| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Materialer til overfladebelægninger i svømmebassiner

Sammenfatning og konklusioner

I Danmark findes ca. 800 svømmeanlæg, som næsten alle er udført som betonstøbte bassiner med en eller anden form for overfladebelægning.

For at få et samlet overblik over de forskellige materialer, der anvendes til disse overfladebelægninger, er alle betydende leverandører/producenter blevet kontaktet for at afklare hvilken type overfladebelægning, der typisk forhandles. Denne forespørgsel har afsløret, at de mest solgte bassinfolier er blødgjort PVC.

Der har været taget kontakt til en række leverandører af bassinfolier og udenlandske afprøvningsinstitutioner for at undersøge, om der findes normer og standarder til test af overfladebelægninger til svømmebade. Det har imidlertid kun været muligt at lokalisere anbefaling fra de tyske sundhedsmyndigheder (BGA) om afprøvning af kunststofmaterialer i svømmebade. Anbefalingen er publiceret under titlen "Empfehlung des BGA zur Eignungsprüfung für Kunststoffmaterialien im Schwimm- und Badebeckenbereich (KSW)".

I anbefalingen beskrives det, at man skal teste plastmaterialer til svømmebade på samme måde, som man tester overfladebelægninger til brug i drikkevandsanlæg (KTW), og at afgivelsen af Total Organisk Kulstof højest må være 10 mg/m²/dag.

Med henblik på at fastlægge et testprogram for analyse af vand fra udvalgte svømmebade er der gennemført en vurdering af hvilke komponenter, der kan frigøres fra især PVC membraner. På grundlag af denne vurdering er der udtaget vandprøver fra ca. 10 forskellige svømmebade, som er analyseret ved hjælp af målemetoder, der vil kunne afsløre de mistænkte stoffer.

Vandprøverne er udtaget fra en række svømmebadsanlæg rundt om i Danmark. Der er udtaget vand fra bassiner med PVC folie, med maling, med klinker og med glasfiberarmeret polyester belægning. Der er identificeret phthalater i alle bassiner og det er ikke muligt at korrelere indholdet af phthalat til typen af bassinbelægning.

Der er på et enkelt svømmebadsanlæg gennemført en analyse af vandsammensætningen igennem vandbehandlingsanlægget, og det må i denne forbindelse konkluderes, at det mekaniske filter (sandfilter) ikke fjerner phthalat fra vandet; men at kulfiltre effektivt fjerner phthalat til under detektionsgrænsen på 0,1 m g/l for de enkelte stoffer. Man må forvente, at kulfiltrene er i stand til at holde koncentrationen af phthalat på et konstant niveau i badevandet, således at der efter en vis tid fjernes lige så store mængder phthalat fra bassinet, som der tilføres.

Laboratorietest for afgivelsen af organiske stoffer fra PVC-folie, fra overflade malet med vandbaseret maling og fra overflade malet med opløsningsmiddelbaseret maling viser, at PVC afgiver relativt meget organisk stof, men forholdsvis lidt phthalat; hvorimod de malede overflader afgiver mere phthalat end PVC, men lidt mindre organisk stof totalt. Den opløsningsmiddelbaserede maling afgiver desuden flygtig organisk opløsningsmiddel, som man har praktisk erfaring med kan give alvorlige lugtgener.

Undersøgelsen omfatter ikke en toksikologisk vurdering af de enkelte komponenter og det er derfor ikke muligt på dette grundlag at afgøre om de fundne koncentrationer af phthalat og organiske opløsningsmidler giver anledning til sundhedsrisiko. Det kan konkluderes, at der findes phthalat i alle svømmebade, at kulfilteret effektivt renser vandet for phthalat og at både PVC, vandbaseret maling og opløsningsmiddelbaseret maling afgiver phthalat i en sådan grad, at man ikke kan afgøre hvilken af de nævnte materialer, der er bedst rent sundhedsmæssigt.