Det danske bidrag på 500 millioner kroner er i den sammenhæng småpenge. Det helt
afgørende for miljøindsatsen har været Sydafrikas eget ønske om at nå op på
internationale standarder efter de mange år i isolation. Danced har tilbudt danske
erfaringer, hvor det var relevant. Spørger man deltagerne i de ti projekter, der er
omtalt i denne bog, kredser de gerne om fire temaer, hvor danskernes indsats i Sydafrika
har gjort en forskel: Miljødebatten er blevet styrket, og offentligheden taget med på
råd. Danced har bidraget til sammenhængen i indsatsen mod forureningen. Embedsmænd og
græsrødder er blevet uddannet og støttet, så de bedre kan tage de nødvendige
slagsmål. Og endelig har de danske penge givet råd til eksperimenter. Her er en stribe
eksempler på erfaringerne:
Miljødebat med åbne døre: Sydafrikas nye demokratiske forfatning er et
voldsomt opgør med apartheids lukkethed. Derfor kræver grundloven, at den enkelte borger
har en chance for at blive hørt, før parlamentet gennemfører ny lovgivning. Det er en
ordentlig mundfuld i et land, hvor 12 millioner ikke kan læse og skrive. Men de danske
bidrag har i flere tilfælde støttet offentlige høringer, så i hvert fald de mest
aktive og direkte berørte har fået en chance for at påvirke processen.
Arbejdet med den nationale affaldsstrategi er et godt eksempel. Her giver flere
deltagere danskerne æren for, at repræsentanter rækkende fra industrien til NGO'erne og
fagforeningerne fik lov at skrive strategien i samarbejde med embedsmænd og den
ansvarlige minister.
"Hvis ikke det havde været for Danced, havde vi aldrig fået et dokument",
siger Laurraine Lotter, der repræsenterede industrien ved forhandlingerne. NGO'ernes
repræsentant Jenny Hall siger, at processen var med til at minde bureaukraterne om den
virkelighed i samfundet, hvor strategien skal føres ud i livet: "Vi fik en
totalløsning i stedet for blot en teknisk løsning".
Sammenhæng i indsatsen: Danced har i Sydafrika haft en sjælden chance for at
skabe et sammenhængende program, fordi landet efter overgangen til demokrati i 1994 på
mange måder startede forfra. Forældet politik blev skrottet, utilstrækkelige love
skrevet om og hele bureaukratiet omorganiseret. Den danske støtte har i flere tilfælde
gjort det muligt for Sydafrika at lukke truende huller i kæden, så indsatsen kan nå
hele vejen fra politikernes overordnede strategier til projekter, der ude i virkeligheden
står i affald til hofterne.
Erfaringer er blevet udvekslet på kryds og tværs. Miljø- og turismeministeriet har
brugt erfaringer fra et af Danceds affaldsprojekter i Soweto. NGO'erne er valgt, så de
arbejder med de samme problemer, som Danced interesserer sig for på embedsmandsniveau.
"Danced tænker langt mere strategisk end andre organisationer", siger Victor
Munnik, der har fået penge til at udgive et af landets få magasiner med fokus på
miljøet. En anden sydafrikansk NGO-veteran, Bobby Peek, har også bemærket forsøgene
på sammenhæng: "Danced vil have projekter, der griber ind i hinanden.
Det er et meget vigtigt koncept, som bør udvikles yderligere".

Klædt på til at bestemme: Danmarks måske vigtigste indsats for
forandringer gennem de første fem år i Sydafrika er også den mindst håndgribelige.
Resultaterne er lagret i hovederne på de mange mennesker, der har været på kurser, er
blevet støttet i deres daglige tumlen med miljøproblemerne eller blevet bakket op, når
der skulle træffes ofte upopulære beslutninger.
Håndsrækningen til de nye miljødepartementer i Gauteng- og Mpumalanga-provinsen er
et godt eksempel. Her fik relativt unge og uerfarne medarbejdere hjælp fra danske
konsulenter, når de for første gang skulle ud og sige til en stor virksomhed: I det ny
Sydafrika kan du ikke længere forurene uhæmmet. "Vi blev modige, fordi vi blev
bakket op af internationale konsulenter, der havde prøvet det hele før", siger Dee
Fischer fra Gautengs miljødepartement.
Råd til eksperimenter: Sydafrikas budgetter har været meget stramme i
årene siden 1994. Omorganiseringen af apartheidsamfundet har kostet mange penge, og
støtte fra donorer som Danmark har ofte været den eneste chance for at gøre andet end
det mest nødvendige.
"Vores held er, at vi med pengene fra Danced har råd til at eksperimentere
", siger Les Venter, en af de mange embedsmænd, der forsøger at løse de
komplicerede miljøproblemer i de vidtstrakte townships i Soweto uden for Johannesburg. I
et andet hjørne af Soweto fremhæver Lee Boyd fra Vand og Skovbrugsministeriet, hvordan
hun kan udnytte et Danced-projekts succes med at mobilisere den lokale befolkning:
"Andre donorer er nu parate til at støtte nye projekter her, fordi de kan se
lokalsamfundet er involveret".
Kritikken af Danceds indsats handler oftest om, at ambitionen om at være med overalt
indimellem har ført til en ikke bare bred, men for bred indsats. Når ambitionen er at
støtte fra den mest overordnede indsats til det mindste projekt, er der en overhængende
fare for at miste fokus.
Danced har desuden betalt dyre lærepenge i projekter, der er endt med at handle mere
om udvikling end om den miljøindsats, som hovedparten af de udsendte konsulenter er
eksperter i. I Sydafrika er det ofte en hårfin grænse, fordi miljøindsats i fattige
områder uvægerligt griber ind i helt basal udvikling.

Demonstrationer vejen frem
Behovet for at eksperimentere har også medført, at de synlige resultater nogle steder
er få. Flere fremhæver, der er et akut behov for at sætte handling bag mange af de
strategier, som Sydafrika med hjælp fra Danmark har skrevet.
Danced har selv indset behovet for meget konkrete eksempler på, hvordan man kommer
videre. Derfor vil en stor del af indsatsen de kommende år handle om
demonstrationsprojekter, som Danced vil forsøge at få de relevante ministerier til at
blåstemple og markedsføre over hele landet. Demonstrationsprojekterne skal derfor bakkes
op med faglig støtte til ministerierne. En tredjedel af disse pakker bliver støtte til
indkøb af dansk teknologi, hvor det er relevant.
Landets første vindmøllepark er et godt eksempel på denne strategi. Sydafrikas store
kulminer og billige elektricitet har hidtil forvist alternativ energi til skammekrogen og
fjerne landområder, mens det nationale elselskab Eskom er mere optaget af at udvikle en
ny type atomreaktor end i at fremme sol- og vindenergi.
En gruppe forretningsfolk med interesse for miljøet har derfor taget initiativ til at
bygge landets første vindmøllepark i landsbyen Darling på Sydafrikas vestkyst. Håbet
er at få koblet de fem møller på Eskoms net med en aftale som den, der holder liv i
danske møller: Når vinden blæser, skal Eskom købe el fra møllerne, mens elselskabet
sender strøm den anden vej i perioder uden vind.
Danced hjalp i 2000 med at få Sydafrikas energi- og råstofminister Phumzile
Mlambo-Ncguka til at udnævne de planlagte vindmøller til et nationalt forsøgsprojekt. I
august samme år var ministeren og en række af hendes embedsmænd i Danmark for at høre
om de danske erfaringer med alternativ energi. Det er siden fulgt op med et projekt med
direkte støtte til den videre indsats i ministeriet.
Danmark vil med andre ord støtte, at den store indsats for at sikre Sydafrikas moderne
lovgivning og miljøadministration også fører til praktiske forbedringer. Men samtidig
vil Danced forsøge at undgå løsrevne projekter med risiko for begrænset effekt, fordi
opbakningen mangler. Derfor skal indsatsen fortsat følges fra top til bund i systemet. Et
vigtigt bidrag er øget støtte til miljøadministrationerne i provinser og kommuner, der
de senere år har fået uddelegeret et langt større ansvar for miljøet og ofte ikke har
nok velkvalificerede medarbejdere.
Sydafrika har de seneste år erkendt, at uddannelse generelt er en vigtig og hidtil
ofte underprioriteret del af udviklingen i landet. Derfor bliver støtte til
miljøuddannelser fra folkeskolen og helt til universitetsniveau en anden vigtig del af
Danceds indsats i Sydafrika i de kommende år.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |