| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser
Gals Klint Camping er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn, direkte ned til
Lillebælt.
Pladsen der er ejet af Lars H. Jensen, bliver drevet efter økologiske principper,
hvilket bl.a. har resulteret i, at Gals Klint Camping er interesseret i genanvendelse af
gråt spildevand, for derigennem at reducere belastningen på grundvandsressourcen. Af
øvrige miljømæssige tiltag på Gals Klint kan nævnes en omfattende affaldssortering,
opvarmning ved flisfyringsanlæg, vandbesparende foranstaltninger, anvendelse af
miljøvenlige byggematerialer ved nybebyggelse mv.
På figur 1 ses baderumsbygningen på Gals Klint Camping, der blev opført i 1998.

Figur 1.
Baderumsbygningen Gals Klint Camping
Grundet ønsket om i fremtiden at kunne genanvende det grå spildevand til andre
formål end blot at tillede det til kloakken, blev bygningen opført med et dobbelt
rørsystem, således toiletter let kan forsynes med genbrugsvand. Afløbssystemet fra
bygningen er ligeledes separeret i en sort og en grå spildevandsfraktion (plantegning af
bygningen fremgår af Bilag B).
Gals Klint camping er på ovennævnte baggrund et ideelt sted til placering af et
demonstrationsprojekt til genanvendelse af gråt spildevand.
| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste | | Top
|