|
Danmarks miljøsamarbejde med Afrika Syn for miljøsagen
Forsøg på at markedsføre miljørigtige huse og vedvarende energi i Sydafrika løber konstant ind i det samme problem: Besparelserne kræver investeringer, som de fattigste ikke har råd til. Danced forsøger at motivere med eksemplets magt. Da Monwabisi Booi blev ansat som rådgiver i et af Danceds mest udfordrende projekter, kunne han fremvise en universitetsgrad i udviklingsstudier. Men han blev hurtigt klar over, at hans væsentligste kvalifikation er den tålmodighed, man kun kan erhverve gennem en opvækst i Afrika. Booi bor selv i et blikskur i Cape Towns største sorte township Khayelitsha, hvor han er rådgiver for SEED - "Sustainable Energy, Environment & Development Programme". Et Danced-projekt, som forsøger at fremme energi- og miljøbevidsthed blandt Sydafrikas fattigste. "Danskerne er altid meget ivrige efter at se resultater", undskylder Booi, mens han viser rundt mellem 2.309 nye huse, der er bygget som led i regeringens løfte om en million nye lavprisboliger. Godt halvvejs oppe ad ydermurene sidder et af Boois mest synlige resultater til dato: En ventilationsrist, der skal sikre et bedre indeklima. Men husene rummer også et eksempel på SEED's kolossale udfordringer: Det mislykkede forsøg på at få installeret lofter under bølgebliktagene. SEED reklamerer for de isolerende loftsplader, fordi de tager toppen af sommerheden og holder på den dyrt erhvervede varme fra petroleums- og brændekomfurerne om vinteren.
I et større perspektiv vil lofterne med andre ord nedbringe den heftige luftforurening, der sammen med hiv og aids har bidraget til at gøre Cape Town til en af verdens mest tuberkuloseramte byer. Men de fremtidige beboere var ikke til at overtale. Budgettet var så lille, at de havde valget mellem lofterne og tre kvadratmeter mere gulvareal. Med huse på knap 30 kvadratmeter gik de for den ekstra plads. "Folks første prioritet bliver at købe et tæppe til gulvet. Det næste bliver gardiner. Først derefter kommer loftet - og det er for at gøre huset smukkere", siger Monwabisi Booi. Eksemplet illustrerer, at energibevidsthed er sværest at fremme blandt dem, der har mest behov for den. Lofterne tjener sig selv hjem på et par år, fordi der skal købes mindre petroleum og brænde til opvarmning. Men investeringer med langsigtet afkast er en luksus, der som regel er forbeholdt de rige. Monwabisi Booi håber at få større indflydelse, når folk hen ad vejen går i gang med de uundgåelige, selvbyggede udvidelser af de små huse. I SEED's demonstrationshus i Khayelitsha kan de se eksempler på brandsikre og velisolerede materialer til relativt lave priser.
Med eksemplets magt "Hvis du vil have folk til at involvere sig, må du binde miljøforbedringerne sammen med ting, som folk har brug for", siger Monwabisi Booi. Derfor er SEED i gang med at arrangere en konkurrence, der skal bekæmpe et af Khayelitshas meget åbenlyse miljøproblemer: Sandflugt. Townshippen er bygget i et klitområde, som Cape Towns kraftige sommerstorme konstant flytter rundt på. Monwabisi Booi vil belønne den husejer, der laver den mest omfattende beplantning af sin grund for at holde på sandet. Præmien er et isoleret loft, som vinderen skal forpligte sig til at fremvise for andre interesserede de næste par år som reklame for energibesparelse. I et nyåbnet energicenter i stil med de danske Energi- og Miljøkontorer forsøger Monwabisi Booi og kommunens "Byg og Lev Sundt"-program at markedsføre lavenergipærer og vandbesparende brusehoveder. Sydafrikas nationale elselskab Eskom har lovet at donere 200 pærer og ti lofter i et nyt, billigt materiale, som SEED har testet i Johannesburg. Men for resten af Khayelitshas én million indbyggere er problemet igen, at der skal investeres, før der kan spares. Grøn finansiering på vej "Vi henvender os til de fattigste med en miljødagsorden, de sjældent har råd til", siger SEED's danske chefrådgiver Rene Karottki. For at løse det problem overvejer SEED's NGO-partner i Cape Town, Development Action Group, at lave et program, der låner penge til miljøforbedringer. En slags grøn finansiering til de fattigste. En anden af SEED's ambitioner er at gøre solenergi moderne hos den sorte middelklasse og på den måde få systemerne til at brede sig nedefter. Cape Town er begavet med mange solskinstimer, men forbløffende få solfangere. Det absurde er, at solenergi har været brugt på landet i generationer, siger Mfundo Ngcaphe fra Development Action Group. Men siden folk flyttede til townshippene, har de ikke bekymret sig meget om energiforbruget. Under apartheid boykottede townshippens indbyggere el- og vandregningerne som led i forsøget på at få samfundet til at kollapse. Siden har den ny regering kæmpet en hård kamp for at få folk til at betale igen. "I byområderne har folk vænnet sig at være afhængige af regeringen, når det handler om ting som elektricitet. Så den manglende energibevidsthed hænger sammen med landets historie", siger Ngcaphe. Politikerne skal overbevises Ud over Khayelitsha arbejder SEED i townships omkring Johannesburg og i to landområder. Programmet har haft størst succes, hvor det er lykkedes at kombinere indsatsen for miljøet med aktiviteter, der giver en umiddelbar økonomisk gevinst. Et eksempel er energicentre på landet, hvor bønder i kooperativer arbejder med energispørgsmål. Kooperativerne rådgiver om energibesparelser og alternativ energi. Og sideløbende med rådgivningen sælger de brænde og apparater drevet på solkraft i områder, hvor store afstande og få leverandører har drevet prisen på flaskegas og petroleum i vejret. Alle SEED's aktiviteter bliver omtalt i programmets eget nyhedsbrev, der sendes til en række nationale beslutningstagere. Rene Karottki fremhæver denne langsigtede påvirkning af holdninger som et af programmets vigtigste formål. Blandt andre er Sydafrikas energi og råstofminister Phumzile MlamboNcguka blevet interesseret i SEED's erfaringer. Hendes bagland som parlamentsmedlem er townshippen Guguletu i Cape Town, der i august 1999 blev hærget af en tornado. SEED har rådgivet om genopbygningen og forsøgt at gøre de nye huse så energirigtige som muligt. Med hjælp fra SEED står en lokal udviklingsorganisation bag et energicenter, der ud over rådgivning om energi- og vandbesparelser vil sælge byggematerialer af genbrug, høkasser og solenergikomfurer.
Husejernes ombudsmand I Khayelitsha har Monwabisi Booi selv føjet en vigtig dimension til sit job. Ud over energi- og miljørådgiver er han blevet en slags ombudsmand for ejerne af de nye huse, som entreprenørfirmaer i disse år bygger hundredtusinder af i sydafrikanske townships. Regeringen og entreprenørerne har samme problem som SEED: Klienterne har ingen penge. Derfor forsøger entreprenørfirmaerne de fleste steder at bygge huse, som kan finansieres 100 procent for de knap 20.000 kroner, som regeringen giver i tilskud. Resultatet er ofte huse af tvivlsom kvalitet. Men ejerne har sjældent kvalifikationer til at sætte sig igennem over for entreprenørerne. Monwabisi Booi har derfor gjort sig til beboernes talsmand. I projektet med de 2.309 huse prøver han blandt andet at hjælpe de ejere, der er uheldige nok til at have fået en hjørnegrund på en bakke i klitlandskabet. Byplanlægningen foregik længe før, nogen interesserede sig for miljø i området, og erosionen er allerede så voldsom, at nogle fundamenter er undergravet. "Der satses på kvantitet frem for kvalitet. Det er et kolossalt problem", siger Booi. Han har for længst indset, at han med både med husbyggerierne og energispørgsmålene må gå den lange, tålmodige vej: Townshippens beboere skal gøres så bevidste, at de lægger pres på politikerne, som så igen stiller krav til entreprenørerne. Midt i fattigdommen er der som regel kun råd til den slags langsigtet tankegang, når den bakkes op af udenlandske donorpenge og praktiske eksempler. "Du kommer ingen vegne med at tale her. Det er først, når du demonstrerer tingene, at folk begynder at forstå", siger Monwabisi Booi.
|
