| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Membranfiltrering af afsletningsvand i textilindustrien
Med baggrund i de fysiske forhold på NBF blev det valgt at starte membranforsøgene
med procesvandet fra kontinueanlægget. Valget blev gjort, fordi det på kontinueanlægget
ville være relativt enkelt at etablere opsamling og genbrug af procesvandet. På skitsen
i afsnit 2.1 ses, at ved f.eks. at føde membrananlægget fra kasse nr. 0 og tilsætte det
oprensede procesvand i kasse nr. 5, vil det oprensede procesvand kunne løbe fra kasse 5
til kasse 0 i modstrøm med tekstilbanen.
I kontinueanlægget foretages hovedsagelig den oxidative afsletning med persulfat og
valget af kontinueanlægget betød derfor, at det var procesvandet fra denne proces, der i
første omgang skulle opgraderes. Kemikaliesammensætningen kan ses i afsnit 2.1. Ud over
den tilsatte kemi vil der i procesvandet være den delvist nedbrudte stivelse. Overordnet
kan procesvandet fra den oxidative afsletning beskrives ved meget høj pH, et vist indhold
af oxidationsmidler og vandglas samt et indhold af delvist nedbrudt stivelse heraf
en større andel højmolekylær og ikke vandopløselig stivelse.
Membranvalget skulle tilpasses til procesvandet: Modstandsdygtighed overfor høj pH og
oxidationsmidler. Molekylstørrelses cut-off var ikke kendt, men lå formodentlig i
ultrafiltreringsområdet.
Tabel 1:
Analyseresultater af prøver opsamlet fra de forskellige bade efter behandling af et
parti vævede bomuldsvarer på 800 kg.
Kasse nr. |
PH |
COD
(mg O2/l) |
Temp.
(° C) |
Ionledning
(mS) |
Volumen
(l) |
0 |
12,5 |
60.000 |
50 |
29,4 |
200 |
1 |
12,5 |
47.000 |
95 |
23,8 |
750 |
2 |
12,4 |
28.000 |
95 |
15,1 |
750 |
3 |
12,2 |
20.000 |
95 |
10,2 |
400 |
4 |
11,9 |
8.100 |
95 |
5,20 |
400 |
5 |
11,0* |
5.700 |
50 |
2,78 |
400 |
*Formodentligt målefejl da der her er tale om neutraliseringsbad pH ligger
omkring neutral.
Kontinueanlægget kørte ikke i modstrøm, så det fødevand, der skulle behandles,
ville blive en blanding af vand fra kasse 0, 1, 2 og 3. Et bud på vandkvaliteten fra
kontinueanlægget er omkring 40 g COD/l, pH omkring 12-13 og en temperatur på omkring
50°C. Temperaturen kunne måske hæves til 95°C i hele kontinueanlægget til gavn for
både vaskeproces og membranfiltreringsproces.
Kontinueanlægget behandler i gennemsnit 6-7 partier a ca. 800 kg dagligt. Med et
vandforbrug på ca. 3,5 l/kg svarer dette til knap 20 m³/dag.
Et antal membranleverandører blev kontaktet. Udfra erfaring har leverandørerne
foreslået membraner, som det kunne være interessant at anvende til opgaven, jf. den
ovenstående karakteristik. I tabel 2 er opsummeret de kontaktede leverandører af membran
spiralmoduler.
Tabel 2:
Leverandører af og specifikationer på spiral moduler der kan anvendes til UF ved
høj pH og temperatur.
Cut off |
Modul |
Spacer |
Kr/m2 |
PH |
Temp (° C) |
Tryk (bar) |
Millipore Millipore Danmark |
10.000
30.000
100.000 |
(PES) |
(PE)
0,7 mm
3,9"
25,6" |
3.500 |
2-14 |
50 |
10-15 |
Koch Koch Membrane Systems, 850 Main
Street, Wilmington, MA 01887, USA |
1.000
20.000
10.000
300.000 |
(PES)
(PVDF) |
2,4,8"
20-80 mils |
|
1-13
1-11 |
80 |
10 |
Osmonics Osmonics Inc., 5951 Clearwater
Dr., Minnetonka, MN 55343, USA |
2.000
20.000
50.000
100.000 |
(PS) |
2,4,8"
24, 34, 45 mils |
|
1-13 |
100 |
14 |
Hoechst (Nadir) Hoechst
Aktiengesellschaft, Werk Kalle, D-2600 Wiesbaden, Germany |
4.000
8.000
15.000
20.000
25.000 |
(PES) |
|
|
1-14 |
90 |
15-40 |
Dow. (Film tech) Dow Danmark A/S,
Stavangervej 10, 4900 Nakskov |
5.000
10.000
20.000
100.000 |
GR90
GR81
GR60
GR40 |
|
|
1-13 |
75 |
0-10 |
Desal Desalination Inc., Ericavej 168,
2820 Gentofte |
35.000
20.000
60.000
500.000 |
E-100 (PS)
FS CYR (PP)
FW CZC (PP)
E-500 |
2,4,8"
Parallel og Diamant
31 mils
47 mils
80 mils
PP og metal |
800 |
1-13 |
100 Membran
60 Modul |
6-9 |
Fluid Systems Fluid Systems, 10054 Old
Grove Rd., San Diego, USA |
6.000
10.000 |
(PES) |
3,8-4,3"
30 mils
41 mils
80 mils |
|
2-9 |
75 |
5,5 |
Amicon. (Abcor) Amicon Corp., 17 Cherry
Hill Drive, Danvers, MA 01923, USA |
1.000
5.000 |
YM2
YM5 |
32 mils |
|
|
75 |
|
Ud fra projektdeltagernes erfaring og i samråd med membranleverandørerne udvalgtes
typerne GR40, GR60, GR81 og GR90 fra DOW's fabrik i Nakskov og typerne FW og FS fra
Desalination. Desalination's membraner er produceret i USA, men Desalination Inc. har en
skandinavisk repræsentant med stor erfaring. FW membranen har ikke været testet i alle
forsøg, da den er udviklet parallelt med nærværende projekt og derfor først senere er
inkluderet i projektet. F-membranserien fra Desalination er designet specielt til høj pH
og oxidative miljøer og skulle angiveligt have en hidtil uset lang levetid under disse
vilkår.
Som reference måltes indledningsvis flux på rent vand af et udvalg af
membranerne. Membranerne blev anbragt i et DDS M20 laboratorie modul forsynet med
polysulfon spacer skiver og presset sammen med et tryk på ca. 300 bar. Opstillingen ses i
figur 1.

Figur 1:
LabStak DDS M20 laboratorie anlægget. Membranerne er stablet som i en lagkage i
stakken midt i billedet. Fra hver membran ledes permeatet bort i separat slange for
analyse af mængde og sammensætning.
Analyseresultater fra vandflux-bestemmelse dvs. permeatmængden ved de angivne
tryk og temperaturer, når membranen fødes med rent vand - ses i tabel 3.
Tabel 3:
Måling af vandflux under trykstabilisering og ved forskellige temperaturer.
Membran |
Vandflux ved indgangstryk
på 5 Bar og 25° C (g/min) |
30 min
25° C |
60 min
25° C |
1 døgn
25° C |
60 min
50° C |
60 min
70° C |
60 min
90° C |
GR81 |
- |
40,1 |
31,2 |
61,3 |
70,6 |
89,4 |
GR90 |
- |
29,7 |
34,1 |
68,2 |
85,4 |
125,0 |
FS 1 |
- |
176 |
141,9 |
215,7 |
248,7 |
282,9 |
FS 2 |
- |
185,6 |
153,2 |
231,9 |
269,2 |
308,5 |
DK |
- |
15,1 |
17,1 |
- |
- |
- |
DL |
- |
16,9 |
19,2 |
- |
- |
- |
Membranerne fungerede alle efter leverandørernes oplysninger.
Der blev opsamlet en repræsentativ blanding af de forskellige bade i
vaskeanlægget under oxidativ afsletning. Blandingen blev efter opsamlingen nedfrosset i
ca. 2 måneder. Før brug blev den langsomt tøet op, filtreret gennem gaze og anbragt i
reservoiret på ca. 10 l.
Der blev opkoncentreret ved 25° C et flow på 6 l/h og et
tryk på 5 bar. Der blev udtaget 2 prøver af ca. 20 ml af permeat og koncentrat. Der blev
målt for refraktion og TOC ved 0 og 50% opkoncentrering.
Tabel 4:
Fluxe og tilbageholdelser af stivelse for forskellige membraner ved opkoncentrering
ved 90° C.
Opkoncen-
treringsgrad |
0 |
50 |
Tryk (Bar) |
Pind
5,1 |
Pud
1,2 |
Pind
5,2
(10,0) |
Pud
1,0
(5,0) |
|
Flux
g/min |
Retention
Refraktion* |
Flux
g/min |
Visuel bedømmelse v.
I2-tilsætning# |
Bulk |
9,5 l |
4.555
4.487 |
5,0 l |
Violet |
GR81 |
9,23 |
194.000 |
7,3
(19,4) |
Meget gul |
GR90 |
13,7 |
58.446
58468 |
10,7
(19,0) |
Svag gul |
FS2 |
21,6 |
61215
61228
98,9% |
14,9
(17,8) |
Gul |
FS1 |
22,4 |
|
15,6
(17,5) |
- |
*Til sammenligning: 0,15 g/l Dextran havde en refraktion på 27.243. #Farven angivet er
i 2 ml opløsning blandet med 2 ml HCl 1 M blandet med 2 korn I2. Violet er
stivelse, hvorimod en klar gul opløsning svarer til glucose.
Tryktabet ved slutningen af forsøget var stort, udgangstrykket var faldet til nul. Ved
adskillelse af modulet blev der fundet store kager af stivelse og fibre, som havde
tilstoppet flowkanalerne. Efter adskillelsen var det nødvendigt at sætte nye membraner i
modulet for at kunne genoptage forsøgene.
Afsletningsvandet blev anbragt i en 14 l gryde over tre bunsenbrændere med
mekanisk omrøring og opvarmet til 90° C. Væsken blev
filtreret gennem et stykke gaze. Forsøg med filtrering gennem papir filtre havde vist sig
umulig, selv med sugefiltrering.
Fluxe og tilbageholdelser ved opkoncentreringsforsøg ved 90°C er illustreret i figur
2 og 3. Opkoncentreringsforsøg blev gennemført ved at koncentratet ledtes tilbage til
reservoiret, men permeatet blev ledt bort. Opkoncentreringen beregnes ved:
% Opkoncentrering = [(VSTART ÷ VSLUT )/ VSTART ] ×
100
90 ganges opkoncentrering svarer til, at der er startet med 100 l, og at dette volumen
er blevet reduceret til 10 l, ved at vandet er filtreret fra. Da membranerne ikke har 100%
tilbageholdelse, vil koncentrationen af indholdsstoffer ikke nødvendigvis opkoncentreres
i samme omfang. I de følgende figurer 2, 3 og 4 er COD i startbulken målt til 12,6 g/l
og i bulken ved 90 ganges opkoncentrering til 53,1 g/l.

Figur 2:
Fem forskellige UF membraner i LabStak DDS M20 laboratorie forsøg med 90°C procesvand
fra oxidativ afsletning. Flux mod opkoncentreringsgrad

Figur 3:
Fem forskellige UF membraner. Tilbageholdelse af COD ved en opkoncentreringsgrad på
90 af 90°C procesvand fra oxidativ afsletning.
GR90 skulle angiveligt være den tætteste af GR-membranerne men den sætter til
(figur 2), og tilbageholdelsen, som angivet i figur 3, er ikke, hvad man kunne forvente,
når man sammenligner med de øvrige.
Det bedste valg var på basis af ovenstående GR81: God flux og bedst tilbageholdelse.
Kun FS membranen kan konkurrere på tilbageholdelsen, men FS har en noget lavere flux.
Der var i projektgruppen enighed om at satse på de særdeles pH og
oxidationsmiddel bestandige F-membraner. Specielt da Desalination præsenterede FW
membranen med samme tilbageholdelse som FS, men angiveligt højere flux. Det blev bestemt,
at FS og FW skulle testes mod hinanden under særligt vanskelige forhold. Resultatet ses i
figur 4. Bulken svarer til 90% volumetrisk opkoncentrering af samme procesvand som i de
foregående forsøg.

Figur 4:
Fluxen ved 5 bars indgangstryk, 90° C, 90 gange
opkoncentrering, flowhastighed på 6 l/min.
Figur 4 viser, at FW membranen formodentlig er den bedst egnede af alle under de
omstændigheder, som procesvandet fra den oxidative afsletning giver.
Laboratorieforsøgene viste, at forfiltrering nødvendigvis må være meget intensiv.
Ligeledes er det meget vigtigt, at temperaturen holdes høj helst omkring 90°C.
Desal UF membran FS og FW ansås for de bedste valg til pilotforsøgene.
Det overordnede formål var at kunne vurdere egnethed og pris for recirkulering af
afslettevandet fra den oxidative afsletning ved hjælp af filtrering i DESAL 4040 FS og FW
modul. Herunder:
 | finde passende flow (ca. 6 m3/h), hvor tryktabet er ca. 1,1 bar. |
 | finde en flux, hvor fluxen stadig vokser lineært med trykket, ca. 50 l/h. |
 | finde tilbageholdelsen af stivelse. |
 | finde en passende opkoncentreringsgrad. |
 | undersøge rensningshyppigheden og forbruget af anvendelige rensemidler. Diversey og
Henkel rensemidler. |
 | vurdere levetiden af membranen ved kontinuert drift. |
Anlægget leveredes af APV Pasilac i Silkeborg (se tegning i bilag A). Det havde plads
til maks. 3 stk. 3840 moduler, men man kunne nøjes med et enkelt. I APV anlægget kunne
kun anvendes 3840 moduler og ikke de planlagte 4040 moduler forskellen på de to
modultyper er alene konstruktionsmæssige, membranerne er de samme (Desal FS hhv. FW).
Drifttrykket var maksimalt 7,2 bar.
 | der skulle etableres forfiltrering ved indløb til opsamlingstanken |
 | rørvarmeveksler var anbragt på recirkulationsloopet. Der var plads til en pneumatisk
dampventil, som kobledes til automatisk temperatur regulering |
 | APV Pasilac pumper. 5,5 Bar 20 m3/h recirkulationspumpe. 1,7 Bar fødepumpe |
 | manometre 1-10 Bar Tempress |
 | termometer. Viser inddeling |
 | induktiv flowmåler 0-8 m3/h. På Pasilac havde de erfaring for, at et flow
på 8-12 m3/h ville være passende for et 3,8" modul med en 32 mills
spacer |
 | der blev anbragt en ekstra ventil efter modulet til at kunne øge trykket. Den største
pumpe er nemlig recirkulationspumpen, som er dimensioneret til 3 moduler |
 | rørføringer var i 3" rustfri rør. Den relativt store dimension skyldes den høje
viskositet og det større flow, som er normalt ved UF af mejeriprodukter, hvortil
pilotanlægget egentlig var konstrueret. |
Indledende karakterisering af modulet
Trykstabilisering af membranen. Måling af vandflux ved 1, 2, 3, 4, 5, 6 bar og 25° C. Måling af retentionen af PEG 20.000, 1 g/l. Måling af
tryktabet ved forskellige flowhastigheder ved 3 bar.
Fastlæggelse af forsøgsparametre
Forsøgstemperatur skulle være tæt ved 90° C.
Identificering af en passende opkoncentreringsgrad. Identificering af en passende flux,
hvor der endnu ikke var limiting flux. Måling af tryktab og retention ved forskellige
flowhastigheder. Valg af et passende flow.
Langtidsforsøg
Hvordan renses elementet?
Der blev hovedsagelig behandlet procesvand fra den oxidative afsletning men når
der var mulighed for det, blev der også forsøgt med procesvandet fra den enzymatiske
afsletning for at registrere UF membranens evne til at behandle dette vand.
Flere parametre blev fastholdt så vidt muligt for ikke at udsætte membranmodul og
pilotanlæg for unødig overlast:
 | flow omkring 6 m3/h og minimalt 3 m3/h |
 | tryktab over membranmodulet fra 1-1,3 bar |
 | fødetryk under vandrecirkulation fra 1-1,5 bar |
 | middeltryk i modul fra 4-6 bar |
Ved laboratorieforsøgene blev det konstateret, at tekstilfibrene "lukkede"
for UF-membranerne, såfremt der ikke blev etableret en særdeles effektiv form for
forfiltrering.
To typer serieforbundne forfiltreringer blev anvendt i pilotperioden:
- Sweco filter, der er en form for "rystesold", hvorigennem vandet sigtes for
urenheder (se figur 5). Systemet var ikke under tryk, men virkede i princippet ved, at
vandet, der skulle sigtes, "hældes" ned over soldet, der roterede om to akser i
variable frekvenser. En +-formet børste roterede pga. dugens vibrationer og fejede fibre
ud i periferien af dugen for til sidst at skubbe filterkagen ud gennem det dertil
indrettet afløb. Porestørrelsen i det anvendte filter var 20 m
m, den mindste åbning der leveredes som standard.

Figur 5:
Sweco Vibro-Energy Round Separator. (europe@sweco.com)
- Posefiltre, der i princippet er en pose ophængt i en beholder, således at vandet
føres til filtret "i" posen og ledes bort fra ydersiden af posen. Systemet var
under tryk, således at vandet blev presset igennem filtret. Der blev udført 2
måleserier, hvor filterposer med henholdsvis 10 og 1 m m blev
benyttet.
Forfiltreringen blev opbygget således, at afslettevandet først blev ført til en
opsamlingstank, herfra blev det ledt til Sweco-filtret og herfra pumpet igennem
posefilteret til selve UF-anlægget.
Som det vil fremgå af dette afsnit, var pilotforsøgene præget af meget store
vanskeligheder.
Forfiltrering
Forfiltreringen virkede nogenlunde efter hensigten, idet fibre og lignende i et
acceptabelt omfang blev tilbageholdt, når der anvendtes 1 mm
filterposer før membran-elementerne. UF-modulet satte under disse omstændigheder ikke
til på grund af fibre. Sweco-filtret havde dog den svaghed, at porerne var relativt
store. Dette gjorde, at ikke alle fibre blev tilbageholdt. Firmaet oplyste, at årsagen
til at filteret ikke fandtes i et finere væv skyldes, at disse filtre, på grund af de
finere tråde, blev for svage og derfor ikke kunne holde til de påvirkninger,
"selvrenseren" påførte systemet. Dette forhold betød, at filteret ikke kunne
stå alene som forfiltrering og, at posefiltrene satte hastigt til. Forfiltreringen kom
derfor reelt til at bestå af tre filtre i serie: Sweco-filteret efterfulgt af 10 mm filterposer efterfulgt af 1 mm
filterposer.
Problematisk var i særdeleshed de store mængder ikke helt nedbrudt stivelse. Dette
gav ikke anledning til problemer, sålænge vandet var 90°C varmt, men i det øjeblik
vandet køledes, udfældedes stivelsen i posefiltret, hvilket bevirkede, at poserne satte
til. Poserne kunne i en vis udstrækning rengøres med kogende vand og genbruges.
Problemerne blev særdeles uoverskuelige, når stivelsen blev opkoncentreret, som det var
formålet. Under poseskift faldt temperaturen i hele anlægget til et niveau, hvor
stivelsen fældede ud. Mange og særdeles besværlige rensninger med såvel
rensekemikaler, høj temperatur, høj pH samt stivelsesnedbrydende og
bomuldsfibernedbrydende enzymer var nødvendige for at holde anlægget kørende.
Recirkuleringsflow
Recirkuleringsflowet har været justeret fra 4 til 7 m3/h. Da der ikke
registreredes nogen indflydelse på pilotanlæggets øvrige parametre ved justering af
recirkuleringsflowet, er denne parameter i alle forsøg søgt holdt så konstant omkring 6
m3/h som muligt.
Permeatflux
Grundet de overraskende store problemer med den udfældende stivelse foreligger der
ikke fornuftige resultater fra test af FW-membranelementet. Efter 1 opkoncentrering satte
såvel forfiltrering, membranelement som rørsystemer og ventiler i pilotanlægget så
voldsomt til i små fibre og stivelse, at elementet ikke stod til at redde, trods mange
langvarige oprensningsforsøg bl.a. med specielt indhentede amylase (stivelsesnedbrydende)
og cellulase (cellulosenedbrydende) enzymer fra NOVO.
Der foreligger til gengæld mange resultater fra test af FS membranelementet. Nogle
repræsentative resultater er illustreret i figur 6. Resultaterne er dog kun opnået under
stor påpasselighed og under konstant overvågning. Umiddelbart efter hvert forsøg er
pilotanlægget rengjort meget grundigt, uden at temperaturen i nogen dele af anlægget har
været under 55°C.
Permeatfluxen er stærkt temperaturafhængig, og de opnåede resultater i
forsøgsrækken er påvirket negativt af den omstændelige forfiltrering. Driften af
membrananlægget ved de enkelte forsøg varierede meget afhængig af startbulken. Ikke
blot varierede startbulkens COD fra omkring 15 g/l op til omkring 40 g/l. Ligeledes kunne
det konstateres, at bulkens viskositet varierede, også uafhængigt af COD værdien.

Figur 6:
Ultrafiltrering af procesvand fra den oxidative afsletning, FS membran i
spiralelement, drifttryk 4 bar, temperatur 55-65°C.
Gennemsnitsflux på FS membranen kan, som det ses af figur 6, forventes at ligge
omkring 25 l/m²h men dette kun opnåeligt under særdeles kontrollerede
omstændigheder.
I forsøgsforløbet var der mulighed for at teste FS membranelementet på procesvandet
fra den enzymatiske afsletning. I forsøget udviste stofindholdet i dette procesvand
ganske andre egenskaber end stofindholdet fra den oxidative afsletning. Der var ved
behandling af det enzymatiske procesvand ikke tale om nogen form for udfældning i
membranelement, forfiltreringsfiltre eller i pilotanlægget. Resultaterne er skitseret i
figur 7.

Figur 7:
Ultrafiltrering af procesvand fra den enzymatiske afsletning, FS membran
Det ses, at fluxen stiger som funktion af COD indholdet i bulken der er
formodentlig tale om, at procesvandet fra den enzymatiske afsletning virker som en
rensning af membranelementet, efter at dette har kørt på procesvandet fra den oxidative
afsletning.
Retention
Retentionen er beregnet som følger:
Retentionen (%) = [(CODKoncentrat - CODPermeat)/(CODKoncentrat)]
x 100
Repræsentative retentioner for ultrafiltreringsmembranen FS på hhv. procesvand fra
den oxidative afsletning og den enzymatiske afsletning er vist i figur 8 hhv. 9.

Figur 8:
Retentionens afhængighed af COD indhold i bulk. Ultrafiltrering af procesvand fra den
oxidative afsletning, FS membran i spiralelement, drifttryk 4 bar, temperatur 55-65°C.
FS membranens retention af COD ses at være næsten uafhængig af bulkens koncentration
i størrelsesordenen 87- 89%.

Figur 9:
Retentionens afhængighed af COD indhold i bulk. Ultrafiltrering af procesvand fra den
enzymatiske afsletning, FS membran i spiralelement, drifttryk 2 bar, temperatur 55-60°C.
I figur 9 ses, at FS-membranens retention stiger voldsomt, når COD i bulken stiger
der er formodentlig tale om, at den lavmolekylære del af sletten løber gennem
membranen, og den højmolekylære holdes tilbage. Efterhånden som bulken får en større
andel højmolekylært stof, stiger retentionen hastigt.
Rensning af membranmodulerne
I tabel 5 er der givet et billede af DESAL FS modulets vandflux gennem forsøgsrækken.
Tabel 5:
Udviklingen i vandflux for FS ultrafiltreringselementet gennem forsøgsrækken med
procesvand fra den oxidative afsletning. Ultrasil 11 er et stærkt basisk
membranrensemiddel fra Henkel.
Processer |
Vand Flux ved
Pind » 4 bar, D P » 1 bar, temp. » 28°
C |
Ved start |
116 l/m²h |
Efter opkoncentrering af enzymafslettevand |
88% af start |
Skyl m. 90° C vand |
86% af start |
Skyl m. 90° C vand samt
rens med enzym |
70% af start |
Skyl m. 90° C vand samt
rens med Ultrasil 11 |
72% af start |
Flere forsigtige konklusioner kunne drages:
 | Enzymafslettevandet virker som en rensning efter det oxidative procesvand, og belaster
ikke membranen |
 | En enkelt opkoncentrering af persulfatafslettevandet kan halvere modulets vandflux |
 | Oprensning er nødvendig efter hver opkoncentrering dette kan med fordel
foretages ved 90°C, enten vha. enzymer eller Ultrasil 11 |
Det ses tydeligt, at der er tale om to meget forskellige vandtyper:
Enzymafslette-vandet og Persulfatafslettevandet:
 | Enzymerne nedbryder sletten så fuldstændigt, at ultrafiltreringsmembraner slet ikke
har nogen retention. Afsletningsproduktet, glucosemolekylerne, kræver en membran med en
væsentlig mindre cut-off værdi, hvis procesvandet ønskes renset, f.eks. en
nanofiltreringsmembran. Den enzym-nedbrudte slette må anses for at være så
fuldstændigt nedbrudt, at det udfældningsfænomen, der optræder ved høje
opkoncentreringsprocenter i persulfatafslettevand, ikke kan optræde i enzymafslettevand. |
 | Persulfatafslettevand har et stort indhold af højmolekylære stivelsesmolekyler, der
gør procesvandet separerbart med en ultrafiltreringsmembran som den anvendte. Ved en
given høj koncentration af stivelse kombineret med faldende temperatur kan de
gelatinerede stivelsesmolekyler retrogradere, hvorved stivelsen fælder ud i
membrananlæggets røranlæg som en paraffinlignende belægning. Anlægget kan renses med
enzymer og 90° C vand, men produktionen må stoppes, og
situationen må undgås. Eksakte grænser for, hvornår retrogradering finder sted, er
ikke fastlagt, men opkoncentreringer over ca. 100.000 mg COD/l ved temperaturer under 70° C bør undgås. I praksis svarer dette til en ca. 70 vol %
opkoncentrering af kar 1+2 sammenblandet eller en 90 vol % opkoncentrering af kar 1+2+3
sammenblandet. Ved etablering af fuldskalaanlæg må der lægges vægt på, at der ikke
sker et væsentligt temperaturfald i procesvandet ved forfiltreringen, herved kan risikoen
for retrogradering reduceres. |
De ved forsøgene opnåede vol %-opkoncentreringer svarer til de ovenfor nævnte, og
hermed kan de i tabel 6 nævnte opkoncentreringsresultater forventes ved et
fuldskalaanlæg.
Tabel 6:
Forventelige filtreringsresultater ved højtemperatur og høj pH ultrafiltrering af
persulfatslettevand.
Bulk |
Kar 0+1+2 |
Kar 3+4+5 |
ca. 33 g COD/l |
ca. 9 g COD/l |
vol % opkonc. |
70 |
90 |
Permeat |
8 g COD/l |
2 g COD/l |
Koncentrat |
90 g COD/l |
72 g COD/l |
Membranmodulerne må renses efter hver opkoncentrering. Rensningen kan i henhold til
erfaringen fra pilotforsøgene almindeligvis foretages med 85-90°C varmt vand uden
anvendelse af rensekemikalier men jævnlig rensninger med enten amylase enzymer
eller et stærkt basisk membranrensekemikalie vil være nødvendige.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|