| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til
indeluften: Foliemetoden Del 2. Felttest
I det følgende præsenteres felttestens resultater. De målte indeluft- og
poreluftkoncentrationer præsenteres sammen med det målte luftskifte. Herefter
fremlægges resultaterne af den målte og beregnede flux fra gulvarealer. Endelig
præsenteres resultatet af de tentative målinger ved folieafdækning over revner i
betongulvet og ved rørgennemføringer.
De udtagne prøver er analyseret for en lang række komponenter, herunder andre
chlorerede forbindelser end perchlorethylen, som er den primære forureningskomponent på
den forurenede lokalitet GK179. De samlede resultater for målte, flygtige organiske
forbindelser er vist i bilag D. Den udførte felttest bekræfter, at perchlorethylen er
den overvejende forureningskomponent på GK179. For overskuelighedens skyld er det valgt
at præsentere data for to af de målte komponenter: Perchlorethylen og toluen. Toluen er
inddraget som en "tracer" for bidraget til indeluften fra andre kilder end
jordforurening, herunder bidrag fra udeluften og eventuelle kilder i kælderlokalerne.
De målte koncentrationer af PCE og toluen i indeluft og udeluft på GK179 og GK172
(referencemåling) er vist i tabel 2.
Tabel 2
Resultater af målinger af PCE og toluen i indeluft og udeluft. Enhed: µg/m3.
Se her!
Tabel 3 og figur 6 viser de målte poreluftkoncentrationer.
Tabel 3
Resultater af målinger af PCE i poreluft udført på GK179. Målinger foretaget lige
under betondæk. Enhed: mg/m3.
Note 1:
I punkt C1 var der en beskadigelse af betongulvet, idet betonen var hugget op. Se figur 3.


Figur 6
Resultater af poreluftmålinger og oversigt over fordeling af målte
koncentrationer af PCE under gulv, GK179. Målested markeret med kursiveret skrift. Enhed:
mg PCE/m3.
Luftskiftet i lokalet blev målt under udførelse af fluxmålinger på dagene 29.-30.
marts samt den 2. april. Detaljerede resultater for luftskiftemålingen er vist i bilag E.
Tabel 4 viser det gennemsnitligt målte luftskifte. Til sammenligning er temperaturer
målt i inde- og udeklimaet vist, og det målte differenstryk mellem ude- og indeluft er
vist.
Tabel 4
Målt temperatur, differenstryk og luftskifte i kælderen under GK179.
Dato, kl. |
Temp. indeluft [°C] |
Temp. udeluft [°C] |
Differens-tryk
D p inde-ude
[Pa] |
Målt luftskifte [h-1] |
29-03-01 13-14 |
16,0 |
3,1 |
-12 |
4,9 |
30-03-01 12-13 |
18,5 |
5,4 |
-5 |
3,4 |
02-04-01 11-12 |
19,0 |
5,4 |
-6 |
3,5 |
Fluxen af flygtige organiske forbindelser fra jordforureningen under gulvet på GK179
primært bestående af PCE fra den tidligere renserivirksomhed er målt på
frilagte gulvarealer ved hjælp af foliemetoden. Resultater heraf beskrives i afsnit
4.2.1. Samtidigt beskrives resultatet af fluxmålinger udført på et gulv på det
uforurenede område i kælderen på lokaliteten GK172. Der blev ved målingen fundet en
forholdsvis høj flux af toluen fra gulvoverfladen. Disse resultater er ligeledes
rapporteret i afsnit 4.2.1.
Til sammenligning med den målte flux på GK179 er fluxen af PCE beregnet efter
Miljøstyrelsens anvisninger ud fra de udførte poreluftmålinger. Disse beregninger
beskrives i afsnit 4.2.2.
Foliemetoden er benyttet som beskrevet i bilag A. Der er udført målinger i ét punkt
på den uforurenede lokalitet, og i 4 punkter på den forurenede lokalitet. Med henblik
på stabilisering inden målingen er der indledningsvis foretaget beluftning i 24 timer
inden igangsættelse af den første måling på hvert målested.
Tabel 5 viser det målte overtryk under folien og beskriver målepunkterne med hensyn
til revnedannelse, betontykkelse og udseende.
Tabel 5
Målt differenstryk under folie under beluftning og måling af flux på lokalitet
GK179. Beskrivelse af målepunkter for fluxmåling på gulvarealer.
Måle- punkt |
Revner i beton |
Tykkelse af betondæk |
Beskrivelse af
gulvareal i øvrigt |
Målt differenstryk
pfolie-prum under folie [Pa] |
F1 |
Ingen synlige revner |
150 mm |
Jævn overflade |
0,0-0,1 |
F2 |
Ingen synlige revner |
150 mm |
Jævn overflade |
0,7-1,4 |
F3 |
850 mm lang revne, heraf 300
mm under folie. Revnetykkelse 0,1 mm-0,3 mm |
100 mm |
Ujævn overflade |
0,0-0,1 |
F4 |
Ingen synlige revner |
130 mm |
Ujævn overflade. 100 mm x
500 mm olieagtig plet langs kant |
0,0-0,3 |
Tabel 6 viser resultaterne for PCE og toluen. Resultaterne for en række andre målte
VOCer er vist i bilag E. Det skal bemærkes, at der kun er fundet spor af andre
chlorerede forbindelser end PCE, idet der er fundet TCM og TCA i punkt F3 og til dels i
F1.
Tabel 6
Flux af PCE og toluen til indeluft fra gulvareal målt på lokalitet GK179 og GK172
(reference).
Se her!
4.2.2 Beregning af bidrag fra gulvareal til indeluften ud fra
den målte flux.
Bidraget til indeluften fra et givent areal med fluxen J kan beregnes ud fra (II):
 |
(II) |
Ønskes det samlede bidrag fra gulvet beregnet ud fra fluxmålinger, skal gulvarealet
inddeles i repræsentative arealer, hvorpå der derefter udføres måling. Beregning af
det samlede bidrag fra gulvet beregnes derefter efter (III):
 |
(III) |
Tabel 7 viser det beregnede bidrag af PCE til indeluften i kælderen under det tidligere
renseri på lokalitet GK179. De beregnede værdier kan ikke umiddelbart sammenlignes med
målinger i indeluften, idet de repræsenterer bidraget til luftrummet mellem gulv og loft
over det folieafdækkede areal.
Tabel 7
Bidrag af PCE til indeluften fra åbne gulvarealer efter (II), bestemt ud fra
fluxmålingerne i de enkelte punkter F1, F2, F3 og F4. Til sammenligning er
poreluftkoncentrationer målt lige under betondæk den 04-04-2001 vist. Loftshøjden Lh =
1,9 meter. Beregningerne viser det hypotetiske bidrag til den del af rumvoluminet, der
ligger som en "søjle" mellem gulv og loft over hver af de afdækkede arealer.
Se her!
En egentlig beregning af det samlede bidrag fra gulvet kan foretages under antagelse
af, at de fire afdækkede områder f.ex. repræsenterer den gennemsnitlige flux fra 4 lige
store arealer i kælderrummet. I så tilfælde kan det samlede bidrag ud fra formel (III)
beregnes til 0,6 µg/m3, idet der her er benyttet resultater af den fjerde
fluxmåling.
Beregning af bidraget fra forureningen under gulvarealet er beregnet efter de
anvisninger, der er givet i Miljøstyrelsens vejledning 6/98. Beregning efter disse
anvisninger kan foretages efter JAGG-modellen, som er udgivet af Miljøstyrelsens
Jordforureningskontor i form af et regneark med titlen "Risikovurdering af forurenede
grunde", version 1.5. Regnearket kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside som
en fil med titlen JAGG15.xls.
Regnearket indeholder en række default værdier, som benyttes i de tilfælde, der
mangler data for f.ex. betonens egenskaber. For beregning af det totale diffusive og
konvektive bidrag er følgende inddata benyttet:
Forureningsdata:
Stof: PCE
Koncentrationen i indeluften1 C(0) = 20
µg/m3
Poreluftkoncentration C(L) = Målt koncentration i de respektive målepunkter F1-F4.
Jordparametre:
Forurening 0 meter under gulv ingen jordtype angivet.
Gulvdata:
Betontværsnit: Som beskrevet i tabel 5 for punkterne F1-F4.
Bygningsdata:
Loftshøjde: 1,9 meter
Gulvbredde: 4 meter (såvel for værksted som for cykelkælder)
Gulvlængde: 4 meter(såvel for værksted som for cykelkælder)
Luftskifte: 3,5 h-1
Trykforskel over betondæk: +1Pa (overtryk under gulv)
Tabel 8 giver en oversigt over de beregnede bidrag ud fra fra de enkelte
poreluftmålinger.
Tabel 8
Målt poreluftkoncentration og beregnet bidrag af PCE til indeluften fra gulvarealer
efter Miljøstyrelsens JAGG-model. Beregningerne viser hvor meget bidraget til rummet
ville være, hvis fluxen fra hele gulvarealet var den samme som det givne målepunkt.
Note 1:
Ved default beregning er der anvendt default data for armeret beton, hvorved revnevidder
og længder beregnes automatisk. Data for luftskifte og loftshøjde er som under
faktisk forhold.
Note 2:
I Målepunkt F3 var der tydelige revner af bredde 0,1 mm-0,3 mm. Den samlede længde
af denne revnetykkelse i rummet er i beregningen estimeret til 4 meter.
Målested |
Inddata for revne-dannelse
Note 1 |
Revnevidde
mm |
Total revnelængde
meter |
Beregnet bidrag til
indeluft
µg/m3 |
F1 |
Default beregning |
0,1 |
19 |
0,3 |
Faktiske forhold
(indtastet værdi) |
0 |
0 |
0,17 |
F2 |
Default beregning |
0,1 |
19 |
11,0 |
Faktiske forhold
(indtastet værdi) |
0 |
0 |
7,1 |
F3 |
Default beregning |
0,1 |
32 |
1,0 |
Faktiske forhold
(indtastet værdi) |
0,3 |
4 |
1,5
(note 2) |
F4 |
Default beregning |
0,1 |
23 |
1,2 |
Faktiske forhold
(indtastet værdi) |
0 |
0 |
0,7 |
Resultaterne af målingerne i punkt F-HS1 fremgår af figur 7. Som beskrevet i afsnit
3.4.1.2 er målingerne i punkt F-HS1 udført over 5 døgn, idet der under folien er
tilført en konstant, forureningsfri luftmængde, og idet der er udført en måling hver
time på koncentrationen af PCE ud af folien. I figur 8 er de målte koncentrationer
omregnet til den resulterende emission, idet de lokaliserede revner i gulvet omkring
kloakrøret er regnet som en punktkilde. Omregning er sket efter (IV):
 |
(IV) |
|
|
hvor |
E |
= |
emissionen af PCE [µg/time] |
|
C |
= |
den målte koncentration af PCE [µg/m3] |
|
Q |
= |
flowet ud af folien [m3/time] |
Som det fremgår af figur 7, er den øvre kvantifikationsgrænse overskredet i adskillige
timer under måleperioden. Dette skyldes de overraskende og uventet høje koncentrationer
ud af folien, som ikke kunne kvantificeres på trods af, at gaschromatografen blev
indstillet med fuld dæmpning på detektorens udgangssignal.

Figur 7
Måling af PCE emission til indeluften fra revner omkring kloakrørs gennemføring mod
gulv ved folieafdækning omkring faldstamme mod gulv.
Note 1:
Udstyrets højeste målområde var overskredet i flere perioder under målingen, og at
koncentrationen af PCE i luften ud af folien derfor i disse perioder kun kan angives som
minimumsværdier.
Bidraget til indeluften i kælderen kan beregnes efter (V):
 |
(V) |
|
|
hvor |
CB |
= |
Bidraget til koncentrationen i indeluften
i kælderlokalet [µg/m3] |
|
E |
= |
Emissionen af PCE [µg/time] |
|
LS |
= |
Luftskiftet i lokalet [timer-1] |
|
VR |
= |
Lokalets rumvolumen [m3] |
Fra den 02-04-01 er luftskiftet LS antaget at være konstant = 3,5 h-1.
Rumvoluminet VR er 88 m3, målt som det samlede volumen af
cykelkælderen og værkstedet, der som vist i bilag B "hænger sammen" ved et 1
meter langt åbent gangareal uden dør.
Tabel 9 viser de målte middelværdier over de 5 døgn, under hvilken målingen af
emissionen fra blev udført.
Tabel 9
Målte middelværdier af koncentrationer ud af folien og emissioner fra område
F-HS1 (revner i gulv omkring faldstamme). i.m.: Ikke målt p.g.a. strømafbrydelse.
Note 1:
Den målte koncentration var i perioder over kvantifikationsgrænsen, hvorfor
resultatet kan være højere end angivet.
Start |
Slut |
Målt
koncentration,
middel
µg/m3
Note 1 |
Emission
µg/time |
Bidrag
til
indeluft- koncentration
µg/m3 |
29-03-01
15:25 |
30-03-01
11:08 |
124.844 |
6.646 |
15 |
30-03-01
11:08 |
31-03-01
09:00 |
129.918 |
6.916 |
23 |
31-03-01
09:00 |
01-04-01
09:00 |
134.994 |
7.186 |
23 |
01-04-01
09:00 |
02-04-01
11:00 |
194.262 |
10.341 |
33 |
02-04-01
11:00 |
16-07-00
13:27 |
i.m. |
i.m. |
i.m. |
16-07-00
13:27 |
04-04-01
09:00 |
170.996 |
9.103 |
29 |
Der blev den 22. marts udført en kortvarig fluxmåling ved folieafdækning på et andet
område med potentiel kraftig indtrængning af PCE. Dette område blev lokaliseret ved
hjælp af en håndbåren PI-detektor og markeret F-HS2 (se figur 3). Tabel 10 og figur 8
viser resultaterne af målingen af koncentrationer og emission af PCE fra dette område.
Bidraget til indeluften i tabel 10 er beregnet efter (V).
Tabel 10
Målt koncentration, emission og bidrag til indeluften af PCE fra område F-HS2.
Relevante meteorologidata samt data til beregning af bidraget til indeluftkoncentrationen
er vist. Tidspunkt for måling: 22-03-2001 kl. 14:45.
Se her!

Figur 8
Målte koncentrationer af PCE ud af folie, fluxmåling på område F-HS2 (åbent hul i
betongulv). Dato: 22. marts 2001.
Med henblik på at vurdere, om de opnåede resultater for fluxen af PCE ind i
kælderlokalet kan eftervises ud fra de målte koncentrationer i indeluften, er der
foretaget en massebalance for PCE transporten ind/ud af kælderen. Transporten af PCE ind
i og ud af lokalet kan skitseres som på figur 9.

Figur 9
Transport af PCE til og fra indeluften i kælderlokalet.
Idet det antages, at transporten af PCE ind/ud af lokalet er stationær under de
enkelte måleperioder (d.v.s. at der ikke er påvirkning fra ophobning eller afgivelse af
PCE til/fra materialer i lokalet) kan massebalancen beskrives således:
 |
, d.v.s. |
|
|
 |
(VI) |
|
|
hvor |
Ebaggrund |
= |
Baggrundsbidraget via udeluften til
koncentrationen af PCE i indeluften [µg/h] |
|
Ekilder |
= |
Det samlede bidrag fra andre kilder til
PCE [µg/h] |
|
Event |
= |
Samlet emission af PCE ud af
kælderlokalet via ventilation [µg/h] |
Bidraget fra udeluften kan beregnes efter (VII):
 |
(VII) |
|
|
hvor |
Qind |
= |
Det samlede flow af udeluft ind i lokalet
[m3/h] |
|
Cudeluft |
= |
Koncentrationen af PCE i udeluften [µg/m3] |
|
Vrum |
= |
Lokalets samlede rumvolumen [m3] |
|
Ls |
= |
Luftskiftet i lokalet [h-1] |
Idet der henvises til figur 2 i delrapport 1 over laboratorietesten, kan det samlede
bidrag Ekilder fra kilder til PCE i lokalet beregnes efter (VIII):
 |
(VIII) |
|
|
hvor |
Egulv |
= |
Bidraget fra jordforurening via
gulvarealer (og evt. ydervægge i kælder, der støder op forurenet jord) til
koncentrationen af PCE i indeluften [µg/h] |
|
Eutæth |
= |
Bidraget fra jordforureningen til
koncentrationen af PCE i indeluften fra områder med særlig kraftig indtrængning af PCE,
d.v.s. områder med utætheder i gulvkonstruktionen, omkring rørgennemføringer m.v.
[µg/h] |
|
Espild |
= |
Bidraget fra arealer på gulv, hvor der
tidligere er forekommet spild af PCE [µg/h] |
|
Eøvrige |
= |
Bidraget fra andre kilder i lokalet som
f.ex. kemikalier, maling, møbler, fugemasser el.lign. [µg/h] |
Når der foretages måling af fluxen fra åbne gulvarealer, kan bidraget Egulv
beregnes efter (IX):
 |
(IX) |
|
|
hvor |
Agulv |
= |
Det samlede arealet af gulvet [m2] |
|
Jgulv |
= |
Den målte flux fra gulvet [µg/m2/h] |
Eutæth dækker den samlede emission fra særligt forurenende områder såsom
utætheder i gulvkonstruktionen i forbindelse med rørgennemføringer og store sprækker
eller huller i betongulvet. Eutæth måles direkte ved folieafdækning.
Espild bestemmes på områder, hvor der er synlige spild, ved at måle
fluxen Jspild. Espild beregnes efter (X):
 |
(X) |
|
|
hvor |
Aspild |
= |
Arealet af gulvet, som dækkes af
foliemålingen over området med spild [m2] |
|
Jspild |
= |
Den målte flux fra området med spild
[mg/m2/h] |
Event, som er den samlede emission af PCE ud af lokalet, kan beregnes efter
(XI):
 |
(XI) |
|
|
hvor |
Qud |
= |
Det samlede flow af luft ud af lokalet [m3/h] |
|
Cindeluft |
= |
Koncentrationen af PCE i indeluften
[µg/m3] |
|
Vrum |
= |
Lokalets samlede rumvolumen [m3] |
|
Ls |
= |
Luftskiftet i lokalet [h-1] |
Beregningen af massebalancen for PCE i kælderlokalet er vist i bilag F. Resultaterne er
sammenfattet i tabel 11.
Tabel 11
Massebalance for PCE i kælderlokalet udført for de enkelte måledage. Enhed:
µg/time.
Note 1:
E(F-HS2) er sat til værdien 249 µg/time (som målt den 22-03-01) under alle
beregninger.
Note 2:
Ebaggrund er sat = 0 ved summationen.
Dato |
Ebaggrund |
Ekilder |
Eind =
Ebaggrund+ Ekilder
Note 2 |
Eud =
Event |
|
|
Egulv |
Eutæthed
(F-HS1) |
Eutæthed
(F-HS2)
Note 1 |
|
|
29-03-01 |
i.m. |
50 |
6.646 |
249 |
6.945 |
6.004 |
30-03-01 |
< 43 |
100 |
6.916 |
249 |
7.265 |
7.851 |
02-04-01 |
< 123 |
195 |
7.186 |
249 |
7.630 |
16.529 |
03-04-01 |
< 30 |
181 |
10.341 |
249 |
10.771 |
i.m. |
1) Betegnes
"Baggrundskoncentrationen C0" i JAGG-modellen /3/.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |