| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden Del 2. Felttest

5. Vurdering

I det følgende afsnit vil de opnåede resultater blive vurderet. Afsnittet er opdelt i en vurdering af foliemetoden anvendt på åbne gulvarealer, foliemetoden anvendt på særligt forurenende områder og en sammenligning af den målte og den beregnede flux. Endvidere er resultatet af massebalancen vurderet.

5.1 Foliemetoden anvendt på åbne gulvarealer.

Felttesten giver mulighed for at vurdere metodens repeterbarhed, såfremt det kan antages, at den "sande" flux har været konstant i de enkelte målepunkter i hele måleperioden. Indeluftmålingerne viser, jf. resultatoversigten i tabel 2, at der har været lavere koncentrationer i kælderlokalet i de første to døgn, hvorunder der blev udført fluxmåling med folie på de åbne gulvarealer. Dette kan skyldes, at den samlede flux reelt er steget. Luftskiftet er relativt konstant i måleperioden og forklarer ikke stigningen i indeluftkoncentrationen.

Den målte flux af PCE er vist grafisk i figur 10. Stigningen i fluxen (og indeluftkoncentrationen) ses især i målepunkt F3, hvor der forekommer revner i betonen. Dette skyldes formodentlig, at transporten af PCE via punkt F1 og F2 primært er diffusiv og derfor må forventes at være mindre påvirket af variationer i trykdifferensen over betondækket.
          

Figur 10
Flux af PCE fra gulvarealer målt på gulvarealer i kælderen under det tidligere renseri på lokalitet GK179.

Både for F1, F2 og F4 gælder, at den målte flux i de første to døgn stort set er konstant. Der observeres et mindre fald fra det første døgn til det andet døgn. Efter yderligere to døgns beluftning stiger den målte flux af PCE i F1 og F2 i nogen grad (50%-60% stigning). I målepunkt F4 stiger den målte flux 170% fra den 30-03-01 til den 02-04-01, hvilket kan skyldes, at betonen på dette sted var tynd og af dårlig kvalitet, og at der derfor kan forekomme konvektiv transport via revner på dette sted. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af den observerede stigning skyldes faktorer, der hidrører fra foliemetoden. Her tænkes især på en mulig indflydelse af adsorptionseffekter til vægge.

Sammenfattende må det konkluderes, at en vurdering af metodens repeterbarhed kun er mulig under antagelse af, at den "sande" flux har været konstant over perioden, og at dette næppe er tilfældet i alle målepunkterne. Hvis det antages, at den "sande" flux var konstant i målepunkt F1 og F2, kan repeterbarheden beregnes ud fra standardafvigelsen mellem de 4 udførte målinger i hvert punkt. I punkt F1 og F2 er middelværdi ± standardafvigelse henholdsvis 0,11 ± 0,03 µg/m²/time og 0,19 ± 0,04 µg/m²/time. Dette svarer til en repeterbarhed på henholdsvis ± 20% og ± 30%, og det er i god overensstemmelse med den fundne præcision i forbindelse med laboratorietesten.

Som vist i tabel 6 er den målte flux af toluen faldende over måleperioden. Dette illustreres tydeligt af figur 11. Faldet i den målte flux – og især størrelsen af fluxen i forbindelse med de første dages målinger - synes umiddelbart overraskende. Toluen forekommer ikke i indeluften som følge af forurening under gulv, men som følge af bidrag fra kilder i kælderlokalet, hvor der i værkstedet er et oplag af maling. Toluen kan også forekomme som følge af bidrag fra udeluften. Dette ses af fluxmålingerne på referencegrunden GK172, hvor fluxmålingerne ikke viste nogen målelige mængder PCE, men derimod toluen i mindre mængder. Også på GK172 var fluxen faldende fra den første måling til den anden, og de små mængder, der blev fundet ved referencemålingen, bestyrker troen på, at der er tale om en egentlig afdampning af adsorberet toluen fra betonoverfladen, og ikke en kontamination fra det anvendte prøvetagningsudstyr.

Figur 11
Flux af toluen målt på gulvarealer i kælderen under det tidligere renseri på lokalitet GK179.

Fluxen af toluen er i de første døgn højere end fluxen af PCE. Der er ikke fundet nogen grund til at tro, at dette skulle skyldes en kontamination af adsorptionsrør eller udstyret i øvrigt. Alle Tedlarfolier er konditionerede ved 100 °C inden målingen, og der er kun benyttet rene teflonslanger og nye ampuller med kulfilter til rensning af indblæsningsluften. Ueksponerede adsorptionsrør er analyseret sideløbende med prøverørene, og der er ikke fundet nogen spor af toluen i disse blindrør.

Faldet i fluxen af toluen tillægges, at betonoverfladen afhængig af koncentrationen i lokalet vil adsorbere toluen. Når der lægges en folie over betonen, og når folien beluftes med ren, toluenfri luft, vil betonen afgive toluen til luften under folien. At beton kan adsorbere store mængder toluen, er bl.a. vist i forbindelse med laboratorietesten.

En potentiel indflydelse på målingen kan komme fra vandindholdet i luften under folien. Når folien beluftes via et nyt kulfilter, kan vandindholdet falde i starten af beluftningen, da kulfilteret optager vand, indtil ligevægt med den aktuelle fugtighed er opnået. Dette kan influere på fluxen, da betonens overflade dermed kan udtørre, og ligevægten mellem adsorberet stof dermed ændres. Luftens vandindhold under folien er undersøgt i forbindelse med målingerne på referencelokaliteten GK172. Resultatet fremgår af figur 12.

Figur 12
Koncentrationen af vanddamp i luft under folie. Måling med PAIR, kælder under lokalitet GK172. Temperatur under folie: 16°C - 18°C.

Som det fremgår af figur 12, har luften under folien et noget højere vandindhold end rumluften. Rumluftens relative fugtighed var ca. 33%, hvorimod den relative fugtighed under folien var ca. 40%. Det højere vandindhold under folien skyldes indtrængning af vanddamp fra jorden under betonen. Effekten af at tilføre luft via et nyt kulfilter er lille og kortvarig. Det vurderes, at der kan observeres en ændring i vanddampkoncentrationen ved pålægning og beluftning af folie over betonen, men at den ikke er stor, og formodentlig ikke har en afgørende nogen betydning for den målte flux.

5.2 Foliemetoden anvendt på gulvarealer med særlig høj indtrængning til indeluften

Felttesten viser, at det helt overvejende bidrag af PCE til indeluften kommer fra afgrænsede områder med revner i betongulvet.

Samtidigt har målingerne på revner i betongulvet omkring rørgennemføringen vist, at fluxen via sådanne områder er stærkt varierende fra time til time og fra dag til dag. Årsagen til disse variationer er undersøgt ved sammenligning med barometerstanden og med differencen mellem udeluft- og indelufttemperaturen. Resultatet af sammenligningen er vist grafisk i figur 13 og 14.

Figur 13
Bidrag af PCE til koncentrationen i indeluften fra målepunkt F-HS1 i kælder under tidligere renseri, lokalitet GK179. Sammenligning med barometerstand.
   

Figur 14
Bidrag af PCE til koncentrationen i indeluften fra målepunkt F-HS1 i kælder under tidligere renseri, lokalitet GK179. Sammenligning med differencen mellem udeluft- og indetemperatur.

Effekten af barometerstanden fremgår ikke entydigt af figur 13. Det er forventeligt, at et fald i barometerstanden medfører en øget flux som følge af en konvektiv transport via sprækker og revner. I måleperioden fra den 30-03 til den 02-04 observeres to perioder med fald i barometerstanden. Det kan ikke afvises, at disse fald i barometerstanden medfører en øget flux, men i givet fald synes det at ske med adskillige timers forsinkelse. Effekten af temperaturdifferencen ude-inde, der som nævnt i afsnit 4.4 vil medføre en varierende opdrift fra kælderen via ejendommens bagtrappe (og dermed et varierende undertryk i kælderen), synes at have en mere tydelig – men ikke entydig - effekt på den målte flux fra punkt F-HS1.

Det konkluderes, at der ikke kan påvises en entydig sammenhæng mellem det stærkt varierende bidrag af PCE fra punkt F-HS1 og temperaturdifferencen ude/inde og barometerstanden. En nærmere fastlæggelse vil kræve en mere detaljeret undersøgelse med fokus på indtrængningen af forurening fra særligt forurenende områder på gulvet.

5.3 Sammenligning af målt og beregnet flux

Tabel 12 sammenfatter de målte og beregnede bidrag af PCE til indeluftkoncentrationen i kælderlokalet.

Tabel 12
Sammenligning mellem målte og beregnede bidrag af PCE til indeluften i kælderen under lokalitet GK179.

Note 1:
Tal i parentes angiver beregning med default-værdier anvendt i regnearket "JAGG15.xls". Øvrige tal angiver resultat efter indtastning af faktiske revnevidder og –længder.
i.m.:
Ikke målt.
i.b.:
Ikke beregnet.

Som det fremgår, er der god overensstemmelse mellem den målte og beregnede flux i punkt F3 og F4. I punkt F1 og især i punkt F2 er den målte flux betydeligt lavere end den beregnede. Den store variation imellem de målte koncentrationer under gulv i punkt F1 og F2 forklares af, at jorden under betonen var lerholdig, hvilket formodentlig medfører dannelse af "lommer" af forurening. Herved varierer poreluftkoncentrationerne meget horisontalt. Denne variation gør det vanskeligt at vurdere fluxen ved beregning ud fra poreluftmålinger, med mindre der foreligger et tætliggende net af poreluftmålinger.

Målingerne af fluxen af PCE fra områder med særligt høje bidrag viser, at det dominerende bidrag kommer fra større revner og sprækker i gulvet. Bidrag fra lokale områder med særligt høj indtrængning er vanskelige at forudsige ved hjælp af Miljøstyrelsens JAGG-model. Dette skyldes dels, at det på grund af risikoen for at beskadige installationer ved boring nær gennemføringer af rør o.l. ofte er praktisk umuligt at måle poreluftkoncentrationen nær rørgennemføringer m.v., hvor der kan have forekommet spild under gulv på grund af utætheder. Hvor der forekommer lerholdig jord under gulv, kan koncentrationen under gulv være meget høj omkring lokale områder, og sådanne områder vil ikke afsløres uden et meget tæt netværk af poreluftmålinger. Endvidere er det vanskeligt at vurdere om en revne i betongulvet er gennemgående, og opmålingen af bredde og længder af gennemgående revner er også vanskelig at gennemføre i praksis.

5.4 Massebalance for PCE

Massebalancen vanskeliggøres af, at der er en tydelig spredning på koncentrationerne af PCE i indeluften i kælderen. Dette skyldes blandt andet, at der i cykelkælderen er en åben sprække langs kanten af et blændet kældervindue. Med de relativt store temperaturforskelle ude og inde i måleperioden vil "skorstenseffekten" i bagtrappen og i etagejendommen i øvrigt medføre et højt flow af udeluft ind i cykelkælderen. Flowet af udeluft ind i cykelkælderen var mærkbar langs den åbne sprække i det blændede vindue. Skorstenseffekten vil medføre et flow fra værkstedet mod cykelkælderen, som er nærmest trappeopgangen. Da luften fra værkstedet tilføres betydelige mængder udeluft fra det blændede vindue i cykelkælderen, og da fluxen af PCE fra gulvet i cykelkælderen er højest, er det vanskeligt at sammenligne de målte koncentrationer af PCE i indeluften i værkstedet og cykelkælderen. Ved beregning af emissionen af PCE ud af kælderen er der benyttet en middelværdi af de målte indeluftkoncentrationer i værkstedet og cykelkælderen.

Resultatet af massebalancen fremgår af tabel 11. Figur 15 viser resultaterne grafisk. Der er i forbindelse med de første 2 målinger en god overensstemmelse mellem det målte bidrag ind i lokalet og det målte bidrag ud af lokalet. Kilderne til PCE ses i alle tilfælde helt overvejende at bestå af bidraget fra gulvarealet omkring faldstammen, benævnt målepunkt F-HS1.

Figur 15
Resultatet af massebalancen vist grafisk: Fordeling af ind- og udgående massestrømme under hver af de 4 fluxmålinger på GK172 (logaritmisk skala).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |