| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen
Regeringens 10-punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand i Danmark blev
fremlagt i december 1994. Af 10-punktsprogrammet fremgår det at ministeren i 1995 ville
bede amterne udpege de grundvandsressourcer som i særlig grad skal sikre en fortsat
grundvandsbaseret drikkevandsforsyning.
En overordnet regional kortlægning og udpegningen af områder med særlige
drikkevandsinteresser gennemførtes ved 1997-revisionen af regionplanerne. I alt 15.000 km2
er blevet identificeret som tilhørende denne kategori af områder.
Et udredningsarbejde på drikkevandsområdet samt en efterfølgende betænkning med
anbefalinger fra drikkevandsudvalget ved udgangen af 1997 førte sammen med vedtagelsen af
Vandmiljøplan II til et lovforslag, der kom til at betyde ændringer af lov om
vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning. Efter ændringen af
vandforsyningsloven har amterne en forpligtigelse til at gennemføre
vandressourceplanlægning omfattende blandt andet udpegning af 1) områder med særlige
drikkevandsinteresser 2) områder med drikkevandsinteresser og 3) områder med begrænsede
drikkevandsinteresser.
Desuden skal der foretage en afgrænsning af de dele af områder med særlige
drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse
som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (de såkaldte
følsomme indvindingsoplande)
Endvidere skal der ske en afgrænsning af områder (indsatsområder) hvor amtsrådet
finder en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcen nødvendig til sikring af
drikkevandsinteresserne. Der udarbejdes en tidsplan for udarbejdelse og iværksættelse af
indsatsplaner (Miljøstyrelsen, 2000).
For nitrat gælder at der i forbindelse med statens udmelding til regionplan 2001
stilles krav om at amterne udpeger indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder.
Kriterierne for nitratfølsomme indvindingsoplande er beskrevet i Miljøstyrelsens
vejledning om zonering (Miljøstyrelsen, 2000).
Indsatsområder ned hensyn til nitrat er områder hvor der er et dokumenteret behov for
en indsats med henblik på at begrænse nitratudvaskningen. Udpegningen af indsatsområde
med hensyn til nitrat foretages indenfor indsatsområdet og med det formål at sikre en
fremtidig drikkevandsforsyning. Den dokumentation som ligger til grund for udpegningen af
et indsatsområde med hensyn til nitrat, skal omfatte afgrænsning af det
grundvandsdannende område samt oplysninger om den geologiske lagserie som vandet passerer
under nedsivningen til grundvandet (Miljøstyrelsen, 2000).
Det forventes at der kan ske en udpegning af indsatsområder med hensyn til nitrat på
baggrund af eksisterende data hvor følgende tre kriterier er opfyldt; 1)
grundvandsmagasinet findes i kalk, kridt eller oxideret sand 2) at det ud fra kendskab til
geologien kan fastslås at der ikke er beskyttende dæklag med reduktionspotentiale og 3)
at grundvandsstrømmen er kendt. Ved forhøjede indhold af nitrat i grundvand i sådanne
områder, kan et indsatsområde med hensyn til nitrat fastlægges som det
grundvandsdannende opland for et magasin eller det vandværk som ønskes beskyttet uden
der foretages supplerende kortlægning. I alle andre tilfælde kræver udpegning af
indsatsområder med hensyn til nitrat en detailkortlægning for at fremskaffe
dokumentation som beskrevet i princip for fastlæggelse af nitratsårbarhed, inkl.
vandtype og egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin (Miljøstyrelsen, 2000).
Af praktiske årsager har det vist sig nødvendigt at tilrettelægge
detailkortlægningen og udarbejdelsen af indsatsplaner over en længere periode. Processen
knyttet til indsatsområder er prioriteret og består af 4 trin, som findes skitseret i
figur 1.
Trin 1 |
Analyse af eksisterende data (bl.a. ud fra
kortmateriale fra udpegning af områder med særlig drikkevandsinteresser:
 | hydrogeologi
|
 | grundvandskemi
|
 | evt. gennemførte detailkortlægninger.
|
Overordnet hydrogeologisk tolkning og eventuelt også en regional
modellering. |
Afgrænsning af grundvandsdannende områder. |
Udpegning af følsomme indvindingsområder. |
|
ê |
Trin 2 |
Vurdering af arealanvendelse, indvinding,
forureningskilder og hydrogeologi i områder med særlige drikkevandsinteresser og
grundvandsdannende oplande til almene vandværker uden for disse. |
Udpegning af prioritering af generelle
indsatsområder. |
|
ê |
Trin 3 |
Detailkortlægning af dæklag og grundvandsmagasiner
i prioriteret rækkefølge. |
Detaljeret hydrogeologisk tolkning. |
|
ê |
Trin 4 |
Kortlægningsresultatet vurderes med henblik på
at vurdere hvor der skal ske en indsats. |
Eventuel udpegning af indsatsområder med hensyn
til nitrat.
Eventuel revision af
 | områder med særlige drikkevandsinteresser
|
 | indsatsområder
|
 | følsomme indvindingsområder
|
 | evt. beskyttelsesområder/kildepladser
|
|
Udarbejdelse af indsatsplaner |