| Forside | | Indhold | | Forrige |

Bilagsrapport til: "Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder"

2. Virksomhedscases

2.1 ABB Motors A/S

Kontaktperson:

Kvalitets- og miljøchef Hans Juul Knudsen (HJK)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

ABB Motors, der indgår i den internationale ABB-gruppe, er repræsenteret globalt, med produktionsselskaber i 8 lande. ABB Motors er verdens førende producent af lavspændings vekselstrømsmotorer. Selskabet har over 100 års erfaring og er repræsenteret i mere end 140 lande.

ABB Motors danske motorfabrik er beliggende i Odense og har en årlig produktionskapacitet på 400.000 motorer. Selskabet, der producerer IEC aluminium vekselstrømsmotorer med effekter op til 4 kW i byggestørrelse 63 - 100, beskæftiger ca. 300 medarbejdere.

ABB Motors markedsfører i Danmark det komplette motorprogram af aluminium-, stål- og støbejernsmotorer i byggestørrelse 63 - 400 med effekter til og med 710 kW. Motorprogrammet er sammensat af motorer fra de 8 producerende motorfabrikker med beliggenhed i Danmark, Sverige, Finland, Spanien, Italien, Indien, Kina og Mexico.

Til vindmølleindustrien markedsfører ABB Motors såvel luftkølede som vandkølede vekselstrømsgeneratorer, der specialdesignes elektrisk og mekanisk til meget vanskelige driftsforhold til vands og til lands. Produktprogrammet omhandler generatorer fra de helt små størrelser op til flere Megawatt.
Virksomheden er under afvikling, da produktionen flyttes til syd Europa.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Der er fra koncernens side udarbejdet en koncernstrategi. I år 2000 var 97% af koncernen certificeret og det bliver vanskeligt at få certificeret en større procentdel, eftersom der forekommer en del salg og køb af hhv. egne divisioner og andre virksomheder.

Miljøledelse fremkom som et knopskud fra sikkerhedsafdelingen på ABB Motors A/S og er senere blevet et selvstændigt område.

ABB Motors A/S gav desuden udtryk for at en grøn profil også var en vigtig parameter ved indførelse af miljøledelse.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Indførelse af miljøledelse I ABB Motors A/S blev igangsat i maj 1997 og resulterede i en ISO 14001 certificering i september 1998.

Under arbejdet med indføring miljøledelse trak ABB Motors A/S på Miljøklub Fyn, der kan betragtes som en pendant til Green Network i Vejle amt og Middelfart.

Derudover modtog ABB Motors A/S også konsulentbistand fra Teknologisk Institut i startfasen.

Samtidig med miljøledelse opbyggede ABB Motors A/S også et energiledelsessystem, som derefter er blevet integreret i miljøledelsessystemet.

ABB Motors A/S anvendte ca. ¾-1 mandeår på indføring af miljøledelse, hvilket af virksomheden ikke blev vurderet som værende en barriere.

Det materiale ABB Motors A/S anvendte eller havde kendskab til, var dels materiale udarbejdet af koncernen, dels materiale gjort tilgængeligt via Teknologisk Institut.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

ABB Motors A/S har reduceret mærkbart i forbruget af vand og elektricitet. Især har der været besparelser på el-området i forbindelse med introduktionen af nye kompressorer og køleanlæg.

I denne sammenhæng mente ABB Motors A/S, at det var mere oplagt at opnå besparelser ved indførelse af miljøledelse, frem for kvalitetsledelse (ISO 9000).

Certificeringen anvendes også direkte i markedsføringssammenhæng i form af mærkning på emballage og fakturer. Ydermere har certificeringen været anvendt med mærkbar effekt på det Nordiske marked. Også i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer til samarbejdspartnere, har certificeringen vakt opmærksomhed.

Et afledt resultat ved indførelse af miljøledelse har været en forøget opmærksomhed fra medarbejdernes side, der er begyndt at hjemlåne elmålere for at tjekke deres eget elforbrug.

For ABB Motors A/S er dette et tegn på, at miljøledelse er forankret i virksomhedens medarbejdere.

ABB Motors A/S formidler via en lille virksomhedsfolder og via opslag, resultater og nye målsætninger og aktiviteter til virksomhedens medarbejdere.

2.2 ISS Danmark – Catering

Kontaktperson:

Køkkenleder Else Hovmand (EH)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

ISS Danmark – Catering er en underdivision af ISS Danmark. Virksomheden producerer mad til ældre mennesker på et nærtliggende plejehjem og til udbringning til hjemmeboende. Der produceres omkring 650 anretninger på en dag.

Motivation for indførelse af miljøstyring:

Direktøren for cateringdivisionen fremkom med forslaget om miljøledelse, hovedsageligt for at være på forkant med udviklingen inden for miljøområdet. Desuden har det været vigtigt for virksomheden at etablere en grøn profil.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøstyring:

Det tog ca. et år at implementere miljøledelsessystemet fra august 1999 til juni 2000. Energi- og miljøledelse er blevet indført som en integreret proces. Til indføring af energiledelse, blev anvendt en konsulent fra Energicenter Fyn, der udførte kortlægningen af virksomheden.

Der blev nedsat en styregruppe bestående af personer fra Odense kommunes køkkenafdeling og ISS. Derudover blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra køkkenet.

Disse styregrupper blev af virksomheden betegnet som værende tidsmæssigt meget ressourcekrævende. Også videreformidlingen og efterfølgende motivation af medarbejdere har været en ressourcekrævende proces.

Indføring af miljøledelse er sket i samarbejde med Odense Kommune og to kommunale køkkener.

Teknologisk Institut har udarbejdet miljøledelsesdelen, hvilket har udmøntet sig i en skabelonkonstruktion baseret på 4 moduler. Virksomheden har forladt sig på information tilgængeliggjort via Teknologisk Institut.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøstyring:

Der bliver foretaget daglige målinger af el og vand, samt månedlige evalueringer af disse.

Både el- og vandforbruget er blevet reduceret efter indførelse af miljøledelse.
Positiv afsmittende effekt på omgivelserne

Virksomheden vurderede, at der i fremtiden var mulighed for aktiv inddragelse af en miljøcertificering i forbindelse med markedsføring.

Virksomheden stiller ikke krav til samarbejdspartnere vedrørende miljøcertificering, men forventer at disse har udarbejdet en miljøpolitik.

Ydermere har virksomheden opstillet krav med hensyn til hvad virksomheden vil modtage af emballagetyper. Konkret har virksomheden udskiftet flamingokasser med genanvendelige og mere robuste plastickasser der returneres leverandørerne.

Andet:

Virksomheden gjorde meget ud af formidlingen af nøgletalsindikatorer på vand, el og varme.

Disse tal var ophængt i medarbejderkantinen og blev ugentligt opdateret. Herved mente virksomheden at opnå en bedre spredning og formidling at effekterne ved miljøledelse. Ofte blev disse nøgletal også, uopfordret, kommenteret af medarbejderne i diverse pauser.

2.3 Jan´s Transport & Produkthandel A/S

Kontaktpersoner:

Miljøkoordinator Kim
Direktør Jan Larsen (JL)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

Jan´s Transport og Produkthandel (JTP) håndterer jernskrot fra blandt andet autoophuggere og transporterer det videre til stålværker og genvindingsindustrier i både ind- og udland.

I de fleste tilfælde sejles skrottet bort, hvorfor JTP har anlæg i to havne.

Derudover råder virksomheden over 10 lastvogne og 400 containere, der dels henter skrot hos underleverandører, dels fragter JTPs eget skrot til havnene. Materiellet kan også lejes til andre opgaver, bl.a. til nedrivning.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Virksomheden er blevet påkrævet at udarbejde grønt regnskab, derfor er der her et økonomisk incitament til at indføre miljøledelse, eftersom udgifterne ved det årlige miljøeftersyn halveres herved.

Virksomheden startede allerede i 1994/95 at monitorere miljøparametre, fordi virksomheden vurderede det vigtigt at have en grøn profil, samt at være på forkant med begivenhederne. Først inden for de sidste par år er der blevet udvist interesse fra kunder vedr. miljøcertificeringer.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Virksomheden modtog tilskud fra Miljøstyrelsen i forbindelse med indførelse af ISO 14001, men ikke under den her evaluerede tilskudsordning. Virksomheden modtog tilskuddet i form af konsulenttimer.

Virksomheden har af strategiske årsager valgt at lade afdelingen i Holbæk og Nykøbing Falster certificere uafhængigt af hinanden, i tilfælde af den ene afdeling skulle miste sin certificering. På baggrund af dette har JTP oplevet at blive certificeret i to forskellig kommuner, og har herved oplevet en stor forskel i hvorledes forskellige kommuner håndterer en miljøcertificering.

JTP vurderede processen med indførelse af miljøledelse som værende meget ressourcekrævende for en virksomhed af denne type.

JTP har modtaget alt relevant materiale gennem Nørskov Miljø, og kan derfor ikke vurdere i hvilket omfang der har været tilstrækkeligt med informationsmaterialet på området. JTP har intet hørt fra GenindvindingsIndustrien (G.I.) omkring miljøledelse.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Virksomheden giver udtryk for, at en stor del af potentialet når det gælder ressourcebesparelser, er nået, derfor giver det ikke mening at være tvunget til at opstille nye målsætninger der vil føre til yderligere reduktioner af råvarer etc..

Certificeringen anvendes i reklamesammenhængen, men virksomheden finder det svært at dokumentere positive effekter på denne baggrund.

JTP stiller krav til sine store kunder når det gælder miljøhensyn, men et direkte krav om certificering eksisterer ikke.

Virksomheden anvender ca. 10 timer/uge i forbindelse med miljømonitorering og systemvedligeholdelse. Effekterne fra miljøledelse opfattes af virksomheden både som værende positive og negative.

Negative effekter er eksempelvis når der på foranledning af miljøledelsessystemet bliver indrettet en arbejdsgang der gør arbejdet meget ’tungt’ og besværligt. Positive effekter er eksempelvis, at chaufførerne nu medbringer kalk og bakke på turene, så eventuelle spildsituationer kan håndteres miljømæssigt forsvarligt.

Andet:

Virksomheden er skuffet over den manglende interesse fra offentlige myndigheder (fx kommuner) og borgerne. Det belønnes ikke tilstrækkeligt at lade sin virksomhed miljøcertificere.

2.4 KAMBAS

Kontaktperson:

Teknisk Direktør Jørn Jeppesen (JJ)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

KAMBAS - et selvstændigt handlende selskab under STEFF-HOULBERG Slagterierne A.m.b.a. KAMBAS producerer kødbenmel til kødfoder.

KAMBAS anvender kød- og ben-rester m.v. fra slagterier til at producere kødbensmelet. Også selvdøde dyr og råddent kød bliver anvendt. Tidligere har det ikke været påkrævet at opdele produktionen på baggrund af ’råstoftype’, men dette er nu påkrævet ved lov. Opdelingen og den deraf ændrede efterfølgende bearbejdelse af ’råstoffet’ har medført et forøget energiforbrug.

Det er i forbindelse med håndteringen af både det færdige produkt og typen af ’råstof’, nødvendigt at anvende større køretøjer og specielle containere, samt andre maskiner og redskaber, der kan være af interesse i forbindelse med indføring af miljøledelse.

Motivation for indførelse af miljøstyring:

Stærke lugtgener og store mængder spildevand påvirker virksomhedens image negativt.

KAMBAS har derfor valgt at indføre miljøstyring for at være på forkant med begivenhederne, samt at sende et positivt signal til omgivelserne.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøstyring:

Det tog ca. 1 år. at indføre miljøledelsessystemet.

Eftersom der både blev indført energistyring og miljøstyring på samme tid, er der blevet tilknyttet to forskellige konsulentfirmaer - P. A. Pedersen for energidelen og Nørskov Miljø for miljøstyringen.

KAMBAS modtog indirekte støtte i forbindelse med energistyringen, ved det, at det pågældende konsulentfirma modtog tilskud fra Energistyrelsen.

KAMBAS gav udtryk for, at processen for indføring af miljøstyring var meget ressourcekrævende, der blev brugt mere end 1000 mandetimer.

KAMBAS havde ikke kendskab til hvad der fandtes af information inden for området miljøstyring, miljøledelse og miljørevision, da beslutningen om indførelse af miljøstyring blev truffet. Den informationer KAMBAS fik kendskab til blev præsenteret via konsulentfirmaet.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøstyring:

KAMBAS er storforbruger af energi og er placeret i toppen af Sjællandske forbrugere.

Efter indføring af miljøledelse/energistyring sænkede KAMBAS energiforbruget med 5-10%.

Denne besparelse er pga. ændrede produktionsvilkår blevet udhulet igen.

KAMBAS har valgt ikke at stille krav til samarbejdspartnere omkring miljøcertificeringer, fordi det ville kræve for mange ressourcer, både at implementere, men også at kontrollere en sådan beslutning.

Vedligeholdelsen af miljøstyringssystemet er blevet en del af den ugentlige rutine. Her tænkes specielt på arbejdet med handlingsplaner, milepæle og afvigelsesrapporter.

Medarbejderne har udvist en større opmærksomhed omkring håndhævelse af afvigelsesrapporter, samt eksisterende skiltning m.v.

Andet:

KAMBAS har indført medarbejderbonus ved energibesparelser på virksomhedsniveau. Dette har medført øget motivation hos medarbejderne.

2.5 Levison+Johnsen+Johnsen A/S

Kontaktperson:

Kvalitetschef Eva Tauby Sørensen (ETS)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

Levinson+Johnsen+Johnsen A/S (LJJ) er et "full-service" offsettrykkeri. Virksomheden har et bredt produktsortiment der spænder over brochurer, bøger, manualer, årsregnskaber, tidsskrifter, plakater etc. Virksomheden anvender i forbindelse med trykningen en varierende mængde kemi og forskellige typer pap og papirprodukter. Desuden anvendes også store mængder vand i forbindelse med luftbefugtning i trykkerihallen og lageret.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Flere faktorer har indvirket i forbindelse med beslutningen om indførelse af miljøledelse i LJJ.

Der har været et økonomisk incitament i forbindelse med muligheden for besparelser på vandafledningsafgiften. Der har også været økonomiske tilskyndelser fra kunder (de større) og andre samarbejdspartnere (offentlige).

I LJJ har man vurderet, at det i forhold til konkurrenter, vil være en fordel at være på forkant med indførelse af miljøledelse. LJJ mener desuden virksomheden drager positiv nytte af en grøn profil, og har i den sammenhæng indgået et samarbejde med AGFA og Akzel Nobel, hvor LJJ tester nye og miljøvenligere produkter. Arbejdsmiljø var fra starten en integreret del af miljøledelsessystemet.

Virksomheden har også inden indførelse af miljøledelse, monitoreret miljøparametre som el, varme og vand, men kun på overordnet niveau.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Da LJJ valgte at indføre miljøledelse, var første skridt at afholde et erfaringsudvekslingsmøde med Albertslund kommune, Arbejdstilsynet, Bedrifts sundhedstejnesten (BST), Grafisk Forbund og Grafisk Arbejdsgiverforening. Efterfølgende dette møde blev der dannet en erfa-gruppe af virksomheder inden for grafisk branche.

LJJ valgte at indføre miljøledelse trinvis. Dette betød at LJJ implementerede procedurerne enkeltvis ved hjælp af møder. Der blev ikke anvendt eksterne konsulenter ved indførelse af miljøledelse i LJJ, men Grafisk Arbejdsgiverforening, Dansk Standard og BST Storkøbenhavn A/S figurerede som medspillere.

Eftersom LJJ var en af de første danske virksomheder der blev EMAS-certificeret med DS som verifikator, var DANAK med som supervisor da DS gennemgik virksomhedens miljøledelse.

LJJ vurderede processen med miljøindføring som værende meget ressourcekrævende. Dels skulle der allokeres en medarbejder fuldtid en måned til kortlægningen, dels skulle produktionen standses med jævne mellemrum, hvilket er dyrt for en virksomhed af LJJ størrelse.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

LJJ har fået fjernet en mængde uønskede kemiske stoffer i produktionsprocessen, hvilket har givet direkte anledning til et bedre arbejdsmiljø i virksomheden.

ISO-certificeringen bruges også i internationale markedsføringssammenhænge, og overfor større offentlige institutioner.

Der stilles krav til samarbejdspartnere med hensyn til miljøledelse, hvilket kan resultere i problemer for underleverandører der ikke anser miljøarbejde for en vigtig parameter.

Medarbejderne er overordnet betragtet positivt indstillet overfor miljøledelse, og føler også de har haft positive mærkbare effekter af indførelse af miljøledelse. Dette har blandt andet bevirket, at medarbejderne har fået større interesse for miljøspørgsmål generelt. Ledelsen opfatter miljøledelse som et fagligt værktøj i højere grad end et strategisk instrument, hvilket til tider kan medføre træghed i beslutningsprocesserne omkring virksomhedens miljøpolitik.

Efter miljøaudit, ophænger LJJ resultaterne fra miljøgennemgangen på en centralt placeret opslagstavle, samt videreformidler resultater og kommentarer i miljø- og kvalitetsgruppen. Resultaterne og forløbet af auditten drøftes desuden med de medarbejdere der har været direkte involveret i auditforløbet.

2.6 Rockwool A/S

Kontaktperson:

Teknik- og Miljøchef Poul V. Larsø

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

Rockwool A/S er en danskejet virksomhed med 800 medarbejdere, der leverer isolering af stenuld til bl.a. bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme. Produktionen baserer sig på højteknologi, og der foregår omfattende forskning i såvel processer som produkter.

Væsentligste indsatsområder for de kommende år er fortsat udvikling af miljø og kvalitet, øget internationalisering samt IT. Rockwool A/S er en del af den danske koncern Rockwool International A/S, som har fabrikker i 13 lande.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Det blev besluttet på koncernniveau at indføre miljøledelse på alle koncernens fabrikker.

Årsagen bag denne beslutning er enkel – virksomheden vil gerne være på forkant med begivenhederne. Dette mener virksomheden kan hjælpe med til at understrege virksomhedens seriøsitet overfor omgivelserne, samt placere virksomheden et skridt foran eventuelle konkurrenter.
En grøn profil er vigtig.

Rockwool A/S er først nu ved at forberede en form for arbejdsmiljøstyring/-ledelse baseret på ISO standarderne. Arbejdspladsvurderinger er gennemført i 1995-96. Virksomheden blev desuden energicertificeret i år 2000.

Rockwool A/S kan se store fordele ved at integrere de 4 styringssystemer, men dette har en længere tidshorisont.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Indførelse af miljøledelse er sket egenhændigt. Processen varede lidt under et år fra slutningen af 1996 til oktober 1997.

ISO og EMAS blev indført parallelt. Der blev udviklet et styringssystem til alle 3 fabrikker.

Virksomhedens ene fabrik i Vamdrup har selv tidligere udarbejdet en miljøredegørelse, der opfyldte mange delaspekter af ISO 14001 standarden. Inspirationen herfor var Green Network fra Vejle Amt.

Rockwool A/S brugte mange ressourcer på at indføre miljøledelse, især på uddannelsesområdet var arbejdet krævende. Derfor blev der udnævnt en fuldtidsprojektleder til at indføre miljøledelse. Endvidere var hele fabriksorganisationen engageret i projektet. Også arbejdet med at integrere miljø- og kvalitetsledelse har krævet meget arbejde.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Overordnet vurderet har indførelse af miljøledelse medført mere præcise målinger, bedre kommunikation med myndighederne, et fælles grundlag for at systematisere forskellige områder og en større seriøsitet.

Stort set har indførelsen ikke medført markante reduktioner i forbrug af råvarer eller mindsket affaldsmængde, men derimod betydelig mindre deponering (0-deponering).

Miljøledelse har blandt andet medvirket til, at virksomheden har udvidet sine serviceydelser, således at kunderne nu også kan tilbagelevere rockwoolrester fra nye produkter.

Virksomheden vurderer at certificeringen på overordnet koncernniveau har betydning, for at være på forkant med udviklingen, herunder være med blandt gruppen af miljøbevidste virksomheder. Rockwool A/S interesserer sig for sine samarbejdspartneres miljøpolitik, men stiller ikke selv krav til disse.

Miljøpolitik er også blevet opprioriteret internt ved det, at fabriksledelsesgruppen afholder halvårlige miljøledelsesmøder, ligesom der nu afholdes tilsvarende kvartalsvise fabriksmøder.

De timelønnede medarbejdere giver også udtryk for positive effekter i forbindelse med indførelse af miljøledelse. Især er dialogen mellem arbejdere og administrationen blevet bedre.

Medarbejderne virker desuden meget interesserede i de årlige miljøaudit (2 interne og 1 eksternt på miljøområdet.

Dette kan skyldes, at introduktionskurset, der afholdes for alle nyansatte umiddelbart efter ansættelse, i større grad inddrager miljøspørgsmål.

Andet:

I virksomheden var man i starten forundret over, hvor lidt interesse der var for miljøredegørelserne, men erkender også, at redegørelser er historiske og uinteressante – selv for medarbejderne.

2.7 Slagelse Autoophug ApS

Kontaktperson:

Hanne Jensen (HJ)

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

Slagelse Autoophug ApS er modtagestation for skrotbiler. Desuden har Slagelse Autoophug ApS også salg af autoreservedele – både nye og brugte.

Slagelse Autoophug ApS modtager skrotbiler, hvorefter bilerne demonteres. I denne proces op- og indsamles og sorteres de forskellige dele, der senere bliver afhentet eller egenhændigt transporteret til større behandlingsstationer – eksempelvis en jern- og produkthandel. Arealmæssigt optager virksomheden et betragteligt areal i landskabet.

I forbindelse med transporten af råvarer til jernhandlere mv. foregår der en betydelig til- og frakørsel af tunge køretøjer fra virksomheden. Virksomheden råder over mere end 200 containere i alle størrelser.

Motivation for indførelse af miljøstyring:

Slagelse Autoophug ApS har pga. lovkrav indført miljøledelse. I den forbindelse deltog virksomheden som pilotprojekt under en ordning udarbejdet af brancheforeningen. Dette skete allerede i 1994, dvs. året inden igangsættelsen af den evaluerede tilskudsordning.

I 1999 bliver det desuden et krav fra VW – en central samarbejdspartner for virksomheden, at alle samarbejdende virksomheder skal være ISO 14001 certificeret. Derfor blev virksomheden ISO 14001 certificeret i 2000.

Selvom virksomheden indførte miljøledelse som et pilotprojekt i brancheforeningen, bliver det fra virksomhedens side påpeget, at man i virksomheden har stor interesse i at være miljøbevidste, samt at have en grøn profil.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøstyring:

Virksomheden konverterede fra det miljøledelsessystem, der blev udviklet af Automobil Teknisk Institut (ATI), til ISO-systemets standarder.

I forbindelsen med konverteringen blev der afholdt en række møder mellem virksomhedens ledelse, eksterne konsulenter og ATI. Der blev afholdt 5-7 møder over et halvt år. I denne sammenhæng modtog virksomheden offentlige tilskud i form af konsulenttimer.

Det blev af virksomheden vurderet, at ISO 14001 certificeringen er langt mere papiromfattende end det tidligere anvendte ATI-miljøledelsessystem.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøstyring:

Der har ikke været signifikante besparelser på ressourceområdet, ej heller mht. affaldsmængder.

Virksomheden har grundet sin karakter skulle forholde sig til en række miljøkrav også inden indføring af ISO 14001.

Virksomheden anvender certificeringen aktivt i markedsføringen, både på pjecer og i trykte reklamer, men også gennem radioindslag.

Det koster virksomheden ca. 35.000 kr./år, at vedligeholde miljøledelsessysstemet.

Konkret har indføring af miljøledelse medført en øget opmærksomhed fra medarbejdernes side, specielt i forbindelse med håndhævelse af afvigelsesprocedurer.

2.8 Solutia Danmark

Kontaktperson:

Miljøkoordinator, Christina Bendixen (CB)

Generel information:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

Solutia Denmark A/S er et selskab 100% ejet af Erste Viking Resins Germany 1 GmbH. Erste Viking Resins Germany 1 GmbH ejes af Solutia Deutschland Holding (99,99%) og Solutia Netherlands International B.V. (0,01 %), som er en del af den verdensomspændende kemikoncern Solutia Inc. der har hovedsæde i St. Louis i USA. Koncernen er førende på verdensplan, i 2000 var der ca. 10000 ansatte og omsætningen var på 3,014 milliarder $.

Solutia Denmark A/S's forretningsgrundlag er fremstilling af bindemidler til farve- og lakindustrien. Foruden et omfattende sortiment af standardprodukter kan Solutia Denmark A/S tilbyde specialtilpasning af produkter i henhold til kundeønsker. Solutia Denmark A/S's moderne og fleksible produktionsapparat kan endvidere i nogen udstrækning stilles til rådighed for lønproduktion.

Desuden er Solutia Denmark A/S ansvarlig for afsætningen i det nordiske marked for produkter og tjenesteydelser fra andre tilknyttede selskaber af Solutia koncernen.

Solutia Denmark A/S har indført kvalitetsstyring efter ISO 9001 og miljøstyring efter ISO 14001 og EMAS. Desuden har man på koncernniveau en målsætning om at alle virksomheder skal agerer miljøbevidst og tage hensyn til sine omgivelser. På koncernniveau har man derfor tilsluttet sig konceptet "Responsible care", som er et internationalt initiativ taget af kemikaliebranchen, som skal sikre at virksomhederne påtager sig et ansvar for at bevare og beskytte økologiske ressourcer og herigennem de fremtidige generationers livsbetingelser. Solutia Danmark følger derfor også dette koncept.

Vurdering af programmet:

Man har i virksomheden ikke kendskab til tilskudsprogrammet, og man har ikke brugt brancheorganisationen i indførelsesprocessen overhovedet.

Motivation for indførelse af miljøstyring:

Den primære motivation for at lade virksomheden ISO 14001 certificere var, at man på koncern-niveau ønskede dette. Den primære argumentation fra koncernledelsens side var, at man ønsker virksomhederne i Solutia skal leve op til konceptet "Responsible Care" og at ISO 14001 er et godt værktøj i den forbindelse. Det er dog samtidigt klart at fokuseringen på miljø skyldes, at man opfatter det som en konkurrenceparameter og at det på globalt plan er vigtigt at signalere interesse for miljøet for at beholde og rekruttere kunder.

CB bemærkede, at Solutia fra enkelte kunder havde oplevet, at man var meget interesseret i virksomhedens miljøengagement, fx har nogle kunder en direkte målsætning om, at en vis andel af deres leverandører skal være ISO 14001 certificerede.

Umiddelbart føler man i virksomheden ikke, at det er kunderne, som efterspørger miljøledelse, man ser miljøledelse som en strategisk satsning. Der har ikke været arbejdsmiljø med inde i overvejelserne omkring indførelse af EMAS og ISO 14001. Ikke desto mindre har indførelse af miljøledelse haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet i virksomheden og det fremgår af miljøredegørelsen fra 2000 at der har været konkrete arbejdsmiljøprojekter.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøstyring:

I lighed med, at ideen om miljøledelse kom fra toppen af organisationen – koncernledelsen – var processen vedrørende indførelsen også meget topstyret. Man ansatte en miljøkoordinator, som i samarbejde med miljøchefen forestod indførelsen. Der blev ikke anvendt konsulenter i processen. Man har heller ikke registeret barrierer ved indførelsen. Processen har været gennemført uden eksterne assistance fordi man mente, at der internt i virksomheden var tilstrækkelig kompetence.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøstyring:

Der er veldokumenterede effekter af at have indført miljøledelse, det har dog ikke været muligt at identificere årsagerne til alle. Det kan således konkluderes at den blotte tilstedeværelse af en systematisk fokusering på miljøet giver effekter. CB fortæller, at man har nået næsten alle målsætningerne og man finder det problematisk at der kræves løbende miljøforbedringer, man er dog ikke løbet tør for ideer endnu.

CB kender ikke til konkrete markedsføringseffekter af ISO 14001 certificeringen og EMAS registreringen. Der er dog ikke i tvivl om, at det er væsentlig for en række kunder. I forhold sine leverandører stiller Solutia ikke nogen former for krav. Det er alene prisen på olie og dollaren, som styre virksomhedens indkøb.

CB vurdere ikke, at der er store udgifter forbundet med at bedrive miljøledelse i Solutia. Lønudgiften vurderes til at være ¼ mandeår årligt.

Et overraskende resultat af processen med indførelse af miljøledelse var at man opnåede en større social integration på virksomheden. CB fortæller, at man via arbejdet med miljøledelsessystemet har fået større indblik i andre faggruppers arbejde.

2.9 Berendsen Tekstil Service

Kontaktperson

Kim Christiansen, Miljøkoordinator for Berendsen (KC)
Anne Frederiksen, Miljøkoordinator for de 23 Berendsen vaskerier i Danmark (AF)
Mitzi Rasmussen, Miljøkoordinator i Berendsens afdeling i Ølsted (MR)

Berendsens vaskerier i Danmark kaldes Berendsen Tekstil Service (BTS)

Generel information

Overordnet virksomhedsbeskrivelse

Berendsen er en international koncern med 7000 ansatte og en omsætning på 3 mia. kr. Koncernen fokuserer på det europæiske tekstilservicemarked, herunder beklædning, hospitals- og plejehjemsservice, hotel- og restaurationsservice samt facilityservice, der omfatter hygiejnesystemer til toiletmiljøer, industriklude, måtter og mopper.

Det danske datterselskab BTS omfatter 23 serviceenheder (vaskerier), som alle for nylig er blevet ISO 14001 og ISO 9001 certificeret. Det er kun det danske datterselskab i Berendsen-koncernen, der har fået en landsdækkende certificering.

Vurdering af programmet

Generelt følger man på koncernniveau med i, hvad der sker indenfor miljøledelse, og man har derfor kendskab til den ’gamle’ ordning samt de tilskudsordninger, der eksisterer på området i dag.

Materialer, kurser mv. fra tilskudsordningen er kun anvendt i ringe grad, hvilket primært skyldes, at man har tilstrækkelig professionel viden internt i virksomheden. Noget uddannelsesmateriale er anvendt i revideret og/eller udbygget form i forbindelse med intern træning af medarbejdere.

Motivation for indførelse af miljøstyring

For BTS var kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 det primære, og miljøcertificeringen ISO 14001 skal således ses som et sekundært mål, eller en sidegevinst af kvalitetsstyringsprocessen. BTS startede processen for at sikre, at man kan levere en ensartet kvalitet til kunderne. Man vurderede i den forbindelse, at det var fordele i at integrere kvalitets- og miljøstyringssystemerne. Man udviklede derfor KOM1, der indeholder begge aspekter, og siden august 1999 har KOM1 været BTS’s kvalitets- og miljøstyringsværktøj.

Der lå ikke myndigheds- eller kundekrav til grund for certificeringen, men i forhold til begge parter var der fordele ved certificeringen.

I forhold til myndighederne har det vist sig, at de løbende tilsynsprocedurer og dialogen i øvrigt er blevet simplere og mindre tidskrævende. Dette skyldes dels af Berendsen er bedre forberedt, men også at myndighederne, især de kommunale, fokuserer deres tilsynsaktiviteter andetsteds. En miljøcertificering signalerer, at man har styr på miljøforholdene.

I forhold til kunder var det vigtigt for Berendsen at være først i branchen med certificeringen, om end dette som nævnt ikke var et kundekrav. Særligt i forhold til de vigtigste nationale konkurrenter, var det vigtigt at være først. Berendsen blev i den forbindelse påvirket af, at en række mindre konkurrenter havde indført certificering. Selvom der ikke er krav fra kunder om certificering, er det vurderingen at miljøcertificering kan være en afgørende konkurrenceparameter, hvis pris og kvalitet er identiske.

Der er dog en enkelt undtagelse med hensyn til kundekrav, idet vaskeriet i Holbæk, der har NOVO som kunde, indførte kvalitetssystemet ISO 9002 på foranledning af krav fra NOVO.

Det har også spillet ind, at Berendsen ønskede at skabe en grøn profil for koncernen, særligt i forhold til deres nærmiljø. Ude i de enkelte vaskerier kan man profilere sig på den grønne profil i forhold til nærmiljøet, og på den måde opnå større interesse og færre konflikter med naboer o. lign. Det understregedes dog, at førsteprioriteten for Berendsen er at drive en god forretning, og at den grønne profil er underordnet dette mål.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøstyring

Koncernledelsen ønskede at få nogle erfaringer med indførelse af miljøledelse, og denne proces blev sat i gang i begyndelsen af 1996.

Man initierede i første omgang et pilotprojekt i vaskeriet i Ølsted, som skulle fungere som testprojekt for Berendsen. Pilotprojektet mundede ud i en ISO 14001 certificering i juni 1998.

Ledelsen i BTS ønskede at videreføre de mange gode erfaringer og resultater fra certificeringen af Ølsted (ISO 14001) og Holbæk (ISO 9002) til de øvrige afdelinger. Inden man ville tage fat på alle afdelingerne, ønskede man dog at afprøve et kombineret system i en enkelt afdeling, og man udpegede afdelingen i Løgumsgårde til dette projekt. Intentionen var at kopiere det man havde lært i Ølsted, og på den måde opnå en hurtig certificering, der ikke var for omkostningsfuld. Rådgivere fra BTS’s fællesafdeling hjalp med at omskrive de nødvendige forretningsgange og instruktioner, og man udpegede én medarbejder i Løgumsgårde som kvalitets- og miljøkoordinator med ansvar for implementering af systemet. Undervejs i implementeringen skiftede kvalitets- og miljøkoordinatoren job, og det viste sig at ejerskabet til systemet ikke var forankret tilstrækkeligt i afdelingen. I mellemtiden havde ledelsen i BTS besluttet at igangsætte det omfattende KOM1 projekt i alle afdelinger, og man besluttede derfor at stoppe projektet og dermed certificeringen i Løgumsgårde. Læresætningen for Berendsen var, at man ikke kan kopiere løsninger fra et vaskeri til et andet, og at man ikke kan nøjes med at forankre den nødvendige viden hos én person.

Med denne erfaring in mente valgte man at organisere KOM1-projektet noget anderledes. Man nedsatte 18 udvalg med i alt 110 medarbejdere fra de 23 vaskerier (ca. 10% af samtlige ansatte i Danmark). I udvalgene skulle man dels beskrive de nødvendige forretningsgange og instruktioner, dels medvirke i tilpasningsprocessen til de enkelte vaskerier, dels hjælpe med implementeringen og i øvrigt være ambassadører for kvalitet- og miljøstyringen. Denne store medarbejderinvolvering sikrede en bred forankring af den relevante viden hos medarbejderne, hvilket var en forudsætning for en succesfuld proces. Herefter blev alle enheder certificeret, og det er i dag kun et nyerhvervet vaskeri i Roskilde, der ikke er ISO 9001 og ISO 14001 certificeret.

Berendsen har i løbet af processen inddraget en række medspillere. I forbindelse med pilotprojektet i Ølsted hyrede man KC, først som ekstern konsulent, og senere som ansat miljøkoordinator i koncernen. I forbindelse med kvalitets- og miljøcertificeringen af hele BTS ansatte man en tidligere konsulent som projektleder og senere som organisationsudviklingschef. Koncernen har en mindre miljøstab, der inkluderer tre medarbejdere. Derudover fungerer AF som miljøkoordinater for samtlige vaskerier i Danmark. Hertil kommer, at der i hvert af vaskerierne er ansat en medarbejder, der bruger halvdelen af sin arbejdstid på kvalitets- og miljøstyring.

Et estimat viser, at Berendsen har anvendt ca. 30.000 timer på indførelse af ISO 9001 og 14001.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøstyring

Man har i BTS opnået et faldende ressourceforbrug gennem de senere år. Reduktionen i ressourceforbruget var imidlertid påbegyndt inden man fik certificeringen, idet man siden 1995 har arbejdet med reduktion af ressourceforbruget gennem monitoreringssystemet WECO⁶.

Her måles forbruget af diverse ressourcer og opgøres med henblik på at se udviklingen over tid. WECO tallene vidner om en løbende reduktion i ressourceforbruget i Berendsens danske vaskerier siden 1995. Siden certificeringen har reduktionen derfor været begrænset. En vigtig pointe er altså, at omfanget af reduktionen af ressourceforbruget, som følge af miljøledelse, afhænger af "hvor mange lavthængende frugter der er tilbage", som det blev udtrykt. Der er dog forventningen, at indførelsen af miljøledelse vil føre til betydelige effekter på sigt.

I forbindelse med certificeringen af vaskeriet i Ølsted blev der gjort en del for at informere om resultatet. Det skete dels i form af pressemeddelser, nyhedsbreve, åbent hus arrangementer, artikler i lokalaviser samt over en periode at stemple på breve. I forbindelse med certificeringen af alle afdelingerne er der fra centralt hold ikke gjort helt så meget markedsføringsmæssigt, da man har vurderet at det ikke længere har samme nyhedsværdi som tidligere, og flere at de tidligere tiltag skal iværksættes/styres lokalt. Det man har gjort er at udsende pressemeddelser samt over en periode at stemple på breve.

