| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Genanvendelse af gråt spildevand på campingpladser

2. Vandparametre

2.1 Karakteristik af gråt spildevand

2.1.1 Litteraturstudie

Baggrunden for litteraturstudiet er, at gennemgå tidligere erfaringer gjort omkring karakteristikken af gråt spildevand, primært i Danmark. Litteraturstudiet vil sammen med aktuelle analyseresultater fra Gals Klint Camping, danne grundlag for dimensioneringen af demonstrationsprojektet på Gals Klint Camping.

Det primære formål med litteraturstudiet er, at få karakteriseret gråt spildevand fra bad og håndvask mht. de traditionelle spildevandsparametre, dvs. i første række BOD₅, COD, SS, total kvælstof, total fosfor, ortofosfat og ammonium. De øvrige fraktioner af gråt spildevand, det vil primært sige spildevand fra vaskemaskiner og køkkenvask, vil ikke blive behandlet i nærværende litteraturstudie.

Endvidere vil der i forbindelse med gennemgang af anlægskoncepter og metoder til rensning af gråt spildevand, blive fokuseret på de mikrobiologiske parametre, da disse ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er væsentlige for at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet.

Der vil i nærværende litteraturstudie ikke blive fokuseret på miljøfremmede stoffer i gråt spildevand. Dette skyldes, at problematikken omkring miljøfremmede stoffer i gråt spildevand bliver undersøgt i andre projekter under aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning – Tema 4: Håndtering af regnvand og gråt spildevand.

Det andet hovedformål med litteraturstudiet er, at gennemgå hvilke rensemetoder der har været anvendt i forbindelse med rensning og genanvendelse af gråvand. Denne del af litteraturstudiet danner grundlag for beskrivelsen af anlægskoncepter gengivet i afsnit 3.

I tabel 1 er resultaterne fra litteraturstudiet vedr. karakteristik af gråt spildevand opsummeret.

Tabel 1.
Gråvandskarakteristika.

Som det fremgår af tabel 1, er der en hvis variation imellem værdierne fra de enkelte undersøgelser af gråt spildevand.

2.1.2 Gals Klint Camping

For at verificere vandkvaliteten af det grå spildevand fra Gals Klint Camping, er der blevet foretaget tre kontrolmålinger, således der opnås et mere sikkert dimensioneringsgrundlag for et kommende demonstrationsprojekt.

Gråvandsprøver blev udtaget i en af otte spulebrønde, hvori den største andel af afløb fra brusere og håndvaske samles. Det skal bemærkes, at der er en overvægt af badevand i forhold til vand fra håndvaske, men denne brønd må betegnes som værende den mest repræsentative af de pågældende muligheder.

I perioden for prøveudtagningen er det fra Gals Klint Camping oplyst, at langt de største vandmængder anvendes i forbindelse med bad om morgenen, og primært i weekenden. For at få et repræsentativt billede blev de tre prøver udtaget på forskellige tidspunkter og dage. Spildevandsprøverne blev udtaget tidsproportionalt bestående af delprøver på ca. 30 –50 ml udtaget løbende over et to minutters interval.

Tabel 2.
Udtagne gråvandsprøver – Glas Klint Camping.

De enkelte gråvandsprøver analyseredes af Miljø-Kemi. Resultaterne er opsummeret i tabel 3. Den angivne vægtede middelværdi danner grundlag for de i tabel 11 angivne dimensionsgivende koncentrationer. Vægtningen sker på baggrund af, at de enkelte prøver er udtaget på forskellige tidspunkter af døgnet. Således vægtes prøven udtaget i morgentimerne med 60 %, mens prøverne udtaget i dag- og aftentimerne vægtes med hhv. 10 % og 30 %.

Tabel 3.
Analyseresultater gråt spildevand, Glas Klint Camping.

Som det fremgår af analyseresultaterne i tabel 3, er koncentrationsniveauerne for det grå spildevand på Gals Klint Camping ikke markant afvigende fra værdierne angivet i tabel 1.

Det grå spildevand fra Gals Klint Camping er karakteriseret ved at have et relativt højt indhold af organisk stof, mens N og P værdierne ligger relativt lavt i forhold til de i litteraturen registrerede. Indholdet af suspenderet stof ligger også tilsvarende lavt. COD/BOD forholdet er ca. 1,7.

Sammenlignes resultatet af spildevandsanalyserne overordnet med værdierne fra litteraturstudiet, konstateres en overensstemmelse resultaterne imellem. Endvidere er der ikke markant forskel i koncentrationsniveauerne for de tre analyser. På denne baggrund vurderes det, at det ved analyserne registrerede værdier kan anvendes som grundlag for dimensionering af et demonstrationsprojekt.

Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget analyse for mikrobiologiske parametre. Dette skyldes, at formålet med at udføre analyser har været at klarlægge de dimensionsgivende spildevandsparametre for demonstrationsprojektet. De mikrobiologiske parametre i gråvandet er endvidere tidligere beskrevet i /2/.

2.2 Krav til genbrugsvand

Overordnet set kan kvalitetskrav til genbrugsvand opdeles i to kategorier, lovkrav og brugerkrav.

2.2.1 Lovkrav

Vand der renses og genanvendes i husholdninger skal have en renhedsgrad svarende til drikkevandskvalitet som angivet i Bekendtgørelse Nr. 515 af 29/8-1988: "Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg".

Da gråvandet udelukkende skal benyttes til toiletskyl er det primært indholdet af mikroorganismer der er af interesse, men samtlige kvalitetskrav skal principielt overholdes.

I tabel 4 er de mikrobielle krav i bekendtgørelse nr. 515 angivet.

Tabel 4.
Mikrobielle krav til drikkevand.

I praksis vil disse kravværdier være vanskelige at overholde uden en videregående vandbehandling. Der er imidlertid også fra Miljøstyrelsens side givet tilladelse til anvendelse af andre vandtyper end drikkevand til visse bestemte anvendelser. På baggrund af undersøgelserne i /1/ og /2/ har man vurderet, at regnvand opsamlet fra tage og anvendt til toiletskyl og tøjvask i husholdninger ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Det skal dog bemærkes, at der p.t. ikke er defineret noget lovkrav til kvaliteten af regnvand, der ligeledes er den eneste type af sekundavand, der er givet tilladelse til at gøre brug af i boliger til de nævnte formål. Regnvandsanlæg er som sådan lovliggjort i forbindelse med seneste revision af DS 432 og DS 439, hvori det angives, at /16/ skal anvendes ved udførelse af regnvandsanlæg.

Under Aktionsplanen til fremme af økologisk spildevandsrensning har Miljøstyrelsen åbnet op for brug af andre vandtyper herunder anvendelse af gråt spildevand til toiletskyl som i dette tilfælde. Det grå spildevand vil blive søgt renset til bedst mulige kvalitet med den valgte rensemetode, og processens effektivitet vil blive belyst ved gennemførelse af det fælles måleprogram for Aktionsplanprojekter omhandlende genanvendelse af gråt spildevand.

Miljøstyrelsen vil på baggrund af resultaterne fra dette og lignende projekter gennemføre en risikovurdering og endeligt tage stilling til, hvorvidt der skal søges gennemført en lovændring, således at det bliver tilladt at genanvende spildevand opsamlet fra bad og håndvask til toiletskyl under nærmere definerede betingelser.

2.2.2 Brugerkrav

Brugerkrav tager i lighed med myndighedskrav udgangspunkt i, at der ikke må være forbundet nogen sundhedsmæssig risiko ved at genanvende vand.

I det konkrete tilfælde hvor det rensede gråvand påtænkes genanvendt til toiletskyl, ønsker brugerne af de pågældende toiletter sikkerhed for, at der ingen sundhedsrisiko er ved brugen af toiletterne. Herunder gælder specielt risikoen hvor mindre børn utilsigtet måtte komme i tæt kontakt med vandet i toiletterne.