|
Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen 2. Udbredelse af nitratUdviklingen i indholdet af nitrat i det danske grundvand følges løbende i det danske grundvandsovervågningsprogram. I den seneste udgave af "Grundvandsovervågning 2000" viste analyser af grundvand fra GRUMO-boringer (boringer i grundvandsovervågningsområder) samt fra vandværksboringer nitratindhold under detektionsgrænsen på 1 mg nitrat pr. liter i henholdsvis 61% og 69% af boringerne. Analyserne viste endvidere at 24% af GRUMO-boringerne indeholdt mere end 25 mg nitrat pr. liter (svarende til den vejledende grænseværdi for drikkevand) og heraf indeholdt 18% mere end den maksimalt tilladte værdi på 50 mg pr. liter. For vandforsyningsboringerne var tallene henholdsvis 9% og 2% (GEUS, 2000). De høje indhold af nitrat forekommer især i et område - "nitrat-bæltet"- der kan afgrænses af linier mellem byerne Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg, figur 2. Her forekommer højtliggende og begrænset beskyttede grundvandsmagasiner. Således findes i den nordlige del af Djursland samt i væsentlige dele af Himmerland grundvandsmagasiner karakteriseret ved opsprækket kalk dækket af smeltevandssand og -grus og kun i mindre grad moræneler. Længere mod syd og vest underlejres de kvartære aflejringer af ældre tertiært ler og kun i mindre grad af vandførende kvartssandslegemer (Kristiansen og Stockmarr, 1991). I modsætning til mange andre områder vil det ofte være meget vanskeligt indenfor "nitratbæltet" at flytte indvindingen til dybere grundvandsmagasiner.
Figur 2.
|