I forhold til medarbejderne var der ikke umiddelbart tegn på større tilfredshed. Tilfredshedsanalyser blandt medarbejdere har ikke kunnet spore nogle ændringer, men det forventes at komme på sigt. Det bemærkes i den forbindelse, at ’kvalitetsdelen’ har været vigtig for at få medarbejderne med på ’miljødelen’, eftersom man fra medarbejderside bedre kunne se det håndgribelige formål med kvalitetsstyringen (bedre produkter og ydelser).

2.10 Special Waste System A/S

Kontaktperson:

Affalds- og miljøkoordinator Laila Jalking

Generelle oplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

SWS' hovedformål er forbrænding af farligt affald (fx olie- og kemikalieaffald, organisk-kemisk affald, pesticidaffald og medicinaffald) herunder klinisk risikoaffald. Der tilbydes også løsningsmodeller til bortskaffelse af røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrænding. Disse affaldsprodukter sendes med skib til Norge.

Anlægget blev sat i drift i 1994, og var som udgangspunkt bygget til kun at håndtere klinisk risikoaffald, men eftersom der ikke var nok ’råmateriale’ af denne type, begyndte virksomheden at afbrænde olie- og kemikalieaffald.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

I april 1996 startede SWS med at indføre miljøledelse, fordi virksomheden ville behandle flere forskellige typer affald.

Motiverne var altså både økonomiske og juridiske, da virksomheden ikke ville kunne overleve uden tilladelse til at afbrænde flere typer affald.

Desuden er virksomhedens eneste konkurrent – Kommune Kemi – også miljøcertificeret, så konkurrenceparameteren overfor lignende virksomheder har også haft betydning.

En egentlig grøn profil var ikke afgørende for virksomhedens beslutning om at indføre miljøledelse, derimod havde arbejdsmiljøet større betydning, hvorfor der også er udarbejdet arbejdspladsvurderinger for medarbejderne. Virksomheden var i denne sammenhæng forundret over, at hverken arbejdstilsynet eller kommunen ville bruge ressourcer til at støtte virksomheden i dette arbejde.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Virksomheden valgte at indføre ISO 14001 og EMAS parallelt. Begrundelsen for også at indføre EMAS skyldes, at virksomheden i forvejen udarbejder grønt regnskab, og har udarbejdet indgående beskrivelser af virksomhedens produktionsproces, derfor var det for SWS små tiltag der skulle yderlige skulle foretages for at kunne opfylde EMAS-kravene.

Processen med indførelse af miljøledelse for SWS var intensiv, eftersom en manglende certificering ville have seriøse økonomiske konsekvenser. Derfor ansatte SWS en miljømedarbejder på fuld tid.

Første skridt var at koble Teknologisk Institut på processen, samt at nedsætte en styregruppe.

Dernæst blev myndighederne inviteret ’inden for’, og bedt om at kommentere miljøledelsesplanerne hurtigst muligt, så virksomheden ikke skulle anvende unødvendige ressourcer på at efterkorrigere planerne. Derudover blev lokalbefolkningen inddraget via borgermøder. Processen var særligt ressourcekrævende for SWS, BST og amtet.

Medarbejderne var svære at motivere og få med på ideen, men anvender i dag miljøhåndbogen, dog under forudsætning af, at de ikke vil ’hænges op på noget’.

Virksomheden er af den opfattelse, at der på nuværende tidspunkt findes rigelig med generel information omkring miljøstyring. Konkret blev virksomheden informeret omkring miljøledelse gennem Teknologisk Institut.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Der har været tydelige effekter i forbindelse med indførelse af miljøledelse. Blandt andet har virksomheden nedsat elforbruget med 6 % i 2001, samt reduceret forbruget af fyringsolie med 40 %

SEAS hjalp virksomheden med at kortlægge elforbruget, og satte flere målere op, så det blev mere tydeligt hvor besparelserne kunne foretages.

Desuden er virksomheden blevet mere opmærksom på de forskellige besparelsespotentialer der eksisterer. Eksempelvis vil SWS forsøge at genvinde en større del af metallerne fra affaldet, der indtil nu er deponeret sammen med den øvrige forbrændingsslagge på et specialdeponi. Samtidig vil SWS også forsøge at opdele både input og output i flere fragmenter, således at input-materialet håndteres optimalt, og output-materialet genvindes eller deponeres bedre.

SWS kan ikke anvende certificeringen i markedsføringssammenhæng. På nuværende tidspunkt stiller virksomheden ikke krav til samarbejdspartnere, men med EMAS 2 certificeringen forpligter virksomheden sig til at stille krav samt undersøge underleverandører og kunders miljøforhold.

Virksomheden anvender ca. 10 % den miljøansvarliges tid på miljørelaterede problemstillinger.

Officielt har indførelse af miljøledelse ikke afstedkommet en større bevidsthed omkring miljøspørgsmål og miljøansvar, men alligevel mener SWS, at medarbejderne har styr på miljøet, både internt og eksternt, de skilter bare ikke med det.

2.11 Stelton

Kontaktperson:

Fabrikschef Bo Engelberth Hansen

Stamoplysninger:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

A/S Stelton er en metalforarbejdende virksomhed, der fremstiller brugskunst i rustfrit stål. Virksomheden blev grundlagt i 1960 og har bl.a. opnået anerkendelse ved hjælp af design fra Arne Jacobsen. Virksomheden har til huse i henholdsvis Hellerup (salg) og Fårevejle (produktion). A/S Stelton havde i år 2000 120 ansatte og en omsætning på 83 mio. kr.

Ifølge Steltons grønne regnskab fra 2000 sker de miljømæssige påvirkninger gennem energiforbruget, produktion af affald samt de indirekte miljøpåvirkninger fra produktionen af rustfrit stål.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Steltons beslutning om og motivation for at indføre miljøledelse i henhold til ISO 14001 skal ses i tæt sammenhæng med en samlet kvalitetscertificering af Steltons produktions- og arbejdsprocesser. Man besluttede derfor at "slå tre fluer med et smæk" ved at indføre et integreret ledelsessystem med samtidig indførelse af 3 standarder, henholdsvis ISO 9001 (kvalitetsstyring), ISO 14001 (miljøledelse) og OHSAS 18001 (arbejdsmiljø).

I Steltons tilfælde skal motivationen for at indføre miljøledelse derfor forstås i en overordnet kontekst, hvor målet var at systematisere produktionsprocessen. Det var ikke miljøfaktoren, der var udslagsgivende for beslutningen, og det var ikke kunder eller andre, der har stillet krav om indførelsen af miljøledelse. Tværtimod var det snarere arbejdsmiljøproblemer i form af ensidigt gentaget arbejde, der igangsatte de omfattende organisatoriske ændringer i virksomheden.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Certificeringsprojektet blev kaldt MASKE, som står for medarbejderindflydelse, ansvar, system, krav og engagement.

I forbindelse med planlægningen af certificeringsprocessen blev der truffet en række valg fra ledelsens side.

For det første valgte man ikke at ansætte en miljø- eller kvalitetschef. I stedet blev det besluttet at indføre en decentral struktur, hvor de fem afdelingschefer også blev ansvarlige for certificeringens implementering og vedligeholdelse.

For det andet blev der fra Steltons side lagt stor vægt på medarbejderinvolvering i certificeringsprocessen. Alle blev tilbudt mulighed for deltagelse, men reelt var det halvdelen af virksomhedens medarbejdere, der udtrykte interesse. I dag gøres der brug af produktionsgrupper og aktiv medbestemmelse som led i og følge af certificeringen. Endvidere var alle medarbejdere igennem et kursusforløb hos AMU, og 8 udvalgte medarbejdere blev udnævnt som auditører og fik særskilt uddannelse. Medarbejderinddragelsen bliver fremhævet som en væsentlig faktor for succes.

Endelig blev det besluttet, at tre separate certificeringer skulle introduceres samtidigt og i et integreret ledelsessystem, der omfatter kvalitet, miljø, sundhed og sikkerhed (jf. ovenfor).

Der blev gjort brug af en konsulent som rådgiver og som leverandør af software, men man er nu ’selvkørende’ uden brug for ekstern bistand. Ved hjælp af det nævnte software blev ledelsessystemet langt ind i et edb-program kaldet Visual Quality, således at systemet med tiden bliver 100% elektronisk. Herigennem registreres alle afvigelser, hvilket dels forbedrer evnen til at reagere på afvigelser, dels sikrer en løbende monitering af processen. Endvidere valgte man at fotografere arbejdsgangene for at sikre bedre forståelse hos medarbejderne.

Indførelsen af den samlede certificering har taget 2 år og har anslået kostet 1 mio. kr. i intern arbejdstid samt 100.000 kr. til konsulentbistand. Processen blev af fabrikschefen betegnet som gennemført "uden de store problemer".

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Indførelsen af ledelsessystemet indebærer løbende monitering af arbejdsprocesser og produktionsgange samt output som følge af disse processer. Om end der er stor usikkerhed forbundet med tallet, skønnes systemet at have medført effektivitetsforbedringer på 10-15% ved at sætte fokus på kvalitets- og miljøstyring.

Kontrollen med forbruget er forbedret, hvilket har ført til nedgang i forbruget, særligt af sæbe. Der blev i denne anledning undersøgt 4 processer. 3 processer viste nedgang, mens der inden for et område var tale om en forøgelse. Stelton har efterfølgende modtaget 300.000 kr. fra Miljøstyrelsen til et forprojekt med henblik på at reducere sæbeforbruget. Dette var kun muligt fordi Stelton er miljøcertificeret.

Steltons grønne regnskab fra 2000 viser endvidere en nedgang på årsbasis i forbruget af el (10%), naturgas (15%) og vand (20%).

Endvidere føler mange af medarbejderne at Stelton blevet en mere attraktiv virksomhed, hvilket primært skyldes det forøgede fokus på arbejdsmiljø, men også den stigende grad af medarbejderinvolvering generelt. Før certificeringen var medarbejderudskiftningen på 20-40% om året, hvorimod man nu er nede på under 10%. Der er tale om større udfordringer for medarbejderne, hvilket bidraget til fastholdelse.

Det understreges af Stelton, at indførelse af miljøledelse ikke har haft effekter i form af forbedret konkurrenceevne og markedsføringsfordele, men at systemet primært bruges som internt værktøj til organisering og styring af produktionen.

Andet:

Steltons certificering var første gang, at Det Norske Veritas gennemførte en integreret certificering af en virksomhed i henhold til tre standarder på een gang, men processen betegnes som særdeles vellykket.

Det skal nævnes, at Stelton frivilligt udarbejder grønt regnskab.

2.12 S. Thygesen

Kontaktperson:

Kvalitets- og miljøchef: Anja Breum (AB)

Generel information:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

S. Thygesen er et datterselskab af Thygesen Textile Group. På koncernbasis beskæftiges ca. 500 medarbejdere, hvoraf S. Thygesen som nævnt beskæftiger de 85. S. Thygesen er en ordre-producerende virksomhed, der producerer trikotage-metervarer på kædestolsmaskiner, rachel- og blondevæve samt rundstrikmaskiner til danske såvel som udenlandske kunder. Endvidere produceres produkter til boligsektoren, ligesom der eksporteres strømper til bl.a. USA, Italien og Frankrig.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Det overordnede incitament for indførelse af diverse miljø-standarder, var at være på forkant med udviklingen. Det blev fra ledergruppens side vurderet, at man på fremtidens marked ville stå bedre med en miljøcertificering, og at det derfor var relevant at indføre miljøledelse.

Hertil kommer, at der har været inspirationskilder i branchen, herunder Novotex og Tytex. Novotex har været "first mover" på det danske tekstil marked med Green Cotton konceptet, og har således vist vejen for øvrige tekstilvirksomheder. Tytex er søstervirksomhed til S. Thygesen og indførte miljøledelse året før S. Thygesen.

Desuden er der et element af idealisme i indførelsen af miljøledelse. En gruppe medarbejdere i S. Thygesen blev i fællesskab enige om, at man gerne ville indføre miljøledelse, fordi man så det som et interessant og godt projekt, der gavner miljøet.

Man er dog også gået efter en grøn profil med henblik på at profilere sig i forhold til omgivelserne i almindelighed og kunderne i særdeleshed. Det var vurderingen, at miljøledelse i fremtiden kan blive en vigtig konkurrenceparameter. Som det fremgår nedenstående afsnit ’effekter af miljøstyring’, har miljøcertificering endnu ikke vist sig at være en afgørende konkurrenceparameter, idet branchen som helhed ikke lægger nok vægt herpå.

AB oplevede ikke, at der har været pres økonomisk eller juridisk på virksomheden for at indføre miljøledelse. Hverken myndigheder, omgivelser, konkurrenter eller kunder har lagt pres på virksomheden.

Det er desuden relevant, at man i S. Thygesen valgte at inddrage arbejdsmiljø i processen. Det blev vurderet at dette var et godt salgsargument overfor medarbejderne, som derfor var mere modtagelige overfor indførelsen af miljøledelse. AB understregede at kombinationen af EMAS, ISO9001 og ISO 14001 var hensigtsmæssig, og at man ville vælge samme løsning, hvis man skulle gentage processen i dag.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Med udgangspunkt i centrale flowdiagrammer over virksomhedens produktion, blev en række stillingsbeskrivelser udarbejdet. Herved forstås, at det blev udspecificeret hvilke arbejdsopgaver den enkelte medarbejder skal varetage. Denne proces gav anledning til, at man fandt ud af, at der var en række opgaver, der faldt udenfor stillingsbeskrivelserne, og derfor måtte ’samles op’. På den baggrund nedsatte man en række udvalg, hvor medarbejderne i fællesskab nåede frem til den mest hensigtsmæssige interne arbejdsdeling og de mest hensigtsmæssige arbejdsprocedurer. Via medarbejderinvolveringen fik medarbejderne en fornemmelse af, at det er ’vores system’. Udvalgene udformede herpå nogle skriftlige trinbeskrivelser for arbejdsprocedurerne, som leveredes tilbage til AB.

Arbejdsprocedurebeskrivelserne blev gennemgået igen, og derefter implementeret trinvis. Hele implementeringen foregik i et samarbejde mellem AB og de enkelte medarbejdere, hvor AB løbende kontrollerede, om de uviklede procedurer fungerede og blev efterlevet.

S. Thygesen valgte at lave en relativ lang indførelsesperiode – omkring 2 år – for at være helt klar, når Dansk Standard skulle kontrollere virksomheden. Strategien bar frugt, og Dansk Standard har ved deres kontrolbesøg ikke fundet nævneværdige fejl og mangler.

S. Thygesen har undervejs haft en række medspillere i processen. En konsulent fra Dansk Kvalitetsrådgivning (i dag Milestone) har assisteret AB i implementeringen af standarderne. Desuden deltager AB i en ERFA-gruppe gennem Midtjysk Teknologicenter. ERFA-gruppen har blandt andet har været behjælpelige med besvarelse af nogle spørgsmål af kemifaglig karakter. Det er desuden værd at nævne, at AB fremhævede ledelsens konsekvente opbakning, som forudsætning for at projektet er lykkedes.

AB mente ikke, at der har været store barrierer i processen. Der har været mindre problemer blandt andet p.g.a. medarbejdernes modstand mod forandring. I denne forbindelse har det været en stor hjælp, at værkførerne har været meget behjælpelige. AB mente desuden, at det kunne være en fordel at hun er kvinde, eftersom medarbejderne har været mindre afvisende overfor hende, end de måske ville være overfor en mand i samme position.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Den primære effekt er et nedsat elforbrug. Eftersom S. Thygesen ikke er en særligt forurenende virksomhed, har der ikke været så mange steder, der kunne ske miljøforbedringer.

Certificeringen er anvendt i markedsføringssammenhæng, både i forhold til nationale og internationale kunder. AB kan dog ikke sige ret meget om effekten i denne forbindelse. Det giver et professionelt image, hvilket har betydning i markedsføringssammenhæng. Det er dog ikke konstateret, at en kunde har valgt S. Thygesen frem for andre, p.g.a. certificeringen.

S. Thygesen stiller ikke selv krav til sine leverandører, eftersom dette vil være for omkostningsfyldt. Det er kvalitet og pris, der er de afgørende parametre, og certificeringer kommer dermed i anden række.

Vedligeholdelsesomkostninger beløber sig til ca. 100.000 kr. årligt. Hertil kommer den arbejdstid AB bruger.

Medarbejderne er godt tilfredse med certificeringerne og de nye forhold i virksomheden. Der kommer ind imellem beklagelser, men det formodes af AB, at kunne ske under alle omstændigheder.

Certificeringerne hos S. Thygesen faldt sammen med, at Ikast kommune har sat fokus på affaldssortering og andre miljøtiltag. Der har derfor været en synergieffekt mellem de to processer. Denne har medvirket til, at medarbejdernes og omgivelsernes modtagelighed for projektet har været større, end det ellers ville være tilfældet.

Certificeringen har resulteret i en udarbejdelse af en miljø-håndbog og en miljøredegørelse, som findes i såvel en kort som en lang udgave. Resultaterne er kommunikeret ud til dagblade, kommunen og andre, der har vist interesse.

Andet:

AB påpegede det problematiske i, at man hele tiden skal sætte nye mål for miljøforbedringerne og på den måde skabe kontinuerte forbedringer. Det er svært hele tiden at finde nye områder at spare ressourcer på, og det bør derfor være muligt indenfor rammerne af certificeringen at fastholde et givent niveau.

2.13 TM Coating

Kontaktperson:

Miljøkoordinator: Henriette Kiel Møngaard (HKM)

Generel information:

Overordnet virksomhedsbeskrivelse:

TM Coating producerer antikondensmaling, og har igennem 15 år leveret ECO-THERM antikondensmaling til hele Europa. Hele produktionen af ECO-THERM foregår på virksomheden i Ebeltoft, mens en søstervirksomhed i Aalborg – TMC Spraying Division ApS - står for sprøjtning af ECO-THERM på aluminium og stålprofiler samt ’on location’ sprøjtning på bygninger o. lign.

Det er kun virksomheden i Ebeltoft, der miljøcertificeret.

Motivation for indførelse af miljøledelse:

Det primære incitament for indføring af miljøledelse er et ønske om at være på forkant med udviklingen generelt og i branchen. TM Coating (herefter TMC) har ingen nationale konkurrenter, men har internationale konkurrenter, der er væsentligt større end TMC. Ingen af disse har certificering, og TMC har således en komparativ fordel på markedet. HKM kendte med sikkerhed til et tilfælde, hvor certificeringen havde været tungen på vægtskålen i en konkurrencesituation. Der er især i Tyskland mulighed for profilere sig via EMAS.

Der er også et idealistisk element for TM Coating. HKM betegner sig selv som en ildsjæl på miljøområdet, og mener i øvrigt, at der for hende og andre medarbejdere er gået sport i at opnå ressourcebesparelser og genbrug.

Der har ikke været juridisk eller økonomisk pres på TMC fra nogen sider. I stålbranchen er der ifølge HKM meget lidt fokus på miljøledelse og miljøcertificering.

Beskrivelse af processen for indføring af miljøledelse:

Direktøren og HKM havde et ønske om at drive en miljøvenlig virksomhed, og deltog derfor i et kursus arrangeret af Teknologisk institut (TI) og Teknologisk informationscenter (TIC), der omhandlede miljøledelse. Med støtte fra den Grønne Job-pulje blev der derefter ansat en kemiker til at assistere processen, og i tæt samarbejde implementeredes EMAS og ISO 14001. Det tog ca. 1 år at gennemføre certificeringen.

TMC har, udover kurset, fået vejledning fra TI. Materialet, der er anvendt, er udviklet af TI, og det har derfor været nærlæggende at rådføre sig med TI i implementeringsprocessen.

Den største barriere i processen har været af økonomisk karakter. Indførelsen har kostet omkring 1 mio. kr., hvilket er meget for en virksomhed af TMC’s størrelse. Herudover har der været nogle arbejdsmæssige barrierer, der bestod i at medarbejdere ind imellem ikke var helt klar over, hvilke procedurer de skulle følge.

HKM mener ikke, der var tilstrækkelig brancheorienteret information og materiale til rådighed, da TMC indførte miljøledelse. HKM var ikke klar over, om der i dag er kommet brancheorienteret materiale der udfylder det påpegede hul, eftersom hun ikke har holdt sig fuldstændig ajour på området. HKM understregede dog at hun var tilfreds med kursusmaterialet.

Resultater og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med indførelse af miljøledelse:

Der har været omfattende reduceringer i elforbruget som en konsekvens af indførelsen af miljøstyring. For administrationen drejer det sig om en reduktion på 57%, mens det for produktionsdelen er 25%. Hertil kommer, at der er langt højere grad af genbrug i de forskellige led i produktionen. En yderligere besparelse er halveringen i omkostningerne ved det kommunale tilsyn, hvilket er en fast bestanddel af EMAS programmet.

I forlængelse af certificeringen er TMC begyndt at lave livscyklusanalyser (LCA) på deres råvarer, med henblik på at få råvarer, der er så gode og miljøvenlige som muligt. TMC forlanger således oplysninger fra deres leverandører om, hvilke stoffer der indgår og stiller desuden krav til indholdet. TMC forlanger ikke certificering fra deres leverandører, idet dette ifølge HKM ikke er realistisk Der findes ikke miljøcertificerede udbydere af de råvarer de anvender, og TMC er i sig selv for lille en virksomhed til at presse den slags ændringer igennem.

Medarbejderne er generelt tilfredse med ændringerne i TMC. Nogle medarbejdere har endog taget konceptet til sig, og er begyndt at interessere sig meget for ressourcegenbrug og energibesparelser.

TMC har udarbejdet en manual samt et miljøregnskab. Miljøregnskabet er sendt ud til bank, forsikring, kommune og andre interessenter, og der er kommet positiv respons herfra.

Vedligeholdelsesomkostninger ved miljøcertificeringen er udover HKMs løn, omkring 100.000 kr. årligt.

Af mulige sideeffekter nævner HKM, at deres søsterselskab i Aalborg, der som nævnt står for alt sprøjtarbejdet, overvejer at gennemføre miljøcertificeringer.