På grund af overslæb fra trin til trin i forbehandlingen vil det organiske stof fordeles
over de tre første bade. I tabel 7 er markeret, hvilke bade der skulle behandles i
membrananlægget.
COD indholdet i de tre anførte bade stammer dels fra nedbrudt slette, dels fra
bomuldens naturlige ledsagestoffer og til en vis grad fra anvendte kemikalier. Fra
faglitteraturen kendes erfaringstal, som siger, at COD i spildevand fra afsletning ligger
omkring 92 g/kg tekstil, og at COD fra spildevand efter blegning ligger omkring 140 g/kg
tekstil.
Et teoretisk bud på vandkvaliteten fra de anførte tre bade er altså 232 g COD/kg
tekstil, svarende til 33g COD/l, omkring neutral pH og en temperatur på 90°C.
Kvantiteten anslås til 4 m³ af hvert bad pr. dag, dvs. ca. 12 m³/dag.
Udfra projektdeltagernes erfaring og i samråd med en membranleverandør er der udvalgt
to membrantyper, som vurderes at have potentiale til opgaven.
I tabel 8 er leverandør data på de anvendte membran spiralmoduler opsummeret.
Tabel 8:
Leverandør data på de anvendte Duratherm Excel elementer.
* Procentuel tilbageholdelse af de fleste almindeligt forekommende ioner (herunder
natrium, calcium, magnesium, kalium, sulfat, klorid og bicarbonat) ved 8 bar og 25°C.
Som det ses, er der tale om to forskellige membrantyper, en nano filtrerings membran
(NF) og en omvendt osmose membran (RO). RO membranen er den tætteste og således den med
den bedste tilbageholdelse, men også den af de to, der vil kræve det største drifttryk
for den samme produktion af rent vand. Begge de valgte membraner er tyndfilm membraner
karakteriseret ved at være meget glatte. Erfaringsmæssigt kan disse modstå besmudsning
(fouling) i længere tid end andre membrantyper, der er mere ru i overfladen.
Enzymafslettevandet blev forfiltreret igennem et Sweco-filter svarende til det i
figur 5 viste. Rystefilteret blev efterfulgt af et 10m
posefilter og to filterpatroner på hhv. 10m og 5m .
Membrananlægget blev leveret af UNION Filtration i Nakskov. Rørføringer er i
¾" rustfri stål og syrefast stål. Der er plads til 1 stk. Ø 4" og 40"
langt spiralopvundet membranelement. Anlægget er bestykket med to pumper, én trykgivende
og én til at drive recirkulationsflowet (figur 10).

Figur 10:
Pilot membranfiltreringsanlæg, type Romedi, Union Filtration. (www.uniqfil.dk)
Det overordnede formål var at kunne vurdere egnethed og pris for recirkulering af det
opsamlede procesvand fra den enzymatiske forbehandling ved hjælp af filtrering i DESAL
4040 DK eller SG modul.
Herunder:
Relevante forsøgsomstændigheder og resultater summeres i det følgende.
Forfiltrering
Forfiltreringen fungerede til formålet, om end noget omstændelig i den opstilling der
var mulig. Konsekvensen heraf var, at vandtemperaturen faldt fra ca. 90°C i afslettebadet
til en drifttemperatur i membrananlægget på 60-65°C.
Fiberindholdet i afslettevandet fra forskellige varer kunne variere meget afhængig af
varens kvalitet, men Sweco-filteret formåede i kombination med patronerne på
overbevisende måde at holde fibre ude af pilotanlægget.
Recirkuleringsflow
Fra omkring 0,5 til 1,1 bar differenstryk over elementet var fluxen ligefrem
proportional med differenstrykket. Da det maksimale differenstryk, der anbefales af
leverandøren, var ca. 1 bar, blev modulet drevet ved dette maksimale differenstryk
svarende til et recirkuleringsflow over modulet på ca. 6 m³/h.
Permeatflux
Driften af membrananlægget ved de enkelte forsøg varierede meget, afhængig af
startbulken. Ikke blot varierede startbulkens COD fra 22 g/l til 68 g/l typisk
lavest efter afsletning af produkter fra Sverige, mens varer fra Baltikum havde et meget
højt indhold af slette. Ligeledes kunne det konstateres, at bulkens viskositet varierede,
også uafhængigt af COD værdien.
Permeatproduktionen fra repræsentative forsøg med NF membranen hhv. med RO membranen
er illustreret i figur 11 hhv. 12. Det ses, at NF membranen producerer mellem 30 og 40%
mere permeat end RO membranen ved samme koncentration af COD i det behandlede vand.

Figur 11:
NF membran, drifttryk 10 bar, temperatur 60-65°C.

Figur 12:
RO membran, drifttryk 20 bar, temperatur 60-65°C.
Den forventelige gennemsnitsflux på NF membranen forventes at ligge omkring 25 l/m²h
og for RO membranen omkring 15 l/m²h.
Retention
Repræsentative retentioner for NF membranen hhv. RO membranen er vist i figur 13 hhv.
14.
Det ses tydeligt, at der er tale om to meget forskellige membraner. Medens NF membranen
kun holder mellem 94 og 97% af COD tilbage, holder RO membranen altid over 99% tilbage.

Figur 13:
NF membran, drifttryk 10 bar, temperatur 60-65°C.

Figur 14:
RO membran, drifttryk 20 bar, temperatur 60-65°C.
COD i permeatet fra NF membranen forventes at ligge på 3-4 g/l, medens den for RO
membranen altid er under 1 g/l.
Det vurderes, at der generelt kan koncentreres op til en COD værdi på ca. 150 g/l
svarende til en opkoncentrering på mellem 3 og 6 gange, afhængig af startkoncentrationen
i afslettevandet.
Rensning af membranmodulerne
Umiddelbart efter hvert forsøg skylledes membranelementerne med ca. 70°C varmt vand.
Der er ikke anvendt rensekemikalier. Membrananlægget har aldrig henstået med
enzymafslettevand i, men er efterladt efter grundigt skyl med rent varmt vand. Før hvert
forsøg blev rentvandsfluxen målt, og denne var tæt på konstant i alle forsøg med
samme membran.
Nano eller omvendt osmose membraner kan anvendes til at separere den meget stærkt
nedbrudte stivelse fra procesvandet fra enzymatisk afsletning af vævede bomuldsvarer.
Fluxen forventes ved 60°C at ligge omkring 25 l/m²h (10 bar) for nano membranen og
omkring 15 l/m²h (20 bar) for omvendt osmose membranen. Et fuldskalaanlæg forventes at
kunne drives ved 80-85°C. En temperaturstigning på de nævnte 20°C i forhold til
pilotforsøgene resulterer erfaringsmæssigt i en stigning i fluxen på omkring 50% ved
samme eller reduceret tryk. Hertil kommer væsentlige gevinster ved reduceret viskositet
samt nedsat rensningsfrekvens ved højtemperaturdrift.
Det varme permeat fra nano membranen forventes at have en COD på 3-4 g/l og fra
omvendt osmose membranen omkring 0,5 g/l. Det blødgjorte og varme permeat forventes
hermed at have en kvalitet, der kan genbruges i næste afslettebad. Permeatet vil have et
vækstpotentiale og bør derfor ikke henstå. Nedkøling til 20-30°C og henstand vil uden
tvivl resultere i vækst i genbrugsvandet. Optimalt bør hele filtreringsprocessen samt
genbruget foregå ved 85-90°C. Herved opnås ud over de førnævnte driftsmæssige
gevinster også et væsentligt energigenbrug i næste afslettebad, og risikoen for vækst
i genbrugsvandet reduceres markant.
Koncentratet forventes at have et COD på omkring 150 g/l. Det organiske stof vil være
særdeles let nedbrydeligt og kan være velegnet som vækstmedie i såvel
denitrifikationsanlæg som i anaerobe biogasreaktorer.
Membranmodulerne kan i henhold til erfaringen fra pilotforsøgene oprenses alene med
70-80°C varmt vand uden anvendelse af rensekemikalier.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|