| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Materialer til overfladebelægninger i svømmebassiner

3. Internationale og nationale normer og testmetoder for materialer til overfladebelægninger i svømmebassiner

Det har ikke været muligt at finde en speciel norm eller testmetode for test af materialer til svømmebade.

Det nærmeste man kommer en norm eller standard, er de tyske sundhedsmyndigheders (BGA) anbefaling af afprøvning af kunststofmaterialer i svømmebade. Anbefalingen er publiceret under titlen "Empfehlung des BGA zur Eignungsprüfung für Kunststoffmate-rialien im Schwimm- und Badebeckenbereich (KSW)" (Bekanntmachungen des BGA, 1989).

I anbefalingen beskrives det, at man skal teste plastmaterialer til svømmebade på samme måde, som man tester overfladebelægninger til brug i drikkevandsanlæg (KTW), og at afgivelsen af Total Organisk Kulstof højest må være 10 mg/m²/dag.

Foruden denne migrationstest skal der gennemføres test af materialernes evne til at danne baggrund for mikrobiel vækst.

I søgningen efter normer og standarder er der fundet en østrigsk test af en liner til svømmebade. Testen er udført af Österreichisches Kunststoffinstitut og efter ÖNORM B 5014 Teil 1 "Prüfung von Werkstoffen hinsichtlich der Eignung im Trinkwasserbereich", som er en norm for test af materialer, der kommer i forbindelse med drikkevand.

I den østrigske norm er der forskellige krav til maksimal afgivelse af fx TOC afhængig af specifikt, hvilken anvendelse materialet skal have. Hvis det drejer sig om beholdere eller beklædning af beholdere, opererer man med en grænseværdi for afgivelse af TOC fra PVC på max. 10 mg/m²/dag.

Hertil kommer, at afgivelse af bly skal ligge under 0,3 mg/m²/dag efter tre ekstraktioner, og at afgivelse af tin skal ligge under 0,02 mg/m²/dag.

Hvis der i forbindelse med materialet er anvendt phenolforbindelser fx ved blandingspolymerer, skal der måles for afgivelse af phenolforbindelser, og afgivelsen må ikke overstige 1,0 mg/m²/dag.

Man skal i øvrigt være opmærksom på, at migrationen af bl.a. blødgørere fra PVC afhænger af temperaturen i vandet, således at højere temperaturer medfører en større migration (prof. D. Pacik, 1999). Temperaturen i normale svømmebade er ca. 26° C, i varmtvandsbassiner ca. 34° C og i Spa-bassiner ca. 39° C.

I drikkevandssammenhæng findes desuden en Europæisk norm, EN852-1 til test af migration fra plastrør "Plastics piping systems for the transport of water intended for human consumption - Migration assessment – Part 1: Determination of migration values of plastics pipes".

Man tager udgangspunkt i denne test, når man i Danmark skal teste materialer, der skal anvendes i drikkevandssystemer. Materialer, der i Danmark skal anvendes i drikkevandssystemer, skal godkendes (VA-godkendes), og denne godkendelsesordning administreres af ETA Danmark.

De danske krav til materialer i drikkevandssammenhæng bygger på, at man eluerer tre gange med et volumen vand i ml svarende til overfladen i cm² . I det tredje eluat må koncentrationen af fx TOC ikke stige/øges med mere end 0,3 mg/liter.

Foruden TOC skal der i eluatet måles en lang række parametre, som fastsættes efter en grundig individuel vurdering af hvert materiale, og kravene fastsættes fra gang til gang.