| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Manual for offentligt-privat samarbejde om projekteksport
8. Uddannelsesmuligheder
Uddannelse af offentlige medarbejdere med henblik på forberedelse og kompetenceopbygning
til udlandsopgaver er en vigtig forudsætning for offentlige institutioners muligheder for
at øge deres deltagelse i privat-offentlige projekteksportsamarbejder.
I det følgende gives et bud på hvilket overordnet kompetenceniveau, der kræves af
offentligt ansatte for at kunne deltage i projekteksport. Dernæst afdækkes hvilke
relevante uddannelsestilbud, der pt. eksisterer på markedet samt hvilke kursusudbydere,
der planlægger at udbyde relevante kurser, eller har kompetencen til at sammensætte
relevante kurser, hvis de efterspørges.
Målgruppen for et videreuddannelsesprogram med henblik på deltagelse i udlandsopgaver
er offentligt ansatte, som har en fagligt stærk baggrund med en relativt lang
professionel erfaring bag sig.
Som udgangspunkt forudsættes således, at det tekniske kompetenceniveau hos de
offentligt ansatte er i orden. Det er styrkelsen af et generelt kompetenceniveau for
varetagelse af udlandsopgaver, der er i fokus og som en videreuddannelse skal
underbygge. Konkret hvilket generelt kompetenceniveau, der er brug for, afhænger af
opgavens art. Groft sagt kan man tale om to typer af opgaver: driftsopgaver og overordnede
institutionelle / politiske mv. opgaver. Den første type varetages af driftsfolk, den
anden af myndighedspersoner. Til hver af disse to grupper kræves et vist kompetenceniveau
for at kunne varetage udlandsopgaver.
Medarbejder type |
Kompetencer |
Driftsfolk |
 | Relevant sprog (mundtlige færdigheder på basisniveau - evt. Danida
sprogniveau 1);
|
 | Viden om modtagerens kulturelle forhold;
|
 | Evner til at omsætte egen faglig baggrund og konkrete erfaringer
til 'gode råd' til modtageren (formidling / kommunikationsevner); og
|
 | Personlige egenskaber som fleksibilitet, dynamik og vedholdenhed.
|
|
Myndigheds- personer |
 | Relevant sprog (mundtlige og skriftlige færdigheder - evt. Danida
sprogniveau 3);
|
 | Viden om modtagerens kulturelle forhold;
|
 | Evner til at omsætte egen faglig baggrund og konkrete erfaringer
til 'gode råd' til modtageren (formidling / kommunikationsevner);
|
 | Kendskab til værktøjer, der sikrer komplet og effektiv
assistance/rådgivning (ex. Logical Framework Analysis, rapportskrivning, træning);
|
 | Kendskab til Danida / Danced overordnede strategier og politikker;
og
|
 | Personlige egenskaber som fleksibilitet, dynamik og vedholdenhed.
|
|
Figur 8-1:
Ønsket kompetenceniveau for offentligt ansatte
Konkret hvilket kompetenceløft, der er brug for hos den enkelte medarbejder, vil
selvfølgelig afhænge af medarbejderens forudsætninger før udlandsopgaven.
I nedenstående skema er der givet forslag til, hvilke overordnede typer af
kurser/viden, den enkelte medarbejder bør søge efter for at opnå det ønskede
kompetenceniveau. Desuden er der givet forslag til ekstra kurser, hvis opholdet er en langtidsudstationering.
Type af
medarbejder |
Kursusemner |
Korttidsophold |
Ekstra hvis
langtidsophold |
Driftsarbejder |
 | Sprog (basis)
|
 | Formidling / kommunikation
|
 | Kulturforståelse
|
|
 | Skatteforhold
|
 | Sygdom/sundhed
|
 | Social sikring
|
 | Familieforhold
|
|
Myndighedsperson |
 | Sprog (forhandlingsniveau)
|
 | Projektredskaber (LFA mm.)
|
 | Kulturforståelse
|
 | Formidling / kommunikation
|
 | Danida / Danced strategier - politikker
|
|
Do. |
Figur 8-2:
Forslag til uddannelseskurser
Følgende oversigt samler, hvad der eksisterer (januar 2001) af relevante kurser i
forhold til den ovenfor nævnte gennemgang af kursusbehov. Kurserne i oversigten er
tilgængelige for alle. Ud over de nævnte kurser foregår der en del intern
kursusvirksomhed i forskellige institutioner, som man med fordel kunne blive inspireret af4.
