|
Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder Bilag A: UsikkerhedDer er udført beregninger af usikkerheden på de målinger, der er udført i forbindelse med gennemførelse af projektet. Beregningerne omfatter ikke resultaterne fra de øvrige målinger, der er medtaget i undersøgelsen. Som måleserierne er planlagt, er alle målinger gennemført efter samme skema (undtaget herfra er dog målingerne på grillstegning), som illustreret i tabel 21. Her ud fra er det muligt at anvende resultaterne til en kvantitativ beregning af usikkerheden på en dioxinmåling. Usikkerheden på en dioxinmåling kan opdeles i 2 komponenter, den ene stammende fra usikkerheden på målingen og den anden stammende fra forskelle i emissioner fra dag til dag, der ikke kan begrundes i driftsmæssige ændringer (for eksempel CO og temperaturer). Tabel 21.
sm er spredningen på målingen, og n er antallet af dobbeltmålinger. Det skal bemærkes, at spredningen på målingen udtrykker den aktuelle spredning, som den er fundet ved disse måleserier. Der er derfor beregnet uden hensyntagen til, om det er dk-TEKNIK eller Teknologisk Institut, der har udtaget prøverne, eller hvilket anlæg prøverne er foretaget på. For at denne metode kan anvendes, kræver det, at variabiliteten er uafhængig af den målte værdi. Fordi der er målt på en række forskellige anlæg, er der naturligt også relativt store forskelle i de målte værdier, og den første vurdering af datasættet tyder på, at variabiliteten stiger med stigende koncentration. Derfor omregnes disse til relative værdier (procent af målt værdi), inden beregningerne foretages. Figur 24 viser, at den relative værdi er uafhængig af den målte værdi.
Figur 24. Inden ovenstående beregning gennemføres, anbefaler ISO standarden 5715-2, at der gennemføres en test for homogeniteten i datasættet ved at undersøge, om nogle af variabiliteterne er afvigende fra de andre (Cochran’s test). For ét af de 16 datasæt viser testen, at denne udviser større variabilitet end de øvrige, og denne værdi udgår derfor i de efterfølgende beregninger. Det skal bemærkes, at 15 datasæt statistisk set er en begrænset mængde, og at beregningerne kun er anvendelige for denne undersøgelse, og at det frarådes at ekstrapolere fra denne undersøgelse til andre undersøgelser. Resultaterne foreligger med tre forskellige enheder. Som koncentration i ng/m3 (tør gas ved normaltilstanden), som emissionen i ng/time og som emissionsfaktorer (ng/tons materiale). Beregningen af usikkerheden på målingerne er foretaget på alle tre værdier. For visse af målingerne er der opnået resultater, hvor værdien af enkelte af isomererne er under metodens detektionsgrænse, og resultatet skal derfor ifølge målestandarden opgives som et interval (se afsnit 2.3). Beregningen af usikkerheden på målingerne er foretaget både på de værdier, hvor værdier under detektionsgrænsen indgår i resultatet med værdien 0 (nul), og hvor de indgår med detektionsgrænsens værdi. Samtlige værdier for beregning af usikkerheden fremgår af tabel 22. Resultaterne viser, at usikkerheden er af størrelsesordenen 25 til 30% af målt værdi, hvilket er tilfredsstillende, når de målte værdier tages i betragtning. For eksempel er der målt emissioner i intervallet fra under 1 ng/time til 900 ng/time. Af tabel 22 ses det også, at usikkerheden ikke påvirkes af, hvordan værdier under detektionsgrænsen indgår i beregningen af den målte værdi, ligesom omregning fra koncentration til emission eller emissionsfaktor heller ikke påvirker usikkerheden signifikant. Tabel 22.
1) Eksklusiv værdier for målinger på brændeovne2) For krematorier dog ng/kremering. For at undersøge forskelle fra dag til dag i dioxinemissionen under identiske driftsforhold blev målingerne foretaget over to forskellige arbejdsdage. For flere af måleserierne blev driftsforholdene aktivt varieret, netop med det formål at undersøge en eventuel påvirkning af emissionen, og de blev fjernet fra beregningen. Derved blev antallet af målinger, der kunne bruges til at bestemme denne variation, reduceret så meget, at det statistisk grundlag for en beregning og rapportering ikke mere var til stede. Desuagtet er beregningerne gennemført alligevel, og de indikerer, at forskelle fra dag til dag, når de pågældende måledage ligger i forlængelse af hinanden, resulterer i en usikkerhed, der er ca. halvt så stor som måleusikkerheden. Den samlede usikkerhed inklusive dag-til-dag variationen bliver derfor ikke signifikant større end måleusikkerheden. Det kan derfor konkluderes, at ændringer i det enkelte anlægs driftsforhold, så som belastning, driftsform, luftoverskud m.m., har noget større indflydelse på variationen af dioxinemissionen fra det enkelte anlæg end korttidsvariationer over to på hinanden følgende dage.
|
, hvor