| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Manual for offentligt-privat samarbejde om projekteksport
9. Praktik- og følordninger
De danske ressourcepersoner hos det offentlige har faglige kvalifikationer fra det daglige
arbejde, men har sjældent erfaringer i relation til udlandsarbejde, da dette kun kan
opnås ved praktiske udlandsophold. Da tidligere erfaring med udlandsarbejde ofte tæller
med ved udvælgelsen af medarbejdere, kan det for den uerfarne medarbejder være meget
svært at komme afsted på de(n) første opgave(r). Som led i videreuddannelsen af
offentlige medarbejdere er et praktikophold eller såkaldte 'følture' således af
afgørende vigtighed for kompetenceopbygningen.
Pt. er det kun muligt at fa et praktikophold gennem en følordning i forbindelse med et
aktuelt projekt finansieret af donormidler. De fleste danske donorer tillader medtagelse
af føl på både korttidsmissioner og langtidsprojekter.
Danidas og Danceds følordninger er de to eneste, der er nedskrevet, og de danner
udgangspunktet for føludsendelser af andre donorer (f.eks. Dancee5). De to ordninger ligner meget hinanden, men divergerer på
nogle centrale områder. I nedenstående skema er ordningerne beskrevet og forskelle / ligheder illustreret.
Indhold |
Danidas
følordning |
Danceds
følordning |
Link til den fulde version af
følordningerne |
Findes i publikationen
'KR-regler - Korttidskontrakter for Rådgivningsydelser), som kan rekvireres hos Danida |
www.mst.dk/Danced |
Målgruppe |
Personer med relevant
uddannelse men begrænset udlandserfaring. Skal være ansat i kontraktholders virksomhed |
Personer med relevant
uddannelse men begrænset udlandserfaring. Kan være ansat i kontraktholders virksomhed
eller i andre institutioner, virksomheder, organisationer med tilknytning til projektet. |
Varighed pr. person |
Max. 6 måneder over en eller
flere opgaver |
Max. 3 måneder
På projekter: opholdet skal være af min. 2 og max. 3 måneders varighed. Korttidsmission:
opholdet må max. være på 1 måned. |
Betaling |
Der dækkes: Basisløn under
opholdet plus generelle udgifter til rejse og ophold (KR regler) |
Der dækkes: Basisløn
under opholdet samt udgifter til rejse og ophold (dækker ikke: rejsetid, weekendarbejde,
kommunikation, overvægt) |
Opgave |
Varetage opgaver, som ikke
kan bære en udvidelse af kontrakten med en fuldt kvalificeret konsulent. |
Varetage opgaver, som ikke er
del af den generelle opgaveløsning. Opgaverne skal være en del af føllets
uddannelsesplaner. |
Afrapportering |
Ikke nævnt |
Rapport fra opholdet kræves. |
Administration af føllet |
Dækkes ikke |
Hvis føllet er ansat anden
steds end hos kontraktholder, finansieres op til 15% overhead. |
Andre krav |
- |
Der skal udarbejdes ToR for
føllet inkl. arbejdsplan og generel uddannelses udviklingsplan for føllet. |
Figur 9-1:
Hovedindhold af Danida og Danceds følordning
Som ses af Danidas ordning, kræver Danida, at føllet skal være ansat i den
virksomhed, som har hovedkontrakten med Danida. Dette krav hindrer principielt offentligt
ansattes adgang til ordningen.
Som reglerne er idag, er det kun muligt for en offentlig institution at få en uerfaren
medarbejder med på en opgave, hvis institutionen i forvejen er involveret i
projekteksporten, det vil sige har indgået et samarbejde med en projekthaver under en af
de nævnte samarbejdsmodeller (orlovsmodellen undtaget).
Desuden er det endvidere kun muligt at fa en medarbejder med som føl, hvis klienten er
Danced eller følger Danceds følordning, jvf. ovenstående. I nedenstående gennemgang
beskrives, hvad den offentlige institution skal gøre for at fa et føl med på en Danced
følordning.
Den offentlige institution skal:
 | Læse den fulde version af guidelines for Danced følordningen (se link i ovenstående
skema). |
 | Få projekthavers accept af medtagelse af føl fra den offentlige institution.
Projekthaver er den, der varetager administrationen af føllet overfor klienten, hvorfor
en accept af føllet er nødvendig. Projekthaver er ikke forpligtet til at acceptere et
føl. |
 | Udarbejde en opgavebeskrivelse for følopholdet med følgende indhold (få eventuelle
råd og vejledning fra projekthaver):
- |
Forventet udbytte af opholdet. |
- |
Beskrivelse af opholdets relevans for medarbejderens uddannelse og
fremtidige karriere i institutionen (uddannelsesplan). |
- |
Tentativ arbejdsplan for opholdet (i forhold til målsætninger for
opholdet). |
- |
Beskrivelse af indhold for føllets rapport efter endt ophold. |
- |
Fuldt CV (på engelsk) - jvf. CV guidelines i kapitel 10. |
- |
Tentativt budget for opholdet (i henhold til følordningen). |
|
 | Send ansøgningen til projekthaver, som sender den videre til klienten. |
 | Bistå med supplerende oplysninger og/eller ændringer i opgavebeskrivelsen, skulle
dette vise sig nødvendigt. |
Som nævnt i kap. 8.2, er der i DUCED regi (miljøsamarbejdet mellem 7 universiteter)
planer om etablering af et uddannelsesforløb for teknisk kompetente private og offentligt
ansatte medarbejdere med begrænset udlandserfaring. Det er tanken, at slutningen på
uddannelsesforløbet skal være et fagligt relevant praktikophold på 6 uger. Udkastet til
uddannelsesprogrammet lægger op til, at praktikopholdene skal være på Danced / Danida
opgaver, og at de to instanser skal være behjælpelige med at finde egnede
praktikpladser.
5 |
Dancee har i år 2001 for første gang fået en budgetlinie til
følaktiviteter. Følaktiviteterne vil blive 100% baseret på Danceds følordning. |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |