Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 2. Felttest
1. Indledning
Foliemetoden til måling af fluxen blev udviklet og afprøvet i forbindelse med laboratorieundersøgelsen, der blev udført i 1999-2000. Resultatet indikerede tydeligt, at metoden kan anvendes til måling af hvor meget TCE (trichlorethylen) og toluen, der transporteres til indeluften fra forurenet jord gennem et betongulv. Usikkerheden blev ud fra testen estimeret til at være mindre end ± 50%, bestemt som præcisionen ud fra gentagne målinger under samme betingelser. Testen blev udført under forhold, hvor transporten gennem betonen skete ved diffusion, og sammenligninger mellem den beregnede diffusive transport efter Miljøstyrelsens vejledning og den målte flux viste god overensstemmelse. Det antages, at metoden vil være generelt anvendelig for flygtige forbindelser.
Som et led i testen af metodens anvendelighed besluttede Miljøstyrelsen ultimo 2000 at gennemføre en test af metoden under feltforhold, hvor transporten ikke blot vil ske ved diffusion, men også ved konvektion via revner og sprækker i betonen. Det var i samme forbindelse et ønske at afprøve, om folieafdækning kunne benyttes til målinger på afgrænsede områder på gulve, hvor der kan forventes at forekomme en særlig høj flux.
Lokaliteten til felttesten blev valgt ud fra følgende kriterier:
 | En forurening med chlorerede opløsningsmidler under betondæk blev foretrukket. Årsagen hertil er det forholdsvis store antal tilfælde, hvor renserier giver anledning til potentielle indeklimaproblemer. |
| En kælder med et ældre betongulv blev foretrukket. Ældre betontyper skønnedes at være mest repræsentative for de lokaliteter, hvor indeklimaproblemer findes. |
| En lokalitet, hvor der ikke længere foregik forurenende produktion, blev foretrukket, da et eventuelt bidrag fra produktionen kunne komplicere en beregning af stoftransporten til og fra kælderen unødigt. |
Med hjælp fra Amternes Videncenter for Jordforurening og Frederiksberg Kommune blev der fundet en passende lokalitet på Frederiksberg. I stueetagen i en ældre etageejendon har der på lokaliteten været et kemisk renseri i perioden 1955-1991. Dette renseri har i kælderlokalerne under bygningen haft oplag af rensevæsken PCE (perchlorethylen, også kaldet tetrachlorethylen), og faldstammen fra renseriets afløb går gennem kælderens betondæk. Et konsulentfirma har i 1999 og 2000 udført forureningsundersøgelser på det tidligere renseri, og disse undersøgelser har påvist relativt høje koncentrationer af PCE i og under kælderlokalerne.