsstyringssystem med procedurer for daglig drift og en oversigt
over de nødvendige instruktioner til et certificerbart system. Kursusmateriale rettet mod
medarbejdere og ledelse indgår i håndbogen. Materialet supplerer og underbygger
rammehåndbogen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udviklede og afprøvede værktøjer til at lette indføring af et komplet
miljøstyringssystem, der lever op til ISO 14001-standardens krav, og uddannede kommunale
modtagestationers personale i at opbygge et miljø- og sikkerhedsledelsessystem. Hertil er
der udviklet modul-opbyggede kurser i miljøstyring for ledere og medarbejdere. IMOKA
ønskede med projektet at imødekomme modtagestationernes og Kommune Kemis behov for et
fælles grundlag for miljø- og sikkerhedsledelse.
Værktøjet består af en generel miljøhåndbog og kursusmateriale, der supplerer og
underbygger rammehåndbogen. Systemet indeholder procedurer, men ikke instrukser.
Instrukser skal udarbejdes til den enkelte specifikke arbejdsplads. Systemerne er
afprøvet på to modtagestationer: MOKANA og REFA, hvorefter ændringer er indarbejdet i
håndbogen. I projektet er der foretaget indledende miljø- og sikkerhedsgennemgange -
resultatet heraf indgår ikke i materialet.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet
i høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets egen
målsætning. Ligeledes vurderer evaluator, at projektet i høj grad har været effektivt.
Projektets effekt og levedygtighed vurderer evaluator som acceptabel.
Den samlede vurdering er: 3,6.
1.34 Miljøstyring i affalds- og genvindingssektoren
Tilskudsmodtager: RenoSam.
Der er to faser i projektet: A og B.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. At mindske omkostningerne ved implementering af miljøstyring i affaldssektoren.
Dette skal ske ved tilvejebringelse af miljøstyringsværktøjer tilpasset forholdene i de
enkelte brancher.
Konkret udmønter det sig i følgende aktiviteter/produkter: Rammemiljøhåndbog,
kursusplaner, kompendier og instruktørvejledninger. Dertil kommer en række interviews,
møder, seminarer, kurser og testperioder. Miljøhåndbogen vil indeholde aspekter som
miljøværktøjer, vejledninger og retningslinier for gennemførelse af
miljøstyringsprocessen i den enkelte virksomhed. Desuden bliver den tilpasset de tre
respektive brancher. Kurserne vil bestå af en række uddannelsesmoduler, der vedrører
indlæring i metoder og værktøjer samt oplæg til praktiske opgaver.
For at opnå den rette tilpasning af ovenstående materiale bliver der foretaget en
test af miljøprocessen på fire pilotvirksomheder. Afslutningsvis vil der også blive
udarbejdet en slutrapport til styrelserne.
Forventet målgruppe
Primært virksomheder inden for affaldssektoren. Sekundært virksomheder med
interesse i affaldssektoren, dvs. affaldsproducenter, leverandører af varer og
tjenesteydelser til sektorens virksomheder samt aftagere af sektorens produkter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af seks regionale brancheseminarer. Udsendelse af nyhedsbreve under hele
projektforløbet. De tre respektive foreninger vil også benytte deres etablerede
informationskanaler.
B. Udarbejdelse af vejledninger vedrørende arbejdsmiljøstyring. Nærværende
projekt er en udbygning af projekt A, og det færdige projekt vil derfor indgå i den
allerede udarbejdede MAGS-håndbog. Projektforløbet vil indeholde følgende delelementer:
Overordnet kortlægning af lovgivning, udvikling af vejledninger og værktøjer samt
afholdelse af fire virksomhedsseminarer (endags). Herefter vil der blive udarbejdet den
omtalte vejledning til MAGS-håndbogen.
Forventet målgruppe
Sammenfaldende med projekt A.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
ERFA-grupper, seminarer i Jylland og på Sjælland, brancheseminarer,
brancheforeningernes medlemsblade samt branchemøder.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring i Affalds- og
Genvindingssektoren" og 2) en mappe: "MAGS-Uddannelsesmappe. Miljøstyring i
Affalds- og Genvindingssektoren".
Ad 1. Den fælles "rammehåndbog" i miljøstyring, kaldet
"MAGS-håndbogen", er inddelt i fire niveauer, hvilket gør det muligt at
anvende den til at opbygge både et simpelt miljøstyringssystem og et certificerbart
system samt til at indføre arbejdsmiljøstyring. Håndbogen indeholder
kortlægningsværktøjer og vejledning i udformning af procedurer med eksempler fra
forskellige affalds-/genvindings-virksomheder.
Ad 2. Undervisningsmappe til MAGS-håndbogen med vejledning i interne kurser for
affaldsvirksomheder. Mappen indeholder programmer og overheads (kan også købes særskilt
på CD-ROM til 550 kr./stk.). Materialet er opdelt i kurser for driftspersonale med vægt
på øvelser og for miljøansvarlige med etablering af intern audit.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet udarbejdede et miljøstyringskoncept for det samlede brancheområde via
udvikling og afprøvning af branchespecifikke værktøjer til støtte for virksomhedernes
arbejde med at indføre miljøstyring. En håndbog er afprøvet i og tilpasset udvalgte
virksomheder blandt kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber. Der er udarbejdet
kortlægningsværktøjer og eksempler på procedurer for de forskellige virksomhedstyper
inden for affaldsbranchen. Projektet indeholder et tillæg om indførelse af
arbejdsmiljøstyring i et miljøstyringssystem. Under projektforløbet er der gennemført
uddannelsesaktiviteter i samarbejde med AMU-systemet.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet (A og B) i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel
programmets som projektets egen målsætning. Med en acceptabel grad af effektivitet
vurderes projektet at have opnået en høj grad af effekt og en meget høj grad af
levedygtighed, idet produktet er brugervenligt udført. Det må derfor forventes vel
udbredt og anvendt blandt projektets brugere og målgruppe, i en længere periode.
Den samlede vurdering er: 4,0
1.35 Miljøstyring i Plastindustrien
Tilskudsmodtager: Plastindustrien i Danmark (PD).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Udarbejdelse af et miljøstyringssystem til plastindustrien, så virksomhederne
efterfølgende har mulighed for at lade sig certificere. Hertil skal afholdes en række
fælles seminarer (fire stk.), og der skal etableres ERFA-grupper (fire stk.) for
virksomheder med relaterede karakteristika. Projektet opererer med tre faser. Imellem
hvert seminar og ERFA-møde ydes der konsulentbistand til de respektive virksomheder.
Efter fase 1 og 2 udarbejdes en delrapport, der efter fase 3 udmøntes i en slutrapport.
Forventet målgruppe
Plastindustrierne i Danmark
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Projektet og dets delresultater formidles af PD til PDs medlemskreds, svarende til
over 200 plastproducerende virksomheder. Derudover vil der blive produceret artikler til
relevante fagblade.
B. At gennemføre et miljøstyringsprojekt på 12 plastvirksomheder med særlig
vægt på uddannelse af og information til medarbejdere samt et hovedfokus på
leverandører og underleverandører. Dette vil afstedkomme implementeringserfaring med
miljøstyring i plastindustrien. Udarbejdelse af undervisningsmateriale vil have stor
betydning i projektet. Der indlægges otte individuelle møder med hver virksomhed.
Erfaringerne vil blive præsenteret i en ERFA-håndbog, hvorved samtlige virksomheder i
plastindustrien kan få gavn af projektets resultater.
Forventet målgruppe
Identisk med målgruppen fra projektet "Miljøstyring i Plastindustrien".
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Resultaterne vil i form af ERFA-håndbogen blive formidlet til ca. 250
plastproducerende virksomheder.
C. At øge spredningen af resultater fra tidligere gennemførte projekter inden
for plastindustrien. Dette gøres gennem en opgradering af den i projekt B omtalte
ERFA-håndbog med henblik på layout og design. Desuden planlægges afholdt to temadage
med formidling af håndbogen som formål.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøledelse i Plastindustrien
ERFA-håndbog", tilgængelig via Internet, og 2) to rapporter (hæfter):
"Miljøstyring i plastindustrien - fase I" og "Miljøstyring i
plastindustrien - fase II".
Ad 1. Håndbogen indeholder et idékatalog til opbygning af en miljøhåndbog og
en vejledning i miljøkortlægning. Der gives et overblik over miljølovgivningen for
branchen. ERFA-håndbogen er opbygget efter ISO 14001 og EMAS og er tilpasset
plastproducerende virksomheder. Håndbogen indeholder en komplet samling af dokumenter og
eksempler. Håndbogen indeholder desuden eksempler på grønne regnskaber.
Ad 2. Rapporten beskriver forløbet med indførelse af miljøledelse i 23
plastvirksomheder med udgangspunkt i ERFA-grupper. I rapporten beskrives, hvordan et
system opbygges med udgangspunkt i standardens krav og erfaringerne fra projektet.
Rapporten indeholder forslag til procedurer.
Ad 3. Hæftet beskriver erfaringer fra det andet forløb med indførelse af
miljøledelse via ERFA-grupper. Det indeholder en analyse af de økonomiske aspekter ved
indførelse af miljøledelse i plastvirksomheder. Analysen er baseret på de deltagende
virksomheders erfaringer med udgifter og besparelser og de markedsmæssige fordele.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
De to projekter "Miljøstyring i Plastindustrien I og II" har haft til
formål at medvirke til at indføre et certificerbart miljøsystem i en række
plastvirksomheder.
I de to projekter har deltaget over 30 virksomheder bredt fordelt på delbrancher og
størrelse. Flere af virksomhederne er blevet certificeret undervejs i projektet.
Projekterne er gennemført på baggrund af en indledende miljøgennemgang på
virksomhederne. Arbejdet er herefter foregået med udgangspunkt i ERFA-grupper med 4-6
virksomheder og ved fælles seminarer samt eget arbejde. Emnerne for de enkelte
ERFA-møder har været prioritering, miljømål, -politik og -programmer, udformning af
miljøhåndbog og miljøredegørelser.
Der foreligger en projektrapport fra hvert af de to projekter. I projekt II er der i
forhold til projekt I medtaget en række nye elementer, bl.a. forhold vedr. leverandører
og underleverandører og miljøorienteret produktudvikling. På basis af virksomhedernes
erfaringer fra "Miljøstyring i Plastindustrien I og II" er der udarbejdet en
analyse af driftsøkonomi og miljøledelse. Her er det økonomiske aspekt ved indførelsen
af et certificeret miljøstyringssystem forsøgt belyst. Det er bl.a. blevet kortlagt, i
hvor stor udstrækning miljøcertificerede plastvirksomheder, foruden de miljømæssige
fordele, har haft økonomiske fordele ved at indføre et miljøledelsessystem. Der er
udarbejdet en komplet ERFA-håndbog med forslag til procedurer til et miljøledelsessystem
ud fra kravene i ISO 14001 og EMAS.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til programmets og projektets målsætning. Effektiviteten vurderer evaluator som
meget høj. Evaluator vurderer endvidere, at projektet i meget høj grad har haft effekt
og i meget høj grad er levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Tilskudsmodtager: Landbrugsrådet.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Projektet er opdelt i tre elementer: Et hovedprojekt og to delprojekter.
Hovedprojektet og delprojekt 1 er tæt koblet i kraft af deres fælles geografiske
tilknytning til Nordjyllandsregionen.
Hovedprojektet har til formål at udvikle og tilpasse eksisterende værktøjer. Det er
hensigten, at projektet fremover skal generere data til brug for det videre miljøarbejde
i organisationerne mht. livscyklusanalyser af landbrugsprodukter - en måde at indhente
brancherelaterede nøgletal for forbrug og emission på. Derudover udvikles der i
delprojekt 1 et kursusforløb for hhv. konsulenter og landmænd. Både værktøjer og
uddannelsesforløb/kursus testes på deltagende virksomheder. Hele projektet bliver
udarbejdet i Nordjyllands Amt. Idéen er at effektivisere ressourceudnyttelsen på den
enkelte bedrift mest muligt.
Delprojekt 1 "Miljø- og ressourcestyring i landbruget" har til hensigt at
udarbejde en håndbog og en arbejdsbog, der en gang om året ville kunne opdateres med nye
resultater og erfaringer. Efter projektforløbet skal ca. 20 konsulenter samt ca. 80
landmænd være uddannet. Uddannelsesforløbet vil blive tilbudt samtlige landmænd i
Danmark.
Delprojekt 2 "Gartnerier og planteskoler mod EMAS" har til formål at udvikle
et uddannelsesforløb og kursusmateriale. Testgrundlaget er syv virksomheder. Projektet
tager udgangspunkt i materiale udarbejdet af MiljøFyn ApS. I modsætning til de to
ovennævnte projekter foregår dette projekt på Fyn og henvender sig til
gartnerivirksomheder og planteskoler. Formålet er bl.a. at formidle kendskabet til
miljøstyring via et system bestående af en håndbog samt mindre edb-moduler. Efter endt
projektforløb skal konsulenter give videre rådgivning.
Forventet målgruppe
Den brede agroindustrielle sektor i Danmark, men også amter og kommuner eller
andre offentlige myndigheder og institutioner.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Hovedprojekt + 1. delprojekt: Resultaterne vil blive formidlet gennem
organisationernes etablerede netværk.
Delprojekt 2 søges formidlet gennem artikler i fagblade, pjecer, nyhedsbreve og via
plancheudstillinger.
B. Der gennemførtes endvidere et projekt (B), som formidlede det tidligere
udarbejdet projekt (A). Formidlingsprojektets formål var at konstruere en rigt
illustreret rapport med præsentation af erfaringer, indeholdende direkte anvendelige
skabeloner til tiltag inden for systemopbygning, formidling og medarbejderinddragelse.
Snævert defineret er målgruppen virksomheder, der planlægger eller projekterer for,
overtager, køber, sælger, driver eller vedligeholder levnedsmiddelvirksomheder, og andre
virksomheder inden for den agroindustrielle sektor. Bredt defineret er det alle
virksomheder i Danmark, der arbejder systematisk med at indføre miljøstyring/-ledelse. I
det følgende er formidlingsdelen beskrevet og vurderet sammen med hovedprojektet.
2. Udgivelser
Der er udgivet en lang række publikationer. Inden for de deltagende primær- og
brancheområder er typisk udarbejdet en kortlægningshåndbog, en miljøstyringshåndbog,
samt en projektrapport.
Projektets vigtigste publikationer er følgende:
1) "Miljøledelseshåndbog - Miljøledelse på svineslagterier", 2)
projektrapporten: "Erfaringer fra pilotprojekt på Danish Crown, Nørresundby",
3) en samling håndbøger "Miljøstyring i Mejerivirksomheder
Håndbøger", 4) "Miljøstyring i fjerkræslagterier", 5)
"Miljøstyring i den agroindustrielle sektor: model for
grønttørringsbranchen", 6) et kompendium: "Miljøstyring i den
agroindustrielle sektor. Kursuskompendium", 7) en bog: "Miljøstyring i den
agroindustrielle sektor - Erfaringer med miljøstyring", 8) "Miljø- og
ressourcestyring på landbrugsbedrifter" og 9) "Miljøstyring i gartnerier og
planteskoler".
Ad 1. Miljøledelseshåndbogen er en skabelon for et miljøledelsessystem efter
ISO 14001, udarbejdet på baggrund af erfaringer med at indføre miljøledelse på et
svineslagteri. Håndbogen indeholder eksempler på procedurer og en kortlægningshåndbog
med vejledning og guide til vurderinger.
Ad 2. Projektrapporten giver overblik over forløbet med indførelse af
miljøledelse på Danish Crown, Nørresundby, og indeholder konkrete eksempler på
medarbejderinddragelse.
Ad 3. Håndbøger til kortlægning med registreringsskemaer og
plan for dataopsamling, miljøhåndbog og tilhørende håndbog med procedurer.
Ad 4. Miljøstyring i fjerkræslagterier består af
"Kortlægningshåndbog", "Miljøstyringshåndbog" og
"Projektrapport, fjerkræslagteriet". Materialet kan anvendes til opbygning af
miljøledelsessystemer for fjerkræslagteri. I projektrapporten er erfaringerne fra
projektet samlet.
Ad 5. Hæftet indeholder modeller for en kortlægnings- og en
miljøstyringshåndbog samt et grønt regnskab og en miljøredegørelse.
Ad 6. Kursusmateriale til projektets uddannelsesforløb over
syv dage afholdt for virksomheder i 1997. Materialet indeholder kopier af overheads,
øvelser og henvisninger til materiale udleveret på kurset.
Ad 7. Bogen samler erfaringerne fra brancheprojektet
"Miljøstyring i den agroindustrielle sektor", hvor der blev indført
miljøstyring i fire fødevareforarbejdende virksomheder. Håndbogen tager udgangspunkt i
processen mod at indføre miljøledelse. Der er tale om en god, overordnet og overskuelig
sammenfatning af brancheprojektets resultater.
Ad 8 Materialet til miljø- og ressourcestyring på landbrugsbedrifter består
af fire arbejdshæfter: Arbejdshæfte 1 "Næringsstoffer", hæfte 2
"Energi", hæfte 3 "Pesticider. Vand. Arbejdsforbrug" og hæfte 4
"Arbejdsmiljø. Lugt, støj og støv. Affald og spildevand. Ejendommen og det åbne
land". Kursusmateriale: "Miljø- og Ressourcestyring på
landbrugsbedrifter". Pjece: "Miljø- og ressourcestyring i landbruget - bedre
miljø med god økonomi". Løsningskatalog: "Miljø- & Ressourcestyring.
