|
Materialer til overfladebelægninger i svømmebassiner 4. Miljømæssige påvirkninger af bassinvandet fra overfladebelægningsmaterialer
Overfladebelægningsmaterialer i svømmebade kan afgive forskellige stoffer til bassinvandet, og især kunststofferne er mistænkt for at kunne afgive sundhedsfarlige stoffer. 4.1 PlastmembranerCa. 25% af de offentlige svømmeanlæg i Danmark er udført med plastmembran. Afgivelsen af sundhedsfarlige stoffer til vandet afhænger af flere ting som fx:
Fleksibel PVC kan indeholde blødgøringsmidler på op til 60% af den totale vægt, men indholdet ligger typisk noget lavere på omkring 1/3 af vægten (Christensen, 1990). Langt den mest brugte type blødgørere er phthalater, hvor ca. 50% er di-2-ethylhexyl phthalat (DEHP) og ca. 40% er diisononylphthalat (DINP) eller diisodecyl phthalat (DIDP) (Møller S. et al). I tabel 4.1 er der gengivet nogle fysisk kemiske egenskaber ved de mest benyttede blødgøringsmidler. Data er hentet fra flere forskellige kilder, og der er store forskelle på data hentet fra forskellige kilder. Tabel 4.1
Kilde: (Møller, S. et al.1995) PVC er termisk ustabilt, og derfor må man i forbindelse med termisk formgivning tilsætte stabilisatorer. Stabilisatorerne i PVC anvendes dels til at forebygge nedbrydning af PVC under forarbejdningen og dels til at stabilisere mod nedbrydning fra UV-lys. De foretrukne stabilisatorsystemer til PVC er: blyforbindelser Tidligere var barium/cadmiumsystemer til stabilisering af PVC meget anvendt, men forbruget af denne type stabilisatorer blevet meget stærkt reduceret (Møller S. et al.). 4.2 MalingCa. 20% af de offentlige svømmeanlæg i Danmark er udført med maling som overfladebelægning. Der anvendes som oftest en 2-komponentmaling fx en epoxymaling. Malingen kan være enten en vandbaseret maling eller en opløsningsmiddelbaseret maling. Hvis der anvendes en opløsningsmiddelbaseret maling, vil malingen afgive organiske opløsningsmidler i meget lang tid efter påføring. Erfaringer fra bl.a. Taastrup Badet og Ballerup svømmehal (East Kilbride Badet) har vist, at afgivelsen af organiske opløsningsmidler til vandet er meget stor. Det har desuden vist sig, at det er nødvendigt at lade det malede bassin henstå tomt i adskillige uger, før de organiske opløsningsmidler er fordampet i en sådan grad, at det er muligt at fylde og anvende bassinet til badning.
Figur 4.1 I Ballerup svømmehal (East Kilbride Badet) blev afgivelsen af organiske opløsningsmidler til atmosfæren fra et malet, men i øvrigt tomt bassin bestemt (Bødker J. 1999), se figur 4.1. Der er tale om en kompleks blanding af organiske opløsningsmidler, og følgende komponenter blev identificeret:
Det har ikke været muligt at finde lignende erfaringer med vandblandbare malingstyper, men det er meget sandsynligt, at også de vandbaserede malinger vil kunne afgive mere tungtflygtige organiske forbindelser. 4.3 GlasfiberI under 1% af de offentlige svømmeanlæg er bassinet beklædt med glasfiberarmeret polyester. Fra en sådan belægning kan der afgives opløsningsmidler og styrenforbindelser til bassinvandet. Der er hidtil nu ikke udført analyser for nærmere undersøgelse af dette forhold, men det vil i forbindelse med dette projekt være relevant også at se på eventuel migration fra glasfiberbelægninger. 4.4 Keramiske fliser/klinkerI ca. 50 % af samtlige offentlige svømmeanlæg er bassiner beklædt med en keramisk flise eller klinkebelægning. Klinkerne er typisk opsat i traditionelt tyklagscementmørtel eller cementbaseret tyndklæbsmørtel. Til fugning er anvendt cementbaserede fugemasser. Det vurderes, at der formentlig ikke afgives stoffer af nogen betydning fra glaserede keramiske flise/klinkeoverflader eller fra cementbaserede fuger. Ved rengøring af klinkeoverflader inden vandpåfyldning er der i nogle tilfælde blevet anvendt uheldige afkalkningsmidler på sulfaminsyrebasis, hvilket efterfølgende har resulteret i usædvanlig høje koncentrationer af "kloraminforbindelser" hidrørende fra reaktionen mellem klor og rester af sulfaminsyre. I enkelte bassiner kan der være anvendt fugemasser på epoxybasis, hvorfra der muligvis kan migrere sundhedsfarlige kemiske stoffer, såfremt fugematerialet ikke er hærdet tilstrækkeligt inden vandpåfyldning. Bevægelsesfuger i flise/klinkebelægningen er normalt fuget med specielle fugemasser på basis af polysulfid, silicone eller polyurethan. Fra sådanne fugemasser kan der emigrere forskellige opløsningsmidler analogt med de malede overflader. Det vurderes, at der er tale om meget minimale mængder i betragtning af det faktiske fugeareal og mængde af anvendt fugemasse.
|