Sted |
Relevant kursusudbud |
Mere information
og kontakt |
Danida Training Centre
Hornbækhus |
Alle kurser er relevante
alt efter behov. Kurser dækker bl.a.:
 | Sprog
|
 | Kultur
|
 | Kommunikation
|
 | Landekendskab
|
 | Projektredskaber (LFA, mm.)
|
 | Danida mål/politikker
|
 | Ledelsesudvikling
|
|
www.danida-hbh.dk |
Danmarks
Forvaltningshøjskole |
Kursusprogram for
internationalisering og studieture indeholder kursus i:
 | Sprog (præsentationsteknik, telefonteknik, mm)
|
|
www.danmarksforvalt
ningshoejskole.dk |
Danmarks Jurist- og
Økonomforbund |
 | Logical Framework Analysis kursus
|
|
www.djoef.dk |
Figur 8-3:
Eksisterende uddannelsesmuligheder
Der eksisterer derudover selvfølgelig et konstant udbud af sprogkurser fra diverse
sprogskoler og aftenskoler landet over.
Følgende kursusudbydere har tidligere afholdt relevante kurser, planlægger p.t.
relevante kurser, og/eller er villige til at udarbejde efterspurgte nye kurser.
Sted / projekt |
Kursuserfaring
samt mulige fremtidige kurser |
Mere information
og kontakt |
Danish Water Services |
Har afholdt et 7 ugers
kursus for offentligt ansatte i udlandsprojekt arbejde inkl. udlandsstudietur samt
efterfølgende føltur.
Har kompetencen samt viljen til at sammensætte et lignende
kursusforløb, hvis efterspørgslen samt finansieringen er tilstede. |
Carsten Møller
Tlf: 89 21 21 55
eller
www.danwater.dk (er under udarbejdelse) |
MODA projektet (Medarbejder
Opkvalificering i Danske Amter og Kommuner) |
Projektet kørte i juli 2000
et brugerfinansieret kursus for medarbejdere, der ønsker at arbejde med internationale
udviklingsprojekter og konsulentopgaver. Det er hensigten, at der vil blive udbudt et
opfølgningskursus. |
Lene Herdel,
Frederiksborg Amt
Tlf.: 48 20 50 00
Henrik Nielsen,
Bornholms Amt
Tlf.: 56 95 60 00
Harald M. Jensen,
Storstrøms Amt
Tlf.: 55 34 01 55 |
IBIS |
IBIS kører 14 dages
forberedelseskursus inden udsendelse for egne medarbejdere. Planlægger p.t. eventuelt at
udbyde kurser for eksterne. |
www.ibis.dk |
DUCED (Danish University
Consortium for Environment and Development) |
DUCED er et samarbejde
mellem 7 danske universiteter delt op på to konsortier - SLUSE (grønt miljø), og
DUCED-I&UA (brunt miljø). Formålet er at styrke den danske ressourcebase til
udlandsprojektarbejde gennem forskning, uddannelse og træning. Målgruppen er primært
studerende og post-graduates. I DUCED regi planlægges at udbyde kursus i
kulturforståelse, kommunikation, og projektredskaber. Planlagt målgruppe: teknisk
kvalificerede specialister fra det private eller det offentlige. |
www.agsci.kvl.dk/sluse
Kontakt:
Christopher
Saarnak / Jacob
Magid
Tlf.: 35 28 34 91
www.duced-iua.dk
Kontakt: Niels Thygesen
Tlf.: 96 35 97 91 |
Figur 8-4:
Fremtidige mulige kurser
4 |
F.eks. har Arbejdsministeriet kørt nogle kurser for egne medarbejdere om
LFA, projektledelse og international kompetence og Mellemfolkeligt Samvirke kører
konstant et uddannelsesprogram for egne medarbejdere, der skal udsendes. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |