Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 2. Felttest
2. Fremgangsmåde ved måling på gulvarealer
2.1 Måleprincip
Foliemetoden baseres på, at et veldefineret areal afdækkes med en folie, som danner et kammer over arealet. Kammeret beluftes, d.v.s. det tilføres ren, kulfiltreret luft. Figur 1 skitserer metoden. Folien fæstnes til betonen ved hjælp af tape. For at opnå at der sker en god opblanding af den indblæste luft, sker beluftningen jævnt langs det afdækkede areals 4 sider og ind mod midten af arealet. Indblæsningen sker via en række jævnt fordelte huller i en perforeret slange, der ligger langs de 4 sider. For at undgå lokale områder med undertryk anvendes der er ikke mekanisk ventilation under folien.
Princippet for foliemetoden er beskrevet i detaljer i rapporten "Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden - Del 1. Laboratorieundersøgelse" /1/.
2.2 Målemetode
Bilag A indeholder en detaljeret beskrivelse af den procedure, der anbefales ud fra laboratorie- og feltforsøgene. Bilag A indeholder endvidere en nærmere beskrivelse af det anvendte måleudstyr.
I forbindelse med feltforsøgene blev der til måling på gulvarealet anvendt folie af TEDLAR udskåret i størrelsen 0,7 m x 0,7 m. Der blev som vist på figur 1 monteret 4 stk. slangegennemføringer på folien, hvorigennem der kunne føres teflonslanger med en ydre diameter på 6mm.
Til forskel fra laboratorieforsøgene blev der ikke udsuget et bypass flow. Dette skyldes, at betongulvet var betydeligt mere ujævnt end den fremstillede betonplade i laboratorieforsøgene, og tætningen mellem tape og gulv var derfor meget varierende. Dette resulterede i, at overskudsluften i højere grad end under laboratorieforsøgene passerede ud under tapen. For at sikre at der under folien er et svagt (måleligt) overtryk, blev det under feltforsøgene undladt at trække bypass flow aktivt ud af folien via pumpe. Det målte overtryk under folien er angivet i afsnit 4.2.1.
Ud fra erfaringerne med laboratorieforsøgene er der til udførelse af beluftning anvendt perforerede doseringssonder af rustfrit stål med indre diameter 6 mm og med 36 perforeringshuller á 0,8 mm fordelt som vist på figur 1. Doseringssonden fulgte kanten af folien 1-3 cm fra yderkanten af arealet.
Figur 1
Måling af flux ved folieafdækning. Principskitse med beskrivelse af flowforhold
som anvendt under feltforsøgene.
De pågældende gulvarealer blev renset ved, at betonoverfladen blev fejet, børstet med en stålbørste og støvsuget. Tapen blev gentagne gange påført og taget af rundt om foliearealet for at fjerne tilbageværende støvpartikler, der kunne hindre klæbningen mod betonen. Efter 1-3 ganges klæbning mod de arealer, der skulle hæftes mod, blev en ny tape lagt på, idet det sikredes, at vedhæftningen mod overfladen var så god, at tapen ikke uden videre kunne løsnes langs yderkanten.
Den perforerede stålsonde placeredes på gulvarealet, og derefter blev folien lagt over og fastgjort med tape. Det øvrige udstyr monteredes som vist på figur 1.
Herefter blev der tilført beluftning med renset luft med et flow på 2 l/min., svarende til et arealspecifikt flow på 0,24 m3/m2/h. Denne luft forsynedes under laboratorieforsøgene fra et trykluftanlæg, og luften blev inden dosering renset ved hjælp af aktivt kul (2 stk. seriekoblede kulrør 400 mg/200 mg). Den indblæste luft blev udsuget til prøvetagning for VOC på et 400 mg/200 mg kulrør med et flow på 1 l/min. Den tilbageværende halvdel af den indblæste luft blev dels ledt til rumluften via en slange til "overskudsluft", og dels til rumluften via utætheder langs kanten af tapen, jf. figur 3.
Prøvetagningen på kulrør blev foretaget over ca. 24 timer, og kulrør til indblæsning blev skiftet inden prøvningens start og efter hvert prøveskift.
Alle prøver fra fluxmåling ved afdækning på gulvarealer blev analyseret ved gaschromatografi med massespektrometrisk detektion på Teknologisk Institut.