| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kemi i børns hverdag

På legepladsen

Hvis man har en have eller har indflydelse på gårdanlægget eller legepladsen i boligkarréen og institutionen, er der nogle kemiske stoffer, man skal være særligt opmærksom på.

Jernbanesveller

Før i tiden brugte man gamle jernbanesveller til sandkasser, som blev imprægneret med kreosot. Kreosot er en tjærelignende olie som kan give hudirritation ved kontakt og fremkalde kræft.

Selvom svellerne er 30-40 år gamle, kan kreosot udvaskes til jorden omkring sandkassen og til sandet i sandkassen. På meget varme sommerdage kan svellerne desuden "svede" og afgive dampe som er farlige at indånde.

Kreosotimprægnerede sveller har siden 1996 været forbudt på legepladser og til andre rekreative formål. I dag kan man få sveller i eksempelvis elm eller lærk, uden imprægnering, der kan holde i henholdsvis op til ti og femten år i kontakt med jord.

Telefonmaster

Gamle telefonmaster blev også før brugt til sandkasser og legeredskaber, for eksempel klatrestativer. Disse kan, som jernbanesvellerne, være imprægneret med kreosot (brune master) eller med arsenholdige midler (grønne master). Det er i dag forbudt at anvende disse master på legepladser og til andre rekreative formål.

Trykimprægneret træ anbefales ikke til sandkasser, fordi de kemiske stoffer udvaskes til sandet. Brug i stedet selvimprægneret kernetræ (det inderste af træstammen) fra lærk der kan holde 10-15 år i jord eller kernetræ fra Western Red Cedar eller eg der kan holde henholdsvis 15-20 år og 15-25 år i jord.

Legeredskaber der er i kontakt med jord - som for eksempel bærende stolper, gynger, klatrestativer, tårne samt andre bygningskonstruktioner i træ - der skal holde i mere end 15 år, bør fremstilles af kernetræ fra eg eller Western Red Cedar. Alternativt kan man støbe et betonfundament, så træet er frit af jorden.

Trykimprægneret træ skal være NTRmærket (se side 30). Ifølge branchen selv garanterer mærket forbrugeren at træet overholder nogle veldefinerede kvalitetsog miljøkrav, herunder lovens krav om at det er fri for arsen og kreosot.

Hvis træet er dansk produceret, indeholder det heller ikke chrom.

Solcreme

Når børn leger udendørs om sommeren, er det vigtigt at beskytte dem mod at blive skoldet af solen.

En solskoldning er på kort sigt en sviende oplevelse, men på lang sigt indebærer det en risiko for udvikling af hudkræft, som hører til blandt de mest aggressive kræftformer man kender.

Overordnet kan man dele solcremer op i to typer: solcreme med kemisk UV-filter hvor filteret trænger ind i huden og beskytter kemisk - og solcreme med fysisk filter hvor beskyttelsen opnås ved at hudens ydre overflade bliver dækket.

Især til helt små børn anbefales det at bruge solcremer med fysisk filter. Hvis det ikke fremgår direkte af emballagen at cremen har et fysisk filter fremgår det af indholdsdeklarationen at den indeholder titaniumdioxid.

I forbindelse med debatten i sommeren 2001 om solcremer nåede Miljøstyrelsen til den konklusion at det blev frarådet børn under tolv år at bruge de solcremer som indeholdt det problematiske stof 4-methylbenzylidene camphor (4-MBC). I lyset af konklusionen foretog dagligvarebutikkerne en frivillig ransagning af deres solcremesortiment, og fjernede alle produkter der indeholdt 4-MBC.

I dag er der ingen kendt risiko ved at købe og bruge solcreme fra det danske marked. Alle kan derfor bruge solcreme i de mængder det tilrådes på emballagen.