| Indhold |
Miljøprojekt, 645
Vægtbaserede indsamlingssystemer for dagrenovation
Undersøgelse i Tinglev og Nørre Rangstrup Kommuner
Indholdsfortegnelse
Nærværende projekt er gennemført i perioden januar-juli 2001.
Projektet er en opfølgning på Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper
ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på
vægtbaserede indsamlingssystemer".
Rapporten omhandler tre konkrete undersøgelser foretaget i en kommune med vægtbaseret
indsamlingssystem (Tinglev Kommune) og i en kommune uden vægtbaseret indsamlingssystem
(Nørre Rangstrup Kommune).
De gennemførte undersøgelser er dels en affaldsanalyse foretaget for affald opsamlet
hos den enkelte husstand, dels en undersøgelse af indholdet i containere til brændbart
affald på genbrugspladser. Endvidere er der foretaget en opgørelse af affald registreret
på rastepladser.
Projektet er gennemført af Teknologisk Institut ved projektleder Kathe Tønning og
Malene Staal Jensen. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen.
I Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede
indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede
indsamlingssystemer" kunne (ved opgørelser af affaldsmængder fra henholdsvis fem
kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og fem referencekommuner) konstateres en
forskel i indsamlet dagrenovationsmængde på i gennemsnit 359 kg pr. husstand pr. år.
Når der blev taget højde for den i projektet gennemførte spørgeskemaundersøgelses
resultater om en højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede
indsamlingssystemer end i referencekommunerne kunne forskellen reduceres til 279 kg pr.
husstand pr. år.
Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var
forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
og referencekommunerne, måtte det antages, at der i gennemsnit produceres den samme
mængde affald hos husstande i de to typer af kommuner.
Den relativt store forskel på de registrerede mængder affald i de to typer af
kommuner kan fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner
end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr
og placering af affald på rastepladser og lignende.
Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra
referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt, at der i
højere grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald,
haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen.
Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation,
vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.
På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt,
gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576,
2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for
husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".
Rapporten omhandler tre konkrete undersøgelser foretaget i henholdsvis Tinglev Kommune
og Nørre Rangstrup Kommune.
De tre gennemførte undersøgelser er:
- Affaldsanalyse for restaffald opsamlet hos den enkelte husstand
- Sortering af indholdet i container til brændbart affald på
genbrugsplads
- Opgørelse af affald registreret på rastepladser.
Ad. 1 Formålet med gennemførelsen af affaldsanalysen har været at undersøge, om og
i givet fald hvilke affaldsfraktioner, der fremkommer i uens omfang hos de to kommuner.
Ad 2 Via sorteringen af affald fra container til brændbart affald på genbrugspladsen
undersøges om der er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart
affald på genbrugspladserne i de to kommuner.
Ad 3 Registreringen af affald indsamlet af fem amters vejvæsner på rastepladser og
lignede er gennemført for at undersøge, om der er forskel i omfaget af
dagrenovationslignende affald, der af borgere placeres på rastepladser i henholdsvis
kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.
Affaldsanalyse
De registrerede mængder samt differencen i registrerede mængder ved affaldsanalysen i
henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 0.1
Tabel 0.1
Mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opgjort pr. husstand
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
|
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
Difference1 |
Difference opgjort i procent |
Animalsk madaffald |
0,304 |
0,413 |
0,109 |
36% |
Vegetabilsk madaffald |
2,009 |
2,602 |
0,593 |
30% |
Blomster og haveaffald |
0,111 |
0,204 |
0,093 |
84% |
Bleer |
0,351 |
0,710 |
0,359 |
102% |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,116 |
0,470 |
0,354 |
305% |
Pap |
0,053 |
0,113 |
0,060 |
113% |
Andet papir |
0,157 |
0,227 |
0,070 |
45% |
Metaldåser |
0,106 |
0,147 |
0,041 |
39% |
Flasker og husholdningsglas |
0,137 |
0,338 |
0,201 |
147% |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,158 |
0,911 |
0,753 |
477% |
Øvrigt affald12 |
2,196 |
3,884 |
1,688 |
77% |
I alt |
5,698 |
10,019 |
4,321 |
76% |
Som det fremgår af Tabel 0.1, er der meget stor forskel på mængden af de enkelte
fraktioner registreret ved affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre
Rangstrup Kommune.
Af Tabel 0.2 fremgår mængderne af henholdsvis animalsk madaffald, bleer,
aske/kattegrus/gadeopfej/etc. samt øvrigt affald opskaleret til kg pr. husstand pr. år.
Disse fire fraktioner skal i begge kommuner alle indsamles som dagrenovation.
Tabel 0.2
Opgørelse pr. husstand pr. år af fraktioner, der skal indsamles som dagrenovation
Fraktion |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup
Kommune |
Animalsk madaffald |
15,8 kg |
21,5 kg |
Bleer |
18,3 kg |
36,9 kg |
Aske, kattegrus,
gadeopfej etc. |
8,2 kg |
47,4 kg |
Øvrigt affald |
114,2 kg |
202,0 kg |
I alt |
156,5 kg |
307,7 kg |
Ved affaldsanalysen blev den samlede mængde af de fraktioner, der fremgår af Tabel 0.2,
og som skal indsamles som dagrenovation, registreret som ca. dobbelt så stor i Nørre
Rangstrup Kommune som i Tinglev Kommune (97% større i Nørre Rangstrup Kommune end i
Tinglev Kommune).
Mængden af animalsk madaffald er 5,668 kg (36%) større pr. husstand (opskaleret til
et år) i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Mængden af bleer er 18,668 kg
(102%) større, og mængden af aske, kattegrus, gadeopfej etc. er 39,156 kg (477%) større
i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune. Endvidere er mængden af øvrigt affald
87,776 kg (77%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.
Sortering af affald fra container på genbrugsplads til brændbart affald
Tabel 0.3
Dagrenovation samt haveaffald i containere til brændbart affald
Fraktion |
Mængde i kg |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
Animalsk madaffald |
5,70 |
0 |
Emballage |
152,00 |
14,30 |
Bleer |
20,50 |
0 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
88,60 |
9,10 |
Pap |
34,10 |
14,30 |
Andet papir |
218,90 |
26,10 |
Tøj og sko |
187,50 |
32,05 |
Aske |
5,80 |
2,65 |
Øvrigt affald/dagrenovation |
127,05 |
22,85 |
Legetøj |
3,55 |
18,50 |
Hjemmepleje |
7,60 |
|
Dagrenovation i alt |
851,30 |
139,85 |
Haveaffald |
23,90 |
4,00 |
Total |
875,20 |
143,85 |
Den samlede mængde
affald i containeren til
brændbart affald |
1.465 kg |
1.420 kg |
Dagrenovation og haveaffald
i procent af den samlede
mængde affald i containeren til brændbart affald |
60% |
10% |
Brændbart affald |
589,8 kg ~ 40% |
1.276,15 ~ 90% |
Som det fremgår af Tabel 0.3, kan der registreres en markant forskel på mængden af
dagrenovation i containeren til brændbart affald i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre
Rangstrup Kommune, mens den samlede mængde af affald i containerne i de to kommuner er
nogenlunde ens (1.465 kg og 1.420 kg). Over halvdelen (60%) af indholdet i containeren til
brændbart affald var i Tinglev Kommune dagrenovation, mens dagrenovation udgjorde 10% af
mængden i containeren i Nørre Rangstrup Kommune.
Ifølge vurdering foretaget af personalet på de to genbrugspladser afveg affaldet ved
undersøgelsen ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes
ca. 58% af affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis i
Tinglev Kommune at være dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart
affald på genbrugspladsen (i Tinglev Kommune) opsamles ca. 309.000 kg dagrenovation,
svarende til ca. 74 kg pr. husstand pr. år.
I Nørre Rangstrup Kommune udgør affaldsmængden placeret i containeren til brændbart
affald ca. 10%. Dette medfører, at via fraktionen brændbart affald på genbrugspladsen
på årsbasis opsamles ca. 67.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 17 kg pr. husstand
pr. år.
88 kg (svarende til 6%) af indholdet i containeren til brændbart affald var i Tinglev
Kommune aviser, ugeblade og reklamer, mens 34 kg (2%) var pap. I Nørre Rangstrup Kommune
var 9 kg (0,6%) af indholdet i containeren til brændbart affald aviser, ugeblade og
reklamer, og 14 kg (1%) var pap. I begge kommuner er der på genbrugspladserne separate
containere til disse to fraktioner.
Der blev ved sorteringen for alle fraktioner (på nær legetøj) registreret en større
mængde affald i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune. For fraktionerne
emballage og aviser, ugeblade og reklamer er der registreret ca. 10 gange så stor en
mængde i Tinglev Kommune som i Nørre Rangstrup Kommune og for fraktionerne øvrigt
affald/dagrenovation, andet papir samt tøj og sko blev der registreret mere end 5 gange
så meget affald i containeren i Tinglev Kommune som i containeren i Nørre Rangstrup
Kommune.
Fraktionerne animalsk affald, bleer og affald fra hjemmepleje blev kun registreret i
containeren i Tinglev Kommune.
Undersøgelse af affald indsamlet på rastepladser
Registreringerne af affald indsamlet fra rastepladser i fire amter (Sønderjyllands
Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Viborg Amt) viser, at der forholdsmæssigt indsamles
mere dagrenovation fra rastepladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end
fra rastepladser i de øvrige kommuner. De samme konklusioner kan ikke genfindes i
registreringerne fra Vejle Amt. Imidlertid kan resultaterne fra dette amt ikke udelukke at
borgere i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer henstiller mere affald ved
rastepladser end borgere fra kommuner, der ikke har etableret et sådant system.
Af Tabel 0.4 fremgår det gennemsnitlige antal af sække henstillet uden for
opsamlingsmateriellet pr. opsamlingsenhed. Tabel 0.5 viser, hvor stor en andel af disse
sække der er registreret som dagrenovation.
Tabel 0.4
Sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel pr. opsamlingsenhed
|
Sønderjyllands Amt |
Fyns Amt |
Ringkøbing Amt |
Viborg Amt |
Vejle Amt |
Kommuner med vægtbaserede
indsamlings-systemer |
1,4 |
1,4 |
2,1 |
1,5 |
0,4 |
Øvrige kommuner |
0,7 |
0,4 |
1,8 |
1,4 |
0,9 |
Registreret over |
9 uger |
10 uger |
6 uger |
4 uger |
4 uger |
Tabel 0.5
Andel af dagrenovation for sække henstillet udenfor opsamlingsmateriel
|
Sønderjyllands Amt |
Fyns Amt |
Ringkøbing Amt |
Viborg Amt |
Vejle Amt |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings-systemer |
81% |
84% |
92% |
67% |
87% |
Øvrige kommuner |
59% |
80% |
84% |
28% |
87% |
Samlet vurdering
Af Tabel 0.6 fremgår mængden af restaffald registreret ved affaldsanalysen opskaleret
til et år, indsamlede mængder papir og pap samt flasker og husholdningsglas indsamlet i
2000. Endvidere er for Tinglev Kommune tillagt den difference i vegetabilsk madaffald og
haveaffald, som fremgår af Tabel 1 (opskaleret til et år), idet det forudsættes, at der
produceres lige store mængder af disse to fraktioner i de to kommuner, men at differencen
i vegetabilsk madaffald og haveaffald udgør en yderligere mængde, der hjemmekomposteres
i Tinglev Kommune ud over den mængde, der i øvrigt måtte hjemmekomposteres i de to
kommuner.
Tabel 0.6
Affaldsmængder opgjort pr. husstand
Fraktion |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
Restaffald (registreret ved
affaldsanalysen i 2001) |
318 kg |
532 kg |
Papir og pap (2000) |
106 kg |
107 kg |
Flasker og husholdningsglas
(2000) |
34 kg |
29 kg |
Restaffald + papir og glas |
458 kg |
668 kg |
Difference i mængden af
vegetabilsk madaffald og
haveaffald (0,593 kg + 0.093 kg)
x 52 uger |
36 kg |
- |
Dagrenovation i alt |
494 kg |
668 kg |
Dagrenovation i container
til brændbart affald på genbrugsplads (opskaleret til et år) |
74 kg |
17 kg |
Total |
568 kg |
685 kg |
Den indsamlede mængde restaffald udgjorde i 1998 og 1999 i gennemsnit for hele landet
henholdsvis 5872 kg og 5883 kg pr. husstand.
Som det fremgår af Tabel 0.6, kan der også efter indregning af en mermængde, der
forudsættes hjemmekomposteret i Tinglev Kommune, registreres en forskel på mængden af
dagrenovation i de to kommuner.
Differencen i affaldsmængde mellem Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune udgør
117 kg pr. husstand pr. år.
I Miljøprojekt nr. 576, 2000 blev der registreret en gennemsnitlig difference mellem
de fem kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de fem referencekommuner på 359
kg, og 279 kg når der tages højde for den højere grad af hjemmekompostering, som
spørgeskemaundersøgelsen gennemført i dette projekt viste. Differencen udgjorde
specifikt for Tinglev Kommune og referencekommunen Nørre Rangstrup 287 kg.
Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i Miljøprojekt nr. 576, 2000 ikke viser,
at der er forskel på indkøbsvaner hos kommuner med og uden vægtbaserede
indsamlingssystemer, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde
affald hos husstande i de to typer af kommuner.
Som det fremgår af Miljøprojekt nr. 576, 2000, kan forskellen i affaldsmængde, der
indsamles (inkl. hjemmekompostering) i de to typer af kommuner, skyldes, at husstande i
kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis.
Dette kan omfatte aflevering af andre fraktioner end papir, pap og glas på
genbrugspladser samt afbrænding i brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på
rastepladser og lignende.
Af Kapitel 2 fremgår det, at der stort set ikke er forskel i mængden af papir, pap og
glas, der afleveres til genanvendelse i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup
Kommune. Der blev i 2000 i gennemsnit indsamlet 106 kg papir og pap pr. husstand i Tinglev
Kommune mod 107 kg i Nørre Rangstrup Kommune, og der blev samme år indsamlet 34 kg glas
i Tinglev Kommune mod 29 kg i Nørre Rangstrup Kommune.
Som det fremgår af Kapitel 3, kunne det konstateres, at mængden af dagrenovation ved
sortering af affald, der var afleveret i containere til brændbart affald på
genbrugspladserne, var væsentligt højere i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup
Kommune. Opskaleret til årsbasis udgør forskellen i dagrenovationsmængden i containeren
til brændbart affald på genbrugspladsen 57 kg pr. husstand pr. år.
Ligeledes viser registreringen af affald, der hensættes på rastepladser, at omfanget
af dagrenovation er større på Tinglev Kommunes rastepladser end på rastepladserne i
Nørre Rangstrup Kommune.
Derimod kunne der ikke i nærværende undersøgelse konstateres den forskel i
hjemmekompostering som spørgeskemaundersøgelsen gennemført i Miljøprojekt nr. 576,
2000 indikerede. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indikerede her en forskel på
i gennemsnit ca. 80 kg pr. husstand pr. år, mens der ved affaldsanalysen gennemført 2001
kun kunne registreres en forskel i mængden af vegetabilsk madaffald, der opskaleret til
et år svarer til ca. 30 kg pr. husstand.
1 |
Mængden fra Nørre Rangstrup Kommune fratrukket mængden fra
Tinglev Kommune
[Tilbage]
|
2 |
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2000;
"Affaldsstatistik 1998" (83% af den opgivne mængde dagrenovation fordelt på
2.406.968 husstande) [Tilbage]
|
3 |
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 17, 2000;
"Affaldsstatistik 1999" (85% af den opgivne mængde dagrenovation fordelt på
2.406.968 husstande)
[Tilbage] |
This report deals with three studies carried out in the municipalities of Tinglev and
Nørre Rangstrup.
The three referenced studies are:
 | Analysis of the category "remaining waste" collected from households. |
 | Analysis of waste found in civic amenity site containers labelled "combustible
waste". |
 | Study of waste collected at lay-bys and service areas. |
Analysis of the category "remaining waste"
Table 0.1 hereunder shows the amounts recorded and the differences between them, in
the analyses at the municipalities of Tinglev and Nørre Rangstrup.
Table 0.1
Analysis of the category "remaining waste"
Category |
Kg per household per week |
|
Tinglev |
Nørre Rangstrup |
Difference4 |
Percentage difference |
Animal food waste |
0.304 |
0.413 |
0.109 |
36% |
Vegetable food waste |
2.009 |
2.602 |
0.593 |
30% |
Flower and garden waste |
0.111 |
0.204 |
0.093 |
84% |
Nappies |
0.351 |
0.710 |
0.359 |
102% |
Newspapers, magazines and advertising
material |
0.116 |
0.470 |
0.354 |
305% |
Cardboard |
0.053 |
0.113 |
0.060 |
113% |
Other types of paper material |
0.157 |
0.227 |
0.070 |
45% |
Metal tins |
0.106 |
0.147 |
0.041 |
39% |
Bottles and household glass |
0.137 |
0.338 |
0.201 |
147% |
Ashes, cat litter,
street litter, etc. |
0.158 |
0.911 |
0.753 |
477% |
Other types of waste |
2.196 |
3.884 |
1.688 |
77% |
Total |
5.698 |
10.019 |
4.321 |
76% |
The findings of the waste analysis carried out in the municipalities of Tinglev and Nørre
Rangstrup show that the recorded amount of each category differs considerably.
Table 0.2 shows the amounts of animal food waste, nappies, ashes/cat
litter/street litter, etc. as well as other types of waste (up-scaled in kg per household
per year). All these four categories are collected as refuse in both municipalities.
Table 0.2
Study of categories collected as refuse
Category |
Tinglev |
Nørre Rangstrup |
Animal food waste |
15.8 kg |
21.5 kg |
Nappies |
18.3 kg |
36.9 kg |
Ashes, cat litter, street litter, etc. |
8.2 kg |
47.4 kg |
Other types of waste |
114.2 kg |
202.0 kg |
Total |
156.5 kg |
307.7 kg |
This shows that, in these categories, the waste collected in Nørre Rangstrup is almost
double (97% greater) that collected in Tinglev.
Analysis of waste found in civic amenity site containers labelled "combustible
waste".
Table 0.3
Refuse and garden waste found in containers labelled "combustible waste"
Category |
Amount in kg |
Tinglev |
Nørre Rangstrup |
Animal food waste |
5.70 |
0 |
Packaging |
152.00 |
14.30 |
Nappies |
20.50 |
0 |
Newspapers, magazines and advertising
material |
88.60 |
9.10 |
Cardboard |
34.10 |
14.30 |
Other types of paper materials |
218.90 |
26.10 |
Clothes and shoes |
187.50 |
32.05 |
Ashes |
5.80 |
2.65 |
Other waste/refuse |
127.05 |
22.85 |
Toys |
3.55 |
18.50 |
Home nursing |
7.60 |
|
Total refuse |
851.30 |
139.85 |
Garden waste |
23.90 |
4.00 |
Total |
875.20 |
143.85 |
Total waste found in containers labelled
"combustible waste" |
1,465 kg |
1,420 kg |
Percentage classified as refuse and
garden waste (combustible waste) |
60% |
10% |
Combustible waste |
589.8 kg ~ 40% |
1,276.15 kg
~ 90% |
As can be seen from Table 0.3, there is a considerable difference between the amount of
refuse and garden waste recorded for both municipalities (60% and 10%). The total amount
of waste in the containers of the two municipalities, however, is practically identical
(1,465 kg and 1,420 kg). More than half (60%) the content in Tinglev was recorded as
refuse. In Nørre Rangstrup, the refuse only amounted to 10%.
Study of Waste Collected at Lay-bys and Service Areas
The recordings of waste collected at lay-bys and service areas in the four counties
(Sønderjyllands Amt, Fyns Amt, Ringkøbing Amt and Viborg Amt) show that proportionally
more refuse is collected from lay-bys and service areas in municipalities with
weight-based collection schemes than from lay-bys and service areas in the remaining
municipalities. The same conclusions cannot be made from the recordings from the county of
Vejle. However, the findings from Vejle Amt do not exclude that citizens from
municipalities with weight-based collection schemes tend to leave more waste at lay-bys
and service areas than citizens would do from municipalities that do not have such a
collection system.
Overall Assessment
Table 0.4 lists under various headings the amount of waste recorded in 2000
(up-scaled for one year). For the municipality of Tinglev, the difference in vegetable
food waste and garden waste has been added (up-scaled for one year). It is presumed that
equal amounts of these two categories are being produced in the two municipalities, but
that the difference in vegetable food waste and garden waste constitutes an additional
amount which is being home composted in Tinglev apart from the amount that is supposed
being home composted in the two municipalities.
Table 0.4
Amount of waste recorded per household
Category |
Tinglev |
Nørre Rangstrup |
Remaining waste (recorded by
the waste analysis in 2001) |
318 kg |
532 kg |
Paper and cardboard (2000) |
106 kg |
105 kg5 |
Bottles and household glass (2000) |
34 kg |
32 kg |
Remaining waste + paper and glass |
458 kg |
669 kg |
Difference in amount of
vegetable food waste and
garden waste (0.593 kg + 0.093 kg)
x 52 weeks |
36 kg |
- |
Total refuse |
494 kg |
669 kg |
Refuse in civic amenity
container labelled "combustible"
(up-scaled for one year) |
74 kg |
17 kg |
Total |
568 kg |
685 kg |
Collected "remaining waste" per household for the entire country averaged 5876 kg in 1998 and 5887 kg in 1999.
After including the additional amount which it is assumed is being home composted in
Tinglev, a difference in the amount of refuse in the two municipalities can be noted (see
Table 0.4).
The difference in waste volume between Tinglev and Nørre Rangstrup amounts to 117 kg
per household per year.
Since the findings of the questionnaire survey (published in the Environmental Project
No. 576, 2000) do not show any difference in consumer habits for municipalities with and
without weight-based collection schemes, it must be assumed that on average the same
amount of waste is being produced in both municipalities.
As it appears from the above-mentioned project, the difference in the amount of waste
being collected (including home composting) in the two types of municipalities might be
due to the fact that the households in municipalities with weight-based collection schemes
dispose of their waste in an alternative way. This could include bringing categories other
than paper, cardboard and glass to civic amenity sites; incineration in stoves/furnaces
and disposal of waste at lay-bys, service areas, etc.
The study shows (see chapter 3) - when analysing waste delivered to civic amenity
containers labelled "combustible waste" that the amount of refuse was
significantly higher in Tinglev than in Nørre Rangstrup. When up-scaled for one year, the
difference in the amount of refuse found in these containers amounts to 57 kg per
household per year.
In addition, the analysis of waste left at lay-bys and service areas shows that the
volume of refuse is higher in Tinglev than in Nørre Rangstrup.
However, the present study does not confirm the difference in home composting that was
indicated by the questionnaire survey (published in the Environmental Project No. 576,
2000). The findings of the referenced questionnaire survey indicated a difference of
approx. 80 kg per household per year on average. However, the waste analysis carried out
in 2001 recorded only a difference in the amount of vegetable food waste of approx. 30 kg
per household (up-scaled for one year).
4 |
The amount from Nørre Rangstrup deducted from the amount
from Tinglev
[Tilbage]
|
5 |
1999
[Tilbage]
|
6 |
Bulletin from the Danish Environmental Protection Agency No.
3, 2000; "Statistics on Waste 1998" (83% of the recorded amount of refuse
distributed on 2,406,968 households)
[Tilbage]
|
7 |
Bulletin from the Danish Environmental Protection Agency
No.17, 2001; "Statistics on Waste 1999" (85% of the recorded amount of
refuse distributed on 2,406,968 households)
[Tilbage] |
Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede
indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede
indsamlingssystemer" er gennemført ved at kombinere to forskellige metoder. Dels
sammenholdes en række data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer med
data fra referencekommuner, og dels blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse.
I datadelen er der inddraget erfaringer fra 5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer, 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og 1 kommune, hvor
der ydes et nedslag i renovationsafgiften, hvis husstandene hjemmekomposterer. Til hver af
disse 8 kommuner var der udvalgt en referencekommune, som ikke har gebyrdifferentieret
indsamlingssystem8.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 8 kommuner (5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og 3 referencekommuner).
Resultaterne af både undersøgelsen i datadelen og spørgeskemaundersøgelsen pegede i
retning af, at der kunne registreres en mindre mængde restaffald samt en større mængde
indsamlet papir til genanvendelse i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
end i de tilhørende referencekommuner.
I rapporten blev der taget en række forbehold for disse resultater, idet forskellen i
indsamlet mængde restaffald og indsamlet mængde papir til genanvendelse ikke alene
skyldtes afregning af restaffaldsfraktionen efter vægt.
I rapporten registreres en forskel i indsamlet mængde på i gennemsnit 359 kg
dagrenovation pr. år i henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og
referencekommuner. Når der tages højde for spørgeskemaundersøgelsens resultater om en
højere grad af hjemmekompostering i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end
i referencekommunerne kan forskellen reduceres til 279 kg pr. husstand pr. år.
Af Tabel 1.1 fremgår de gennemsnitlige affaldsmængder for henholdsvis kommunerne med
vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.
Tabel 1.1
Gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl.
hjemmekompostering
Fraktion |
Gennemsnit for kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
Gennemsnit for referencekommuner |
Restaffald |
325 kg |
729 kg |
Papir og pap |
108 kg |
67 kg |
Glas |
38 kg |
34 kg |
Hjemmekom
postering |
124 kg9 |
44 kg10 |
I alt |
595 kg |
874 kg |
Kilde: Miljøprojekt nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede
indsamlingssystemer for husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede
indsamlingssystemer
Da resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse ikke viste, at der var
forskel på indkøbsvanerne hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer
og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde
affald hos husstande i de to typer af kommuner.
Når der alligevel er så relativ stor forskel på de registrerede mængder affald i de
to typer af kommuner, kan det fx skyldes, at husstande i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer bortskaffer affald på alternativ vis. Dette kan omfatte aflevering af
andre fraktioner end papir, pap og glas på genbrugspladser samt afbrænding i
brændeovn/fastbrændselsfyr og placering af affald på rastepladser og lignende.
Desuden kan der være tale om, at der i de indsamlede mængder restaffald fra
referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation. Det er muligt at der i højere
grad i kommuner med vægtafhængig gebyrfastsættelse indsamles erhvervsaffald,
haveaffald, storskraldslignende produkter eller lignende sammen med dagrenovationen.
Såfremt andre affaldstyper end dagrenovation ikke længere indsamles som dagrenovation,
vil dette forhold reducere den indsamlede mængde affald opgjort pr. husstand.
På denne baggrund er undersøgelserne, der er afrapporteret i nærværende projekt,
gennemført i to af de kommuner, der indgik i undersøgelse i Miljøprojekt nr. 576, 2000;
"Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for
husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer".
De to kommuner der indgår i nærværende undersøgelse er henholdsvis Tinglev Kommune
(vægtbaseret indsamlingssystem) og Nørre Rangstrup Kommune (referencekommune). Årsagen,
til at det er disse to kommuner, der indgår i den videre undersøgelse er, at de
"ligner hinanden mest". Det vil sige, at af de 5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og de tilhørende 5 referencekommuner, der indgår i undersøgelsen i
Miljøprojekt nr. 576, 2000, er det kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup, der, hvad
angår renovationsforhold (fx ordninger for papir og glas) og demografiske forhold, er de
to kommuner, der ligger tættest på hinanden. Dette er tilfældet, selvom det i Nørre
Rangstrup Kommune er muligt for husstandene at vælge mellem flere forskellige størrelser
på beholdere til opsamling af dagrenovation hos den enkelte husstand (volumenbaseret
indsamlingssystem).
I kommunerne Tinglev og Nørre Rangstrup er gennemført en affaldsanalyse af
restaffaldet i dagrenovationsbeholdere opsamlet hos den enkelte husstand, og der er
gennemført en sortering af affald, der af husstande i de to kommuner er afleveret på
genbrugspladser i containere til brændbart affald.
Formålet med disse to registreringer er at undersøge, hvilke affaldsfraktioner der
fremkommer i uens omfang hos de to kommuner (affaldsanalysen), samt at undersøge om der
er forskel på de affaldsfraktioner, der afleveres som brændbart affald på
genbrugspladserne.
Der er endvidere gennemført en registrering af affald indsamlet af fem amters
vejvæsner på rastepladser og lignede for at undersøge om der er forskel i omfaget af
dagrenovationslignede affald, der af borgere placeres på rastepladser i kommuner med og
uden vægtbaserede indsamlingssystemer.
8 |
En enkelt referencekommune har dog volumenbaseret
indsamlingssystem
[Tilbage]
|
9 |
59% af den vegetabilske fraktion i mindre provinsbyer
(Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994)
[Tilbage]
|
10 |
21% af den vegetabilske fraktion i mindre provinsbyer
(Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994)
[Tilbage] |
Der er gennemført affaldsanalyser i to kommuner Tinglev Kommune og Nørre
Rangstrup Kommune. I Tinglev Kommune har der siden 1992 været etableret et vægtbaseret
indsamlingssystem for dagrenovation. I Nørre Rangstrup Kommune er der ikke etableret et
vægtbaseret indsamlingssystem, men husstande i enfamilieboliger har mulighed for at
vælge mellem forskellige beholderstørrelser. I begge kommuner er indsamlingsfrekvensen
14 dage for restaffaldsfraktionen.
For detaljeret beskrivelse af indsamlingssystemerne i de to kommuner se Miljøprojekt
nr. 576, 2000; "Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for
husholdningsaffald med hovedvægt på vægtbaserede indsamlingssystemer" samt
bilagsrapport.
Sortering af affald fra husstandene er i hver af de to kommuner gennemført over 3
dage.
Det blev tilstræbt at gennemføre sorteringerne i de to kommuner med så kort
tidsmæssigt interval som muligt for at opnå ens forudsætninger for de to analyser med
hensyn til årstidsvariationer, helligdage etc.
Affaldssorteringerne var i Nørre Rangstrup Kommune planlagt til den 13., 14. og 15.
marts 2001 (uge 11), og affaldssorteringerne i Tinglev Kommune var planlagt til den 19.,
20. og 21. marts 2001 (uge 12).
Affaldsanalysen i Nørre Rangstrup Kommune blev gennemført som planlagt mens
affaldsanalysen i Tinglev Kommune blev udskudt i 14 dage på grund af meget kraftigt
snefald i regionen.
Affaldsanalysen var planlagt til at omfatte 225 husstande i hver af de to kommuner.
Husstande, hvis affald indgår i affaldsanalyserne, er udtaget af henholdsvis Tinglev
Kommune og Nørre Rangstrup Kommune.
Inden sortering af affaldet fra husstandene blev vægten af hver enkelt beholder
registreret, ligesom nedstiksdybden11 blev målt med henblik
på at registrere beholdernes fyldningsgrad.
Herefter blev affaldet sorteret i følgende 11 fraktioner:
 | Animalsk madaffald |
 | Vegetabilsk madaffald |
 | Blomster og -haveaffald |
 | Bleer |
 | Aviser, ugeblade og reklamer |
 | Pap |
 | Andet papir |
 | Metaldåser |
 | Flasker og husholdningsglas |
 | Uorganisk affald (aske kattegrus, gadeopfej etc.) |
 | Øvrigt affald12. |
De udsorterede fraktioner blev efterfølgende vejet og fotograferet.
Som tidligere nævnt måtte den planlagte affaldsanalyse (i uge 12) aflyses på grund
af meget kraftigt snevejr i regionen. Affaldsanalysen blev udskudt til næste planmæssige
indsamling af restaffaldsfraktionen 14 dage senere (uge 14).
Efter gennemførelse af affaldsanalysen viste det sig, at en del beholdere (32 stk.)
ikke var blevet tømt i uge 12, og der var således opsamlet affald for fire uger i
beholderne, da de blev tømt ved næste planmæssige indsamling i uge 14.
Affaldsanalysen i Tinglev Kommune var planlagt til at omfatte 225 husstande, men der
blev sorteret affald fra i alt 246 husstande. Heraf var affald fra de 32 husstande
opsamlet over 4 uger.
Da de indvejede mængder før sortering/affaldsanalysen er opgjort i kg pr. uge, og de
adresser hvor affaldet er opsamlet over fire uger er kendt, har dette forhold i sig selv
ingen betydning, hvad angår den usorterede mængde.
Den sorterede mængde fordelt på fraktioner er imidlertid påvirket af, at 32
beholdere indeholdt affald opsamlet over 4 uger. Det er ikke muligt efterfølgende at
afgøre, hvordan indholdet af disse 32 beholdere fordelte sig på fraktioner. Det er
derfor i de følgende opgørelser valgt at nedskrive affaldsmængden med en lige stor
procentdel for samtlige fraktioner. Mængderne i Tabel 2.1 er således for alle fraktioner
nedskrevet med 8,8%13
Det forhold, at nogle husstande (32 stk.) kun har haft det halve af den normale
opsamlingskapacitet til rådighed, kan have fået husstande til at ændre adfærd i denne
periode (fx aflevere mere affald på genbrugsplads, hjemmekompostere mere organisk affald
etc.).
Af Bilag A fremgår opgørelser for henholdsvis disse 32 husstande alene samt samlede
opgørelser med og uden disse 32 husstande. Endvidere fremgår fyldningsgrad af beholderne
inden sortering.
Tabel 2.1
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge) reduceret med 8,8%
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
0,304 |
5,3 |
Vegetabilsk madaffald |
2,009 |
35,3 |
Blomster og haveaffald |
0,111 |
1,9 |
Bleer |
0,351 |
6,2 |
Aviser, ugeblade
og reklamer |
0,116 |
2,0 |
Pap |
0,053 |
0,9 |
Andet papir |
0,157 |
2,8 |
Metaldåser |
0,106 |
1,9 |
Flasker og hushold
ningsglas |
0,137 |
2,4 |
Aske, kattegrus,
gadeopfej etc. |
0,158 |
2,8 |
Øvrigt affald |
2,196 |
38,5 |
I alt |
5,698 |
100 |
Samtlige beholdere blev (som tidligere nævnt) vejet inden sorteringen. Den samlede
mængde affald er opgjort til 3.172,73 kg, mens vægten efter sorteringen samlet er
opgjort til 3.073,81 kg.
Denne forskel i samlet mængde skyldes unøjagtighed i forbindelse med vejningen. Alt
affald er inden sorteringen vejet i beholdere og efter sorteringen vejet i beholdere eller
sække. Beholdervægten er udregnet som et gennemsnit på baggrund af vejning af et antal
beholdere af hver type14.
Husstandene i Nørre Rangstrup Kommune ejer selv deres opsamlingsmateriel. Der blev
derfor udsendt et brev til i alt 245 husstande, hvoraf det fremgik, at deres beholder
ville blive hjemtaget for affaldsanalyse, såfremt de ikke meddelte kommunen, at de ikke
ønskede, at deres affald skulle indgå i undersøgelsen.
Affaldsanalysen var planlagt til at omfatte affald fra 225 husstande, og da der var en
formodning om, at nogle husstande ville melde fra, blev der udsendt brev til 20 ekstra
husstande.
Der var imidlertid flere husstande end forventet, der meddelte kommunen, at de ikke
ønskede, at deres affald skulle indgå i affaldsanalysen, så affaldsanalysen har derfor
kun omfattet 169 husstande.
Den indsamlede mængde før sortering fremgår af Tabel 2.2
Tabel 2.2
Opgørelse før sortering
Kg i alt |
Antal husstande |
Antal uger |
Kg pr. husstand pr. uge |
3.459,94 |
169 |
2 |
10,237 |
De indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge (Tabel 2.2) er i Tabel 2.3
opskaleret til kg pr. husstand for et år.
Tabel 2.3
Opgørelse før sortering opskaleret til indsamlet mængde for et år
Antal husstande |
Kg pr. husstand pr. år |
169 |
532 |
Af Tabel 2.4 fremgår den indsamlede mængde affald efter sortering opgjort i kg pr.
husstand pr. uge og fordelt på fraktioner.
Tabel 2.4
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge samt procentvis fordeling)
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
0,413 |
4,1 |
Vegetabilsk madaffald |
2,602 |
26,0 |
Blomster og haveaffald |
0,204 |
2,0 |
Bleer |
0,710 |
7,1 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,470 |
4,7 |
Pap |
0,113 |
1,1 |
Andet papir |
0,227 |
2,3 |
Metaldåser |
0,147 |
1,5 |
Flasker og husholdningsglas |
0,338 |
3,4 |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,911 |
9,1 |
Øvrigt affald |
3,884 |
38,8 |
I alt |
10,019 |
100 |
Samtlige beholder blev (som tidligere nævnt) vejet inden sorteringen. Den samlede mængde
affald er opgjort til 3.459,94 kg, mens vægten efter sorteringen samlet er opgjort til
3.386,46 kg.
Denne forskel i samlet mængde skyldes unøjagtighed i forbindelse med vejningen. Alt
affald er inden sorteringen vejet i beholdere og efter sorteringen vejet i beholdere eller
sække. Beholdervægten er udregne som et gennemsnit på baggrund af vejning af et antal
beholdere af hver type15.
De indsamlede mængder før sortering for henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre
Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 2.5
Tabel 2.5
Indsamlede mængder før sortering
|
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
Kg i alt |
3.172,73 |
3.459,94 |
Kg pr. husstand
pr. uge |
6,11016
(4,35717;
6,44918) |
10,237 |
Der er registreret i gennemsnit 4,127 kg affald pr. husstand pr. uge mere fra husstandene
i Nørre Rangstrup Kommune end fra husstandene i Tinglev Kommune. Opskaleret til årsbasis
svarer dette til en difference på affaldsmængden i de to kommuner på 215 kg pr.
husstand.
Tabel 2.6.
Indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. år
Kommune |
Affaldsanalyse |
Øvrige husstande i kommunerne i samme uge, som
affaldsanalyse blev gennemført |
199919 |
Gennemsnit for 5 kommuner med vægtbaseret
indsamlings-system og 5 reference-kommuner19 |
Tinglev |
318 |
293 |
313 |
325 |
Nørre
Rangstrup |
532 |
564 |
621 |
729 |
Som det fremgår af Tabel 2.6, er den opskalerede mængde dagrenovation, der blev
registreret ved affaldsanalysen i Tinglev Kommune (318 kg pr. husstand pr. år) stort set
identisk med den mængde, der blev registreret for alle kommunens husstande i 1999 (313 kg
pr. husstand pr. år). Den indsamlede mængde affald fra de husstande, der ikke indgik i
affaldsanalysen, er for den samme periode 25 kg (8%) større/mindre end den opskalerede
mængde fra affaldsanalysen.
For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende er mængden af indsamlet affald for alle
kommunens husstande i 1999 89 kg (17%) større end den opskalerede mængde fra
affaldsanalysen. Den indsamlede mængde affald fra de husstande, der ikke indgik i
affaldsanalysen, er for den samme periode 32 kg (6%) større pr. husstand end den
opskalerede mængde fra affaldsanalysen.
Forskellen i mængden (opgjort pr. husstand) registreret i Nørre Rangstrup Kommune ved
affaldsanalysen og for de øvrige husstande i kommunen i samme uge som affaldsanalysen
blev gennemført kan muligvis skyldes, at der ved indsamlingen af dagrenovation medtages
andet end affald fra dagrenovationsbeholdere (fx ekstra sække, storskraldslignende
effekter, erhvervsaffald eller lignende).
Den indsamlede mængde restaffald udgjorde i 1998 og 1999 i gennemsnit for hele landet
henholdsvis 5872 kg og 5883
kg pr. husstand.
Sammenstilling af de indsamlede mængder fordelt på fraktioner for henholdsvis Tinglev
Kommune og Nørre Rangstrup Kommune fremgår af Tabel 2.7
Tabel 2.7
Indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge samt den procentvise fordeling
Fraktion |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
|
Kg pr. husstand pr. uge20 |
Procentvis fordeling |
Kg pr. husstand pr. uge |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
0,304 |
5,3 |
0,413 |
4,1 |
Vegetabilsk madaffald |
2,009 |
35,3 |
2,602 |
26,0 |
Blomster og haveaffald |
0,111 |
1,9 |
0,204 |
2,0 |
Bleer |
0,351 |
6,2 |
0,710 |
7,1 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,116 |
2,0 |
0,470 |
4,7 |
Pap |
0,053 |
0,9 |
0,113 |
1,1 |
Andet papir |
0,157 |
2,8 |
0,227 |
2,3 |
Metaldåser |
0,106 |
1,9 |
0,147 |
1,5 |
Flasker og husholdningsglas |
0,137 |
2,4 |
0,338 |
3,4 |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,158 |
2,8 |
0,911 |
9,1 |
Øvrigt affald12 |
2,196 |
38,5 |
3,884 |
38,8 |
I alt |
5,698 |
100 |
10,019 |
100 |
Differencen i indsamlede mængder de to kommuner imellem fremgår af Tabel 2.8
Tabel 2.8
Indsamlet mængde (Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune)
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
|
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup
Kommune |
Difference |
Difference
opgjort i procent |
Animalsk madaffald |
0,304 |
0,413 |
0,109 |
36% |
Vegetabilsk madaffald |
2,009 |
2,602 |
0,593 |
30% |
Blomster og haveaffald |
0,111 |
0,204 |
0,093 |
84% |
Bleer |
0,351 |
0,710 |
0,359 |
102% |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,116 |
0,470 |
0,354 |
305% |
Pap |
0,053 |
0,113 |
0,060 |
113% |
Andet papir |
0,157 |
0,227 |
0,070 |
45% |
Metaldåser |
0,106 |
0,147 |
0,041 |
39% |
Flasker og husholdningsglas |
0,137 |
0,338 |
0,201 |
147% |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,158 |
0,911 |
0,753 |
477% |
Øvrigt affald12 |
2,196 |
3,884 |
1,688 |
77% |
I alt |
5,698 |
10,019 |
4,321 |
76% |
To af ovenstående fraktioner har husstandene i begge kommuner mulighed for at aflevere
til genanvendelse på kommunernes miljøstationer/opstillingssteder for containere. Det
drejer sig om følgende fraktioner:
 | Aviser, ugeblade og reklamer |
 | Flasker og husholdningsglas. |
For flasker og husholdningsglas er der 17 afleveringsmuligheder i Tinglev Kommune (16
miljøstationer og 1 genbrugsplads) og 17 afleveringsmuligheder i Nørre Rangstrup Kommune
(12 opstillingssteder og 5 genbrugspladser).
For papir (aviser, ugeblade og reklamer) er der i Tinglev Kommune de samme 17
afleveringsmuligheder som for flasker og husholdningsglas, og i Nørre Rangstrup Kommune
er der 8 afleveringsmuligheder for papir (3 opstillingssteder og 5 genbrugspladser).
Fraktionerne afhentes også af frivillige organisationer i begge kommuner.
Endvidere kan følgende fraktion afleveres på miljøstationerne og genbrugspladsen i
Tinglev Kommune og på genbrugspladserne i Nørre Rangstrup Kommune:
 | Metaldåser. |
Følgende af fraktionerne i Tabel 2.8 kan afleveres på begge kommuners
genbrugspladser:
 | Blomster- og haveaffald |
 | Pap |
 | Andet papir. |
Følgende fraktioner kan hjemmekomposteres
 | Vegetabilsk madaffald |
 | Blomster og haveaffald. |
Følgende af fraktionerne i Tabel 2.8 bør afleveres i opsamlingsmateriellet for
restaffald hos den enkelte husstand:
 | Animalsk madaffald |
 | Bleer |
 | Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
 | Øvrigt affald. |
Samtlige fraktioner, der kan afleveres på
nærgenbrugsstationerne/opstillingssteder for containere i de to kommuner, kan også
afleveres på kommunernes genbrugsstationer.
2.4.1.1 Papir og pap
Ifølge Miljøprojekt nr. 576, 2000 er indsamlingseffektiviteten for papir og pap
generelt højere i kommuner med vægtdifferentieret indsamlingssystemer end i
referencekommunerne.
Indsamlingseffektiviteten for papir og pap i de 5 kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer, som Miljøprojekt nr. 576, 2000 omhandler, udgjorde i 1999 i
gennemsnit 71% og i gennemsnit 41% i referencekommunerne.
I Tinglev Kommune blev der i 1999 indsamlet 122 kg papir og pap21
pr. husstand (107 kg papir og 15 kg pap), svarende til en indsamlingseffektivitet for
kommunen på 78%, og den indsamlede mængde udgjorde i 2000 106 kg papir og pap (95 kg
papir og 11 kg pap), svarende til en indsamlingseffektivitet på 68%. Dette svarer til
henholdsvis 2,346 kg papir og pap pr. husstand pr. uge i 1999 og 2,038 papir og pap pr.
husstand pr. uge i 2000.
I Nørre Rangstrup Kommune blev der i 1999 indsamlet 105 kg papir og pap21,
svarende til en indsamlingseffektivitet for kommunen på 66%. Den indsamlede mængde
udgjorde i 2000 107 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 68%. Dette svarer til
henholdsvis 2,019 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 2,058 kg pr. husstand pr. uge i 2000.
Den papir- og papmængde, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved
affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 8,788
kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 30,316 kg pr. husstand.
Tabel 2.9
Papir og pap
Kommune |
Potentiale22
pr. husstand pr. år |
Gennemsnitlig indsamlet pr. husstand i
2000 |
Registreret mængde ved affaldsanalyse
opskaleret til hele året |
I alt (indsamlet til genanvendelse i 2000
samt registreret ved affaldsanalysen) |
Tinglev |
155,4 kg |
106 kg |
8,8 kg |
114,8 kg |
Nørre Rangstrup |
159,8 kg |
107 kg |
30,3 kg |
137,3 kg |
Som det fremgår af Tabel 2.9, udgør den samlede mængde papir og pap indsamlet til
genanvendelse i 2000 og registreret ved affaldsanalysen 114,8 kg i Tinglev Kommune
svarende til 73% af potentialet.
For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende udgør den tilsvarende mængde 137,3 kg,
svarende til 86% af potentialet.
Hverken i Tinglev Kommune eller Nørre Rangstrup Kommune er der tale om, at der
indsamles 100% af potentialet, når mængden afleveret til genanvendelse og mængden
registreret i restaffaldet ved affaldsanalysen summeres. Ved denne summering nås 86% for
Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende, men kun 73% af potentialet for Tinglev Kommunes
vedkommende.
Årsagen, til at summering af papir- og papmængderne ikke når 100% af potentialet,
kan skyldes, at papir og pap fx afbrændes, placeres i containere til brændbart affald
eller andet på containerpladserne, eller at potentialerne ikke er korrekte.
2.4.1.2 Andet papir
Andet papir (fx papiremballage eksklusive emballage til våde og fugtige
fødevarer) kan i begge kommuner afleveres på kommunernes genbrugspladser.
Mængde af andet papir, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved
affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 8,164
kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 11,804 kg pr. husstand.
Potentialet22 for denne fraktion udgør 16,6 kg pr. husstand
pr. år.
Heller ikke her indsamles 100% af potentialet, og årsagerne hertil kan være de samme
som for papir og pap. I Nørre Rangstrup Kommune er der ved affaldsanalysen registreret en
mængde, der svarer til 71% af potentialet, mens der i Tinglev Kommune kun blev
registreret en mængde svarende til 49% af potentialet. Potentialet for denne fraktion
indgår i det samlede potentiale i Tabel 2.9.
2.4.1.3 Metaldåser
Metaldåser kan i Tinglev Kommune afleveres på miljøstationer og på
genbrugspladsen, men der foreligger ikke en selvstændig opgørelse over de indsamlede
mængder. Mængderne indgår i en samlet opgørelse af jern og metal indsamlet på
genbrugspladsen.
I Nørre Rangstrup Kommune kan metaldåser afleveres på kommunens genbrugspladser.
Den mængde metaldåser, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved
affaldsanalysen, svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 5,512
kg pr. husstand og for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 7,644 kg pr. husstand.
2.4.1.4 Flasker og husholdningsglas
I Tinglev Kommune blev der i 1999 indsamlet 36 kg flasker og husholdningsglas pr.
husstand, svarende til en indsamlingseffektivitet på 81%, og den indsamlede mængde
udgjorde i 2000 34 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 77%. Dette svarer til
henholdsvis 0,692 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 0,654 kg pr. husstand pr. uge i 2000.
I Nørre Rangstrup Kommune blev der i 1999 indsamlet 32 kg flasker og husholdningsglas
pr. husstand, svarende til en indsamlingseffektivitet for kommunen på 72%, og den
indsamlede mængde udgjorde i 2000 29 kg, svarende til en indsamlingseffektivitet på 66%.
Dette svarer til henholdsvis 0,615 kg pr. husstand pr. uge i 1999 og 0,558 kg pr. husstand
pr. uge i 2000.
Den glasmængde, der blev registreret i dagrenovationsbeholderen ved affaldsanalysen,
svarer opskaleret til et år for Tinglev Kommunes vedkommende til 7,124 kg pr. husstand og
for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende til 17,576 kg pr. husstand.
Tabel 2.10
Flasker og husholdningsglas
Kommune |
Potentiale23 pr.
husstand pr. år |
Gennemsnitligt indsamlet pr. husstand i 2000 |
Registreret mængde ved affaldsanalyse opskaleret til
hele året |
I alt (indsamlet til genanvendelse i 2000 samt
registreret ved affaldsanalysen) |
Tinglev |
44,2 kg |
34 kg |
7,1 kg |
41,1 kg |
Nørre
Rangstrup |
44,2 kg |
29 kg |
17,6 kg |
46,6 kg |
Der skal gøres opmærksom på, at mens der for papir og pap er tale om potentialer, der
er individuelle for kommunerne, er det anvendte potentiale for flasker og husholdningsglas
ens for alle kommuner.
2.4.1.5 Indsamlede mængder; genanvendelig fraktioner
Af Tabel 2.11 fremgår mængden af genanvendelige fraktioner registreret i
dagrenovationsbeholderne ved affaldsanalyserne samt omfanget af disse fraktioner afleveret
til genanvendelse i 2000.
Tabel 2.11
Genanvendelige fraktioner (opskaleret til kg pr. år)
|
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
|
Afleveret til genan
-vendelse i 2000 |
Registreret i dagreno-
vations
-beholder |
I alt |
Afleveret til genan- vendelse |
Registretet i dagreno-
vations
-beholder |
I alt |
Papir og pap |
10624 |
8,788 |
114,8 |
10725 |
30,316 |
137,3 |
Andet papir |
|
8,164 |
|
|
11,804 |
|
Papir, pap og andet papir i
alt |
|
|
123,0 |
|
|
149,1 |
Flasker og husholdnings
glas |
3426 |
7,124 |
41,1 |
2927 |
17,576 |
46,6 |
Metal |
|
5,512 |
|
|
7,644 |
|
Som det fremgår af Tabel 2.11, udgør mængden af papir, pap og andet papir indsamlet til
genanvendelse i 2000 og registreret ved affaldsanalysen i 2001 i alt 123,0 kg i Tinglev
Kommune. Dette svarer til 78% af potentialet.
For Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende udgør den tilsvarende mængde 149,1 kg,
svarende til 93% af potentialet.
Derudover viste undersøgelse på genbrugsplads (se Kapitel 3), at der i containere til
brændbart var placeret en mængde aviser, ugeblade og reklamer samt pap, der omregnet til
årsbasis svarer til 10,227 kg pr. husstand for Tinglev Kommunes vedkommende og 2,744 kg
pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende.
Tabel 2.12
Papir og pap (inkl. Mængder fra container til brændbart affald)
|
Tinglev Kommune |
|
Afleveret til genanvendelse i 2000 |
Dagrenovations-
beholder |
I alt |
Genbrugsplads (container til brændbart
affald |
Total |
Papir, pap og andet papir |
10628 |
8,8 + 8,2 i
alt 17, 0 |
123,0 |
10,2 |
133,2 |
|
Nørre Rangstrup Kommune |
|
Afleveret til genanvendelse i 2000 |
Dagrenovations-
beholder |
|
|
|
Papir, pap og andet papir |
10729 |
30,3 + 11,8 i
alt 42,1 |
149,1 |
2,7 |
151,8 |
Via genanvendelse, restaffald og container til brændbart affald indsamles i alt ca. 85%
af potentialet i Tinglev Kommune, mens der i Nørre Rangstrup Kommune indsamles ca. 95% af
potentialet.
Den samlede mængde flasker og husholdningsglas indsamlet til henholdsvis genanvendelse
i 2000 og registreret ved affaldsanalysen udgør for Tinglev Kommune 41,1 kg, svarende til
93% af potentialet, mens den tilsvarende mængde for Nørre Rangstrup Kommune udgør 46,6
kg, svarende til 105% af potentialet.
Her skal igen gøres opmærksom på, at mens der for papir og pap er tale om
potentialer, der er individuelle for kommunerne, er det anvendte potentiale for flasker og
husholdningsglas ens for alle kommuner.
Mængden af blomster- og haveaffald, der ved affaldsanalysen blev registreret i
dagrenovationsbeholderen, udgør opskaleret til et år 5,772 kg pr. husstand for Tinglev
Kommunes vedkommende og 10,608 kg pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende.
Blomster- og haveaffald kan afleveres på begge kommuners genbrugsstationer. Begge
kommuner opfordrer deres borgere til hjemmekompostere denne fraktion, ligesom begge
kommuner opfordrer borgerne til at hjemmekompostere vegetabilsk madaffald.
Mængden af vegetabilsk madaffald, der ved affaldsanalysen blev registreret i
dagrenovationsbeholderen, udgør opskaleret til et år 104,468 kg pr. husstand for Tinglev
Kommunes vedkommende og 135,304 kg pr. husstand for Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende.
Det vil sige, at den registrerede mængde vegetabilsk madaffald ved affaldsanalysen er 30%
større i Nørre Rangstup Kommune end i Tinglev Kommune.
I spørgeskemaundersøgelsen afrapporteret i Miljøprojekt nr. 576, 2000 oplyser 61% af
de husstande, der besvarer spørgsmålet om frugt og grønt til kompostering, at de
komposterer alt eller næsten alt, mens den tilsvarende procentandel er 32 i Nørre
Rangstrup Kommune. På baggrund af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen kunne det
forventes, at forskellen på den mængde vegetabilsk madaffald, der blev registreret ved
affaldsanalysen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, ville have
været større.
Det kunne ligeledes forventes at afregning af restaffald efter vægt i Tinglev Kommune
ville få husstandene til at hjemmekompostere i større omfang end registreringerne ved
affaldsanalysen viser.
Af Tabel 2.13 fremgår mængderne af henholdsvis animalsk madaffald, bleer,
aske/kattegrus/ gadeopfej/etc. samt øvrigt affald. Disse fire fraktioner skal i begge
kommuner alle indsamles som dagrenovation.
Tabel 2.13.
Opgørelse af fraktioner, der skal indsamles som dagrenovation
Fraktion |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup
Kommune |
Animalsk madaffald |
15,808 kg |
21,476 kg |
Bleer |
18,252 kg |
36,920 kg |
Aske, kattegrus,
gadeopfej etc. |
8,216 kg |
47,372 kg |
Øvrigt affald |
114,192 kg |
201,968 kg |
I alt |
156,468 kg |
307,736 kg |
Ved affaldsanalysen blev den samlede mængde af de fraktioner, der skal afleveres via
dagrenovationsbeholderne, registreret som ca. dobbelt så stor i Nørre Rangstrup Kommune
som i Tinglev Kommune (97% større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune).
Ovennævnte fraktioner er alle fraktioner, der i forhold til deres volumen vejer meget.
Dog består fraktionen "øvrigt affald" af mange forskellige produkter12.
Der kan i indsamlingssystemer, hvor restaffaldsmængden afregnes efter vægt, være et
incitament til at bortskaffe affald, der vejer meget på alternativ vis.
Mængden af animalsk madaffald er 5,668 kg (36%) større i Nørre Rangstrup Kommune end
i Tinglev Kommune.
Mængden af bleer er 18,668 kg (102%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i Tinglev
Kommune.
Mængden af aske, kattegrus, gadeopfej etc. er 39,156 kg (477%) større i Nørre
Rangstrup Kommune end i Tinglev Kommune.
Mængden af øvrigt affald er 87,776 kg (77%) større i Nørre Rangstrup Kommune end i
Tinglev Kommune. Denne fraktion indeholder bl.a. tøj og sko, der i Nørre Rangstrup
Kommune kan afleveres på genbrugspladsen. I Tinglev Kommune kan tøj afleveres på
genbrugspladsen.
11 |
Mål fra overkant af affald til overkant af beholder
[Tilbage]
|
12 |
Fraktionen øvrigt affald består primært af emballage
(drikkevareemballage, kød- og grøntsagsbakker etc.), men også af cigaretskod, vådt og
snavset papir, spraydåser, tøj, sko, legetøj etc.
[Tilbage]
|
13 |
Den teoretiske ekstra mængde (halvdelen af den registrerede
mængde hos de 32 beholdere indeholdende affald for 4 uger) udgør 8,8% af den samlede
mængde affald fra alle 246 beholdere
[Tilbage]
|
14 |
190 liter beholdere vejede fra 12,60 kg til 13,10 kg pr. stk.
(5 stk.), og 400 liter beholderne vejede fra 20,60 til 24,90 kg pr. stk. (3 stk.)
[Tilbage]
|
15 |
120 liter beholderne vejede fra 11,95 kg til 12,25 kg pr.
stk. (5 stk.), 140 liter beholderne fra 12,30 kg til 12,45 kg pr. stk. (5 stk.), 240 liter
beholderne fra 25,35 kg til 25,95 kg pr. stk. (5 stk.), 360 liter beholderne fra 25,35 kg
til 25,95 kg pr. stk. (2 stk.) og en enkelt 660 liter beholder vejede 42,90 kg
[Tilbage]
|
16 |
Opgjort eksklusive affald fra de 32 hustande, hvor affald er
opsamlet over 4 uger
[Tilbage]
|
17 |
Opgjort alene for de 32 husstande, hvor affald er opsamlet
over 4 uger
[Tilbage]
|
18 |
Opgjort inklusive affald fra de 32 hustande, hvor affald er
opsamlet over 4 uger
[Tilbage]
|
19 |
Miljøprojekt nr. 576, 2000
[Tilbage]
|
20 |
Alle mængder er nedskrevet med 8,8% (se afsnit 2.2)
[Tilbage]
|
21 |
Papmængden er indsamlet på genbrugsstation, hvorfor det må
forventes, at der i den indsamlede mængde også indgår pap fra erhverv i et ikke kendt
omfang
[Tilbage]
|
22 |
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999;
"Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne"
[Tilbage]
|
23 |
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998;
"Håndbog i Ren Sys, del 1. Generelle forudsætninger"
[Tilbage]
|
24 |
122 kg i 1999
[Tilbage]
|
25 |
105 kg i 1999
[Tilbage]
|
26 |
36 kg i 1999
[Tilbage]
|
27 |
32 kg i 1999
[Tilbage]
|
28 |
122 kg i 1999
[Tilbage]
|
29 |
105 kg i 1999
[Tilbage] |
Undersøgelserne på en genbrugsplads i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup
Kommune omfattede indholdet af en container opstillet på genbrugsplads til brændbart
affald fra hver af de 2 kommuner.
Det affald, der kunne bestemmes som dagrenovation, blev frataget til videre sortering;
haveaffald blev frataget til vejning, mens decideret storskrald i form af tæpper, møbler
etc. ikke blev yderligere sorteret.
Sorteringerne er i hver af de to kommuner gennemført i løbet af 1 dag.
Det blev tilstræbt at gennemføre sorteringerne på genbrugspladserne i de to kommuner
med så kort tidsmæssigt interval som muligt for at opnå ens forudsætninger for de to
undersøgelser med hensyn til årstidsvariationer, helligdage etc. Det er ligeledes
tilstræbt, at sorteringerne på genbrugspladserne er foretaget i relativ tidsmæssig
nærhed af gennemførelsen af affaldsanalyserne.
I Tinglev Kommune er der kun en genbrugsplads, mens der i Nørre Rangstrup Kommune er
fem genbrugspladser. Nørre Rangstrup Kommune har udvalgt den genbrugsplads, hvor
undersøgelsen er gennemført.
I Nørre Rangstrup Kommune ejes og drives genbrugspladserne af kommunen. I Tinglev
Kommune ejer kommunen genbrugspladsen, men har udliciteret driften af pladsen.
Personalet på genbrugspladserne, hvor undersøgelserne er gennemført, har oplyst, at
affaldet ved denne undersøgelse (efter deres vurdering) ikke adskilte sig fra, hvordan
affaldet i fraktionen brændbart affald normalt ser ud.
For registreringerne på begge genbrugspladser gælder det, at det alene er antallet af
besøgende på genbrugspladserne i opsamlingsperioden for affaldet der er kendt. Hvor
mange af de besøgende på genbrugspladserne, der har placeret affald i containerne til
brændbart, affald kendes ikke, og de ved undersøgelsen registrerede mængder i
containerne kan således ikke fordeles på et antal husstande.
Sorteringen i Nørre Rangstrup Kommune var planlagt til den 23. april 2001 (uge 17) og
affaldsanalysen i Tinglev Kommune var planlagt til den 25. april 2001 (uge 17).
Sorteringerne blev i begge kommuner gennemført som planlagt.
Af Tabel 3.1 fremgår de registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i
containeren til brændbart affald på genbrugspladsen i Tinglev Kommune.
Tabel 3.1
Dagrenovation samt haveaffald i container til brændbart affald
Fraktion |
Mængde i kg |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
5,7 |
0,7 |
Emballage |
152 |
17,4 |
Bleer |
20,5 |
2,3 |
Aviser, ugeblade og
reklamer |
88,6 |
10,1 |
Pap |
34,1 |
3,9 |
Andet papir |
218,9 |
25,0 |
Tøj og sko |
187,5 |
21,4 |
Aske |
5,8 |
0,7 |
Øvrigt affald/sdagrenovation |
127,05 |
14,5 |
Legetøj |
3,55 |
0,4 |
Hjemmepleje |
7,6 |
0,9 |
Dagrenovation i alt |
851,3 |
97,3 |
Haveaffald |
23,9 |
2,7 |
Total |
875,2 |
100 |
Den samlede mængde (inkl. mængderne i Tabel 3.1) i containeren til brændbart affald
udgjorde 1.465 kg.
Dagrenovation og haveaffald udgjorde tilsammen 60% af den samlede mængde affald i
containeren til brændbart affald. Heraf udgjorde dagrenovation 58%. Dvs. at mere end
halvdelen af affaldet i containeren til brændbart affald var dagrenovation.
Ifølge personalet på genbrugspladsens vurdering afveg affaldet ved undersøgelsen
ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 58% af
affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis at være
dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på
genbrugspladsen opsamles ca. 309.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 74 kg pr. husstand
pr. år.
Affaldsmængden i containeren til brændbart affald var opsamlet over 6 åbningsdage.
Der var på disse 6 åbningsdage i alt 774 besøgende på genbrugspladsen.
Det er ikke muligt at afgøre, hvor mange af disse i alt 774 besøgende, der har
placeret affald i containeren til brændbart affald.
Ifølge personalet på genbrugspladsen afveg affaldet i containeren til brændbart
affald, der blev sorteret den 23. april 2001, ikke fra affald, der i almindelighed bliver
placeret i containeren til brændbart affald.
Af Tabel 3.2 fremgår de registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i
containeren til brændbart affald på genbrugsstationen i Nørre Rangstrup Kommune.
Tabel 3.2
Dagrenovation samt haveaffald i container til brændbart affald
Fraktion |
Mængde i kg |
Procentvis fordeling |
Emballage |
14,30 |
9,9 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
9,10 |
6,3 |
Pap |
14,30 |
9,9 |
Andet papir |
26,10 |
18,1 |
Tøj og sko |
32,05 |
22,3 |
Aske |
2,65 |
1,8 |
Øvrigt affald/dagrenovation |
22,85 |
15,9 |
Legetøj |
18,50 |
12,9 |
Dagrenovation
i alt |
139,85 |
97,1 |
Haveaffald |
4,00 |
2,8 |
Total |
143,85 |
100 |
Den samlede mængde (inkl. mængderne i Tabel 3.2) i containeren til brændbart affald
udgjorde 1.420 kg.
Dagrenovation og haveaffald udgjorde tilsammen 10% af den samlede mængde affald i
containeren til brændbart affald. Heraf udgjorde dagrenovation 9,8%.
Ifølge personalet på genbrugspladsens vurdering afveg affaldet ved undersøgelsen
ikke fra affaldet i containeren til brændbart affald normalt. Forudsættes ca. 10% af
affaldsmængden placeret i containeren til brændbart affald på årsbasis at være
dagrenovation, medfører dette, at der via fraktionen brændbart affald på
genbrugspladsen opsamles ca. 67.000 kg dagrenovation, svarende til ca. 17 kg pr. husstand
pr. år.
Affaldsmængden i containeren til brændbart affald var opsamlet over to åbningsdage
(henholdsvis onsdag den 18. april og lørdag den 21. april 2001). Der var på disse to
åbningsdage i alt 127 besøgende på genbrugspladsen, heraf 58 i løbet af 4 timers
åbningstid om onsdagen og 69 besøgende i løbet af 3 timers åbningstid om lørdagen.
Det er ikke muligt at afgøre, hvor mange af disse i alt 127 besøgende der har
placeret affald i containeren til brændbart affald.
Ifølge personalet på genbrugspladsen afveg affaldet i containeren til brændbart
affald, der blev sorteret den 25. april 2001, ikke fra affald, der i almindelighed bliver
placeret i containeren til brændbart affald.
De registrerede mængder dagrenovation samt haveaffald i containerne til brændbart
affald på genbrugspladsen i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune
fremgår af Tabel 3.3.
Tabel 3.3
Dagrenovation og haveaffald i container til brændbart affald
Fraktion |
Mængde i kg |
Tinglev Kommune |
Nørre Rangstrup Kommune |
Animalsk madaffald |
5,70 |
0 |
Emballage |
152,00 |
14,30 |
Bleer |
20,50 |
0 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
88,60 |
9,10 |
Pap |
34,10 |
14,30 |
Andet papir |
218,90 |
26,10 |
Tøj og sko |
187,50 |
32,05 |
Aske |
5,80 |
2,65 |
Øvrigt affald/dagrenovation |
127,05 |
22,85 |
Legetøj |
3,55 |
18,50 |
Hjemmepleje |
7,60 |
|
Dagrenovation i alt |
851,30 |
139,85 |
Haveaffald |
23,90 |
4,00 |
Total |
875,20 |
143,85 |
Den samlede mængde affald i containeren
til brændbart affald |
1.465 kg |
1.420 kg |
Dagrenovation og haveaffald i procent af
den samlede mængde affald i containeren til brændbart affald |
60% |
10% |
Som det fremgår af Tabel 3.3, er der en markant forskel på mængden af dagrenovation
registreret i containeren til brændbart affald i henholdsvis Tinglev Kommune og Nørre
Rangstrup Kommune.
Der er for alle fraktioner (på nær legetøj) i Tabel 3.3 registreret en større
mængde affald i Tinglev Kommune end i Nørre Rangstrup Kommune.
For fraktionerne emballage og aviser, ugeblade og reklamer er der registreret ca. 10
gange så stor en mængde i Tinglev Kommune som i Nørre Rangstrup Kommune og for
fraktionerne øvrigt affald/dagrenovation, andet papir samt tøj og sko blev der
registreret mere end 5 gange så meget affald i containeren i Tinglev Kommune som i
containeren i Nørre Rangstrup Kommune.
Fraktionerne animalsk affald, bleer og affald fra hjemmepleje blev kun registreret i
containeren i Tinglev Kommune.
Der blev i forbindelse med udarbejdelse af Miljøprojekt nr. 576, 2000 rettet henvendelse
til vejvæsenet i amter, hvor der er kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer.
Næsten alle amternes vejvæsner oplyste, at det var deres opfattelse, at der er mere
affald langs veje i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i kommuner uden
vægtbaserede indsamlingssystemer.
Dette forhold er undersøgt nærmere i nærværende projekt, ved at 5 amter har
foretaget registreringer af det indsamlede affald fra rastepladser på amtvejene.
De fem amter, der har bidraget med registreringer, er Sønderjyllands Amt, Fyns Amt,
Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Vejle Amt. Af Tabel 4.1 fremgår det, hvilke kommuner de 5
amter omfatter, og hvilke af disse, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer.
Opdelingen i, hvilke kommuner der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer, er
baseret på opgørelsen foretaget i forbindelse med projektet, der ligger til grund for
Miljøprojekt nr. 576, 2000.
Tabel 4.1
Oversigt over kommuner i de 5 amter
Amt |
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
Øvrige kommuner |
Sønderjyllands Amt |
Tinglev |
Augustenborg
Bov
Bredebro
Broager
Christiansfeld
Gram
Gråsten
Haderslev
Højer
Lundtoft
Løgumkloster
Nordborg
Nørre Rangstrup
Rødding
Rødekro
Skærbæk
Sundeved
Sydals
Sønderborg
Tønder
Vojens
Aabenraa |
Ringkøbing Amt |
Aulum-Haderup
Brande
Ikast
Lemvig
Ulfborg-Vemb |
Egvad
Herning
Holmsland
Holstebro
Ringkøbing
Skjern
Struer
Thyborøn-Harboøre
Thyholm
Trehøje
Videbæk
Vinderup
Åskov |
Vejle Amt |
Børkop
Egtved
Give
Nørre Snede |
Brændstrup
Fredericia
Gedved
Hedensted
Horsens
Jelling
Juelsminde
Kolding
Lunderskov
Tørring-Uldum
Vamdrup
Vejle |
Fyns Amt |
Assens
Bogense
Ejby
Glamsbjerg
Søndersø
Tommerup |
Broby
Egebjerg
Faaborg
Gudme
Haarby
Kerteminde
Langeskov
Marstal
Middelfart
Munkebo
Nyborg
Nørre Aaby
Odense
Otterup
Ringe
Rudkøbing
Ryslinge
Svendborg
Sydlangeland
Tranekær
Ullerslev
Vissenbjerg
Ærøskøbing
Ørbæk
Årslev
Aarup |
Viborg Amt |
Kjellerup |
Bjerringbro
Fjends
Hanstholm
Hvorslev
Karup
Morsø
Møldrup
Sallingsund
Skive
Spøttrup
Sundsøre
Sydthy
Thisted
Tjele
Viborg
Aalestrup |
Indsamling af affaldet langs amtsvejene foregår i de fem amter på tværs af
kommunegrænserne, og det er derfor ikke muligt at få data vedrørende de indvejede
mængder fra rastepladser fordelt på kommuner. For at kunne vurdere forskellen i affald,
der afhentes fra rastepladser i forskellige kommuner, er der derfor foretaget en
registrering af affald i forbindelse med indsamling af affald fra de enkelte rastepladser.
Der er dels registreret affald indsamlet fra opsamlingsmateriel, der er opstillet ved
rastepladserne, og dels affald, der er henstillet uden for opsamlingsmateriellet på
rastepladserne.
Registreringerne af affald på rastepladser er i de enkelte amter foregået i
forskellige perioder i løbet af foråret 2001. I to amter, Sønderjyllands Amt og Fyns
Amt, er der foretaget registrering i ca. tre måneder. I begge disse amter er alle
vejstrækninger omfattet af registrering. Hele Viborg Amt og hele Ringkøbing Amt er
ligeledes dækket, men i disse amter er registreringen foretaget over kortere perioder.
På nogle rastepladser i Fyns Amt og Ringkøbing Amt er der ikke foretaget registreringer
ved alle gennemkørsler. De pågældende rastepladser er ikke medtaget i opgørelserne.
Registreringen af affald i Vejle Amt omfatter dele af vejnettet og er foretaget over fire
uger.
Det er forskelligt fra amt til amt, hvor ofte der indsamles affald ved rastepladser, og
det er ligeledes forskelligt, hvilke typer af opsamlingsmateriel der benyttes. I nogle
amter indsamles både affald fra rastepladser og fra vejkanter uden for rastepladserne. I
andre amter medtages udelukkende affald fra rastepladser. Ved registreringerne i denne
undersøgelse er der i alle fem amter kun medtaget affald, der er indsamlet ved en
rasteplads enten fra opsamlingsmateriellet eller affald henstillet ved siden af
opsamlingsmateriellet i poser eller i sække.
Registreringerne af affald er foretaget af vejmændene på deres indsamlingsture.
Vejmændene har fået udleveret afkrydsningsskemaer (Bilag B). På skemaerne er der en
række pr. opsamlingsenhed på rastepladserne, og hver rasteplads er på skemaerne
identificeret med vejnummer og position (km). Der er udfyldt et skema, hver gang der er
indsamlet affald. Ved en opsamlingsenhed forstås et stativ til sække eller en beholder
opstillet til opsamling af affald på rastepladser.
For hver opsamlingsenhed er der på skemaet mulighed for at angive, om denne er
fuld, halvfuld eller tom. Der er endvidere mulighed for at angive typen af affald opdelt
på typerne "rastepladsaffald", dagrenovation eller erhvervsaffald.
Vurderingen af, om der er tale om rastepladsaffald, dagrenovation eller erhvervsaffald,
er baseret på, hvad vejmændene kan se, når de tømmer beholderen eller indsamler
sækken. Der er således ikke foretaget nogen form for sortering, og det er kun det
synlige lag af affald, der er vurderet. Registreringen på affaldstyper er således
baseret på et skøn ud fra den synlige del af affaldet.
Ud over affald indsamlet fra opsamlingsmateriellet er der for hver rasteplads rubrikker
til at angive antallet af ekstra sække og ekstra poser med affald, der er henstillet ved
rastepladsen. Ved registrering af ekstra sække eller poser er det angivet, om indholdet
er dagrenovation, haveaffald eller erhvervsaffald. Vurderingen af affaldstype er foretaget
på samme måde som for affald fra opsamlingsmateriel.
Der er udarbejdet en "Vejledning til udfyldelse af afkrydsningsskemaer" til
vejmændene (Bilag C).
De indsamlede data er behandlet ved at summere registreringerne for de enkelte
enheder af opsamlingsmateriel over den periode, hvor affaldet er registreret. Det vil
sige, at det for hver beholder er opgjort, hvor mange gange den har været registreret som
henholdsvis fuld, halvfuld eller tom, og det er registreret, hvor mange gange affaldet i
beholderne er angivet som henholdsvis rastepladsaffald, dagrenovation eller
erhvervsaffald. Antal af henstillede sække og poser indeholdende de tre forskellige
affaldstyper er endvidere summeret.
Resultaterne for de enkelte enheder af opsamlingsmateriel er herefter summeret for hver
kommune. På basis af antallet af fulde og halvtomme enheder er voluminet af affald
opsamlet via opsamlingsmateriel på rastepladserne i de enkelte kommuner beregnet.
For hvert amt er resultaterne for henholdsvis kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og øvrige kommuner samlet, og gennemsnittet for kommunerne i de to
grupper er beregnet.
Antallet af sække og poser henstillet udenfor opsamlingsmateriellet er ligeledes
opgjort for henholdsvis kommuner med og uden vægtbaserede indsamlingssystemer.
Der er forskel på, hvor mange rastepladser der er i de enkelte kommuner, ligesom
strækningen af amtsveje varierer. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de opgjorte
data direkte. For at sammenstille data er indsamlede voluminer samt antal af sække og
poser opgjort i forhold til antallet af opsamlingsenheder, det vil sige antallet af
beholdere og stativer i de enkelte kommuner.
I Sønderjyllands Amt og Viborg Amt er mængderne desuden opgjort i forhold til
antallet af husstande og antallet af indbyggere. Denne opgørelse er ikke foretaget for
Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Vejle Amt. Det skyldes at der mangler data for nogle af
rastepladserne i de pågældende amter .
I de følgende afsnit beskrives registreringerne i de enkelt amter, og forskellen
mellem registreringerne vises. Sønderjyllands Amt er behandlet lidt grundigere end de
øvrige amter, idet Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune, som indgår i de øvrige
undersøgelser i nærværende projekt, er beliggende i dette amt.
Af Bilag D fremgår registreringerne fra Sønderjyllands Amt delt op i kommuner.
Sønderjyllands Amt er delt op i tre distrikter. Affald ved rastepladser indsamles i
hver af de tre distrikter, samtidig med at toiletbygninger tilses og rengøres.
Vejmændene gennemkører distrikterne 3-4 gange hver uge.
Opsamlingsmateriellet i Sønderjyllands Amt er stativer med 110 liter sække.
Der er foretaget registreringer for hele amtet, og registreringerne har fundet sted i
perioden fra marts til maj 2001. I det ene distrikt blev registreringerne påbegyndt
senere end i de øvrige distrikter. Midt i marts blev Sønderjyllands Amt ramt af voldsomt
snefald, hvilket betød, at der grundet arbejde med snerydning ikke blev indsamlet affald
i et af distrikterne. For at imødegå at de usædvanlige forhold i marts måned
påvirkede resultaterne og for at sikre at registreringerne i de tre distrikter dækker
den samme periode, er det udelukkende registreringerne fra og med uge 14 til og med uge 22
i 2001, der er medtaget i opgørelserne. Det vil sige, at opgørelserne i det følgende
dækker hele Sønderjyllands Amt i en periode på 9 sammenhængende uger i april og maj
2001.
Af Tabel 4.2 fremgår antallet af opsamlingsenheder samt det gennemsnitlige indsamlede
volumen pr. opsamlingsenhed. Endvidere er fordelingen af affaldet på de tre typer affald
(rastepladsaffald, dagrenovation og erhvervsaffald) angivet.
Tabel 4.2
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 9 uger)
|
Antal opsamlings-
enheder |
Indsamlet volumen pr. opsamlings-
enhed |
Registreret som rasteplads-
affald |
Registreret som dagreno- vation |
Registreret som erhvervs-
affald |
Kommune med vægtbaseret
indsamlings-system (Tinglev Kommune) |
26 |
1.532 liter |
51% |
49% |
0% |
Øvrige kommuner |
|
|
|
|
|
Gennemsnit |
27 |
1.067 liter |
71% |
28% |
1% |
Nørre Rangstrup Kommune |
40 |
917 liter |
67% |
31% |
2% |
Det fremgår af Tabel 4.2, at den indsamlede mængde affald pr. opsamlingsenhed er større
i Tinglev Kommune end i de øvrige kommuner. Antallet af opsamlingsenheder i Tinglev
Kommune ligger tæt på det gennemsnitlige antal opsamlingsenheder i de øvrige kommuner i
amtet. Opgørelsen viser således, at der i perioden er indsamlet mere affald fra
rastepladserne i Tinglev Kommune, end der gennemsnitligt er indsamlet fra rastepladser i
de øvrige kommuner.
Det fremgår endvidere, at ca. halvdelen af affaldet indsamlet i Tinglev Kommune er
registreret som dagrenovation mod ca. 30% i de øvrige kommuner. For hele amtet gælder
det, at mængden af erhvervsaffald, der er registreret i opsamlingsmateriellet, er meget
lille (0 til et par procent).
Ud over det affald, der er indsamlet fra opsamlingsmateriellet, er der også
registreret affald henstillet på rastepladserne i sække og poser udenfor
opsamlingsmateriellet. Opgørelser over dette affald findes i Tabel 4.3 og Tabel 4.4.
Tabel 4.3
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 9 uger)
|
Antal sække uden for opsamlings
-materiel |
Antal sække i forhold til opsam
-lingsenheder |
Antal poser uden for opsamlings
-materiel |
Antal poser i forhold til opsam
-lingsenheder |
Kommune med vægtbaseret indsamlings-system (Tinglev
Kommune) |
37 |
1,42 |
18 |
0,69 |
Øvrige kommuner |
|
|
|
|
Gennemsnit |
18 |
0,69 |
5 |
0,19 |
Nørre Rangstrup Kommune |
25 |
0,63 |
3 |
0,08 |
Det fremgår af Tabel 4.3, at der er indsamlet flere sække og poser uden for
opsamlingsmateriellet i Tinglev Kommune, end der gennemsnitligt er indsamlet i de øvrige
kommuner. Dette gælder både for det absolutte antal af henholdsvis sække og poser og
for antallet af sække og poser i forhold til antallet af opsamlingsenheder i kommunerne.
Tabel 4.4
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 9 uger)
|
Procentvis fordeling af affald i sække |
Procentvis fordeling af affald i poser |
|
Dagreno- vation |
Have-
affald |
Erhvervs- affald |
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Kommune med vægtbaseret indsamlingssystem (Tinglev
Kommune) |
81% |
16% |
3% |
100% |
0% |
0% |
Øvrige kommuner |
|
|
|
|
|
|
Gennemsnit |
59% |
33% |
8% |
92% |
6% |
3% |
Nørre Rangstrup Kommune |
48% |
32% |
20% |
100% |
0% |
0% |
Fordelingen mellem affaldstyper, der henstilles i sække, adskiller sig i Tinglev Kommune
fra de øvrige kommuner. I Tinglev Kommune er 81% af sækkene registreret som
dagrenovation, mens de tilsvarende tal er 48% for Nr. Rangstup Kommune og 59% for
gennemsnittet af kommuner, der ikke har vægtbaserede indsamlingssystemer. Det vil sige,
ikke alene afleveres flere sække på rastepladser, men en større andel af de sække, der
afleveres, vurderes at indeholde dagrenovation.
For hele amtet gælder det, at stort set alle poser, der henstilles uden for
opsamlingsmateriellet, er registreret som indeholdende dagrenovation.
I Tabel 4.5 er mængden af affald indsamlet fra opsamlingsmateriel opgjort i forhold
til antallet boliger og i forhold til antallet af indbyggere. Det fremgår at de
indsamlede mængder opgjort på denne måde er 50% større i Tinglev Kommune end i
kommuner, der ikke har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Sammenlignes
mængderne i Tinglev Kommune med mængderne i Nørre Rangstrup Kommune alene, er
forskellen begrænset.
Tabel 4.5
Affaldsmængder opgjort i forhold til indbyggere og boliger
|
Antal boliger30 |
Befolkning31 |
Affald indsamlet fra opsamlings- materiel |
Affald pr. bolig |
Affald pr. indbygger |
Kommune med vægtbaseret indsamlings-system (Tinglev
Kommune) |
4.202 |
10.293 |
39.820 liter |
9,5 liter |
3,9 liter |
Øvrige
kommuner |
|
|
|
|
|
I alt |
105.015 |
243.543 |
622.985 liter |
5,9 liter |
2,6 liter |
Nørre Rangstrup Kommune |
3.969 |
9.829 |
36.685 liter |
9,2 liter |
3,7 liter |
Registreringerne viser, at der indsamles mere affald fra rastepladser i Tinglev Kommune
end fra rastepladser i Nørre Rangstrup Kommune. Dette gælder både affald indsamlet fra
opsamlingsmateriel og affald, der er henstillet i poser og sække udenfor
opsamlingsmateriellet. En større andel af det indsamlede affald fra Tinglev Kommune er
registreret som dagrenovation end den tilsvarende andel fra Nørre Rangstrup Kommune.
Registreringerne fra hele amtet viser, at de indsamlede mængder fra Tinglev Kommune er
større end de gennemsnitlige mængder fra kommuner, der ikke har vægtbaserede
indsamlingssystemer.
Fyns Amt er delt op i tre distrikter. Der afhentes affald på de fleste rastepladser en
gang pr. uge. Fra nogle af pladserne afhentes affaldet dog to gange ugentligt.
Der anvendes forskellige typer af opsamlingsmateriel. Det drejer sig om "Grøn
Otto", der er en 40 liters beholder, og "almindelige" stativer til 110
liter sække samt "Topsy sækkeholdere". Sidstnævnte er stativer med en snæver
åbning, der anvendes til 110 liter sække.
Der er foretaget registreringer i hele amtet, og registreringerne har fundet sted i
marts, april og maj 2001. I et af distrikterne er der på grund af sygdom og ferieafløser
ikke foretaget registreringer i samtlige uger. For at undgå at de manglende
registreringer påvirker resultatet, er det pågældende distrikt ikke medtaget i
opgørelserne. Der er ikke kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer i det
pågældende distrikt.
I den følgende opgørelse er medtaget registreringer fra distrikt 1 og distrikt 2 fra
og med uge 13 til og med uge 22 i 2001. Det vil sige, at opgørelserne i det følgende
dækker dele af Fyns Amt i 10 sammenhængende uger fra marts til maj 2001. Af Tabel 4.6
fremgår det, hvilke kommuner der indgår i opgørelserne, og hvilke der ikke indgår i
opgørelserne.
Tabel 4.6
Kommuner omfattet af registreringerne
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
Øvrige kommuner |
Omfattet af registreringer |
Omfattet af registreringer |
Delvist omfattet af registreringer |
Ikke omfattet af registreringer |
Assens
Bogense
Ejby
Glamsbjerg
Søndersø
Tommerup |
Broby
Egebjerg
Faaborg
Hårby
Nørre Åby
Otterup
Vissenbjerg
Aarup |
Odense
Ringe
Ryslinge
Svendborg
Årslev |
Gudme
Kerteminde
Langeskov
Munkebo
Nyborg
Rudkøbing
Sydlangeland
Tranekær
Ullerslev
Ørbæk
Ærøskøbing
Marstal |
En opgørelser over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fremgår af Tabel 4.7. I det
følgende kommenteres data opgjort som gennemsnit af henholdsvis kommuner med
vægtbaserede indsamlingssystemer og øvrige kommuner.
Tabel 4.7
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)
|
Antal opsamlings- enheder |
Indsamlet volumen pr. opsamlings- enhed |
Registreret som rasteplads- affald |
Registreret som dagreno- vation |
Registreret som erhvervs- affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings- systemer |
19,7 |
503 liter |
37% |
62% |
1% |
Øvrige kommuner |
21,8 |
221 liter |
64% |
36% |
0% |
Det fremgår af Tabel 4.7, at det gennemsnitlige antal af opsamlingsenheder i de to
grupper af kommuner ligger tæt på hinanden (20 enheder i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer og 22 enheder i de øvrige kommuner). Der er gennemsnitligt indsamlet
dobbelt så meget affald fra opsamlingsenheder i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer som i de øvrige kommuner.
Det fremgår endvidere, at 62% af affaldet i kommunerne med vægtbaserede
indsamlingssystemer er registreret som dagrenovation mod 36% i kommunerne uden
vægtbaserede indsamlingssystemer.
Tabel 4.8
Affald udenfor opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)
|
Antal sække uden for opsamlings- materiel |
Antal sække i forhold til opsamlings- enheder |
Antal poser uden for opsamlings- materiel |
Antal poser i forhold til opsamlings- enheder |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings
-systemer |
27 |
1,36 |
24 |
1,22 |
Øvrige kommuner |
9,2 |
0,42 |
5,4 |
0,25 |
Af Tabel 4.8 fremgår det, at der er flere sække og poser henstillet ved rastepladserne i
kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner.
Fordelingen af affaldet på dagrenovation, haveaffald og erhvervsaffald fremgår af
Tabel 4.9. Forskellen i fordelingen på de tre affaldstyper mellem kommuner med og uden
vægtbaserede indsamlingssystemer er begrænset.
Tabel 4.9
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 10 uger)
|
Procentvis fordeling af affald i sække |
Procentvis fordeling af affald i poser |
|
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings-
systemer |
84% |
9% |
7% |
100% |
0% |
0% |
Øvrige kommuner |
80% |
13% |
8% |
99% |
0% |
1% |
Registreringerne foretaget i Fyns Amt viser, at der afleveres mere affald pr.
opsamlingsenhed i kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer end i de
øvrige kommuner. Dette gælder både for affald, der indsamles fra opsamlingsmateriellet,
og for affald, der er henstillet på rastepladser udenfor opsamlingsmateriellet i poser og
sække.
For affald indsamlet fra opsamlingsmateriel er andelen, der er registreret som
dagrenovation større i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige
kommuner.
Amtsvejene i Ringkøbing Amt er delt op i 4 ruter, der alle gennemkøres én gang pr.
uge.
På rastepladserne i Ringkøbing Amt opsamles affald 110 liter sække i stativer.
Der er foretaget registreringer i hele amtet, og registreringerne er foretaget i
perioden fra og med uge 10 til og med uge 15 2001. Det vil sige seks sammenhængende uger
i marts og april 2001.
Ved et antal rastepladser i Ikast Kommune og Lemvig Kommune er der ikke registreret
affald alle 4 uger. De pågældende rastepladser er ikke medtaget i opgørelserne
nedenfor. Det drejer sig om 10 rastepladser ud af i alt 27 i Ikast Kommune og 4
rastepladser ud af 42 i Lemvig Kommune. Disse to kommuner er begge blandt de 5 kommuner,
der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer.
Af Tabel 4.10 fremgår opgørelserne over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel.
Tabel 4.10
Affald fra opsamlings materiel (registreret over 6 uger)
|
Antal opsamlings- enheder |
Indsamlet volumen pr. opsamlings- enhed |
Registreret som rasteplads- affald |
Registreret som dagreno- vation |
Registreret som erhvervs- affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings- systemer |
17,0 |
551 liter |
7% |
92% |
0% |
Øvrige kommuner |
12,0 |
502 liter |
10% |
90 |
0% |
Det fremgår af Tabel 4.10, at der gennemsnitligt er flere opsamlingsenheder i kommuner
med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner. Dette på trods af at 14
rastepladser i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer (Ikast Kommune og Lemvig
Kommune) ikke er omfattet af registreringerne. Der afleveres en større mængde (551
liter) affald pr. opsamlingsenhed i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i
de øvrige kommuner (502 liter). Fordelingen på affaldstyper adskiller sig ikke
væsentligt i de to grupper af kommuner.
I Tabel 4.11 er affald fra indsamlede sække og poser henstillet uden for
opsamlingsmateriel opgjort. I Tabel 4.12 er fordelingen af affald i poser og sække
opgjort.
Tabel 4.11
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 6 uger)
|
Antal sække uden for opsamlings- materiel |
Antal sække i forhold til opsamlings- enheder |
Antal poser uden for opsamlings- materiel |
Antal poser i forhold til opsamlings- enheder |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings- systemer |
36,2 |
2,1 |
4,8 |
0,3 |
Øvrige Kommuner |
21,1 |
1,8 |
2,6 |
0,2 |
Af Tabel 4.11 fremgår det, at der indsamles flest sække pr. opsamlingsenhed i kommuner,
der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Det fremgår af Tabel 4.12, at
andelen af affald, der er registreret som dagrenovation, er størst i kommuner med
vægtbaserede indsamlingssystemer.
Tabel 4.12.
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 6 uger)
|
Procentvis fordeling af affald i sække |
Procentvis fordeling af affald i poser |
|
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings-
system |
92% |
7% |
2% |
100% |
0% |
0% |
Øvrige kommuner |
84% |
9% |
7% |
93% |
7% |
0% |
Sammenstillingerne af affald indsamlet i Ringkøbing Amt viser, at der indsamles mere
affald på rastepladser i kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer. Forskellen
mellem de to grupper af kommuner er dog ikke så markant som for Sønderjyllands Amt og
Fyns Amt. Dette kan skyldes, at der er mange sommerhuse i Ringekøbing Amt (se Afsnit
4.7).
I Viborg Amt indsamles affaldet på fire ruter. Som opsamlingsmateriel benyttes
stativer med 110 liter sække. Der indsamles affald fra de enkelte rastepladser en eller
to gange pr. uge.
Der er foretaget registreringer i hele Viborg Amt i fire uger; uge 18, 19, 20 og 21
2001, det vil sige fire på hinanden følgende uger i marts og april.
Af Tabel 4.13 fremgår opgørelser over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fra
henholdsvis Kjellerup Kommune, som er den eneste kommune med vægtbaseret
indsamlingssystem i amtet, og fra de øvrige kommuner i amtet.
Tabel 4.13
Affald fra opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)
|
Antal opsamlings- enheder |
Indsamlet volumen pr. opsamlings- enhed |
Registreret som rasteplads- affald |
Registreret som dagreno- vation |
Registreret som erhvervs-
affald |
Kommune med vægtbaseret indsamlings- system
(Kjellerup Kommune) |
35 |
632 liter |
34% |
66% |
0% |
Øvrige kommuner |
16,1 |
830 liter |
41% |
59% |
0% |
Kjellerup Kommune har mere end dobbelt så mange rastepladser som gennemsnittet af de
øvrige kommuner. Voluminet af affald, der er indsamlet fordelt på antallet af
opsamlingsenheder er mindre fra Kjellerup Kommune (632 liter pr. enhed) end fra de øvrige
kommuner (830 liter pr. enhed).
Andelen af affald, der er registreret som dagrenovation, er lidt større i Kjellerup
Kommune end i de øvrige kommuner (66% mod 59%).
I Tabel 4.14 og Tabel 4.15 er affald henstillet uden for opsamlingsmateriellet opgjort.
Tabel 4.14
Affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)
|
Antal sække uden for opsamlings- materiel |
Antal sække i forhold til opsamlings- enheder |
Antal poser uden for opsamlings- materiel |
Antal poser i forhold til opsamlings- enheder |
Kommune med vægtbaseret indsamlings- system
(Kjellerup Kommune) |
51 |
1,5 |
0 |
0 |
Øvrige kommuner |
22,7 |
1,4 |
2,5 |
0,2 |
Der er henstillet dobbelt så mange sække med affald i Kjellerup Kommune som
gennemsnittet i de øvrige kommuner. Sammenholdes antallet af sække med antallet af
opsamlingsenheder, er der dog ikke væsentlig forskel. Af Tabel 4.15 fremgår det, at der
er stor forskel på indholdet af sække, der placeres på rastepladser i Kjellerup
Kommune, og sække, der henstilles på rastepladser i resten af amtet. 67% af sækkene i
Kjellerup Kommune indeholdt dagrenovation mod kun 28% i de øvrige kommuner. Det er
primært haveaffald, der er henstillet i de øvrige kommuner. Der er ikke angivet
procentvis fordeling af affaldstyper i poser i Kjellerup Kommune, da der ikke er
registreret henstillede poser ved rastepladser i denne kommune.
Tabel 4.15.
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)
Kommune |
Procentvis fordeling af affald i sække |
Procentvis fordeling af affald i poser |
|
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Dagreno- vation |
Have- affald |
Erhvervs- affald |
Kommune med vægtbaseret indsamlingssystem (Kjellerup
Kommune) |
67% |
25% |
8% |
- |
- |
- |
Øvrige kommuner |
28% |
68% |
4% |
82% |
14% |
4% |
Det fremgår af Tabel 4.13, at der er mere end dobbelt så mange opsamlingsenheder i
Kjellerup Kommune som det gennemsnitlige antal for de øvrige kommuner. For at tage højde
for dette er mængden af affald indsamlet fra opsamlingsmateriellet i Tabel 4.16 opgjort i
forhold til antallet af indbyggere og antallet af boliger. Heraf fremgår det, at der
indsamles næsten dobbelt så meget affald pr. bolig og pr. indbygger fra Kjellerup
Kommune som fra de øvrige kommuner.
Tabel 4.16
Affaldsmængder opgjort i forhold til indbyggere og boliger
|
Antal boliger32 |
Befolkning33 |
Affald indsamlet fra opsamlings- materiel |
Affald pr. bolig |
Affald pr. indbygger |
Kommune med vægtbaseret indsamlings- system
(Kjellerup Kommune) |
5.570 |
13.573 |
22.110 liter |
4,0 liter |
1,6 liter |
Øvrige Kommuner (i alt) |
93.430 |
219.570 |
200.145 liter |
2,1 liter |
0,9 liter |
Opgørelserne fra Viborg Amt viser, at mængden af affald opgjort pr. opsamlingsenhed er
størst i kommuner, der ikke har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Der er
imidlertid flere opsamlingsenheder i kommunen, som har vægtbaseret indsamlingssystem
(Kjellerup Kommune) end det gennemsnitlige antal i de øvrige kommuner ( 35 mod 16,1).
Opgøres affaldsmængden i forhold til indbyggertal og antallet af boliger, er
affaldsmængderne i Kjellerup Kommune væsentligt større end affaldsmængderne i de
øvrige kommuner.
Dagrenovation udgør en større andel af det affald, der indsamles fra Kjellerup
Kommune end af det affald, der indsamles i de øvrige kommuner.
I Vejle Amt indsamles affald fra rastepladser en gang hver uge. Som opsamlingsmateriel
benyttes stativer til 110 liter sække.
Der er ikke foretaget registreringer i hele amtet. Udvælgelsen af hvilke rastepladser,
der er omfattet af registreringer, er foretaget af VAe a/s, som forestår indsamling af
affald fra rastepladserne i amtet. Af Tabel 4.17 fremgår, hvilke kommuner der er omfattet
af registreringerne. Der er ikke registreret affald fra alle rastepladser i de
pågældende kommuner.
Registreringerne i Vejle Amt er foretaget i fire forskellige uger. Det drejer sig om
ugerne 11, 13, 14 og 17 2001. Det vil sige i fire ikke sammenhængende uger i marts og
april 2001.
Tabel 4.17.
Kommuner omfattet af registreringerne
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
Øvrige kommuner |
Delvist omfattet af registreringer |
Delvist omfattet af registreringer |
Ikke omfattet af registreringer |
Børkop
Egtved
Give
Nr. Snede |
Fredericia
Kolding
Vamdrup
Vejle |
Brændstrup
Gedved
Tørring-Uldum
Horsens
Jelling
Hedensted
Juelsminde
Lunderskov |
Opgørelse over affald indsamlet fra opsamlingsmateriel fremgår af Tabel 4.18.
Tabel 4.18
Affald fra opsamlingsmateriel (registreret over 4 uger)
|
Antal opsamlings- enheder |
Indsamlet volumen pr. opsamlings- enhed |
Registreret som rasteplads- affald |
Registreret som dagreno- vation |
Registreret som erhvervs-
affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings- systemer |
38,5 |
395 liter |
39% |
61% |
1% |
Øvrige kommuner |
19,5 |
425 liter |
38% |
62% |
0% |
Der er gennemsnitligt flere opsamlingsenheder med i registreringerne fra kommuner med
vægtbaserede indsamlingssystemer end fra de øvrige kommuner (39 mod 20). Mængden af
affald i forhold til antallet af opsamlingsenheder er mindre i kommunerne med
vægtbaserede indsamlingssystemer (395 liter) end i de øvrige kommuner (425 liter).
Fordelingen på typer af affald i de to grupper af kommuner er meget ens.
Tabel 4.19
Affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)
|
Antal sække uden for opsamlings- materiel |
Antal sække i forhold til opsamlings- enheder |
Antal poser uden for opsamlings -materiel |
Antal poser i forhold til opsamlings- enheder |
Kommuner med vægtbaserede indsamlings- systemer |
15,3 |
0,4 |
6,0 |
0,2 |
Øvrige
kommuner |
16,8 |
0,9 |
4,3 |
0,2 |
Mængde og typer af affald henstillet i poser og sække uden for opsamlingsmateriellet
fremgår af Tabel 4.19 og Tabel 4.20. Der er henstillet det mindste antal sække pr.
opsamlingsenhed i kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Andelen
af dagrenovation er omtrent lige stor i de to grupper af kommuner.
Tabel 4.20
Fordeling af affald uden for opsamlingsmateriel (Registreret over 4 uger)
|
Procentvis fordeling af affald i sække |
Procentvis fordeling af affald i poser |
|
Dagreno- vation |
Have-
affald |
Erhvervs-
ald |
Dagreno- vation |
Have-
affald |
Erhvervs
-affald |
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
87% |
8% |
5% |
100% |
0% |
0% |
Øvrige kommuner |
87% |
10% |
3% |
100% |
0% |
0% |
I resultaterne fra Vejle Amt er der ikke noget, der tyder på, at der afleveres mere
dagrenovation på rastepladserne i kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer end
i de øvrige kommuner. Antallet af opsamlingsenheder i de to grupper af kommuner er meget
forskellige. Det er ikke muligt at opgøre mængderne i forhold til indbyggertal eller
antal af boliger, da registreringerne ikke dække hele kommuner, men kun dele af kommuner.
Årsagen til, at der ikke indsamles mere affald i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer end i de øvrige kommuner, kan være, at der er meget trafik i det
pågældende område (se Afsnit 4.7), og at de indgående kommuner, der ikke har etableret
vægtbaserede indsamlingssystemer, har nabokommuner, der har etableret sådanne systemer.
Der er registreret indsamlede mængder af affald fra rastepladser i 5 forskellige
amter. Der er kun registreret affald fra rastepladser langs amtsveje og således ikke
affald henstillet ved andre veje eller i grøfter uden for rastepladser langs amtsvejene.
Affald henstillet i skove og lignende områder er heller ikke inddraget.
Der forekommer forskellige typer af affald ved rastepladser. Det kan være affald fra
køreturen, her benævnt som rastepladsaffald, eller det kan være andet affald fx
haveaffald, erhvervsaffald eller dagrenovation.
Typen af det registrerede affald er behæftet med usikkerhed. Dels er det kun det
synlige affald, der er vurderet dels kan det være vanskeligt at bedømme hvilken type
affald der er tale om. Ligeledes er de registrerede affaldsmængder fra
opsamlingsmateriellet behæftet med usikkerhed. Det har kun været muligt at angive
mængder som tomme, halvfulde eller fulde opsamlingsenheder. Disse angivelser vil
ligeledes være baseret på den enkelte vejmands vurdering.
Mængden af rastepladsaffald vil afhænge af, hvem og hvor mange der benytter
rastepladerne, og i hvilken sammenhæng rastepladsen benyttes. Disse forhold er ikke
medtaget i nærværende projekt.
Affald, der henstilles ved rastepladser, kan stamme fra husstande i den pågældende
kommune, nabokommunen eller andre kommuner. Mængden af affald, der efterlades på
rastepladser, kan således afhænge af, hvor mange husstande der er i den pågældende
kommune, samt hvor tilgængelige rastepladserne er. Mængden og typen af erhverv i
området vil ligeledes kunne have betydning for affaldet.
Turisme og særligt sommerhuse kan ligeledes påvirke mængden af affald, der placeres
på rastepladser. På rastepladser i kommuner med mange sommerhuse og kommuner med trafik
til og fra sommerhuse, vil der typisk være en del dagrenovation fra sommerhusene. Denne
mængde vil afhænge af årstid/sæson.
Karakteren af indsamlingssystemerne i de øvrige kommuner, det vil sige i kommuner, der
ikke har vægtbaserede indsamlingssystemer, er ikke vurderet i nærværende projekt. Disse
kommuners forhold vedrørende indsamling af dagrenovation samt muligheder for at komme af
med andet affald fx haveaffald, storskrald, aviser og glas mv., kan have betydning for
forholdene vedrørende affald på rastepladser i disse kommuner. Disse forhold er ikke
inddraget i sammenstillingerne.
Resultaterne af registreringerne er sammenfattet i Tabel 4.21 og Tabel 4.22. De enkelte
amter beskrives nedenfor.
Tabel 4.21
Oversigt over affaldsmængder pr. opsamlingsenhed i de 5 amter
|
Indsamlet volumen pr. opsamlings- enhed |
Antal sække i forhold til opsamlings- enheder |
Antal poser i forhold til opsamlings- enheder |
Registreret over |
Sønderjyllands Amt |
|
|
|
|
Kommune med vægtbaseret indsamlingssystem (Tinglev) |
1.532 liter |
1,4 |
0,7 |
9 uger |
Øvrige Kommuner |
1.067 liter |
0,7 |
0,2 |
9 uger |
Nørre Rangstrup Kommune |
917 liter |
0,6 |
0,1 |
9 uger |
Fyns Amt |
|
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
503 liter |
1,4 |
1,2 |
10 uger |
Øvrige kommuner |
221 liter |
0,4 |
0,3 |
10 uger |
Ringkøbings Amt |
|
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
551 liter |
2,1 |
0,3 |
6 uger |
Øvrige kommuner |
502 liter |
1,8 |
0,2 |
6 uger |
Viborg Amt |
|
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
632 liter |
1,5 |
0 |
4 uger |
Øvrige kommuner |
830 liter |
1,4 |
0,2 |
4 uger |
Vejle Amt |
|
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer |
395 liter |
0,4 |
0,2 |
4 uger |
Øvrige kommuner |
425 liter |
0,9 |
0,2 |
4 uger |
Tabel 4.22
Fordeling af affald henstillet i sække udenfor opsamlingsmateriel
|
Dagrenovation |
Haveaffald |
Erhvervsaffald |
Sønderjyllands Amt |
|
|
|
Kommune med vægtbaseret
indsamlingssystem (Tinglev) |
81% |
16% |
3% |
Øvrige Kommuner |
59% |
33% |
8% |
Nørre Rangstrup Kommune |
48% |
32% |
20% |
Fyns Amt |
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
84% |
9% |
7% |
Øvrige kommuner |
80% |
13% |
8% |
Ringkøbings Amt |
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
92% |
7% |
2% |
Øvrige kommuner |
84% |
9% |
7% |
Viborg Amt |
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
67% |
25% |
8% |
Øvrige kommuner |
28% |
68% |
4% |
Vejle Amt |
|
|
|
Kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer |
87% |
8% |
5% |
Øvrige kommuner |
87% |
10% |
3% |
Opgørelserne fra Sønderjyllands Amt og fra Fyns Amt viser, at der i disse to amter
indsamles væsentligt mere affald fra rastepladser i kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer end fra rastepladser i de øvrige kommuner. Dette gælder både affald
indsamlet fra opsamlingsmateriel, og affald, der er henstillet i poser og sække udenfor
opsamlingsmateriellet. I begge amter er en større andel af affaldet registreret som
dagrenovation i de kommuner, der har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer, end i de
øvrige kommuner.
I Ringkøbing Amt er der indsamlet mere affald pr. opsamlingsenhed i de kommuner, der
har vægtbaserede indsamlingssystemer, end i kommuner, der ikke har et sådant system.
Forskellene er dog ikke så markante som i Sønderjyllands Amt og Fyns Amt. De
forholdsmæssigt store mængde affald fra kommuner, der ikke har vægtbaserede
indsamlingssystemer, kan skyldes, at der ligger en del sommerhuse i disse kommuner.
Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik34 fra 1999 er
der i alt 2.831 sommerhuse i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer eller
gennemsnitligt 566 sommerhuse pr. kommune. De tilsvarende antal i de øvrige kommuner, der
indgår, er 10.716 sommerhuse i alt eller gennemsnitligt 974 sommerhuse pr. kommune.
Registreringerne af affald fra rastepladser er foretaget i ugerne 10 til 15 2001
(forårsuger frem til påsken). Det er muligt, at der er registreret en del dagrenovation
fra sommerhuse i denne periode.
Opgørelserne fra Viborg Amt viser ligeledes at der henstilles mere affald på
rastepladser i kommunen med vægtbaseret indsamlingssystem (Kjellerup Kommune) end i de
øvrige kommuner. Dog gælder denne konklusion ikke når affaldsmængden sættes i forhold
til antallet af opsamlingsenheder. Imidlertid er antallet af opsamlingsenheder meget
større i Kjellerup Kommune end i de øvrige kommuner. Sættes affaldsmængden i forhold
til indbyggertallet er der væsentligt mere affald i Kjellerup Kommune end i de øvrige
kommuner. Andelen af affaldet der er registeret som dagrenovation er også i Viborg Amt
størst i kommunen med vægtbaseret indsamlingssystem.
I Vejle Amt er der næsten ikke forskel på indsamlede mængder og typer fra de to
grupper af kommuner. Der er indsamlet mest affald pr. opsamlingsenhed i kommuner der ikke
har etableret vægtbaserede indsamlingssystemer. Kun en del af amtet omfattet af
registreringerne. De fire kommuner, der har vægtbaserede indsamlingssystemer er alle
omfattet af registreringer. Derudover er kommunerne Fredericia, Kolding, Vamdrup og Vejle
med i registreringerne. De fire sidstnævnte kommuner ligger i et område med en del
trafik, og de tre af dem er nabokommuner til kommuner med vægtbaserede
indsamlingssystemer. Årsagen, til at der ikke er større forskelle på de to grupper af
kommuner kan være, at affald fra en kommune placeres ved rastepladser i en anden kommune.
Det er således muligt at en del af det affald der indsamles fra kommuner, der ikke har
vægtbaserede indsamlingssystemer, stammer fra kommuner, der har et sådant system. Det er
ikke muligt at opgøre affaldsmængderne fra Vejle Amt i forhold til antallet at
indbyggere eller boliger, da det kun er dele af de pågældende kommuner, der er omfattet
af registreringer.
30 |
Danmarks Statistik. Statistiske data om befolkning og
boligfordeling pr. 1. januar 1999.
[Tilbage]
|
31 |
Danmarks Statistik. Befolkningen i byområder og
landdistrikter pr. 1. januar 1998.
[Tilbage]
|
32 |
Danmarks Statistik. Statistiske data om befolkning og
boligfordeling pr. 1. januar 1999.
[Tilbage]
|
33 |
Danmarks Statistik. Befolkningen i byområder og
landdistrikter pr. 1. januar 1998.
[Tilbage]
|
34 |
Danmarks Statistik. Statistiske data om befolkning og
boligfordeling pr. 1. januar 1999.
[Tilbage] |
Bilag
A: Opgørelse for 32 husstande med affald opsamlet over 4 uger
Af Tabel 1 fremgår dels en selvstændig opgørelse for de 32 husstande, hvor affald er
opsamlet over 4 uger, dels en opgørelse eksklusive affald fra disse 32 husstande og
endelig en samlet opgørelse for samtlige 246 husstande. De 32 husstande udgør 13% af
samtlige husstande omfattet af affaldsanalysen.
Som det fremgår af Tabel 1 adskiller den gennemsnitlige mængde, der er indsamlet fra
de 32 husstande, hvor affaldet er opsamlet over 4 uger, sig væsentligt fra mængden
indsamlet hos de øvrige husstande.
Tabel 1
Opgørelse før sortering (Opsamling i henholdsvis 4 uger og 2 uger)
Kg i alt |
Antal husstande |
Antal uger |
Kg pr. husstand pr. uge |
557,75 |
32 |
4 |
4,357 |
2.614,98 |
214 (246 32) |
2 |
6,110 |
3.172,73 |
246 |
2 og 4 |
6,449 |
De indsamlede mængder opgjort i kg pr. husstand pr. uge (Tabel 1) er i Tabel.2 opskaleret
til kg pr. husstand for et år.
Tabel 2
Opgørelse før sortering opskaleret til indsamlet mængde for et år
Antal husstande |
Kg pr. husstand pr. år |
32 |
227 |
214 (246 32) |
318 |
246 |
306 |
Som nævnt i Afsnit 2.1 er nedstiksdybden/fyldningsgraden målt på samtlige beholdere
inden sortering.
Af Tabel 3 fremgår det antal cm fra overkant beholder til overkant affald i beholderne
opgjort som gennemsnit for henholdsvis de 32 beholdere, hvor affaldet er opsamlet over
fire uger, de 214 beholdere, hvor affaldet er opsamlet over to uger, og for samtlige 246
beholdere.
Tabel 3
Nedstiksdybde/fyldningsgrad
Antal husstande |
Antal uger |
Gennemsnitligt antal "frie" cm
i beholderne |
32 |
4 |
27 |
214 (246 32) |
2 |
38 |
246 |
2 og 4 |
37 |
Som det fremgår af Tabel 3, er der ikke overraskende forskel på den gennemsnitlige
fyldningsgrad, afhængigt af om der er opsamlet affald for to uger eller fire uger i
beholderne.
Det kunne forventes, at der ville være en mere markant forskel på fyldningsgraden af
beholderne. Opgørelse i Tabel 3 skal ses under hensyntagen til den unøjagtighed, der er
forbundet med at registrere fyldningsgraden1.
De 32 husstande, hvorfra affaldet er opsamlet over 4 uger, er beliggende i en landsby
(Uge), mens det øvrige affald, der indgår i affaldsanalysen, er opsamlet i Tinglev by.
Det er ifølge Tinglev Kommune2 muligt, at husstandene i en
landsby har et andet indkøbsmønster end husstande i Tinglev by, ligesom
husstandsstørrelsen muligvis er mindre i landsbyen.
Af Tabel 4 fremgår den indsamlede mængde affald opgjort i kg pr. husstand pr. uge
fordelt på fraktioner samt den procentvise fordeling af fraktionerne. Den indsamlede
mængde indeholder også mængden fra de 32 beholdere, der indeholdt affald opsamlet over
4 uger.
Tabel 4
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge samt procentvis fordeling)
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
0,333 |
5,3 |
Vegetabilsk madaffald |
2,203 |
35,3 |
Blomster og haveaffald |
0,122 |
1,9 |
Bleer |
0,385 |
6,2 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,127 |
2,0 |
Pap |
0,058 |
0,9 |
Andet papir |
0,173 |
2,8 |
Metaldåser |
0,117 |
1,9 |
Flasker og husholdningsglas |
0,150 |
2,4 |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,173 |
2,8 |
Øvrigt affald3 |
2,408 |
38,5 |
I alt |
6,248 |
100 |
Da det som tidligere nævnt ikke er muligt efterfølgende at afgøre, hvordan indholdet af
de 32 beholdere med affald opsamlet over 4 uger fordelte sig på de enkelte fraktioner, er
det i Tabel 5 valgt at reducere affaldsmængden med en lige stor procentdel for samtlige
fraktioner. Mængderne i Tabel 5 er således for alle fraktioner nedskrevet med 8,8%4 i forhold til de mængder, der fremgår af Tabel 4.
Tabel 5
Indsamlede mængder (kg pr. husstand pr. uge) reduceret med 8,8%
Fraktion |
Kg pr. husstand pr. uge |
Procentvis fordeling |
Animalsk madaffald |
0,304 |
5,3 |
Vegetabilsk madaffald |
2,009 |
35,3 |
Blomster og haveaffald |
0,111 |
1,9 |
Bleer |
0,351 |
6,2 |
Aviser, ugeblade og reklamer |
0,116 |
2,0 |
Pap |
0,053 |
0,9 |
Andet papir |
0,157 |
2,8 |
Metaldåser |
0,106 |
1,9 |
Flasker og husholdningsglas |
0,137 |
2,4 |
Aske, kattegrus, gadeopfej etc. |
0,158 |
2,8 |
Øvrigt affald |
2,196 |
38,5 |
I alt |
5,698 |
100 |
1 |
Overkant affald i beholderen er ikke plan
[Tilbage]
|
2 |
Kjell Stockfisch ultimo juni 2001
[Tilbage]
|
3 |
Fraktionen øvrigt affald består primært af emballage
(drikkevareemballage, kød- og grøntsagsbakker etc.), men også af cigaretskod, vådt og
snavset papir, spraydåser, tøj, sko, legetøj etc.
[Tilbage]
|
4 |
Den teoretiske ekstra mængde (halvdelen af den registrerede
mængde hos de 32 beholdere indeholdende affald for 4 uger) udgør 8,8% af den samlede
mængde affald fra alle 246 beholdere
[Tilbage] |
Se her!
Bilag C:
Vejledning til udfyldelse af afkrydsningsskema
Fast renovation
For hver enhed (stativ eller container) angives ved kryds
Hvor fuld den er:
Samt hvilken type affald, der er mest af:
 | "Rastepladsaffald" f.eks. is- og slikpapir, tomme emballager fra drikkevarer. |
 | Dagrenovation d.v.s. affald, der stammer fra private husholdninger og sommerhuse.
Eksempler er organisk affald fra køkken, papir (aviser ugeblade, reklamer), glas, og
elektronikaffald. |
 | Erhvervsaffald |
Ekstra renovation
Noter antallet af ekstra sække eller bæreposer der indeholder:
 | Dagrenovation |
 | Erhvervsaffald |
 | Haveaffald |
Er du i tvivl om hvilken type affald der er en sæk eller pose, så noter den som
dagrenovation.
Bemærkninger og storskrald
Noter særlige forhold.
Noter hvis der ligger storskrald (meget gerne type og antal).
I er meget velkomne til at kontakte mig hvis I er i tvivl om noget eller har
kommentarer i øvrigt:
Med venlig hilsen og tak for hjælpen!
Malene Staal Jensen
Miljø- og affaldsteknik, Teknologisk Institut
Direkte telefon: 72 20 32 32
Se her!
|
|