Næringsstoffer. Energi. Pesticider. Vand". Delrapport: "Miljø- og
Ressourcestyring i landbruget".
Ad 9. Til miljøstyring i gartnerier og planteskoler findes seks hæfter:
"DEGs miljøhåndbog - på vej mod EMAS",
"Indledende miljøgennemgang",
"Miljøredegørelse - et eksempel",
"Miljøregnskaber - et eksempel",
"Energisyn - et eksempel" og
"Idékatalog til mindre miljøbelastende produktion".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Demonstrations- og udviklingsprojektet om miljøstyring fra jord til bord
gennemførtes i perioden 1996 til 1998 af Landbrugsrådet og en række af dets
medlemsorganisationer og virksomheder samt primærbedrifter (80 landmænd og mindst fem
gartnerier). Projektet var meget omfattende og gennemførtes ud fra en såkaldt "udførende
model". Hovedprojektet omfattede såvel udvikling og tilpasning af
eksisterende værktøjer til miljøstyring til ovennævnte virksomheder som
uddannelsesforløb for medarbejderne samt integration mellem projektet og tilsynsarbejdet
hos en amtskommunal pilotmyndighed. I projektet omfattede miljøstyringen både ydre
miljø og arbejdsmiljø. Gennem projektet er der høstet erfaringer specielt
omkring medarbejderinddragelse og kommunikation, som vil være anvendelige på øvrige
virksomheder i de pågældende brancher. Hovedprojektet har iværksat delprojekter med
henblik på at udvikle og afprøve miljøstyringssystemer i den agroindustrielle sektor,
rækkende fra landbrug og gartnerier til slagterier og mejerier.
Projektets resultater er omfangsrige der kan opregnes mere end 38
enkelt-publikationer under projektet, alt inklusive. Erfaringerne er samlet i en håndbog
"Erfaringer med miljøstyring" og er endvidere tilgængelige hos Landbrugsrådet
via Internet. Der er gennemført en skriftlig evaluering blandt deltagerne i
projektet og udarbejdet en folder om "kursuserfaringer".
4. Samlet vurdering
Projektet vurderes som værende af stor demonstrationsværdi såvel i relation til
produktkæde-tankegangen, brancheorganisationen som udførende part, inddragelse af
virksomhedernes medarbejdere og samarbejdet med en amtslig myndighed, som bidrog aktivt
til projektet. På baggrund af sags- og produktgennemgangen som helhed samt ovenstående
vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til
såvel programmets målsætning som i relation til projektets egen målsætning.
Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt vurderes som meget
høj, og det samme gælder projektets levedygtighed.
Den samlede vurdering for hovedprojektet (fase I) er: 4,8.
Den samlede vurdering for fase II (efterfølgende formidling) er: 4,0.
Tilskudsmodtager: Danske maskinstationer.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af værktøj til branchen med henblik på at sikre en bedre miljøstyring
og sikring ved arbejdsområder og opgaver på maskinstationer. Konkret kommer
dette til udtryk ved udarbejdelse af beskrivelser, blanketter, skemaer, checklister mv.
Værktøjerne opbygges endvidere i moduler. For konkrete eksempler på operationelle og
kvantitative mål henvises til projektbeskrivelsen. I forlængelse heraf udarbejdes et
uddannelsesprogram, der har til hensigt at sætte den enkelte maskinstation i stand til
fremover at organisere, administrere og sikre miljøstyringen.
Overordnet vil værktøjerne knytte sig til følgende områder: Virksomhedsbeskrivelse,
ledelse, medarbejdere, arbejdsopgavernes udførelse, miljørigtig adfærd og indkøb af
forbrugsstoffer og maskiner. Hertil udvikles desuden edb-programmer. Der bliver udført
tests af de udviklede værktøjer på 3-4 virksomheder.
Forventet målgruppe
Primært maskinstationer, men også andre, der udfører arbejde mod betaling for
kunder. Sekundært maskin- og vareleverandører til maskinstationer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
AMU-centrene har indvilget i at støtte op om formidlingen af de opnåede
resultater. Derudover vil følgende kanaler blive taget i brug: Regionale møder (åbne og
indbudte), direkte og adresserede udsendelser til 580 maskinstationer, faglige artikler,
informationsmøder og seminarer ofte i samarbejde med kundeorganisationer,
ERFA-klubber og kursusudbydere.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring og miljøledelse for
maskinstationer i Danmark" og 2) en pjece: "KVIK Maskinstation - modulopbygget
miljøstyringssystem".
Ad 1. Miljøhåndbog med vejledning i kortlægning og udformning af
miljøstyringssystemer med eksempler på kortlægningsrapport, håndbog og procedurer samt
instruktioner. Mappen indeholder en række hjælpeskemaer til registreringer.
Ad 2. Pjecen beskriver indholdet af miljøhåndbogen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektets aktiviteter har været rettet imod at udvikle en branchemodel for
miljøstyring i branchen. Værktøjet skal sikre en bedre miljøstyring og -sikring ved
arbejdsopgaver udført af og på maskinstationer. Projektet ville uddanne ledelse og
medarbejdere til miljøstyring og -sikring af maskinstationernes arbejdsopgaver og
-metoder og dermed afstedkomme en mere bevidst hensyntagen til miljøpåvirkninger.
Modellen kan angiveligt anvendes som grundlag på den enkelte virksomhed ved
udførelsen af såvel allerede kendte arbejdsopgaver som ved indkøring af nye
arbejdsmetoder og -opgaver og ny teknologi. Den udviklede miljøstyringsmodel og de
udviklede -procedurer er modulopbygget. Modulerne har indgået i et forløb, hvor
maskinstationen har indsamlet materiale, som er gennemgået og tilrettet med bistand fra
landsforeningens konsulent. Konsulenter har efterfølgende revideret de igangsatte
procedurer.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har
resultatet i høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator som
høj. Projektets effekt vurderes ligeledes som høj. Levedygtigheden i projektet vurderer
evaluator som acceptabel.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: VVS-Fabrikanterne og Danske Støberiers Brancheforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Først udarbejdes en håndbog (del I) med et generelt/bredt fokus/retningslinier
for miljøstyringsaktiviteter. Dernæst konstrueres branche-/procesrettede værktøjer,
der samles i en håndbog (del II). Afslutningsvis gennemføres en afprøvningsdel. Her
testes konceptet på repræsentativt udvalgte virksomheder. I forbindelse med
demonstration/test af konceptet nedsættes ERFA-grupper, og der afholdes seminarer på
DTI. Efterfølgende kan der forekomme en tilretning af håndbogen. Alt dette indgår i en
informations- og formidlingsaktivitet.
Forventet målgruppe
Branchens virksomheder samt relaterede virksomheder, leverandører etc.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
To temadage for støberibranchen (Øst- og Vestdanmark) samt gennemførelse af 2-3
temadage for VVS-fabrikanterne. Artikler til relevante fagblade samt afholdelse af 2-3
temadage med en generelt formidlende vinkel.
B. Udarbejdelse af en "Kom godt i gang"-vejledning, hvor små
virksomheder får let og tilgængelig introducerende vejledning i miljøstyring. Der
etableres ti ERFA-grupper bestående af ti små jern- og metalstøberier og
VVS-virksomheder. Viden fra disse grupper indarbejdes i vejledningen som konkrete
eksempler. Der er planlagt seks ERFA-gruppemøder.
Forventet målgruppe
Små virksomheder inden for jern- og metalområdet.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Publiceringer i relevante tidsskrifter. Afholdelse af en række
"gå-hjem-møder" med det formål at skabe netværksdannelse blandt
virksomhederne. Dette vil ske i samarbejde med TIC-centrene. Stort fokus på denne del af
formidlingen.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) "Kom i gang. Virksomhedens første miljøstyringshåndbog.
Vejledning for jern- og metalvirksomheder", 2) "Håndbog i miljøledelse inden
for jern- og metalområdet", 3) "Vejledning i procesrelateret miljøstyring i
VVS-branchen" samt 4) "Branchespecifik vejledning i miljøledelse inden for
jern- og metalstøberier".
Ad 1. Vejledningen beskriver de krav, der typisk vil være relevante for
virksomheder inden for jern- og metalområdet ved opbygning af et miljøstyringssystem.
Vejledningen gennemgår og vurderer kravene i miljøledelsesstandarden ISO 14001 og giver
eksempler på udformning af de enkelte procedurer. Vejledningen opfylder ikke fuldt ud
ISO14001-standardens krav, men er tilpasset branchen, og giver et bud på et enkelt system
tilgængeligt for såvel små som større virksomheder.
Ad 2. Vejledningen er rettet mod den miljøansvarlige og giver
gode råd om, hvordan man kommer i gang. Indførelse af miljøledelse er opdelt i de tre
dele: Kortlægning, miljømål, politikker og handlingsplaner samt selve opbygningen af et
miljøledelsessystem. Kravene til et miljøledelsessystem efter ISO 14001 gennemgås med
vejledende tolkninger af indholdet i procedurerne og referencer til
kvalitetsstyringsstandarden ISO 900I. Håndbogen kan også anvendes som opslagsværk.
Ad 3. Vejledningen foretager en kortlægning af miljøpåvirkninger
for enkelt- processer. Kortlægningen er gennemført for ni udvalgte
demonstrationsprocesser: Emaljering, pulverlakering, bejdsning, lodning, slibning,
spåntagning og PUR - opskumning. Der gives forslag til miljøforbedringer, prioritering
og miljøhandlingsplaner samt nøgletal. Renere teknologi-løsninger vurderes ud fra
teknik, økonomi og miljø.
Ad 4. Vejledningen indeholder en detaljeret beskrivelse af
kortlægning, vurdering og prioritering af miljø- og energiforhold i støberier.
Vejledningen skal anvendes sammen med den generelle vejledning for jern- og metalområdet.
Vejledningen er specifikt udarbejdet til en målgruppe med teknisk indsigt i
støberibranchen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har været rettet imod at udarbejde miljøstyringsværktøjer og
operationelle håndbøger for virksomheder i jern- og metalindustrien under de to
brancheorganisationer VVS-Fabrikanterne og Danske Støberiers Brancheforening. Som
formidlingsaktivitet har der i samarbejde med TIC-centre og erhvervsråd været afholdt
"gå-hjem-møder" i Herning, Vejen og København.
I afprøvningen af værktøjerne har deltaget 14 virksomheder inden for de to
brancher. Projektet dækker hele jern- og metalområdet og er opdelt i en generel og en
branche-/processpecifik del. I den generelle del er der udarbejdet vejledninger i form af
håndbøger for, hvorledes miljøstyring gennemføres. I den branche-/processpecifikke del
er der udarbejdet checklister og nøgletal.
En vejledning i procesrelateret miljøstyring i VVS-branchen er udarbejdet til de mange
virksomheder, der er underleverandører til andre firmaer. Kundekrav til
underleverandører er ofte relateret til specifikke produkter, og vejledningen beskriver,
hvordan denne dokumentation kan udarbejdes ud fra en detaljeret kortlægning. Samtidig med
kortlægningen gives forslag til miljømål og handlingsplaner samt renere
teknologi-løsninger.
Til støberibranchen er der udarbejdet en vejledning i detaljeret kortlægning og
prioritering.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektets
fase A i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som
projektets egen målsætning. Den første fases effektivitet vurderer evaluator som
acceptabel. Evaluator vurderer, at fase I i høj grad har haft effekt, og at
levedygtigheden har været acceptabel. Fase B vurderes på såvel program- som
projektniveauet som relevant i høj grad. Effektiviteten vurderes som værende acceptabel,
og effekter og levedygtighed vurderes begge som værende høje.
Den samlede vurdering for fase A er: 4,0.
Den samlede vurdering for fase B er: 3,8.
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Analyse af fem virksomheders hidtil opnåede erfaringer med miljø, kvalitet, drift
og vedligeholdelse. Dette skal ses i forhold til andre eksisterende metoder og systemer
generelt. Der lægges vægt på en variation i de respektive virksomheders
styresystemsammensætning, så analysen kan favne bredt. Dernæst er det formålet, på
baggrund af ovenstående, at udvikle kriterier for integration af ovenstående
styringsområder samt opstille måleparametre med fokus på at fremhæve de økonomiske
aspekter i relation hertil. Disse skal på virksomhedsplan ligge til grund for
ledelsesbeslutninger på miljøstyringsområdet på strategisk plan.
På baggrund af ovennævnte cases vil der blive udarbejdet en generalisering af metoder
og kriterier, hvorved dels andre virksomheder inden for samme branche, dels virksomheder
inden for andre brancher, kan drage nytte af erfaringerne.
Forventet målgruppe
Private og offentlige virksomheder og organisationer i jern- og metalbranchen samt
branchen som helhed.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Vejledninger vil blive udsendt til interessenter og formidlet på branchemøder og
som indlæg på fagrelevante møder. Der vil løbende blive udarbejdet artikler og
nyhedsbreve, der informerer om erfaringer og resultater. Relevante
uddannelsesinstitutioner vil også blive inddraget undervejs.
2. Udgivelser
1) Der er udgivet to vejledninger: "Konkurrencefordele ved integration af
miljøledelse med andre af virksomhedens ledelses- og styringssystemer".
Ad 1. Vejledningen består af to dele: Del 1 - "Overblik - seks trin",
og del 2 - "Grundlag med seks appendikser". Vejledningen giver metoder og
eksempler til optimering af miljøledelsessystemer ved integration med andre af
virksomhedens ledelsessystemer med det mål at opnå konkurrencefordele. De andre
ledelses- og styringssystemer drejer sig først og fremmest om produktionsstyring,
systematisk vedligeholdelse, sikkerhedsledelse, økonomistyring og produkt- og
procesudvikling.
Der foretages en analyse af, hvordan miljøledelse integreres i en virksomheds drift og
vedligeholdelse og dermed får en mere betydelig rolle både i ledelsesbeslutninger og ved
synliggørelse af miljø som konkurrenceparameter. Analysen er foretaget i fem
virksomheder. Her er undersøgt, på hvilken måde virksomhederne hidtil har arbejdet med
integration af miljøledelse med virksomhedens andre ledelses- og styringssystemer. Hvilke
parametre der vægtes ved beslutninger om produkter og produktionsprocesser, og hvordan
miljø kan synliggøres og inddrages aktivt.
På baggrund af analysen er der udviklet virksomhedsrelaterede metoder og kriterier
for:
- Hvordan integrationen mest hensigtsmæssigt kan foretages;
- Hvilke måleparametre, der kan opstilles for et integreret system;
- Hvordan miljøledelse kan inddrages aktivt på ledelsesplan.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet handler om, hvordan miljøledelse kan integreres i en virksomheds drift
og vedligeholdelse, samt om de fordele - driftsøkonomiske, styringsmæssige såvel som
ledelsesmæssige, en virksomhed vil kunne opnå. Projektet leverer en vejledning med
eksempler og gode råd. Af vejledningen fremgår det, at integration af systemer er en
proces, der sættes i gang på den enkelte virksomhed, og ikke et isoleret projekt.
Systemer og beslutningsgrundlag skal tilpasses den enkelte virksomheds særlige kultur og
indarbejdes i de eksisterende systemer for at være effektiv.
4. Samlet vurdering
Programmet er tilsigtet SMV. Projektet relevans i forhold til programmet vurderer
evaluators som acceptabelt, idet de fem udvalgte case-virksomheder er lidt store i forhold
til programmets målgruppe. Evaluator finder uagtet at projektets endelige fokus
synes mere generelt end specielt henvendt til jern- og metalbranchen og
fremstillingsvirksomheder - projektets resultater i meget høj grad relevante i forhold
til projektets egne målsætninger, idet resultaterne er interessante og relevante for
implementering af miljøledelse i SMV i Danmark. Evaluator finder endvidere at såvel
projektets effektivitet, som effekt og levedygtighed er høj.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Først foretages en kortlægning af eksisterende værktøjer, politikker,
vejledninger etc. Dernæst skal der udvikles et system til indsamling og vedligeholdelse
af relevante miljøpåvirkninger, dvs. der skal udarbejdes vejledninger og værktøjer til
dette. Konkret vil dette udmønte sig i følgende: Skemaer og vejledninger til
registrering, udvikling af et simpelt edb-værktøj, vejledning i vurdering af miljødata,
vejledning i vedligeholdelse af miljødata samt tests af ovennævnte. Efterfølgende
udarbejdes to rammehåndbøger, én for udførende virksomheder og én for producerende
virksomheder. I fase 4 udformes vejledninger i indførelse af miljøstyring, der igen
tilpasses de to virksomhedstyper. Herefter skal der udarbejdes og testes kursusmateriale.
I denne forbindelse udfærdiges to kompendier til undervisning.
Forventet målgruppe
Deltagende brancher og deres medlemsvirksomheder samt de virksomheder, som fagligt
og branchemæssigt henhører under deltagende brancher, men som ikke er organiseret.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmateriale vil der blive inddraget
AMU-konsulenter for at sikre, at materialet vil blive anvendt i dette undervisningssystem.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt :
B. Via 12 "på-vej-hjem"-møder, 18 virksomhedsbesøg, 14
heldagskurser og seks halvdagskurser. Disse aktiviteter er sammenlagt for de syv
brancheforeninger, der alle har deltaget i projektet. For nærmere udspecificering se
bilag 1 i denne del af projektansøgningen.
C. Udbrede information og formidle anvendelse af
miljøstyring i bygge- og anlægsbranchen på tværs af de forskellige aktører i
brancherne. Dette gøres dels ved udarbejdelse af et katalog over eksisterende værktøjer
samt opstilling af en checkliste over miljøkrav, dels ved et casestudie, hvor et aktuelt
byggeprojekt fra amt eller kommune gennemgås.
Forventet målgruppe
Bygge- og anlægssektoren på tværs af forskellige aktører i branchen.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af tre temadage fordelt i amter og kommuner.
2. Udgivelser
1) |
Pjece "Miljøstyring i entreprenør-, installations- og
håndværksvirksomheder"; |
2) |
"Indledende miljøgennemgang - Vejledning for
entreprenør-, installations- og håndværksvirksomheder"; |
3) |
" "Kom i gang"-model. Virksomhedens første
miljøstyringshåndbog - Vejledning for entreprenør-, installations- og
håndværksvirksomheder"; |
4) |
"Entrepriserelevant miljøplan - Vejledning for
entreprenør-, installations- og håndværksvirksomheder"; |
5) |
"Kom i gang med miljøstyring - Vejledning for
vinduesproducenter"; |
6) |
"Vejledning i miljøstyring - Vejledning for
vinduesproducenter"; |
7) |
"Brancheeksempel - Et eksempel for
vinduesproducenter"; |
8) |
"Introduktion til miljøstyring - Vejledning for
betonproducenter"; |
9) |
"Indledende miljøgennemgang og vurdering - Vejledning
og værktøjer for betonproducenter"; |
10) |
"Kom i gang"-vejledning i miljøstyring -
Vejledning for betonproducenter"; |
11) |
Edb-værktøj: "DTI Miljøregistrering - Et værktøj
for betonproducenter"; |
12) |
"Miljøstyring i henhold til ISO 14001 - Vejledning for
betonproducenter". |
Ad 1. En pjece, som beskriver indholdet af de tre vejledninger til brancherne
sammen med en kort gennemgang af principper i opbygning af miljøledelse og faser i
indførelsen heraf.
Ad 2. En vejledning i gennemførelse af indledende miljøgennemgang for mindre
virksomheder. Indeholder eksempler fra syv typer virksomheder: el-installatør,
maler, murer, tømrer, vvs-installatør, fugeentreprenør og nedbrydningsentreprenør.
Ad 3. En vejledning i opbygning af miljøstyringssystemer for mindre
virksomheder med vægt på branchens behov. Opbygget med krav og vejledende noter samt
eksempler på procedurer.
Ad 4. En vejledning i opbygning af miljøplaner for entrepriser for mindre
virksomheder. Indeholder eksempler fra seks typer virksomheder: el-installatør, maler,
murer, tømrer, vvs-installatør og nedbrydningsentreprenør.
Ad 5. Beskrivelse af processen omkring at indføre
miljøstyring.
Ad 6. Vejledning i opbygning af miljøstyring iht. ISO 14001 med
gennemgang af standardens krav med tilhørende vejledningstekst samt vejledning og skemaer
til brug for den indledende miljøgennemgang.
Ad 7. Et eksempel på en miljøstyringshåndbog iht. ISO 14001 for en
vinduesproducent.
Ad 8. En kort forklaring på indførelse af miljøstyring og
paralleller til kvalitetsstyring
Ad 9. En vejledning i gennemførelse af indledende miljøgennemgang
med skemaer til brug for registrering.
Ad 10. Vejledning i opstilling af system for løbende miljøforbedringer med
skemaer til brug for registrering.
Ad 11. Et program til opbevaring, systematisering, beregning og præsentation af
miljødata.
Ad 12. Vejledning i opbygning af miljøstyringssystem med gennemgang af
standardens krav, vejledning, eksempler på procedurer samt skemaer.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har været rettet mod at udarbejde miljøstyringsværktøjer og
målrettede håndbøger til bygge- og anlægssektoren, således at de enkelte virksomheder
bliver i stand til at indføre miljøstyring enten ved egen hjælp eller med minimum af
ekstern assistance. Projektet er gennemført som et fælles projekt mellem flere meget
forskellige brancheforeninger. Der er stor forskel på produktionsforholdene for de udførende
virksomheder: entreprenør-, installations-, og håndværksvirksomheder, og for de producerende
virksomheder: vindues- og betonproducenter. For at opfylde de forskellige behov
er der udarbejdet tre sæt af branchevise værktøjer til hhv. udførende virksomheder,
betonproducenter og vinduesproducenter. Materialet er anvendt ved 21 formidlingsmøder og
er herefter stillet til rådighed for branchernes egne kursusaktiviteter for at aktivere
projektresultaterne.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som
projektets egen målsætning. Projektets effektivitet har været acceptabel, og to af
delprojekterne har resulteret i en henholdsvis høj og meget høj grad af effekt.
Levedygtigheden i projektet har evaluator ikke haft tilstrækkeligt grundlag for at kunne
vurdere.
Den samlede vurdering for fase A er: 4,3*.
Den samlede vurdering for fase B og C er: 5,0*.
1.41 Kvalitets- og miljøstyring hos auto- og industrilakerere
Tilskudsmodtager: Foreningen af Auto- og Industrilakerere.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af branchespecifikke værktøjer, hvor det er muligt at koble
EMAS-miljøstyring med KS 2000 (kvalitetsstyring). Udarbejdelse af en vejledning for
branchens aktuelle miljøforhold i forhold til EMAS. Hertil udvælges en virksomhed, der
også har til opgave at fungere som "tilretter". Derudover forudser
projektansøgningen behov for at udvikle andre branchespecifikke værktøjer og den lover
en miljødatabase, der skal fungere sammen med branchens elektroniske netværk.
Der skal fokuseres på at gøre værktøjerne anvendelige over for små og mellemstore
virksomheder, men samtidig nævnes det, at FAI har nogle af branchens største
virksomheder.
Forventet målgruppe
FAIs medlemmer - 430 medlemmer svarende til 80-85% af branchen.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Seminarer/informationsmøder, via elektronisk netværk og opmuntring til
efterfølgende at oprette ERFA-grupper.
2. Udgivelser
Erfaringerne fra afprøvningen er samlet i 1) "Håndbog i miljøstyring for
autoindustrilakerere", og der er 2) udgivet et "Miljøstyringsmodul til KS 2000,
FAI".
Ad 1. Håndbogen indeholder en fremgangsmåde til indførelse af miljøstyring
hos auto- og industrilakerere.
Ad 2. Miljøstyringsmodulet til FAIs kvalitetsstyringssystem, KS 2000, er
udformet som instruktioner, checklister og eksempler.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er udviklet et miljøstyringsmodul til branchens kvalitetsstyringssystem, KS
2000, afholdt miljøkurser og udarbejdet en håndbog i miljøstyring til branchens
virksomheder. Aktiviteter (kurser, konferencer, seminarer, afprøvning): FAI afholdt en
række miljøstyringskurser for sine medlemmer. Kurserne gennemgik, hvordan et
miljøstyringssystem opbygges mest hensigtsmæssigt, så det bliver praktisk anvendeligt i
auto- og industrilakererbranchen. FAIs miljøkonsulent har efter projektets afslutning
afholdt yderligere miljøkurser efter det udviklede koncept. En foreløbig udgave af
miljøstyringssystemet er blevet afprøvet på en virksomhed.
Håndbogen er overskuelig og indeholder relevant information i en tilstrækkelig
mængde til brug for virksomheder i branchen, som vil arbejde med miljøstyring. FAI
tilbyder medlemmer assistance til miljøarbejdet, fx ved opdatering af miljølovgivning,
graddageberegning, energistyring, udpegning af miljøforbedringer og beregning af
besparelser ved miljøforbedringer. Samspil med KS 2000 sikrer en solid forankring i
virksomhederne.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer at projektet har produceret et produkt med en meget høj grad af
program- og projektrelevans samt en høj grad af effektivitet. Endvidere vurderes
projektet i høj grad at have haft effekter samt være levedygtigt, idet
miljøstyringsmodulet er blevet obligatorisk i forbindelse med en KS 2000-certificering,
hvorved projektet tilføres en lang levetid.
Den samlede vurdering er: 4,8.
1.42 Miljøstyring i håndværk, fremstilling,
handel/butikshåndværk og service
Tilskudsmodtager: Håndværksrådet.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Miljøstyring/miljøstyringskursus gennemføres ved et samarbejde med fire
virksomheder for at indhente konkrete erfaringer til udvikling af værktøjer og kursus.
Virksomhederne udvælges med stor omhu. Samme virksomheder vil ved projektafslutningen
også fungere som testvirksomheder på de udviklede værktøjer. Det endelige kursus
skulle have en varighed på kursusdage spredt over 12 mdr. I denne sammenhæng skulle der
udarbejdes kursusmateriale i form af overheads og grafisk materiale. Det færdige
værktøj vil bestå i en manual og en CD-ROM, der tilsammen skal fungere som et
interaktivt edb-baseret "kom-i-gang"-værktøj". Dette værktøj skulle
testes på de fire testvirksomheder og derefter udbygges til et reelt
"miljøstyringsværktøj".
Informationsdelens formål er at oplyse virksomhederne om miljøstyring, EMAS og
projektet i sig selv. Hertil vil benyttes nyhedsbreve, tværfaglige blade, brancheblade,
landsdækkende og lokal presse og informationsdage/workshops. Afslutningsvis gennemføres
en selvevalueringsundersøgelse i form af telefonisk henvendelse til 300 virksomheder.
Forventet målgruppe
Beslutningstagere i SMVer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
1) Undersøgelse af et "miljøstyringsforløb", 2) udvikling af et
"kom-i-gang"-værktøj, 3) udvikling af et "miljøstyringsværktøj",
4) udvikling af et miljøstyringskursus og 5) formidlingsprojekt for ovennævnte.
Følgende spredningskanaler tænkes anvendt: Håndværksrådets publikationer samt
lokalforeningens blade, artikler i brancheblade, fag -, dag- og distriktsblade, tekniske
skoler, TIC-centre, erhvervschefer, foredrag, nyhedsbrev for projektet og
"mund-til-øre"-metoden.
2. Udgivelser
Der er udgivet to CD-ROMer: 1) "Kom i gang med miljøstyring. Håndværks
Rådet", 2) "Miljøstyring i praksis. Håndværks Rådet" samt 3)
Kursusmappe til Håndværks Rådets miljøstyringsprojekt.
Ad 1. CD-ROM, der beskriver de forskellige faser ved indførelse af
miljøstyring. På CD-ROMen guides brugerne igennem ved hjælp af spørgsmål. De fire
testvirksomheder: en smed, en anlægsgartner, et malerfirma og en rengøringsvirksomhed,
fortæller om deres erfaringer fra processen. Undervejs giver konsulenten, myndigheder og
medarbejderne gode råd.
Ad 2. CD-ROM med skemaer til kortlægning, registreringer og udformning af et
miljøstyringssystem. Der kan udskrives rapporter til en miljøhåndbog.
Ad 3. Kursusmappen indeholder materiale til et modulopbygget
miljøstyringskursus.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet vil fremme miljøstyring i små virksomheder med udgangspunkt i en
branchespecifik indsats i Håndværksrådets medlemsorganisationer. Værktøjerne er
modulopdelt efter fremdriften i et miljøstyringsforløb.
"Kom-i-gang"-værktøjet gør det muligt for virksomhederne at komme i gang med
miljøstyringsarbejdet.
På baggrund af erfaringerne med miljøstyringsarbejdet på de fire testvirksomheder er
der dernæst udarbejdet et egentligt "Miljøstyrings-værktøj", som kan vejlede
virksomhederne gennem hele miljøstyringsforløbet. Værktøjet er udviklet til mindre
virksomheder, som ønsker at udforme et system til deres egen virksomhed. Der er
gennemført et pilotkursus i form af et modulopbygget miljøstyringskursus til små og
mellemstore virksomheder. Projektforløbet igennem er de indhøstede projekterfaringer
formidlet til en bred kreds af virksomheder, bl.a. via Håndværksrådets nyhedsbreve.
4. Samlet vurdering
At dømme ud fra ovenstående samt en gennemgang af det færdige produkt og
sagsjournalen vurderer evaluator, at projektet formår at skabe god kontakt til de
tekniske skoler, hvilket sikrer en lang levetid. Desuden har ca. 750 virksomheder købt
produktet. Dette er en tydelig indikator på, at resultatformidlingen har været en
succes. Resultatet har også været formidlet ved tv-indslag og artikler. Der er endvidere
i forbindelse med formidlingen af det færdige produkt blevet trykt 16.000 flyers.
Evaluator vurderer således, at projektet både med hensyn til program- og projektrelevans
lever op til målsætningen i meget høj grad. Effektiviteten bedømmes som værende høj,
og effekter og levedygtighed formår også at leve op til målsætningen i meget høj
grad.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Projektet kan ses i sammenhæng med nedenstående (Supplerende aktiviteter).
Tilskudsmodtager: Intecon ApS.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udarbejdelse af en miljøstyringshåndbog rettet mod smede- og maskinfabrikker samt
virksomheder med lignede aktiviteter i jern- og metalbranchen.
Forventet målgruppe
Jern- og metalbranchen, især de små og mellemstore virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Brochure med information om håndbogen samt mulighederne for indførelse af
miljøstyring. I fagblade indrykkes annoncer for håndbogen.
2. Udgivelser
Miljøstyringshåndbog til salg blandt interesserede virksomheder samt en brochure
med introduktion til/reklame for håndbogen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Resultatmæssigt er der blevet udgivet en stor og omfangsrig håndbog, som kan
erhverves for en rimelig pris. Desuden er der udarbejdet en brochure med information
om/reklame for håndbogen. Der er afholdt orienteringsmøder, i lidt mindre omfang end det
oprindeligt ønskede. Der er ansøgt og bevilget et yderligere tilskud til formidling og
forankring i metalindustrien.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet
i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold
til projektets egen målsætning har resultatet i høj grad været relevant. Projektet
vurderes at have været effektivt og haft effekter i meget høj grad. Levedygtigheden i
projektet vurderer evaluator som værende høj. Projektet har efterfølgende fået tilsagn
om udvidelse af projektet i form af supplerende formidlingsaktiviteter.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Intecon.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af en række konkrete værktøjer, der tilpasses rammerne for et generelt
miljøstyringssystem på brancheniveau. Disse værktøjer anvendes også til udarbejdelse
af en håndbog, hvor to virksomheder vil indgå som piloter. Disse to virksomheder får
derved indført miljøstyring. Håndbogen konstrueres hovedsageligt på baggrund af dette
samarbejde. Efterfølgende bliver håndbogen testet på tre nye udvalgte virksomheder, der
alle selv forsøger at arbejde med indførelsen af miljøstyring. Evt. tilretning af
håndbogen vil ske efter denne testfase. Projektet afsluttes med en projektrapport til
styrelserne.
Forventet målgruppe
Mindre smede- og maskinfabrikker samt andre virksomheder med lignende aktiviteter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Håndbogen vil via en informationsbrochure (introduktion til håndbogen) forsøge
at indfange målgruppen bedst muligt. Derudover afholdes der 3-5 orienteringsmøder rundt
om i landet. Der forventes at ske en yderligere spredning gennem styregruppen, der består
af både kommuner og uddannelsesinstitutioner.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en "værktøjskasse": "Systematisk miljøarbejde i
mindre smede og maskinfabrikker".
Ad 1. "Værktøjskassen" består af en vejledning og en
bilagssamling. I vejledningen kan findes forslag til miljø-/energibesparelser for
enkeltprocesser, indkøb, ansøgning om miljøgodkendelse og miljøstyringssystem -
uformelt eller certificeret. Med udgangspunkt i processer gives forslag til forbedringer
og undersøgelser, som er nærmere beskrevet i bilagssamlingen. Bilagsdelen
indeholder en metode til kortlægning, dataopsamling, nøgletal, lovgivning, eksempler på
procedurer og registreringer. Beskrivelser af tekniske løsninger og økonomiberegninger.
En pjece er guide til materialet og viser mulighederne for at anvende det til forskellige
formål.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Med fokus på mindre virksomheder i jern- og metalbranchen handlede projektet om at
udvikle og afprøve en værktøjskasse (håndbog) med tekniske og systemmæssige emner for
indførelse og drift af miljøstyring i mindre smede- og maskinfabrikker. En stor del af
branchen er små og mellemstore virksomheder, der er karakteriseret ved i høj grad at
være underleverandører til andre virksomheder. Målet var derfor at udvikle konkrete
løsningsforslag som man ikke behøver at være ekspert for at anvende.
Udviklingen af værktøjerne har i et vist omfang bygget videre på en gennemført
brancheenergianalyse. Materialet har vist sig at være god inspiration til virksomhederne,
så de kan udføre en stor del af arbejdet uden ekstern assistance. Selv store
virksomheder inden for branchen har nytte af værktøjet. I projektet er der foregået
videnoverførsel til TIC-centre og BST-centre om håndbogen og dens anvendelse.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer, at projektet med hensyn til programrelevans, projektrelevans og
effektivitet opfylder målsætningen i meget høj grad. Effekter og levedygtighed vurderes
som værende opfyldt i høj grad.
Den samlede vurdering er: 4,6.
1.45 Forundersøgelse miljøstyring i små og mellemstore
grafiske virk. + Miljøstyring i grafisk branche + Miljøstyring i grafisk branche
(formidling af fire rapporter)
Tilskudsmodtager: Grafisk Arbejdsgiverforening (GA).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Pilotundersøgelse til en større brancheundersøgelse inden for den grafiske
branche. Undersøgelsen skal indeholde følgende delelementer: Evaluering af hidtidige
erfaringer med miljøstyring, identificering af behov og ønsker vedr. værktøjer,
information og uddannelse, sammensætning af et team, fastlæggelse af et koncept,
fastlæggelse af udviklingsprojekter samt koordinering og samordning af branchepakken.
Dette søges gjort gennem interviews med virksomheder, hvorefter resultaterne analyseres,
og der udarbejdes en arbejdsrapport.
Forventet målgruppe
Primært aktører, der skal udforme og deltage i detailprojekter under
branchepakken.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Projektets resultater planlægges formidlet i en arbejdsrapport.
B. At fremme udbredelsen af miljøstyring til grafiske virksomheder samt
motivere disse til at igangsætte miljøstyring på forskellige niveauer. Dette skal ske
via branchepakken, hvor miljøstyring skal styrkes gennem igangværende informationsaktiviteter
samt udvikling og anvendelse af nye informationsmidler.
I tilknytning hertil skal der udvikles værktøjer, der kan støtte den enkelte
virksomhed ved implementeringen af miljøstyring. Konkret vil dette udmønte sig i
følgende: "Kom-i-gang"-værktøj, der skal testes på 30 virksomheder.
Nøgletalsprojekt, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at gennemføre
benchmarking samt danner grundlag for at vurdere forskellige tiltags betydninger for
virksomheden. Der igangsættes desuden et netværksprojekt, hvor virksomheden skal få
indsigt i netværksdannelsens fordele og muligheder. Til dette konstrueres et
seminarforløb, der har til hensigt at illustrere over for virksomheden, hvorledes
netværksdannelse kan forekomme. Målsætningen for branchepakken er, at 30% (ca. 300 i GA
og ti i DDFF) af medlemsvirksomhederne i 1998 har igangsat miljøstyring efter EMAS eller
mindre ambitiøse behov.
Forventet målgruppe
Primært ledere og andre nøglepersoner i branchens små og mellemstore
virksomheder. Sekundært lokale miljømyndigheder og BST-centre.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Følgende kanaler tænkes anvendt: Artikler, foredrag, miljøpjecer,
miljøinformation til virksomheder, miljøstyringskampagnen, arbejdsrapport fra
"Kom-i-gang"-værktøj, arbejdsrapport fra pilotprojekt om nøgletal og hele
nøgletalsprojektet, arbejdsrapport om netværksprojekt, værktøj til nøgletal,
miljøstyringsmanual for grafisk branche, branchespecifik og generelle vejledninger og en
evalueringsrapport. Den samlede branchepakke sammenfattes i en kortfattet arbejdsrapport.
C. At formidle allerede udarbejdede rapporter (fire stk.) i
en samlet udgave.
Oplagsstørrelsen er sat til 2.000 eksemplarer.
2. Udgivelser
1) Forundersøgelse - miljøstyring i grafisk branche. Arbejdsrapport nr. 74, 1996.
2) Nøgletalsprojekt. Miljøprojekt 548, 2000. 3) "Kom-i-gang"-værktøj.
Grafisk branche. Miljøprojekt 549, 2000. 4) Målrettede værktøjer. Grafisk branche.
Miljøprojekt 550, 2000. 5) Netværks- og uddannelsesprojekt. Grafisk branche.
Miljøprojekt 551, 2000. 6) Evalueringsrapport for projekt "Miljøstyring -
branchepakke for grafisk branche".
Ad 1. Rapporten beskriver resultaterne af en forundersøgelse af behovet og
motivationen i den grafiske branche for at indføre miljøstyring. På baggrund af
interviews med branchen og dens samarbejdspartnere og myndighederne er indholdet af en
branchepakke planlagt. Rapporten indeholder referat fra et idéværksted, hvor alle
aktører var samlet for at få idéer til form og indhold i miljøindsatsen i branchen.
Rapporten findes elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af
Grafisk Arbejdsgiverforening sammen med Ålborg Universitetscenter.
Ad 2. Projektet er del af branchepakken for miljøstyring i grafisk
branche.Rapporten beskriver udvikling og resultater af afprøvning af nøgletal for
miljøbelastningen. Der er udformet nøgletal for fotokemikalier, trykfarve, alkohol,
afvaskningsmidler og papir som de væsentligste miljøpåvirkninger. Nøgletallene kan
anvendes til at sætte mål på procesniveau, men ikke for det enkelte produkt. Til
udvikling af nøgletal for den enkelte trykproces findes i seks bilag værktøj til
kortlægning, registrering og beregning samt fastsættelse af mål.
Ad 3. Rapporten beskriver udvikling og afprøvning af et
"Kom-i-gang"-værktøj på 26 virksomheder i den grafiske branche. Værktøjet
består af et analyseværktøj til virksomhedens indsamling af data til en overordnet
miljøgennemgang, et informationsmøde og en strategirapport. Rapporten, der indeholder en
strategi og plan for det videre miljøarbejde i virksomheden, udarbejdes efter et møde
på virksomheden.
Ad 4. En guide til miljøledelse i grafiske virksomheder. Rapporten beskriver
afprøvning og evaluering af et værktøj, der fokuserer på aktiv læring ved opbygning
og implementering af miljøledelsessystemer. For de enkelte områder i et
miljøledelsessystem er der udviklet en guide med beskrivelse af formål, ansvar og
organisering og krav i ISO 14001 og EMAS samt en skabelon til udformning af proceduren.
Rapporten indeholder et eksempel på en guide.
Ad 5. Rapporten beskriver erfaringerne fra et uddannelsesforløb for
medarbejdere i grafiske virksomheder, der sideløbende opbygger et miljøledelsessystem i
egen virksomhed. Virksomhedens netværk i form af myndigheder, BST, elselskab og
GA-konsulenter deltog i arbejdsgruppen.
Ad 6. Rapporten redegør for delprojekterne og de opnåede resultater, både for
de deltagende virksomheder og for den samlede branche. Delprojekterne er:
Informationskampagne, "Kom-i-gang"-værktøj, guide til miljøledelse i grafiske
virksomheder, nøgletalsprojektet samt netværks- og uddannelsesprojektet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Branchepakken består af en række delprojekter: Informationskampagne,
"Kom-i-gang"-værktøj, guide til miljøledelse i grafiske virksomheder,
nøgletalsprojektet samt netværks- og uddannelsesprojektet.
"Kom-i-gang"-værktøjet kan anvendes på seminarer på de enkelte virksomheder
i branchen. Ud fra et analyseværktøj kan der udarbejdes en strategi for miljøarbejdet.
Værktøjet er som del af projektet afprøvet i 26 virksomheder. I pjecen
"Miljøledelse - kom godt i gang", som er udsendt til GAs og DDFFs
medlemsvirksomheder, informeres om virksomhedsseminaret. En guide til opbygning og
indførelse af et miljøledelsessystem ved aktiv-læring i den enkelte virksomhed er
udviklet og afprøvet i fire virksomheder, der er blevet
miljøcertificeret/EMAS-registreret. For de enkelte områder i et miljøledelsessystem er
der udviklet en guide, hvor virksomheden ved hjælp af spørgsmål om ansvar og
organisering udformer procedurer. I nøgletalsprojektet er der udviklet og afprøvet et
sæt nøgletalsværktøjer for branchens væsentligste miljøpåvirkninger ved produktion
efter ark-offset.
Projektet har vist, at værktøjerne kan anvendes til at fastsætte og opnå mål på
procesniveau. Det viste sig derimod ikke muligt at tilvejebringe nøgletal på
produktniveau (ordreniveau), idet de nødvendige registreringer ville blive for
detaljerede og dermed for komplicerede i brug. I netværks- og uddannelsesprojektet er der
gennemført et pilotprojekt med uddannelsesforløb for otte virksomheder omfattende en
række seminarer og mellemliggende hjemmearbejde med mulighed for supervision.
Repræsentanter for NESA, BST og kommunerne blev inddraget i arbejdet med at indføre
miljøledelse i pilotvirksomhederne for at skaffe viden om, hvordan virksomhederne kan
hente hjælp hos det lokale netværk.
Indholdet af branchepakken blev planlagt i en forundersøgelse, hvor branchens
hidtidige erfaringer og behov blev kortlagt ud fra interviews med 14 virksomheder samt
afholdelse af et idéværksted.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til såvel programmets som projektets egen målsætning. Projektets effektivitet
vurderer evaluator som acceptabel/høj. Projektets effekt vurderes som meget høj.
Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.
Den samlede vurdering for fase A er: 4,4.
Den samlede vurdering for fase B og C er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Dansk Fiskeindustri- og Eksportforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Udvikling af et generelt miljøstyringskoncept samt udvikling af tre
delkoncepter med fokus på forskellige virksomhedstyper inden for fiskeindustrien, dvs. at
koncepterne skal tilpasses de specifikke forhold, der gør sig gældende inden for de
enkelte hovedgrupper af fiskeindustrien. Der inddrages tre pilotvirksomheder. Det
generelle koncept har til formål at integrere andre relevante styringssystemer.
Proceduren for udvikling af de tre delkoncepter er som følger: Indledende
undersøgelser, opstilling af retningslinier, metodeudvikling, identificering af
miljøindikatorer og opbygning af styresystemer baseret på flere forskellige moduler i
forhold til den enkelte virksomheds behov/ambitioner. Dernæst skal koncepterne tilpasses,
så de bliver praktisk anvendelige.
Forventet målgruppe
Primært den danske fiskeindustri. Sekundært offentlige myndigheder i kommuner og
amter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
De udviklede værktøjer skal videreformidles gennem lokale fiskerirepræsentanter
samt ved afholdelse af temadage. Det nævnes ikke, hvilken form koncepterne skal have
(bog, CD-ROM, kurser etc.).
B. Udbredelse af kendskabet til miljøledelse og miljøstyring i praksis samt
til renere teknologier. Målet er at give den enkelte virksomhed et grundlag for at vælge
en miljøstrategi. Oplysningskampagnen har følgende strategielementer: Artikler,
nyhedsbreve og temaarrangementer (Bornholm, Sjælland, Århus og Hirtshals) (baseret på
senere udarbejdet budget: To heldagskonferencer i Hirtshals og på Vejle-kanten).
Forventet målgruppe
Større fiskeindustrier, mindre fiskeindustrier, fiskeindustriens
servicevirksomheder (køle-frysehuse, isværker, kasseservice, lossepladser) og større
fiskefartøjer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Baseret på projektets deltagere vurderes det realistisk at nå ud til målgruppen.
2. Udgivelser
1) "Miljøstyring i fiskeindustrien"; 2) "Miljøstyring i den danske
fiskeindustri - fra start til certificering".
Ad 1. Materialet består af en generel vejledning (i form af et ringbind og en
diskette) i opbygning af miljøstyringssystemer inden for fiskeindustrien. Vejledningen
omfatter helt simple modeller og systemer, der kan certificeres efter internationalt
anerkendte standarder. Virksomheden vejledes gennem processen med forslag til skematiske
opgørelser på de forskellige trin i forløbet. Der er i vejledningen opstillet forslag
til konkrete forbedringsprojekter for hhv. silde-, hvidfiske- og fiskekonservesindustrien.
Ad 2. Informationsfolder til projektet "Miljøstyring i
fiskeindustrien".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har omfattet udvikling af værktøjer, der består af et rammesystem med
checklister, skemaer, vejledninger og eksempler. For de tre delbrancher: sildeindustrien,
hvidfiskeindustrien og fiskekonservesindustrien, findes der forslag til miljøprojekter
baseret på renere teknologier.
Vejledningen henvender sig til såvel større som mindre fiskeindustrier samt
serviceerhverv tilknyttet fiskeindustrien. Vejledningens enkelte dele kan anvendes
afhængigt af den enkelte virksomheds ambitionsniveau og specifikke tekniske forhold.
Vejledningen kan danne udgangspunkt for opstilling af handlingsplaner og
funktionsbeskrivelse for såvel virksomhedens økonomiske og tekniske ledelse som
virksomhedens medarbejdere.
4. Samlet vurdering
På baggrund af ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har vist
sig relevant i forhold til programmets målsætning. Sags- og produktgennemgangen har ikke
givet grundlag for en vurdering af de øvrige parametre. Det skal dog nævnes, at
evaluator har set et udkast til håndbogen, som minder om håndbogen fra
levnedsmiddelbranchen.
Den samlede vurdering er: 4,4*.
Tilskudsmodtager: Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Miljøgennemgang og efterfølgende udvikling af værktøjer i form af et
miljøstyringssystem med tilhørende håndbøger og audit-checklister. Miljøhåndbøgerne
skal efterfølgende kunne opdateres løbende. Miljøstyringssystemet indeholder både
interne og eksterne miljøbelastninger.
Forventet målgruppe
Autoværksteder i Danmark.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af informationsmøder i Jylland, på Fyn og på Sjælland samt
distribution af materiale til relevante brancheforeninger til inspiration for disse.
2. Udgivelser
Der er udgivet tre håndbøger, alle med hovedtitlen "Miljøstyring og
miljøhåndbog til autobranchen" og undertitlerne: 1) "Miljøstyring", 2)
"Miljø" og 3) "Arbejdsmiljø". De tre håndbøger er udgivet som
ringbind, hvilket gør dem lette at opdatere. Materialet er også udgivet på diskette.
Ad 1. Håndbog 1 (Miljøstyringsmappen) er en hjælp til indføring af
miljøstyring på autoværksteder. Den indeholder detaljerede vejledninger med eksempler
og skemaer samt en introduktion til miljøstyring og miljøledelse efter ISO 14001.
Håndbogen omfatter desuden eksempler på procedurer og en liste over gældende
lovgivning. Den kan anvendes som skabelon for eget miljøstyringssystem.
Ad 2. Håndbog 2 (Miljømappen) kan benyttes til kontrol af, om man overholder
gældende lovgivning på en række relevante områder: Affald, jordforurening, kemikalier,
luftforurening, forbrug af ressourcer, spildevand og olieudskillere samt støj til
omgivelserne. Håndbogen indeholder vejledninger med tilhørende checklister og skemaer.
Den omfatter også et kapitel om etablering af nyt værksted.
Ad 3. Håndbog 3 (Arbejdsmiljømappen) kan benyttes til kontrol af, om man
overholder gældende arbejdsmiljølovgivning på en række områder: Organisering,
arbejdspladsvurdering, belysning, brand, uheld og beredskab, ergonomi, kemikalier,
personlige værnemidler, støj og vibrationer, ventilation mv. Håndbogen indeholder
vejledninger med checklister med tilhørende skemaer. Det er muligt at abonnere på
opdatering af miljømapperne via Autobranchens BST.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet er udført sammen med de to brancheorganisationer Centralforeningen af
Autoreparatører i Danmark (C.A.D) og Danmarks Automobilforhandlerforening (D.A.F.). I
projektet er der udarbejdet et miljøstyringssystem med tilhørende håndbøger og
audit-checklister for autoværksteder. Håndbøgerne indeholder en samlet vejledning for
undersøgelse af det interne og eksterne miljø og råd om, hvordan de enkelte
miljøopgaver løses, samt en vejledning med tilhørende eksempler på procedurer for
indførelse af et miljøstyringssystem.
Der findes tre miljøhåndbøger. Den første håndbog (Miljøstyringsmappen) benyttes
til at indføre miljøstyring på autoværkstedet med detaljeret vejledning, checklister
og skemaer. Den anden og den tredje håndbog (Miljømappen og Arbejdsmiljømappen) kan
benyttes til at kontrollere, om man overholder gældende lovgivning. Håndbøgerne er
afprøvet på fem pilotværksteder og kommentarerne indarbejdet i materialet. Der har
også været afholdt seks informationsmøder med 248 deltagere fordelt på ca. 180
virksomheder.
4. Samlet vurdering
Materialet vurderes som værende meget omfangsrigt og godt struktureret. Derfor er
det også påkrævet at afsætte ressourcer til at sætte sig ind i "stoffet".
På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at mange SMV ikke formår at udnytte
materialets potentiale. Projektet vurderes af evaluator til i meget høj grad at være
relevant i forhold til program- og projektmålsætningen. Effektiviteten vurderes som
værende høj, mens effekterne i mindre grad har været tilfredsstillende, idet
formidlingsindsatsen omkring udgivelserne synes beskeden. Levedygtigheden vurderes som værende acceptabel.
Den samlede vurdering er: 3,8.
Tilskudsmodtager: dk-Teknik.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
A. Udvikling og afprøvning af et rapporteringsværktøj i form af et interaktivt
edb-system, der gør det muligt at udforme:
 | Interne miljøstatusrapporter som beslutningsgrundlag for indførelse af miljøstyring
og fastlæggelse af miljømål i virksomheder; |
 | Handlingsplaner for miljøindsatsen; |
 | Miljørapporter til offentligheden. |
Ovennævnte "ekspertsystem" vil indeholde en database med relevante
informationer fra brancheorienteringen, nøgletal mv.
Forventet målgruppe
Primært alle asfaltvirksomheder/-anlæg i Danmark, der på sigt forventes at indføre
miljøstyring. Sekundært offentlige organer, der ønsker at motivere virksomhederne til
at indføre miljøstyring, samt lokale tilsynsmyndigheder og andre brancheorganisationer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af tre workshops under projektforløbet. Udarbejdelse af en rapport til
Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Afholdelse af et seminar til afrunding af
fase 1, hvor andre brancheorganisationer vil blive indbudt. Desuden vil der også blive
skrevet artikler til relevante fagblade om ekspertsystemet og dets anvendelsesmuligheder.
B. Videreudvikling af et branchetilpasset miljøstyringssystem samt udarbejdelse
af en branchemanual, der kan støtte branchens øvrige firmaer og anlæg ved indførelse
af miljøstyring.
Projektet forløber over otte faser og bygger videre på resultater fra fase1. I fase 2
kobles miljøstyring til andre styresystemer, der fastlægges en model for prioritering af
indsatsområder, og fase 1-rapporteringssystemet udbygges til at håndtere EMAS-krav.
Afslutningsvis vil resultaterne blive afprøvet ved Superfos Construction-anlægget i Ejby
og på Icopals anlæg i Ølstykke.
Forventet målgruppe
Som beskrevet under fase 1, men udvidet med følgende: Asfaltindustrien, som
koordinerer og støtter processen, bygherrer, vejentreprenører og andre aktører,
underleverandører og kunder, herunder også amternes og kommunernes vejkontorer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af seks brancheworkshops samt udarbejdelse af en praktisk orienteret
miljøstyringsmanual. Efter afslutning på fase 4 udgives en folder af asfaltindustrien,
der indbyder til fortsat dialog mellem asfaltindustrien, entreprenører og andre kunder.
Asfaltindustrien vil desuden indarbejde de opnåede resultater i efteruddannelse af
diverse medarbejdergrupper inden for industrien og i samarbejdet med den europæiske
asfaltorganisation EAPA.
2. Udgivelser
1) "Miljøledelse i asfaltbranchen - Miljøprojekt 471,1999" og 2)
Miljørapporteringssystem for asfaltbranchen.
Ad 1. Manual med vejledning i, hvordan man indfører miljøstyring, tilpasset
asfaltbranchens forhold. Manualen indeholder en række bilag vedrørende kortlægning,
prioritering, lovkrav, procedurer, indkøb, intern audit og miljørapportering.
Ad 2. Disketter med pc-program, indeholdt i "1".
Rapporteringssystemet er tilpasset asfaltbranchen. Systemet er opbygget med et
firmaniveau og et anlægsniveau. På baggrund af månedlige indtastninger i pc-programmet
kan der udskrives interne rapporter, grønne regnskaber og EMAS-redegørelser. Til
opfølgning på miljøpræstationen kan der udskrives handlingsplaner og nøgletal.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet bestod af to delprojekter. I første delprojekt er der udarbejdet et
interaktivt edb-system, som kan anvendes som grundlag for fastlæggelse af miljømål samt
udarbejdelse af handlingsplaner for miljøindsatsen i virksomheder og miljørapporter til
offentligheden.
I det andet delprojekt er dataopsamlings- og rapporteringssystemet udbygget til et
miljøstyringssystem, som kan certificeres efter ISO 14001 og EMAS. Der er udarbejdet en
brancherettet miljøstyringsmanual og et edb-baseret miljøstyringssystem.
Gennem projektforløbet har den samlede danske asfaltbranche været indbudt til en
række workshops med henblik på at tilrette systemet efter brugerønsker.
Projektresultaterne er herudover præsenteret på miljøstyringskonferencerne i november
1997. Der har været afholdt syv workshops og tre konferencer/udstillinger. Af de
virksomheder, der har deltaget på workshops, er der flere, der er gået i gang med at
blive certificeret, eller som allerede er det.
4. Samlet vurdering
Projektets produkt, rapport og edb-software er professionelt i kvalitet og udførelse.
Rapportens lave oplag (60 eksemplarer af rapporten, herunder pc-programmet) skal
fordi antallet af branchevirksomheder er lille - sammenholdes med, at projektet indbød
den samlede danske asfaltbranche til workshops i projektforløbet, og med at edb-systemet
frit kan kopieres, distribueres og benyttes. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper,
projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget
høj grad har vist sig relevant i forhold til programmets og projektets målsætning, og
at projektet endvidere i høj grad har været effektivt udført med en høj grad af effekt
og levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: Elektronikindustrien.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling og afprøvning af miljøstyringsværktøjer i form af en
miljøstyringshåndbog. Hertil inddrages fire pilotprojekter. Målet er at fremme
anvendelsen af renere teknologi i dansk elektronikindustri. Den færdige håndbog vil
bestå af tre dele: Teori, praksis og faldgruber.
Ad teori: Introduktion til nuværende standarder, krav etc. i relation til EMAS
mv. samt diskussion af miljøstyring i forhold til grønne regnskaber.
Ad praksis: Miljøstyringsforløbet punkt for punkt, fra begyndelse til start,
samt vedligeholdelse.
Ad faldgruber: Undgå blindgyder og andre faldgruber i forbindelse med
introduktion af miljøstyring/-ledelse.
Forventet målgruppe
Primært danske elektronikvirksomheder. Sekundært kunder og brugere samt myndigheder,
aktionærer og ejere, kunder, banker og investorer og forsikringsselskaber.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
 | Håndbogen sendes ud til alle brancheforeningens medlemmer gratis, øvrige interessenter
kan købe håndbogen til kostpris; |
 | Afholdelse af to infomøder; |
 | Omtale i brancheblad; |
Der oprettes en ERFA-gruppe med 24 virksomheder, der udveksler erfaringer med
miljøledelse.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) Håndbog i miljøledelse for elektronikvirksomheder.
Ad 1. Håndbogen er delt op i tre hovedafsnit: 1. Miljøledelse - Hvorfor?, 2.
Miljøledelse - Hvordan? og 3. Værktøjskasse. Første afsnit er henvendt til
virksomhedens beslutningstagere som oplæg til diskussion og beslutning om at indføre
miljøledelse. Afsnit 2 indeholder en målgruppebevidst procesbeskrivelse rettet mod den
medarbejder, som typisk vil have det operative ansvar for at indføre miljøledelse i en
elektronikvirksomhed. Sidste afsnit er en omfattende og gennemarbejdet værktøjskasse,
som kan bruges selektivt alt efter et konkret behov og som opslagsværk.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet handlede om at levere et værktøj, som satte elektronikvirksomheder i stand
til at opfylde de krav, som stilles i ISO 14001, samt de yderligere krav, som skal
opfyldes for at blive EMAS-registreret.
4. Samlet vurdering
Håndbogen fremstår veldisponeret og anvendelsesorienteret og vurderes at opfylde
intentionen om at et fyldestgørende (men alligevel pædagogisk udformet)
gør-det-selv-værktøj. Håndbogen er lagt ud på Internettet. På baggrund af
gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer
evaluator, at projektet i meget høj grad er relevant i forhold til såvel programmets som
projektets egen målsætning. Evaluator vurderer, at projektet i høj grad har været
effektivt udført og i meget høj grad vil have effekt samt være levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,8.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Der påtænkes følgende: på elektronikindustriens hjemmeside indlægges
håndbogsdokumenterne, og der oprettes konference til brug for medlemsvirksomhederne
(spørgsmål, svar og chat). Derudover tilbydes ledelsesseminar på en halv dag, via
branchen, til maksimum 20 virksomheder.
Forventet målgruppe
Hele branchen.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
2. Udgivelser
Miljøstyringshåndbog, lægges på hjemmesiden.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er afholdt et lederseminar/funktionslederseminar, hvor 15 virksomheder har
besluttet sig for at indføre formaliseret miljøledelse, og tre virksomheder overvejer at
gøre det. Konference på Internettet.
4. Samlet vurdering
Ud over tilskuddet til at udvikle selve håndbogen er der givet et supplerende
tilskud til formidlingsaktiviteter. Yderligere et projekt med titlen "Miljødata for
elektriske og elektroniske komponenter", der lå i forlængelse af ovenstående, har
fået afslag. På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter
samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant
i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har
resultatet i høj grad været relevant. Projektet vurderes at have været effektivt og
haft effekter i meget høj grad. Levedygtigheden af projektet vurderer evaluator som
værende høj.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Dansk Skovforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Metodeudvikling, som private skovejendomme kan anvende til udarbejdelse af grønne
regnskaber og arbejdet med miljøstyring. Hertil indgår otte skovejendomme, der undervejs
i projektet deltager i et antal workshops. Parallelt med disse workshops udarbejdes en
miljøhåndbog. På basis af pilotejendommenes erfaringer tilrettes håndbogen endeligt
til præsentation i hele landet.
Håndbogen vil indeholde information om følgende emner: Hvorledes integreres
miljøstyring i den daglige ledelse, hvordan aflægges grønne regnskaber, hvorledes
opbygges en anvendelig miljødokumentation over for kunder og myndigheder, og hvordan kan
skovejendommene håndtere certificering af bæredygtig skovdrift.
Forventet målgruppe
Mindre og mellemstore private skovejendomme eller driftsenheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Fem landsdækkende møder, distribution af håndbogen til interesserede medlemmer
af Dansk Skovforening, omtale i Dansk Skovforenings medier og præsentation på Dansk
Skovforenings skovkredsmøder.
2. Udgivelser
En håndbog: "Miljøledelse i private skove" på 68 sider og rigt
illustreret.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er gennemført otte case-forløb på skovejendomme, hvor forarbejder til en
miljøstyringshåndbog for skovdrift er afprøvet. Herefter er håndbogen revideret og der
er endelig afholdt fem workshops for interesserede skovejere jævnt fordelt i landet med
præsentation af den endelige version af håndbogen.
4. Samlet vurdering
Projektet har frembragt en appetitlig og let tilgængelig håndbog, som er nem at
finde på Internettet og som er udsendt til Dansk Skovforenings medlemmer. Desuden er
håndbogen omtalt i Dansk Skovforenings medlemsblad "Skoven" samt uddelt på de
fem afholdte workshops. Evaluator vurderer projektet til i meget høj grad at have opfyldt
sin målsætning med hensyn til programrelevans og projektrelevans. Effektivitet og
levedygtighed vurderes at have været meget høje. Projektet vurderes i høj grad at have
haft effekter.
Den samlede vurdering er: 4,8.
1.52 Miljøstyring og miljørevision i den danske træ - og
møbelbranche
Tilskudsmodtager: Træets Arbejdsgiverforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Tilvejebringelse af miljøstyringsværktøjer og vejledning/træning i brugen af
miljøværktøjerne.
Først afholdes en opmærksomhedskampagne, hvilket udmønter sig i tre
informationsmøder spredt geografisk i Danmark. Dernæst foretages der en kortlægning af
eksisterende værktøjer. Der gennemføres nu en miljøgennemgang i de fem
pilotvirksomheder. Herefter udarbejdes og testes de udviklede værktøjer. På dette
tidspunkt i projektforløbet fortages en midtvejsoplysningskampagne, der afholdes samme
steder som opmærksomhedskampagnen. Desuden gennemføres i samme omgang
laugs-arrangementer i otte danske byer. Efter midtvejsoplysningskampagnen foretages der en
effektmåling/nøgletalsundersøgelse, hvor det er hensigten at eftervise, hvordan det
økonomisk betragtet er en fordel at implementere miljøstyring. I forlængelse heraf
udarbejdes kursusmateriale, der udvikles i et samspil mellem projektholder og de fem
pilotvirksomheder. I tilknytning til udarbejdelse af kursusmaterialet nedsættes desuden
ERFA-grupper. Efterfølgende udvikles der medarbejderinformation og -uddannelse.
Ovenstående samles i hhv. en projektbeskrivelse, en miljøhåndbog, kursus- og
undervisningsmaterialer og afsluttende seminarer (fem stk.). Selve projektet afsluttes med
afholdelse af en miljøkonference i Herning.
Forventet målgruppe
Den samlede danske træ- og møbelbranche, hvoraf ca. 800 virksomheder falder ind
under kategorien SMV.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
35 virksomheder direkte involveret. Ca. 650 virksomheder berøres gennem
informationsarrangementer. Desuden udarbejdes der artikler til relevante fagblade.
2. Udgivelser
Projektets output består af en håndbog, "Træets Miljøhåndbog", der
systematisk leder virksomheden gennem indføring af miljøledelse. Der er udgivet flere
fagartikler i forskellige blade. Projektet har også frembragt en lille og
formidlingsvenlig pjece.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektholder har i udviklingsfasen ønsket at have en løbende dialog med de
kommende brugere af slutprodukterne. Dette har betydet udvikling af en håndbog, der
systematisk leder virksomheden gennem indføring af miljøledelse. Gennem kampagner og
konferencer er budskabet om den nye håndbog blevet udbredt.
4. Samlet vurdering
Der bliver i ansøgningen opstillet en lang række forventninger med hensyn til
udannelsestilbud og dertil udarbejdet kursusmateriale, opmærksomhedskampagner,
midtvejsevalueringer samt en effektmåling af nøgletal. Den udgivne håndbog vurderes som
god og grundig, om end i mindre grad "appetitvækkende".
Projektet vurderes relevant i meget høj grad hvad angår programmet og i acceptabel
grad, når det gælder projektrelevans, effektivitet og effekter. Projektet vurderes i
høj grad at være levedygtigt, blandt andet på baggrund af en opmærksomhedsskabende
informationspjece.
Den samlede vurdering er: 3,6.
1.53 Energi-, miljø- og arbejdsmiljøstyring i handels- og
servicevirksomheder
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Eksisterende metoder/værktøjer kortlægges og der foretages en undersøgelse af,
hvorvidt danske virksomheder er begyndt at arbejde systematisk med miljøstyring. Dette
gøres gennem interviews med udvalgte virksomheder og nøglepersoner i
brancheorganisationer. På baggrund heraf etableres en referencegruppe.
De indhentede data indgår i udviklingen af miljøstyringsværktøjer, der præsenteres
via pjecer, håndbog, virkemiddelskatalog (eksempelsamling), kurser og møder.
Metoderne/værktøjerne afprøves løbende i ca. 25 udvalgte testvirksomheder. Disse
virksomheder skal gennemføre et introduktionskursus af en varighed på 1-2 dage,
afhængig af virksomhedernes størrelse. Undervejs besøges testvirksomhederne, hvor de i
denne sammenhæng har mulighed for at modtage konsulentrådgivning.
Forventet målgruppe
Ikke eksplicit specificeret, men antageligvis SMV inden for handel og service.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af to møder samt formidling gennem projektdeltagernes etablerede
informationskanaler.
2. Udgivelser
To ringbind for henholdsvis servicevirksomheder og butikker samt pjecer og
tilmeldingsmateriale til introduktionskurset.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er afholdt introduktionskursus for virksomheder, der skulle medvirke til at
udvikle metoder/værktøjer. Virksomhederne har bidraget til at udfærdige de to ringbind.
Ringbindet til henholdsvis FDB og DHS er opbygget ens let tilgængelige og
overskuelige. Der er i forbindelse med "opmærksomhedskampagnen" omkring
ovenstående produkt udarbejdet en mini-pjece, hvor det er muligt at tilmelde sig
introduktionskurset. Formidlingsdelen har ikke fungeret optimalt, hvilket har resulteret
i, at målene for denne del af projektet ikke har kunnet opfyldes i fuldt omfang.
4. Samlet vurdering
Program- og projektrelevans vurderer evaluator som værende meget høj,
effektiviteten vurderes at være høj, mens forventningerne til effekter og levedygtighed
kun indfries i mindre grad, idet formidlingsdelen ikke synes udfoldet.
Den samlede vurdering er: 3,6.
1.54 Miljøstyring i rengøringsbranchen
Tilskudsmodtager: Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Videreudvikling (tillægsmodul) af det generelle rammesystem for miljøstyring, der
udvikles i projektet "Miljøstyring i engroshandel". Projektet har til formål
at skabe et grundlag for indførelse af miljøstyring i rengøringsbranchen samt motivere
til og igangsætte miljøstyring i rengøringsbranchens virksomheder.
Til indfrielse af dette mål skal tillægsmodulet indeholde følgende aspekter: Metodik
for kortlægning af miljøforhold, model for prioritering og rapportering, skabelon til
miljøledelsessystemet og model for inddragelse. Herudover udarbejdes der
informationsmateriale om miljøstyring samt udvikling af et kursus.
Forventet målgruppe
Rengøringsvirksomheder i bred forstand.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Information om miljøstyring særligt målrettet mod rengøringsbranchen (form
fastlægges ikke). Opbygning af tillægsmodul og udvikling af kursus til formidling af
metoder. Ovenstående skal formidles gennem etablerede informationskanaler som periodiske
publikationer og cirkulæreudsendelser.
2. Udgivelser
En rapport med titlen "Miljøstyring i rengøringsbranchen" på 46 sider.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Videreudviklingen af projektet "Miljøstyring i engroshandel" har
resulteret i en rapport med titlen "Miljøstyring i rengøringsbranchen".
Publiceringsstrategien fremgår ikke klart.
4. Samlet vurdering
Som overbygning af "Miljøstyring i Engroshandel" vurderes projektet på
programniveau som i høj grad relevant, mens det på projektniveau og med hensyn til
effektivitet vurderes at opfylde betingelserne i acceptabel grad. Effekter og
levedygtighed vurderes som værende tilfredsstillende i mindre grad. Der er i ganske
begrænset omfang udviklet kurser, videregivet informationer via periodiske publikationer
og lignende.
Den samlede vurdering er: 2,8.
Tilskudsmodtager: Dansk Industri.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål er at tilpasse udviklede koncepter for indførelse og anvendelse
af miljøstyring i fem levnedsmiddelbrancher. Til dette formål vil det blive forsøgt at
bygge bro mellem HACCP og miljøstyring dvs. kombination af to
styresystemer/-metoder. Systemet skal konstrueres af moduler for derved at gøre det
muligt at tilpasse systemet til forskellige niveauer inden for miljøstyring (BS, ISO,
EMAS). Virksomhedsprojekterne indledes med et lederseminar.
Forventet målgruppe
Primært den danske levnedsmiddelindustri med undtagelse af fiske- og
landbrugsindustri. Sekundært offentlige myndigheder som kommuner og amter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af temadage i de involverede brancher, temamøder i DI-regi og
udfærdigelse af artikler om projektets forløb. Samarbejde med AMU-centrene, hvor
projektet kan levere input til udarbejdelse af undervisningsmateriale i miljøforhold.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en håndbog: "Miljøstyring i Levnedsmiddelindustrien",
inklusive to disketter med henholdsvis et "Miljøaudit kursus" og "Skemaer
til det enkle miljøstyringssystem". Desuden er der udgivet en række artikler.
Ad 1. Håndbogen er delt op i to hovedafsnit: "Miljøstyring" og
"Miljøteknik", og har en målgruppebevidst underopdeling. Det generelle afsnit
om miljøstyring er omfattende, men ikke nemt overskueligt, idet udformningen kunne være
mere pædagogisk. Miljøteknikafsnittet består af en generel del og en række specifikke
værktøjer baseret på brancheinput fra marmelade over bagerier til vand og
forsyningsanlæg. Nogle af disse værktøjer er mindre udfoldede og består primært af
skemaer, checklister og diagrammer. Andre som bryggeri og malteri er
gennemarbejdede og mere brugervenlige med introduktion og indholdsfortegnelse.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet handlede om at levere en introduktion til miljøstyring som
beslutningsgrundlag for ledelsesniveauet i levnedsmiddelvirksomheder samt producere et
miljøstyringsværktøj i et samarbejde mellem tre hovedprojektholdere og syv
"afprøvningsvirksomheder". Der er undervejs i projektforløbet afholdt flere
seminarer og møder samt aflagt virksomhedsbesøg.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i høj grad har været relevant i forhold til programmets målsætning og
også i høj grad har været relevant i forhold til projektets egen målsætning.
Projektets effektivitet og effekt vurderer evaluator som acceptabel, mens projektet i høj
grad fremstår som levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 3,6.
1.56 Miljøstyring i galvanobranchen
Tilskudsmodtager: Dansk Galvanisør Union.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af en generel miljøstyringshåndbog for galvanobranchen samt udvikling af et
uddannelsesprogram. Konceptet skal afprøves i otte galvaniske virksomheder. Projektet
introducerer også et edb-værktøj. Projektet har til hensigt at klargøre virksomhederne
til en EMAS-registrering eller lignende.
Forventet målgruppe
Små og store virksomheder i galvanobranchen samt virksomheder inden for relaterede
brancher.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Indførelse af miljøstyring i otte galvaniske virksomheder via gennemførelse af et
"action-learning" træningsprogram. Derudover skal projektets resultater
fremlægges på et DGU-branchemøde og på brancheforeningsmøder i relaterede brancher.
Sideløbende vil der blive publiceret artikler i relevante medier, branchetidsskrifter og
lignende.
2. Udgivelser
Projektet "Miljøstyring i galvanobranchen" har udmøntet sig i fem
rapporter:
- Kursuspakke;
- Indledende miljøkortlægning/ansøgning om miljøgodkendelse for A/S Dypskyl;
- Miljøstyringshåndbog for A/S Dypskyl;
- Værktøjskassen;
- Projekterfaringer.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
I forbindelse med projektet har der været afholdt et kursus for deltagende
pilotvirksomheder samt seks kurser og en statusdag. Der er udviklet en
miljøstyringshåndbog, der giver galvanisøren overblik over de forestående opgaver ved
indførelse af miljøstyring. Projektet har desuden udviklet et træningsmodul for otte
virksomheder.
4. Samlet vurdering
Projektet kommer godt omkring miljøledelse i galvanobranchen, men fra en teknisk
vinkel, der rent formidlingsmæssigt virker tung. Det er muligt at hente rapporterne fra
Internettet på Dansk Galvanisør Unions hjemmeside. Edb-programmet er revideret, men
findes hverken på Ernst & Youngs hjemmeside eller på Dansk Galvanisør Unions
hjemmeside.
Evaluator finder, at projektet i meget høj grad opfylder programmålsætningen og i
høj grad lever op til projektmålsætningen. Effektiviteten bedømmes som værende
acceptabel. Det er evaluators vurdering, at projektet i høj grad har haft effekter og er
levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,0.
1.57 Miljøstyring i Engroshandel
Tilskudsmodtager: Det Danske Handelskammer og Arbejdsgiverforeningen for Handel,
Transport og Service.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At skabe baggrund for indførelse af miljøstyring i engrosbranchen. Først udvikles et
rammesystem for miljøstyring, der er i overensstemmelse med EMAS-retningslinierne. Dette
vil blive udtrykt ved følgende elementer:
 | Hovedstruktur oversigt over elementer/procedurer, der er indeholdt i EMAS og
deres formålsbeskrivelse; |
 | Ledelseselement og dets systematisering målsætninger, miljøpolitik,
ledelsesevaluering, målstyring på indikatorer etc.; |
 | Nødvendige operationelle værktøjer til dataindsamling og aggregering samt værktøjer
til rapportering. |
Andet trin er fastlæggelse af indhold og budskaber. Her påtænkes en kampagne med
fokus på generel information til knap 4.000 virksomheder fordelt på ca. 100 brancher.
Opbygning af informationsmaterialet vil blive struktureret på følgende facon:
Projektstart/mobilisering, projektledelse/-styring og projektgennemførelse. Før og efter
udsendelse af informationsmateriale tilbydes der kurser for virksomheders miljøansvarlige
medarbejdere. I tilknytning hertil bliver der desuden udarbejdet kursusmateriale. Der
sigtes mod at afholde to kurser under projektforløbet (øst og vest for Storebælt).
Forventet målgruppe
Engrosvirksomheder i bred forstand. Agenturer, lagerførende- og
distributionsvirksomheder etc.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Informationsspredning foregår gennem projektholdernes etablerede kanaler
periodiske publikationer og cirkulærebestemmelser.
Informationsstrategien og kursusudvikling virker meget sparsomt beskrevet ud fra det
tilgængelige materiale.
2. Udgivelser
En mindre rapport, der har til hensigt at fungere som et værktøj.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet skabte trinvis et fundament for miljøstyring i branchen. Det udviklede
værktøj er præsenteret på seks kurser med ca. 120 deltagere. Desuden har ca. 1.200 af
brancheorganisationernes medlemmer fået tilbud om nærmere information om miljøstyring.
4. Samlet vurdering
Store dele af rapporten er baseret på skemaer, som uanset at der er tale om et
værktøj står relativt alene og mangler introduktion og sammenhæng. Evaluator finder i
høj grad projektet relevant i forhold til programniveau, men i mindre grad relevant i
forhold til projektniveau. Effektiviteten vurderes ligeledes som værende i mindre grad
tilfredsstillende. Effekter og levedygtighed vurderes som værende acceptable.
Den samlede vurdering er: 2,8.
Tilskudsmodtager: Det Danske Handelskammer og Kemikaliebranchen.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Operationalisere RC (Responsible Care Guide) og skabe baggrund for den praktiske
indførelse af miljøstyring i kemikaliebranchen samt motivere til og igangsætte
miljøstyring i branchens virksomheder. Metoden er at udvikle et tillægsmodul til det
generelle rammesystem "Miljøstyring i engrosbranchen" branchemodul.
Systemet skal bestå af/kunne vejlede i operationalisering af RC, beskrive
ledelseselementer i miljøstyring (målsætninger, miljøpolitik, ledelsesevaluering,
målstyring på indikatorer mv.), arbejdsinstruktioner, værktøjer til dataindsamling og
rapportering. Ansøgningen beskriver ikke, hvilken form dette system skal have
manual, pjece, bog, CD-ROM etc.
Desuden udvikles et kursus for virksomhedernes miljøansvarlige, hvor det forventes, at
deltagerne forinden har gennemgået det generelle kursus i miljøstyring
"Miljøstyring i engrosbranchen". Deltagelse i kurset vil være brugerbetalt.
Kursusindhold og opbygning beskrives ikke nærmere.
Forventet målgruppe
Kemikalieengrosvirksomheder i Danmark.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Distribution af udarbejdet informationsmateriale foregår via de involverede
organisationers etablerede informationskanaler, hvilket betyder, at den særligt
målrettede information når ca. 60 kemikalieengrosvirksomheder, der tilsammen
repræsenterer den væsentligste import af kemikalier til Danmark. Desuden vil det også
blive forsøgt at få optaget artikler i dags- og fagblade.
2. Udgivelser
Der er udgivet en rapport i trykt form: "Responsible Care".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Tillægsmodulet baserer sig på Responsible Care (RC) guideline for distribution af
kemikalier. RC er tilpasset engrosbranchen, som omhælder og transporterer kemikalier,
hvorfor der er betydelige miljø- og arbejdsmæssige risici. Resultatet af projektet er
afprøvet i 25 virksomheder, med årligt kursus for branchens (37) virksomheder.
4. Samlet vurdering
Rapporten introducerer miljøledelse på en let tilgængelig måde. Rapporten er en
udbygning til "Miljøstyring i engrosbranchen", men er ikke at finde på hverken
Det Danske Handelskammers hjemmeside eller kemikaliebranchens hjemmeside der findes
ej heller generelle oplysninger om den udarbejdede rapport. På projektniveau, og med
hensyn til effektivitet, opfyldes forventningerne i acceptabel grad. På baggrund af
journalgennemgangen er det evaluators indtryk, at formidlingsdelen er nedprioriteret, og
evaluator finder ikke grundlag for at vurdere effekter og levedygtighed, men bemærker dog
at kursusaktiviteten har været betydelig og branchen (og dermed målgruppen) er
overskuelig. Evaluator vurderer, at projektet på programniveau i høj grad er relevant.
Den samlede vurdering er: 2,4*.
Tilskudsmodtager: Lægemiddelindustrien.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af afprøvning af et værktøj til integration af miljøstyring i
produktioner, der er underlagt GMP-principper (Good Manufacturing Practice). Først
foretages en analyse og vurdering af problemområderne ved implementering af miljøstyring
(EMAS) i produktioner, der er underlagt GMP. Herefter udvikles et værktøj, hvor
EMAS-elementer og GMP-principper kobles. Udviklingen af et værktøj foregår ved
indledningsvis at afholde en workshop. Næste fase er udviklingen af en håndbog. Der
tilrettes efterfølgende en workshop nr. 2. Afslutningsvis testes det udviklede værktøj
på to virksomheder.
Forventet målgruppe
MEFAs medlemsvirksomheder, men også andre beslægtede virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Afholdelse af et kursus for MEFA-medlemmer. Desuden vil der inden for branchen
blive gjort opmærksom på håndbogen. Artikler vil tillige blive udfærdiget til
relevante fagtidsskrifter.
2. Udgivelser
En ringbindsmappe: "Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
På baggrund af de identificerede problemområder og løsningsforslag er der
udviklet et værktøj, der beskriver, hvorledes GMP og EMAS samordnes systematisk.
Værktøjet er afprøver i tre virksomheder. I formidlingsøjemed er der afholdt tre
workshops samt en konference.
4. Samlet vurdering
Projektet leverer, set i relation til de anvendte ressourcer, et godt struktureret
og overskueligt produkt. Også på formidlingssiden er der afholdt nogle gode aktiviteter.
Evaluator finder projektet relevant i høj grad på programniveau, i meget høj grad på
projektniveau, og med en effektivitet, effekter og levedygtighed, der i høj grad lever op
til målsætningen.
Den samlede vurdering er: 4,2.
1.60 Virksomhedens miljøøkonomi Hvad, hvorfor og
hvordan?
Tilskudsmodtager: PricewaterhouseCoopers, Corporate Accountability Service.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At forene miljøstyring og økonomistyring ved at implementere relevante
miljøindikatorer i virksomheders allerede opbyggede økonomistyringssystemer.
Forventet målgruppe
Alle virksomheder, der ønsker at inddrage miljøøkonomi i deres miljøledelse.
Projektet eksemplificeres ved fire store danske virksomheder, der alle har implementeret
miljøøkonomi i deres miljøledelse. Rapporten er meget "værktøjs"-orienteret
og anvendelig.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Udfærdigelse af artikler og præsentationer på danske og internationale
konferencer omkring miljøledelse.
2. Udgivelser
En rapport med titlen "Virksomhedens miljøøkonomi Hvad, hvorfor og
hvordan?".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har produceret en rapport som henvendt til virksomhedsledere fokuser på
koblingen mellem miljø og økonomistyring i hvad der kaldes miljøøkonomistyring.
Rapporten handler om hvorledes implementering af miljøøkonomistyring forudsætter
systematiske opgørelser af virksomhedens miljøomkostninger, som kan pege på muligheder
for besparelser og øget effektivitet.
4. Samlet vurdering
Rapporten fremstår som gennemarbejdet og omfangsrig, men også ganske
"akademisk", hvilket kan være en barriere ud fra en formidlingsmæssig
betragtning. Journalgennemgangen indikerer, at produktet er veleksponeret, og det kan
desuden downloades i uddragsversion fra PricewaterhouseCoopers hjemmeside, hvorfra
hele rapporten også kan bestilles (130 kr.). Ud fra den samlede analyse samt ovenstående
vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad opfylder målsætningen med hensyn til
programrelevans, projektrelevans og effektivitet. Effekterne vurderes som værende
acceptable, og projektet fremstår i høj grad som levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,4.
Tilskudsmodtager: Handelshøjskolen i København, Institut for Produktion og
Erhvervsøkonomi.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Undersøgelse af ti virksomheder, der med succes har implementeret miljøledelse
med økonomiske besparelser til følge. Analyse af, hvilke parametre der er centrale for
en vellykket implementering.
Til dette opstilles først et forstudie, hvor teori og metode udarbejdes. Derefter
foretages en undersøgelse af fem virksomheder ved interviewundersøgelser. Dette gentages
ved fem nye virksomheder, dog med en evt. tilrettet referencemodel baseret på svar fra
første runde. Til slut opsamles resultaterne og klargøres til videreformidling. Herved
søges det klargjort, hvilke faktorer der i forbindelse med implementering af
miljøstyring især fremmer gode økonomiske resultater. Dette forventes at øge
interessen fra virksomhedernes side mht. lysten til at afsætte ressourcer til indførelse
af miljøstyring.
Forventet målgruppe
Primært SMV i almindelighed. Sekundært studerende ved HHK og DTU samt konsulenter
i miljøspørgsmål.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
En pjece "Gode råd ved indførelse af miljøstyring", ti pjecer (5-10
sider) om excellente virksomheder samt en bog om miljøexcellente virksomheder (teori og
detaljerede beskrivelser). Ligger uden for budgetrammen. Møder og kurser. Kurserne er
ikke inkluderet i projektets budget, og det nævnes ikke, hvorvidt disse vil være
brugerbetalte.
2. Udgivelser
Udgivelse af en rapport med otte casestudier af virksomheder, der har indført
miljøledelse.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Produktet er på nuværende tidspunkt ikke taget i anvendelse i
undervisningsmæssig sammenhæng, men ligger hos Handelshøjskolen i København. Det
påregnes, at produktet i fremtiden vil indgå i undervisningen. Derudover kan produktet
købes via Handelshøjskolens hjemmeside for 145 kr. eller downloades gratis. Rapporten er
svær at finde på Internettet, idet den ligger "dybt" inde på
Handelshøjskolens hjemmeside. For at sprede kendskabet til rapporten er der udsendt en
mini-folder til 1.300 virksomheder indeholdende tre ud af otte casestudier.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad efterlever
programmålsætningerne og i acceptabel grad målsætningerne på projektniveau. Løftet
om et forstudie med udarbejdelse af teori og metode står i kontrast til det færdige
produkt, som fremstår mere deskriptivt end værende styret af et forstudie eller en
teoretisk indfaldsvinkel. Rapportens konklusioner må derfor vurderes med forbehold for,
at der synes at have været tale om en eksplorativ tilgang med ex-post identifikation af
case-studiernes fællestræk (faktorer af væsentlig betydning for god miljøledelse),
frem for en teoretisk styret analyse. Effektiviteten vurderes som værende acceptabel.
Projektets effekt vurderes på denne baggrund som værende acceptabel. Levedygtigheden må
forventes at blive begrænset, og kan dermed ikke vurderes til mere end acceptabel.
Den samlede vurdering er: 3,4
1.62 Fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i
miljøledelse
Tilskudsmodtager: dk-TEKNIK.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udfærdigelse af en fagartikel samt publicering af samme på Miljøstyrelsens
hjemmeside. Dernæst yderligere spredning via andre blade/pjecer. Formålet er at komme
med anbefalinger og eksempler på, hvordan virksomheder kan vurdere, hvad der er
væsentlige miljøpåvirkninger. Dette gøres via telefoninterviews ud fra en dertil
konstrueret spørgeguide. Der oplyses ikke, hvor mange interviews der findes
tilstrækkelige. Afslutningsvis rundes af med et diskussionsmøde, hvor
hovedkonklusionerne fremlægges.
Forventet målgruppe
Primært virksomheder, der har eller er ved at indføre et certificerbart
miljøledelsessystem. Sekundært miljømyndigheder og certificerende organer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Se ovenstående.
2. Udgivelser
Rapport: "Fastlæggelse af brug af væsentlighedskriterier i
miljøledelse".
Projektet resulterede i 2 forskellige artikler (tilpasset målgrupperne business
management hhv. miljøchefen). Den ene er bragt i Børsen og den anden i
Miljøinformation. Den afsluttende rapport blev - med de 2 artikler som bilag -
offentliggjort på MSTs hjemmeside.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektets baggrund er behovet for at kortlægge virksomheders miljøpåvirkning og
prioritere miljøindsatser i virksomheder. Projektet er grundlæggende et
erfaringsopsamlings og formidlingsprojekt, som via artikler og eksempler illustrerer
brugen af væsentlighedskriterier som udgangspunkt for miljøledelse.
4. Samlet vurdering
Projektet vurderes at have høj grad af relevans med hensyn til henholdsvis
programniveau og projektniveau, og at have en høj grad af effekt og levedygtighed.
Effektiviteten vurderes at være acceptabel. Projektet forefindes i en formidlingsvenlig
form, der har gjort produktet let anvendeligt i artikelsammenhæng.
Den samlede vurdering er: 3,8.
Tilskudsmodtager: Grafisk Arbejdsgiverforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At give den grafiske branche, båder kunder og trykkerier/leverandører, et
edb-værktøj tiltænkt som katalysator for en bedre miljødialog mellem ovenstående
interessenter. Derudover skal der udarbejdes to pjecer, hhv. til kunde og trykkeri.
Første skridt er at identificere repræsentative ark-offset tryksager, hvilket sker i
samarbejde med fem trykkerier. Ligeledes kortlægges i hvert procesled de renere
teknologier, som umiddelbart vurderes at have indflydelse på det færdige produkts
miljøpåvirkning. Herefter konstrueres det føromtalte edb-værktøj.
Forventet målgruppe
Primært alle ark-offset trykkerier i Danmark samt disses kunder. Sekundært
leverandører af papir, trykfarve, kemikalier mv.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Udarbejdelse af rapport for hver fase. Det kunne forestilles at være relevant at
lægge edb-værktøjet ud på en relevant hjemmeside, hvorfra det kan downloades. Der
udarbejdes desuden en brugermanual til edb-værktøjet samt nødvendigt
undervisningsmateriale til oplæring af medarbejdere. Spredningen sker gennem etablerede
informationskanaler fx gennem artikler i De Grafiske Fag. Der håbes også på
optagelse af artikler i andre relevante fagblade.
2. Udgivelser
Der er udgivet en rapport også i CD-ROM-udgave: "Arbejdsrapport:
Sælger- og kundevejledning til udarbejdelse af en produkt-miljøprofil".
Der er tale om et "værktøj", som dels gennemgår miljøforhold i relation
til tryksager (med henblik på at opkvalificere sælgere og kunder til at føre
miljødialog), dels fungerer som IT-manuskript-generator, der beskriver procestrin og
grafiske produkters livscyklus.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet bestod i udarbejdelse af et interaktivt edb-værktøj, baseret på et
større brancheprojekt for miljøstyring, som tidligere er gennemført under ordningen.
Projektet er således et 3. generationsprojekt for den grafiske branches
miljøledelsesstrategi.
4. Samlet vurdering
På baggrund af projektanalysen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet
i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til såvel programmets som projektets
egen målsætning. Projektets effektivitet vurderer evaluator som høj. Projektets effekt
vurderes som meget høj, idet værktøjet er meget brugervenligt og praktisk anvendeligt.
Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator ligeledes som høj.
Den samlede vurdering er: 4,6.
1.64 Miljøledelse integreret med den maritime International
Safety Management (ISM) Code
Tilskudsmodtager: Danmarks Rederiforening.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
At integrere miljøledelse i ISM-koden, der kan anvendes af danske rederierhverv.
Heri indgår bl.a. udarbejdelse af skabelon til udarbejdelse af grønne regnskaber. Der
sigtes med dette projekt på at gøre det muligt at integrere miljøledelse efter ISO
14001-standarden.
Desuden vil der blive udarbejdet undervisningsmateriale til anvendelse ved inddragelse
af medarbejdere i systemer med indbygget miljøledelse. Afslutningsvis skal der udformes
informationsmateriale om miljøledelse i ISM-koden (i hvilken form nævnes ikke). Via de
udviklede modeller for ekstern miljørapportering vil kendskabet til erhvervets
miljøforhold øges. Det nævnes ikke, hvilken form disse modeller skal have.
Forventet målgruppe
Primært det danske rederierhverv.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Fremlæggelse af materiale ved relevante interne komiteer og på seminarer samt
distribution af de endelige rapporter til medlemmerne.
2. Udgivelser
To ringbind og to små foldere samt en diskette med et "Voyage
transport"-eksempel.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er udgivet undervisningsmateriale til forøgelse af kendskabet til erhvervets
miljøforhold. Det udgivne materiale gør det muligt for branchen at integrere
miljøledelse efter ISO 14001-standarden.
4. Samlet vurdering
Produktet fremstår i et gennemført og indbydende design. Produktet er på
engelsk, på nær den ene introduktionsfolder, der er oversat til dansk.
Evaluator finder i høj grad projektet relevant på programniveau og i meget høj grad
på projektniveau og med hensyn til projekteffektivitet. Effekterne vurderes som værende
acceptable, og levedygtigheden vurderes som høj.
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: DTI, Center for Emballage og Transport.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling af et vognmandsspecifikt miljøstyringskoncept udviklet specielt til små
virksomheder. Det udviklede materiale: simple papir- og pc-baserede værktøjer, kurser og
kursusmateriale samt en miljøstyringshåndbog opbygget efter modulprincippet, der
løbende skal testes i 4-6 virksomheder for derefter at blive tilrettet. Projektet er
opdelt i to faser, en forprojektfase og en hovedprojektfase.
Forventet målgruppe
Små vognmandsfirmaer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Via Internet, pressemeddelelser og artikelskrivning til væsentlige tidsskrifter
inden for transportsektoren. Ydermere vil resultaterne blive præsenteret ved konferencer
og i forbindelse med temadage.
2. Udgivelser
- "Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder Miljøhåndbog";
- "Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder Undervisningsmateriale";
- "Der er penge i miljø. Vognmandsvirksomheder".
Ad 1. Håndbogen indeholder vejledning i opbygning af miljøledelsessystem
specielt rettet til mindre vognmandsvirksomheder. Systemet er modulopbygget og kan
tilpasses til et husmandssystem eller et certificerbart system efter ISO 14001. Håndbogen
med skabelon til miljøledelsessystem findes også som IT-værktøj på CD-ROM, der er
indlagt i mappen. CD-ROM uden mappe kan desuden fås gratis.
Ad 2. Materialet kan anvendes til branchekurser i indførelse af miljøledelse.
Kurset består af moduler.
Ad 3. Pjecen giver en kort introduktion til miljøledelse og til det materiale,
der er udarbejdet i projektet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet handlede om at reducere miljøbelastningen fra transporterhvervet gennem
en øget miljøstyring i vognmandsvirksomheder.
I projektet er udviklet et vognmandsspecifikt miljøstyringskoncept, der er rettet
specielt mod små virksomheder og virksomheder, hvor ledelse og medarbejdere har en
begrænset uddannelsesbaggrund. På baggrund af en branchescreening er der udarbejdet et
udkast til en håndbog med generelle retningslinier for miljøstyring og -revision efter
ISO 14001 hos vognmænd. Miljøstyringshåndbogen er udarbejdet efter de retningslinier,
der kendes fra EMAS og ISO 14001, men kan også med fordel anvendes af mindre vognmænd,
der vælger at foretage miljøstyring uden for disse rammer. På baggrund af de praktiske
erfaringer er der udarbejdet et samlet miljøstyringskoncept for vognmænd.
Med håndbogen skal de enkelte vognmænd kunne indføre miljøstyring med minimal
støtte fra en konsulent. Dette er i praksis gennemført hos fem repræsentativt udvalgte
vognmænd. Det planlægges at formidle projektet ved at gennemføre temadage, ERFA-grupper
og udsende pressemeddelelser.
4. Samlet vurdering
Produktet er udgivet af Miljøstyrelsen. På baggrund af gennemgangen af
sagsmapper, projektrapporter og produkter samt ovenstående vurderer evaluator, at
projektet i meget høj grad har vist sig relevant i forhold til program- og
projektmålsætningerne. Effektiviteten for projektet vurderer evaluator som værende
acceptabel, hvilket også gør sig gældende for projektets effekter. Levedygtigheden
vurderes at være høj.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: Valør og Tinge.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udbredelse af resultater fra ca. 30 generelle projekter udarbejdet under
tilskudsordningen "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder".
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Projektet i sig selv har til formål at formidle tidligere udførte projekter.
Formidlingsaktiviteterne vil benytte sig af to midler: 1. Kampagner over for
brancheorganisationer og pressen, herunder presselobbyisme og såkaldte
"pressekit", udsendt til ca. 150 journalister, dagblade og fagblade; 2. Pjecer,
herunder en større generel pjece (ca. 40 sider) og mindre temahæfter (6-8 stk. à 8
sider, A5).
2. Udgivelser
Et katalog over 66 projekter Miljønyt nr. 59.
Pressekits mm
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet videreformidler generelle projekter gennemført under tilskudsordningen
"Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder" i årene 1995-2000 - med
få undtagelser, fordi visse projekter er blevet vurderet som værende uaktuelle. Der har
desuden været afholdt møder og udgivet artikler.
Projektet har formået at formidle resultater fra ca. 30 projekter via fem
publikationer på en enkel og overskuelig måde. Der er afholdt kampagner over for
brancheorganisationer og pressen, herunder er "pressekit" udsendt til ca. 150
journalister, dagblade og fagblade.
4. Samlet vurdering
Projektet har formået at formidle resultater fra ca. 30 projekter på en enkel og
overskuelig måde. Publikationerne er lette at gå til og virker inspirerende også
for ikke-fagfolk. Evaluator vurderer således både programrelevans og projektrelevans som
værende meget høj. Projekteffektiviteten vurderes at have være meget høj. Effekter og
levedygtighed vurderes at være høj.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: DTI Beklædning og Tekstil, Tekstil- og Beklædningsindustrien.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet udgør fase 1 under branchepakken for TB-branchen. I denne fase gøres et
forsøg på at opnå et overblik over igangværende aktiviteter på miljøstyringsområdet
inden for TB-branchen samt afdække de områder, hvor virksomhederne har størst behov for
støtte under arbejdet med opbygning og vedligeholdelse af miljøstyringssystemer.
Dette vil blive gjort gennem et endags seminar, som hele branchen er inviteret til. Til
afholdelse af dette arrangement er opbygget tre faser forberedelse, afholdelse og
opfølgning.
Forventet målgruppe
Hele branchen.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Gennem eksisterende kanaler tekniske cirkulærer og foreningens blad
TBI-nyt. Projektet er ikke velegnet til formidling til en bredere målgruppe.
2. Udgivelser
En mindre rapport: "Fastlæggelse af status og strategi for
miljøstyringsaktiviteter i tekstil- og beklædningsindustrien".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet er et "kortlægningsprojekt", der havde til formål at belyse,
hvor det efterfølgende projekt skulle sætte ind. Det virker som en god strategi at
udarbejde en projektidentifikation, især når det efterfølgende projekt er af en vis
størrelse. Herved identificeres branchens reelle behov.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer ud fra ovenstående, at projektet i meget høj grad opfylder
både program- og projektmålsætningerne. Effektiviteten findes acceptabel. Projektet har
i høj grad haft effekter set i relation til det efterfølgende produkt. Levedygtigheden
må ligeledes antages at være koblet til det efterfølgende projekts succes og
dermed høj.
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: VKI, Valør og Tinge, Deloitte og Touche.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet har til formål at forberede virksomhedernes kommunikationsindsats
vedrørende EMAS, så der skabes en efterspørgsel på både det offentlige og det private
marked efter produkter og ydelser fra EMAS-registrerede virksomheder.
De midler, som projektet agter at tage i brug, er:
 | Udvikling af værktøjer til forbedring af dialog mellem virksomheder og deres kunder; |
 | Udarbejdelse af udkast til katalog til inspiration om, koordinering af og information om
EMAS; |
 | Afholdelse af fire seminarer. |
Forventet målgruppe
Målgruppen er alle virksomheder, både de, der er registreret, og de, der ikke er.
Desuden virksomhedernes kunder. Derudover er målgruppen organisationer samt faggrupper
med interesse for EMAS.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
De ønskede resultater er aktiviteter i form af seminarer, katalog og værktøj til
forbedring af dialog.
2. Udgivelser
Der er udgivet en håndbog Miljønyt nr. 46, 2000 samt to pjecer.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har resulteret i håndbogen "Miljønyt nr. 46, Miljødialog med
kunder", der vejleder virksomheden i at vælge de relevante kunder, undersøge deres
behov, opbygge troværdige miljøargumenter og gennemføre miljødialogen.
Resultatformidlingen er sket på kundemøder og seminarer.
4. Samlet vurdering
Håndbogen virker akademisk set i forhold til den generelle målgruppe, men formidles
på en elegant facon. På det foreliggende grundlag er evaluators vurdering, at der udover
udgivelsen af håndbogen er et uudnyttet potentiale for at eksponere projektet yderligere.
Dog har deltagerne i de fire seminarer fået udbytte af projektet. På baggrund af sags-
og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator, at projektet i høj grad har
vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen
målsætning er resultatet i høj grad relevant. Projektets effektivitet vurderer
evaluator som høj. Projektet vurderes i høj grad at have haft effekter. Levedygtigheden
i projektet vurderer evaluator også som høj baseret på Miljøstyrelsens engagement i
distributionsfasen med udgivelsen af publikationen "Miljødialog med kunder".
Den samlede vurdering er: 4,2.
Tilskudsmodtager: Handelshøjskolen i København.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udarbejdelse af undervisningsmateriale til HD-studerende.
2. Udgivelser
-
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Anvendt ved Handelshøjskolen i København i en kort periode. Skulle ses som et
modstykke til Miljøledelsesuddannelsen ved Handelshøjskolen i Herning.
4. Samlet vurdering
Produktet forefindes ved Handelshøjskolen i København. Evaluator vurderer det
ikke relevant at bedømme dette projekt, eftersom materialet både er udgået af
formidling og HD. Miljøledelsesuddannelsen er nedlagt. Evaluator antager på den
baggrund, at projektet umiddelbart har samme relevans som projektet "Cases inden for
miljøledelse- og revision". Dette projekt er heller ikke vurderet med hensyn til
effekter og levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,3*.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Udvikling og formidling af fem kommunikationsværktøjer/håndbøger, der kan gøre
det nemmere for små og mellemstore virksomheder at kommunikere om deres produktions og
produkters miljøforhold. På fem workshops afprøves fem værktøjer, og der udvikles et
uddannelsesprogram, der skal gøre det muligt for interesserede brancheorganisationer selv
at gennemføre uddannelsesforløb i miljøkommunikation. Håndbøger og uddannelsesforløb
præsenteres på fire introduktionsarrangementer. Desuden udarbejdes en række artikler.
Forventet målgruppe
Medarbejdere, der til daglig har det primære ansvar for at planlægge og udføre
virksomhedens miljøkommunikation, inden for de 21 brancher, hvor der er iværksat
miljøstyringsaktiviteter.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Ud over de planlagte ovenstående aktiviteter er der planlagt
introduktionsarrangementer for brancheorganisationerne samt artikler tilpasset de enkelte
branchers medlemsblade.
2. Udgivelser
Fem publikationer alle udgivet af Miljøstyrelsen. Hhv. Miljønyt nr. 42, 43, 44,
45 og 47. Oplag: 1.500, kan købes i Miljøbutikken for beskeden pris.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har udviklet og afprøvet værktøjer til og uddannelsesforløb i
miljøkommunikation. Projektet er formidlet via flere kanaler, en række seminarer,
workshops og artikler i "Miljønyt". På baggrund af erfaringerne fra de 5
workshops blev der udviklet et uddannelsesprogram, der gør det muligt for
brancheorganisationer selv at arrangere og gennemføre et uddannelsesforløb i
miljøkommunikation. Der er afholdt introduktionsarrangementer og workshops for at
formidle projektet.
4. Samlet vurdering
På baggrund af ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har
vist sig relevant i forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen
målsætningen er resultatet i meget høj grad relevant. Set i lyset af bevillingens
størrelse og det output der er fremkommet, må projektet bedømmes i meget høj grad at
være gennemført effektivt. Projektets effekter vurderer evaluator ligeledes som værende
tilfredsstillende i høj grad. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator også som
værende af høj grad.
Den samlede vurdering er: 4,6
Tilskudsmodtager: Green Network.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektet er en videofilm på 15-20 minutter, der omhandler samarbejdet mellem det
offentlige og erhvervslivet.
Forventet målgruppe
Miljøinteresserede virksomheder, organisationer mv.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Green Network vil bruge filmen lokalt samt ved diverse miljøkonferencer, seminarer
og kurser som eksempel på godt miljøsamarbejde.
2. Udgivelser
Video på 16 min. er udgivet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Videoen er udviklet med henblik på at formidle erfaringer og resultater fra
Green-Network-samarbejdet. Videoen kan bruges til at sprede konceptet bag Green Network.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i acceptabel grad har vist sig relevant i forhold til programmets
målsætning. I forhold til projektets egen målsætning er resultatet i meget høj grad
relevant. Set i lyset af bevillingens størrelse og det output, der er fremkommet, må
projektet i meget høj grad siges at være effektivt. Projektets effekter vurderes som
værende begrænsede, da det formentlig ikke er det store antal, videoen vil blive vist
for. Levedygtigheden i projektet er begrænset, idet der ikke umiddelbart er planer om en
opdatering.
Den samlede vurdering er: 3,2.
Tilskudsmodtager: dk-Teknik.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål er afholdelse af to konferencer, der skal formidle igangværende
eller afsluttede projekter samt registrere metoder og værktøjer til indførelse af
miljøstyring. Konferencen er brugerbetalt.
Forventet målgruppe
Der indbydes 3.000 danske virksomheder, både med og uden miljøledelsessystem.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Konferencen markedsføres i artikler og på hjemmeside.
2. Udgivelser
Der er uddelt kursusmappe til deltagerne.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
På baggrund af allerede indhøstede erfaringer er der afholdt en konference, der
har til formål at fortælle om resultaterne af igangværende eller afsluttede projekter
samt registrere metoder og værktøjer til indførelse af miljøstyring.
4. Samlet vurdering
Da sagen ikke er endeligt afsluttet, er det ikke muligt at give en endelig
vurdering af projektet. Dog finder evaluator, at der er en meget høj grad af relevans i
forhold til programmets målsætning.
Den samlede vurdering er: 5,0*.
Tilskudsmodtager: COWI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Et vækstgruppeforløb med en dertil tilknyttet seminarrække. Der vil blive
afholdt syv seminarer. Derudover udarbejdes en drejebog for fremtidige vækstgrupper.
Dernæst vil et konsulentteam udvikle en håndbog med forskellige elementer, bl.a.
værktøjer og forslag til miljøprocedurer løsningsmodeller. Efterfølgende
forventes det, at en eller flere virksomheder lader sig certificere enten EMAS
eller ISO. Erfaringerne fra vækstgruppen forventes samlet i en håndbog.
Forventet målgruppe
Virksomheder inden for følgende delbrancher: Spinderier, strikkerier og væverier,
farverier, trykkerier og beklædnings- eller konfektionsvirksomheder. Sekundært
tilsynsmyndigheder, der kan anvende projektets resultater til drøftelser med branchens
virksomheder.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Et færdig værktøj, der kan anvendes af branchen generelt. De deltagende syv
virksomheder afslutter seminarrækken med dertilhørende vækstgruppearbejde med
indførelse af et miljøledelsessystem. Heraf skal mindst to virksomheder lade sig
certificere. Oprettelse af to nye vækstgrupper inden år 1999.
2. Udgivelser
Der er udgivet 1) en "Håndbog i miljøledelse for tekstilindustrien" og
2) en drejebog: "Drejebog for vækstgruppe om miljøledelse for tekstilindustrien,
Miljøprojekt 539, 2000".
Ad 1. Håndbogen dækker hovedelementerne ved etablering og indførelse af
miljøledelse i tekstilvirksomheder. Håndbogen er hovedsageligt rettet mod de
medarbejdere, der aktivt deltager i miljøledelsesarbejdet. Derudover findes et afsnit med
introduktion til miljøledelse rettet mod virksomhedens ledelse. Tekstilvirksomheder kan
rekvirere håndbogen hos DTB.
Ad 2. Drejebogen er udarbejdet som støtte til vækstgrupper (studiekredse) i
miljøledelse. Drejebogen er udarbejdet og tilrettet ud fra erfaringerne i projektet
" Miljøledelse i tekstilindustrien", hvor syv virksomheder arbejdede med
indførelse af miljøledelse.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet tager udgangspunkt i at etablere miljøledelse i tekstilvirksomheder ved
deltagelse i vækstgrupper. Virksomhederne føres samlet gennem opbygnings-processen ved
hjælp af seminarer med mellemliggende projektarbejde.
Håndbogen indeholder en trin-for-trin-beskrivelse af hovedelementerne i miljøledelse.
Kravene i EMAS og ISO 14001 beskrives, og det diskuteres, hvordan standardens krav kan
opfyldes. Der findes endvidere skemaer og eksempler.
Håndbogen er efterfølgende evalueret af to af de deltagende tekstilvirksomheder, der
blev certificeret efter ISO 14001, og af tre andre miljøcertificerede
tekstilvirksomheder. Den indeholder tekniske løsningsforslag til renere teknologi og
arbejdsmiljøforbedringer i delbrancherne kombineret med bl.a. lister over farlige stoffer
i råvarer og hjælpestoffer.
4. Samlet vurdering
Produktet formår på en indbydende måde, trods de mange informationer og det
store volumen, at give læseren lyst til at arbejde med produktet. Desuden virker
produktet gennemarbejdet, og layoutet er også brugervenligt. Det virker som en god
kobling både at udarbejde en drejebog til fremtidige vækstgrupper og samtidig udgive en
håndbog af mere generel karakter, herved bliver det muligt at holde "liv" i
produktet i længere tid. Produktet virker "langtidsholdbart". Evaluator
vurderer projektet til både på programniveau og på projektniveau at opfylde
målsætningen i meget høj grad. Effektiviteten vurderes som værende høj, og effekterne
som meget høje. De 2 vækstgrupper er dog ikke oprettet og dermed vurderes
levedygtigheden (kun) at kunne opfylde forventningerne i høj grad.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Tilskudsmodtager: dk-TEKNIK. (Valør og Tinge).
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Formålet er udarbejdelse af håndbog for virksomheder, der ønsker at indføre
certificérbar miljøledelse, herunder opbygge og opretholde et miljøledelsessystem til
leverandørstyring og kommunikation. Specifikt ønskes en håndbog, der giver
operationelle retningslinier for, hvordan virksomheder kan fremme dialog med deres
leverandører. Til håndbogen skal endvidere udvikles en baggrundsrapport med grundlaget
for håndbogens anbefalinger. Baggrundsrapporten skal udarbejdes, så den kan publiceres
via Internettet. Der skal afholdes møder/workshops med de syv virksomheder, der deltog i
leverandørprojektet i 1994, for at opsamle erfaringer. Herefter udsendes spørgeskemaer
til alle certificerede/registrerede virksomheder.
Forventet målgruppe
Virksomheder, der er i færd med at indføre et certificerbart miljøledelsessystem
efter ISO 14001 eller EMAS. Sekundært leverandørvirksomheder, der ønsker at tilpasse
sig miljøkrav fra kunder med miljøledelse, samt de certificerende organer.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Resultaterne forventes formidlet i form af to dokumenter: En baggrundsrapport og en
kortfattet og mere brugsorienteret håndbog (30-40 sider). Endvidere i form af to artikler
og to kronikker. Eksponering via Miljøstyrelsens hjemmeside.
Den færdige håndbog sendes til de medvirkende virksomheder. Desuden sendes håndbogen
til brancheorganisationer sammen med oplysninger om, hvor baggrundsrapporten kan hentes.
2. Udgivelser
Udgivelse af håndbogen "Miljødialog med leverandører" Miljønyt
nr. 48, 2000.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
I samarbejde med de udvalgte case-virksomheder er der udgivet en håndbog til
støtte for virksomheder i forbindelse med opbygning og opretholdelse af et
miljøledelsessystem til leverandørstyring og kommunikation. Eksponeringen af håndbogen
er sket, ved at brancheorganisationerne er blevet orienteret om produkterne, samt via
tilgængelig information på Miljøstyrelsens hjemmeside. Erfaringerne fra udfærdigelsen
af håndbogen er opsamlet i en baggrundsrapport. Til brug for formidling af projektet er
der blevet udarbejdet en artikel både på dansk og engelsk. I stedet for de lovede
kronikker er der blevet holdt to oplæg på konferencer.
4. Samlet vurdering
På baggrund af sags- og produktgennemgangen samt ovenstående vurderer evaluator,
at projektet i høj grad har vist sig programrelevant og har en meget høj grad af
projektrelevans. Projekter er velformidlet og dets effektivitet, effekter og levedygtighed
vurderes som høje.
Den samlede vurdering er: 4,2.
1.75 Vejen til miljøledelse
Tilskudsmodtager: Birch og Krogboe.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets mål er at udarbejde en elektronisk guide, som skaber overblik over
resultaterne af ordningen. Guiden skal alene vurdere det producerede materiale i forhold
til anvendelighed i en formidlingssituation. Udover CD-ROM med brugervejledning udgives en
folder om "Vejen til miljøstyring".
Forventet målgruppe
Målgruppen er private og offentlige virksomheder, brancheorganisationer,
interesseorganisationer, rådgivere på området mv.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Guiden skal gratis kunne tilsendes eller hentes via Internettet. Ved projektets
afslutning sendes en "Direct mail" til repræsentanter for målgruppen.
Derudover foreslås, at der reklameres for produktet på forskellige hjemmesider.
2. Udgivelser
Guiden og folderen er udkommet, og der er sendt en skrivelse til udvalgte
repræsentanter for målgruppen.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Der er udgivet en CD-ROM "Vejen til miljøledelse", der beskriver og
informerer om hovedparten af projekterne under tilskudsordningen. I forbindelse med
udbredelse af kendskabet til Cd-rommen er der udgivet en folder, der fortæller om
projektet. Desuden er der blevet sendt informationsskrivelser til repræsentanter for
målgruppen.
4. Samlet vurdering
På baggrund af gennemgangen af sagsmapper, projektrapporter og produkter samt
ovenstående vurderer evaluator, at projektet i meget høj grad har vist sig relevant i
forhold til programmets målsætning. I forhold til projektets egen målsætning har
resultatet i meget høj grad været relevant. Projektets effektivitet vurderer evaluator
som værende høj. Projektets effekter vurderes at være i meget høj grad
tilfredsstillende. Levedygtigheden i projektet vurderer evaluator som høj.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: HORESTA (Del A og B), Rambøll (Del C).
A.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Ifølge ansøgningen var projektets formål at udvikle og afprøve
brancheværktøjer for at fremme miljøstyring i erhvervet, herunder kortlægge erhvervets
miljøforhold, og lade resultaterne indgå i en række håndbøger, målrettet mod
erhvervet.
Forventet målgruppe
15.000 virksomheder, store og små, i hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Formidling via nyhedsbreve og artikler i brancheblade til 15.000 virksomheder,
store og små, i hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Endvidere formidling via kurser
og seminarer. Minimum tre pressemøder, landsdækkende konference samt etablering af
rådgivningsservice.
2. Udgivelser
- Resultat af kortlægningen
- Miljø 2100: Horesta´s værktøjskasse til Miljøarbejde i hotel-, restaurant- og
turistvirksomheder;
- Kursus for miljømedarbejdere i hotel-, restaurant- og turistvirksomheder: program,
transparenter og noter til to kursusdage;
- Kursusmappe med transparenter m. noter, video (Miljøledelse få en bedre
hverdag), spørgsmål til gruppearbejde samt frieksemplarer af Miljømagasinet, udgivet af
Horesta, for Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen (i et oplag på 22.000);
- Del-evalueringsrapport (1998);
- Desuden er der i forbindelse med C udgivet en håndbog med titlen "Miljøforhold
ved vedligehold, renovering og nybyggeri i hotel-, restaurant- og
turistvirksomheder". I tillæg til denne er der skrevet en artikel, der bl.a. skulle
publiceres i "Ny viden".)
Ad 1. Værktøjskassen, i form af et ringbind, indeholder en lang række
selvstændige hæfter, fra "strakstiltag" over "grønt regnskab" til
"varme", "affald" og "rengøring". De er alle meget flot
udført, dvs. "appetitvækkende", meget velskrevne og brugervenlige.
Ad 2. Kurset består af en række grundigt kommenterede og velskrevne
transparenter, som introducerer emnet miljøstyring i turisterhvervet.
Ad 3. Videoen præsenterer tre branchevirksomheders erfaringer med systematisk
miljøarbejde.
Ad 5. Håndbogen er lagt ud på MSTs hjemmeside og er ikke af samme indbydende
kvalitet som værktøjskassen. Indholdet vurderes dog som værende tilfredsstillende.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet blev indledt med en kortlægning af miljøforholdene i erhvervet.
Resultaterne heraf blev inddraget i udarbejdelsen af en række værktøjer, der er samlet
i en værktøjskasse. Sammen med denne er der udgivet en video, der giver indblik i,
hvordan miljøarbejdet er grebet an. Der er derefter blevet udviklet en håndbog
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad imødekommer målsætningerne i
såvel programmet som ansøgningen. Resultatformidlingen synes vellykket, og dermed
skønner evaluator, at projektet med en høj grad af effektivitet når en meget høj grad
af effekt og i meget høj grad er levedygtigt.
B.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Formålet var ifølge ansøgningen at formidle ovenstående projekt (se A).
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
IT-løsning, værktøjskasse, elektronisk, konference, miljømagasin, kuffertstand
med miljøinfomateriale til internationale konferencer.
B indgår i ovenstående vurdering.
C. (Miljøforhold ved vedligeholdelse, renovering og nybyggeri
Dette projekt kan med rette ses som et selvstændigt projekt med Rambøll som
tilskudsmodtager. Projektet er imidlertid her behandlet som affødt af det overordnede
HORESTA projekt, og vurderet i sammenhæng med dette.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Formålet var ifølge ansøgningen at yde et kompletterende bidrag til ovenstående
projekt (se A). Bidraget var at fokusere på miljøforholdene i hotel- og
restaurationsbranchen i relation til bygninger.
C indgår i ovenstående vurdering.
Den samlede vurdering er: 4,8.
Tilskudsmodtager: Carl Bro.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål var at indsamle, analysere og vurdere konkrete erfaringer med de
virksomhedsøkonomiske konsekvenser af miljøledelse.
"Virksomhedsøkonomiske konsekvenser af miljøledelse" adskiller sig fra de
øvrige projekter ved at have modtaget tilskud ved udbud og har derfor ikke fulgt den
traditionelle ansøgningsprocedure. Derfor har evaluator valgt ikke at foretage en
gennemgang af det materiale, der ligger til grund for tilsagnet. Konkret betyder dette, at
evaluator ikke har nedfældet data under dette punkt.
2. Udgivelser
Der er udgivet:
- En rapport: "Virksomhedsøkonomiske konsekvenser af miljøledelse";
- En pjece: "Sæt pris på miljøet";
- Et pc-værktøj: "Miljø-økonomi".
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Projektet har ved kortlægning og analysere af en række virksomheders erfaringer med
de økonomiske aspekter og konsekvenser af at gennemføre miljøledelse, leveret en række
værktøjer som kan give (andre) virksomheder et beslutningsgrundlag for eventuelt at
påbegynde og gennemføre miljøledelse. Resultaterne er formidlet på Carl Bro´s
hjemmeside.
4. Samlet vurdering
Pjecen er professionel af udseende og letlæst. Projektrapporten og pc-værktøjet
vurderes at være indholdsmæssigt og kvalitativt i orden. Især rapporten er udformet i
en akademisk rapportstil, hvorimod pc-værktøjet bedre kan tænkes anvendt af den
lille/mellemstore virksomhed, som jo er ordningens målgruppe. Evaluator vurderer, at
projektet i høj grad imødekommer målsætningerne i såvel programmet som ansøgningen,
med en høj grad af effektivitet. Den brede deltagelse og formidlingen af projektet via
Internet betyder, at projektet alt i alt vurderes at nå en høj grad af effekt og en høj
grad af levedygtighed.
Den samlede vurdering er: 4,0.
Tilskudsmodtager: VKI.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Projektets formål var at forberede, afholde og afrapportere en todages- konference
som status over Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens støtteordning
"Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder". Konferencen skulle
samtidig fungere som en formidling af resultaterne fra de under ordningen støttede
projekter.
Forventet målgruppe
Beslutningstagere i virksomheder og brancheorganisationer, som endnu ikke er i gang
med miljøstyring.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Se ovenstående.
2. Udgivelser
Der foreligger en konferencemappe med resumeer af alle foredrag, oplæggene til
workshops samt en afrapportering og evaluering af projektforløbet.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Konferencen er afholdt to gange, og der er afholdt otte parallelle workshops. I alt
deltog 197 mennesker i de to konferencer.
4. Samlet vurdering
Evaluator vurderer, at projektet i meget høj grad imødekommer målsætningerne i
såvel programmet som ansøgningen. Resultatformidlingen synes vellykket, og dermed
skønner evaluator, at projektet med en meget høj grad af effektivitet når en meget høj
grad af effekt og i høj grad er levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,6.
Tilskudsmodtager: Danmarks Erhvervs-TV.
1. Forventninger opstillet i ansøgningen
Skabe opmærksomhed omkring miljøledelse. Vil belyse området ud fra forskellige
vinkler.
Forventet målgruppe
Befolkningen bredt.
Planlagt resultatformidling og spredningseffekt
Via fjernsyn udsendt på Danmarks Erhvervs-TV.
2. Udgivelser
12 videobånd. Findes også som resumé på et bånd. Kan rekvireres ved henvendelse
til Danmarks Erhvervs-TV.
3. Kort sammenfatning af projektets indhold og forløb
Gennem tv-serien er der sat fokus på miljøstyring og miljørevision. Programmerne er
udsendt på Danmarks Erhvervs-TV. Programmerne giver en introduktion til området og skal
være med til at skabe en interesse for området.
4. Samlet vurdering
Der forelægger god dokumentation i journalen for resultatformidlingen af produktet,
formidling som har haft et positivt resultat. Set i relation til ovenstående vurderes det
fra evaluators side, at programmålsætningen opfyldes i høj grad, mens
projektmålsætning og effektivitet findes relevant i meget høj grad. Effekterne vurderes
ligeledes som værende af høj kvalitet. Levedygtigheden er kort. Om end det ikke kunne
forventes at være anderledes, vurderes projektet til i mindre grad at være levedygtigt.
Den samlede vurdering er: 4,0.
4 |
Dette kan, jf. de indledende bemærkninger i dette kapitel,
være i sin orden.
|
5 |
Sidstnævnte bekræftes af evalueringens breddeanalyse, som
viser, at finanssektoren ikke anvender værktøjerne til at stille miljøkrav til
låneansøgere. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |