|
Danmarks miljøsamarbejde med Afrika Revolution fra rendestenen
I et historisk hjørne af de gigantiske townships i Soweto har et læs kloakrør blæst nyt liv i håbet om, at Sydafrikas politiske omvæltninger en dag bliver fulgt op med bedre levevilkår. Man kommer ikke langt ned ad jordvejene mellem Kliptowns brogede blanding af murstenshuse og blikskure, før en af indbyggerne minder om stedets stolte historie. Her mødtes ledere fra det nuværende regeringsparti ANC og andre modstandere af apartheidstyret i 1955 for at vedtage det såkaldte "Freedom Charter", en vision for et Sydafrika uden racedeling. "Sydafrika tilhører alle, der bor her, sorte som hvide", lyder en af de indledende paragraffer. Stærkt revolutionerende ord på et tidspunkt, hvor resten af Afrika tørstede efter at smide hvide koloniherrer helt ud af kontinentet. Visionen blev gennemført med Nelson Mandelas magtovertagelse i 1994. Men indbyggerne i de vildtvoksende sorte townships i Soweto uden for Johannesburg fik ikke meget ud af deres tolerance og 40 års tålmodighed. De historiske huse i Kliptown blev brugt som kulisser i "Cry, The Beloved Country" og andre film om apartheids storhed og fald. Men når filmselskaberne og deres elgeneratorer drog videre, sad indbyggerne tilbage i huse uden elektricitet. Udenfor legede børnene med affald på gader, der drev af kloakvand.
Visioner om renere vand "Politikerne forlod os, undtagen når de kom tilbage for at samle stemmer. Vi ser dem kun, når der er oversvømmelser", siger Donald Kgasi. Han er en af de få beboere i Kliptown, der har banet sig vej til universitetet. Sidste år fik kun 20 børn i et område med 20.000 indbyggere studentereksamen. Og mens Kgasi tager os rundt i Kliptown, stopper han jævnligt for at vise, hvor skurbyens fattigdom er vokset hen over hans barndoms fodboldbaner og grønne områder. Alt dette for at forklare, hvorfor eksperter fra Danced og Sydafrikas vand og skovministerium skabte grundlaget for en ny revolution, da de i 2000 tog ud i Kliptown med et læs kloakrør. Kloakrørene er meget håndfaste eksempler på ideerne i den strategi for bedre vandkvalitet i tæt bebyggede områder, som Danced og ministeriet har arbejdet på siden 1997. Kliptown var udvalgt som et af i alt ni forsøgsprojekter, et i hvert provins. De udvalgte områder havde alle samme nogenlunde samme problem som Kliptown: Spildevand, affald og regnvand blev blandet i en stinkende substans, der bugtede sig i små floder ned ad jordvejene. Toiletterne må vente Spildevandet kom fra de fælles vandhaner, hvor indbyggerne henter vand og vasker op. Affaldet flød ofte i gaderne. Og sommerens næsten daglige tordenvejr over Johannesburg vaskede det alt sammen urenset ud i floden Klipspruit ved bunden af den skråning, som Kliptown ligger på. Strategien for renere vand går ud på at adskille det hele. Affaldet i containere og spildevandet i kloakker, så regnvandet kan løbe i floden uden at tage forurening med. Beboerne så gerne, at ministeriet og Danced også tog det sidste skridt og sørgede for træk-og-slip. Men indtil videre må de klare sig med kemiske toiletter og tømning med slamsuger. Ud over økonomien skyldes det, at mange af blikskurene i området betragtes som midlertidige boliger, der hen ad vejen skal erstattes med murstenshuse. Projektet i Kliptown ville aldrig være lykkedes, hvis ikke beboerne var blevet motiveret. Mange af dem skal selv bidrage til at betale kloakrør fra private afløb til hovedledningen. Og affaldsproblemet kan ikke løses, med mindre beboerne bliver bedre til at bruge de opstillede containere.
"Projektet har åbnet vores øjne for, hvordan vi kan involvere lokalsamfundet i vores egen udvikling. Selv om der tilsyneladende ikke er nogen penge her, må vi samle dem sammen, der er", siger Donald Kgasi. En vigtig motivation er udsigten til, at børnene bliver mindre syge, når de ikke længere skal lege i spildevand og affald. "I de områder, hvor vandet ikke længere løber ned ad vejen, siger folk: Gudskelov slap vi af med den lugt", siger Kgasi.
Udvikling som sideeffekt Den måske største succes ved forsøgsprojektet i Kliptown rækker langt ud over teknik og vandkvalitet. Projektet har bragt nyt håb til et område, der hidtil har været afhængigt af hjælp fra lokale narkohandlere, når det løb ind i problemer. Pusherne var ofte de eneste, der bragte store penge til Kliptown. Donald Kgasi fortæller, hvordan indbyggerne tørstede efter udvikling og derfor har brugt projektet til at blæse nyt liv i lokalsamfundet. "Folk var vrede. "The Freedom Charter" blev underskrevet her, men vi var de sidste til at se nogen udvikling", siger han. Kgasi beskriver den skuffelse, der mange steder har afløst de første års jubel over apartheidsamfundets sammenbrud. Sydafrikas økonomi er ikke vokset hurtigt nok til at opfylde ANC's valgløfter om" et bedre liv for alle". Og i mange lokalsamfund som Kliptown er politikerne blevet syndebukke. Kgasi er selv medlem af ANC. Men ligesom de øvrige medlemmer af vandprojektets styringsgruppe ser han i dag den praktiske løsning af Kliptowns problemer som langt mere frugtbar end politik. Han studerer til bygningskonstruktør, men har under et års orlov været medlem af den styringsgruppe, der sammen med ministeriet og Danced leder projektet i Kliptown. "Jeg vil hellere bruge min energi på udvikling end på retorik", siger Kgasi. Hans nye status som lokal leder har tvunget ham til at sige farvel til venner, han ved bevæger sig på kanten af loven. "Jeg hilser stadig på dem. Men når jeg er involveret i udvikling, kan jeg ikke have venner, der er skadelige for lokalsamfundet", siger han. En ny magtbase Styringsgruppens formand John Legoale forklarer, hvordan kampen for bedre levevilkår har afløst den politiske kamp mod apartheid: "Den økonomiske kamp er ny for os. Vi har brug for den slags ændringer, som Danced og ministeriet har hjulpet os med. Projektet har knyttet Kliptown sammen på en helt ny måde. De involverede parter er ikke længere politiske, men græsrodsorganisationer, kirkerne og så videre". Spildevandsprojektet er med andre ord blevet en potentiel magtbase for de folk, der er involveret i det. Men dermed er de også en trussel mod de eksisterende strukturer. Nogle måneder inde i projektet forsøgte de lokale ledere af den beboerorganisationen SANCO derfor at skaffe sig indflydelse ved blandt andet at hævde, at kloakrørene var for tynde. "De rejste en række problemer, som ikke var virkelige problemer. Alle forsøger at involvere sig, fordi de kan se, projektet fungerer", siger Lee Boyd, der har været ministeriets kontaktperson til projektet i Kliptown. Men projektets succes har også tiltrukket folk, der har andet at tilbyde end ønsket om magt. "Andre donorer er nu parate til at støtte nye projekter her, fordi de kan se lokalsamfundet er involveret", siger Boyd.
Styringsgruppens formand John Legoale har på sin side været meget imponeret af, at Lee Boyd i stor stil har overladt ham ansvaret for pengene i projektet og dermed ført Danceds ambitioner om demokratisering og decentralisering af styringen ud i livet. "Vi planlægger og styrer. Det er en af de ting, vi er stolte af. Danced praktiserer, hvad de prædiker", siger Legoale.
|
